Odense Fotografiske Amatørklub



Relaterede dokumenter
Odense Fotografiske Amatørklub

Odense Fotografiske Amatørklub

SDF. Natur. Farve papir Monocrome papir. Monocrome digital Farve digital. Serier, 3-6 billeder

august - december 2014

Odense Fotografiske Amatørklub

Odense Fotografiske Amatørklub

Program Januar - juni 2015

Odense Fotografiske Amatørklub

Formanden har ordet. Forsiden og bagsiden

Odense Fotografiske Amatørklub

september oktober november december

Odense Fotografiske Amatørklub

Odense Fotografiske Amatørklub

MEDLEMSHÅNDBOG Indhold

Odense Fotografiske Amatørklub

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

marts april maj juni Hanne Andresen

Efterårssæsonåbning i Momento

Titel: Forfald Foto: Finn Olesen. Program 2. halvår 2015


Generalforsamlingen afholdtes onsdag den 27 april 2016 kl 19 i klubbens lokaler med følgende dagsorden:

Foråret Titel: Tidlig morgendis i panorama Dorte Lorenzen Johnsen

Odense Fotografiske Amatørklub

2. Kommunikation og information

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal

AFAs konkurrencebetingelser

PROGRAM FORÅR 2018 Senest revideret 1. januar 2018

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Alssund Y s Men s Club

Tidender & Meddelelser for Aarhus Fotografiske Amatørklub

FÆLLES FYNSKE REGLER GÆLDENDE FRA 2015

Tidender & Meddelelser for Aarhus Fotografiske Amatørklub

November ÅRGANG

2015 januar februar marts april maj juni

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Denne dagbog tilhører Max

dff/dansk Fotografisk Forenings Billedkonkurrence 2014

fra de virksomheder, som deltog med en to, tre, fire medarbejdere.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Hejnsvig Jagtforening 2014/2015

GODKENDTE FÆLLES FYNSKE REGLER GÆLDENDE FRA 2007

Referat for MCV generalforsamling kl i klublokalerne

Hvor længe har du været medlem af Forfatterhaab.dk?

25-års jubilarer i københavn Af: Arne Iversen, StilladsInformation

Odense Fotografiske Amatørklub

Den som flaskehalsen peger på...!"

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

OZ6HR nyt, Oktober Nr. 4, Oktober 2015 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Hver autor må højst deltage med 4 billeder (uanset medlemskab af flere klubber) i hver kategori.

Regler for Jyske Mesterskaber 2019 SDF godkendelse 2019/02

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Hvad skal vi med fotoklubber?

Flotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM.

Hjemmesiden har modtaget følgende julehilsner: SlægtsID Hans Eigil Jensen skriver:

Hejnsvig Jagtforening 2015/2016

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

HJØRRING FOTOKLUB KLUB NYT. hjfotoklub.dk NOV. - DEC. - JAN. FEB. Knud Villadsen 41. ÅRGANG

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Landsdækkende Præmieflyvning

Knæk & Bræk. Læs inde i bladet: Jagter 2010/2011 Kommende aktiviteter Vildt madaften på Skalmejeskolen Resultater lukket skydning

Søttrup Gymnastikforening

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Dansk Politihundeforening Område 6

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

EN SUPERBRUGERS ERFARING

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

M e d l e m s b l a d

SDF. Natur. Farve papir Monocrome papir. Monocrome digital Farve digital. Serier, 3-6 billeder

Struer jernbaneklub. Oktober 2005

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Transskription af interview Jette

Kursus marts Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos

Vores medlemmer har deltaget i en masse cykel løb. Af de fineste resultater kan nævnes:

Nyt fra Den Sikre Vej

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]

Nr. 30 december Nye nej tak mærkater. Få point i. 35Casper og Mikkel. fra Ikast fortæller om jobbet som omdeler

nklah Dagsorden: 2. Bestyrelsens beretning

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Højtlæsning bringer børn og ældre sammen Tilst Tidende. Højtlæsning bringer børn og ældre sammen

Thomas Ernst - Skuespiller

Godt Nytår. Godt Nytår til alle!

Odense Fotografiske Amatørklub

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Dyw-York Times. 2. sektion

No. 1½ Medlemsblad for Damptromleklubben. Kom til officiel præsentation af Vølund Senior i Esbjerg lørdag den 23. maj 2009, kl.

