BORGMESTERFORUM PÅ FYN Sekretariat: Finn Boe-Hansen Tlf. 6551 1188 Mail: FBH@odense.dk Den 5. marts 2008 Til borgmestre og kommunaldirektører i de 10 kommuner på Fyn Referat fra møde i "Borgmesterforum på Fyn" Mødet blev afholdt tirsdag den 26. februar 2008 kl. 10.15-12.00 i Assens Kommune, Rådhuset. Kommune Borgmester Kommunaldirektør Assens Finn Brunse Henning Qvick Faaborg-Midtfyn Bo Andersen Benny Balsgaard Kerteminde Palle Hansborg Ronald Stelmer Langelands Knud Gether (afbud) Thomas Rosenqvist Middelfart Steen Dahlstrøm Søren Andersen (afbud) Nordfyns Bent Dyssemark John Therkelsen (afbud) Nyborg Jørn Terndrup Lars Svenningsen Odense Jan Boye Jørgen Clausen Svendborg Lars Hornemann Oluf Christensen Ærø Jørgen Otto Jørgensen Lars Rud 1. Godkendelse af referat af møde i Borgmesterforum Fyn d. 12. november 2007. Referatet godkendtes. 2. Sport Event Fyn Strategi og Eventplan. Direktør Erik J. Mogensen, Sport Event Fyn takkede for plads på dagsordenen. Direktør Susanne Hedegaard fra TSE Consulting presenterede Strategi og Eventplanen. Generelt fandt Susanne Hedegaard, at sport og events strategisk kunne bruges langt stærkere. Store events skaber iflg. Susanne Hedegaard andre værdier og nye muligheder og i den sammenhæng har mindre byer også mange muligheder.
Susanne Hedegaard fremhævede særlige fynske karakteristika: geografien og fællesfølelsen og foreslog, at Sport Event Fyn kunne gøres til en vidensbank, som de fynske kommuner kunne trække på. Steen Dahlstrøm fandt, at Sport Event Fyn ville kunne skabe resultater uden nødvendigvis at konkurrere med de største på området og han var enig i, at Sport Event Fyn med fordel kunne være en vidensbank alle kommunerne kunne trække på. Jørgen Clausen fandt, at det er en udfordring at få alle de fynske organisatoriske enheder til at hænge sammen. Finn Brunse konkluderede på baggrund af gennemgangen, at de fynske kommuner støtter op om den videre strategiudvikling i regi af Sport Event Fyn. 3.. Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og Omegn. Finn Brunse orienterede om UUO s økonomiske situation, hvor der ikke er taget højde for fremtidige pensionsforpligtigelser. Der var enighed om ikke at tilføre UUO flere midler, og man fandt, at kredsen af kommuner sammen burde finde ud af en løsning uden inddragelse af BMF-Fyn. 4. Den fynske turisme efter stiftelsen af Fonden Syddansk Turisme. Finn Brunse refererede den tidligere holdning, at noget fynsk evt. kunne dannes, hvis Syddansk Turisme ville ligge for langt fra Fyn. Finn Brunse fandt ikke, at der umiddelbart var behov for at danne en fast fynsk organisation. Jan Boye fandt, at man burde gennemgå aktiviteterne inden alt placeres i Syddansk Turisme. Han foreslog derfor, at direktørkredsen skulle gennemgå alle aktiviteter og identificere dem der med fordel kunne håndteres i hhv. syddansk og fynsk regi. Lars Hornemann var skeptisk over for at etablere et parallelsystem til Syddansk Turisme og fandt, at man kunne lave en entreprenørmodel, hvor Syddansk Turisme også kunne håndtere fynske aktiviteter. Finn Brunse konkluderede, at direktørkredsen skulle gennemgå de enkelte aktiviteter og vurdere, om det ville være hensigtsmæssigt, at de fynske aktiviteter håndteres efter en resultatkontrakt og entreprenørmodel. 5. Samarbejde på social- og specialundervisningsområdet på Fyn.
Bo Andersen var tilfreds med at Odense spiller ud. Han fandt, at man var nødt til nærmere at gå ind i en effektiviseringsproces, idet man var belastet af, at Fyns Amt havde haft det højeste serviceniveau. Henning Qvick var ligeledes glad for Odenses udmelding, idet nogle kommuner ikke er store nok til selv at håndtere området. Han fandt, at der på Fyn burde laves en slags sektorplanlægning. Bent Dyssemark fandt, at man fremover skulle købe flere steder og på denne baggrund indgå bilaterale aftaler i stedet for en stor aftale. Jørgen Clausen fremhævede, at entreprenøraftalerne var en særlig fynsk konstruktion, og at erfaringsopsamlingen kunne give input til videre udvikling af entreprenøraftaler. Finn Brunse konkluderede, at man tog processen og rammerne for drøftelser af entreprenøraftaler på Fyn til orientering mhp. videre bearbejdning. Aftalerne blev underskrevet i mødet. 6. Høring af Vision Odense og planstrategi. Jan Boye orienterede om den igangværende proces. Borgmesteren betonede, at indsatsen skulle ses i en samlet fynsk sammenhæng, hvor Fyn i stigende grad udvikler sig til en samlet region. Jan Boye fremhævede, at det foreliggende materiale ligger tæt op af erhvervs- og vækstpolitikken. Sagen drøftedes. 7. Fællesmøde for økonomiudvalg på Fyn. Bo Andersen fandt, der var behov for et fællesmøde med KL med det formål at klæde de enkelte økonomiudvalg bedre på og skabe en fælles forståelse af den økonomiske virkelighed i forhold til de kommende økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL. Jan Boye var usikker på, om det var en god ide, idet situationen i de enkelte kommuner er meget forskellig. Borgmestrene i Svendborg, Ærø og Nyborg kommuner fandt, at ideen burde prøves af. Det aftaltes herefter, at Bo Andersen arrangerer et møde og indbyder alle til at deltage.
8. Udpegning af repræsentant fra offentlige arbejdsgivere på Fyn til Uddannelsesudvalget ved VUC Fyn og Fyns HF-kursus. Det aftaltes, at direktørkredsen finder en repræsentant fra uddannelsesområdet til at indgå i Uddannelsesudvalget. 9. Udpegning af medlem til Det Rådgivende Fritidsudvalg på Fyn. Man fandt, at en politiker fra fritidsområdet ville være relevant. Bent Dyssemark forslog Kurt Christensen udpeget. Dette godkendtes. 10. Afrapportering fra arbejdsgruppe for offentlig-privat samarbejde. Finn Brunse gav en kort orientering. Sagen blev taget til orientering. 11. Evt. Bo Andersen nævnte spørgsmålet om serviceniveauet i forbindelse med bestilling af taxa er. Det var opfattelsen, at bestillerkontor-funktionen ikke fungerer tilfredsstilende. Der aftaltes, at direktørkredsen ser på sagen og først undersøger hvilke handlemuligheder kommunerne har i dette spørgsmål. Næste møde holdes på Ærø, den 23. april kl. kl. 10-12, idet der fra kl. 9-10 også på Ærø holdes Kredsrådsmøde. Man fandt i øvrigt, at man fra 2009 og frem burde overveje, om det er hensigtsmæssigt at afholde møder i BMF-Fyn og Kredsrådsmøder umiddelbart i forlængelse af hinanden. Det var opfattelsen, at Kredsrådsmøder ikke burde vare mere end 1 time. Finn Brunse Henning Qvick