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Oktober 2012 ~ side 1

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

NYHEDSBREV Vestjysk Motocross Club, Tinghedevej 7, 6715 Esbjerg N

Copenhagen Street Photography. Workshop #1, april Makke Kafe, Nybrogade 18-20, 1203 København K

Transkript:

Odense Fotografiske Amatørklub www.ofa.dk oktober-december 2007

Foto: Erling Hollmann Formanden har ordet En af de vigtigste grunde til at være medlem af en fotoklub er fællesskabet med andre med samme interesse, eller samme last ville nogle måske sige. Specielt kan man lære rigtig meget ved at høre andres mening om sine billeder: Bliver billedet læst som tiltænkt, synes andre også det er spændende at se på, er det muligt at skærpe beskuerens opmærksomhed med små ændringer. ja, måske fremkommer der en helt ny fortolkning, som du slet ikke selv havde tænkt på, da billedet blev lavet. På den måde får vi udvidet vores horisonter og skærpet sansen for at formidle et budskab, en stemning eller en følelse videre til beskueren. Nogle er gode til at tage et par billedeksempler med i klubben, mens andre holder sig lidt tilbage, er lidt generte ved at vise sine billeder frem og er måske også lidt bange for den kritik, man kan blive mødt med. Jo bedre vi kender hinanden og jo mere trygge vi er ved situationen, jo nemmere kan vi yde en kvalificeret kritik overfor hinanden. Kritik er ikke kun det negative og alle fejlene, men i høj grad også de positive ting, vi kan se i hinandens billeder. I dette kvartal bruger vi en aften på kun at snakke billedindhold og forsøger at se helt bort fra de tekniske detaljer og finurligheder, som vi oftest bruger mest tid på at tale om. Det bliver svært, men sikkert også ganske spændende og lærerigt. I klublokalerne bliver der ophængt et par stålwirer med klemmer, så man på en nem måde frit kan udstille nogle af sine billeder for klubkammeraterne. Herved skulle der gerne være mulighed for at få nogle kommentarer og konstruktiv kritik på sine billeder. I første omgang har de nye medlemmer fortrinsret til at benytte denne mulighed, og de gamle har pligt til at yde konstruktiv kritik. Både den som modtager kritik og kommentarer, og den som yder lærer noget af denne proces. Hold jer endelig ikke tilbage, men medbring gerne uopfordret en stak billeder. Vi mødes for at lære af hinanden. Poul Chr. Jensen Forsiden Billedet på forsiden har titlen Bridge of Light og det er taget af Nicolai Brix. Det fik en tredjeplads i klubkonkurrencens 3. runde i kategorien Farvepapir. Tidligere på året fik billedet en sølvmedalje i kategorien Arkitektur/Broer ved International Photo Awards, hvortil der blev indleveret 20.000 billeder fra 90 lande. 2

Forventninger og skuffelse Tredje runde i klubkonkurrencen overstået Af Halldór Gudlaugsson Som medlemmer af en af landets førende fotoklubber har vi forventninger om en god og saglig gennemgang, når vi afleverer vores hjerteblod til bedømmelse og kritik. Dommerne har altid på forhånd sagt ja til at bedømme vores billeder og at give deres kommentarer en bestemt aften i klublokalerne. Sammen med billederne får de en fyldig beskrivelse af, hvad vi forventer, hvordan pointskalaen er opbygget, og hvordan vi ønsker, at fremlæggelsen skal foregå. For at undgå misforståelser eller hvis der opstår uventede situationer, opfordres de til at kontakte billedsekretæren og drøfte sagen. En aftale er en aftale, og hvis noget kommer i vejen, forventer vi, at problemet bliver forelagt os, så snart det foreligger. Kort sagt må vi erkende, at dommerne fra Silkeborg ikke levede op til vores forventninger, og at skuffelsen over, at de ikke kom i klubben, men kun sendte skriftlige kommentarer, var til at tage og føle på. Det er klart, at skriftlige kommentarer ikke står mål med en live - fremlæggelse, men de skriftlige kommentarer må være noget mere fyldige end tilfældet var denne gang. Et ganske stort antal billeder fik ingen kommentarer overhovedet. I den Bedømmelsesvejledning, som dommerne har fået tilsendt, står der: En god dommer kan og skal kunne argumentere for sine meninger/ billedsyn, hellere vejlede end nedgøre og vise forståelse for både tradition og nyskabelse. Det krav levede dommerne fra Silkeborg ikke op til. Kategorien Farvepapir Femten autorer indsendte billeder i kategorien Farvepapir; 43 billedtitler blev det til, lidt mindre end i anden runde. To nye medlemmer kom på banen, mens nogle af deltagerne fra anden runde var ikke med denne gang. Nicolai Brix fik tredjepladsen for sit billede Bridge of light. Jens Groth scorede andenpladsen med Den gamle fisker fra fototuren på Langeland, og Poul Chr. Jensen fik den velfortjente førsteplads for den lange bænk uden titel. Kategorien Monokrom I Monokrom deltog tolv autorer med 35 billedtitler, deriblandt en serie. Dommerne mente, at vores monokrome billeder var på et særdeles højt niveau, men at nogle af billederne havde farvestik. Det er et tilbagevendende problem, hvordan SDFs regler om de monokrome billeder skal fortolkes. I OFA prøver vi efter bedste evne at følge SDFs regler. I Silkeborg har de muligvis en anden opfattelse, men det må medgives, at et eller andet skøn indgår som vilkår i fortolkningen af reglerne. Aftenens tredjeplads tilfaldt Svend Aage Kenlevs smukke Rimfrost, mens Lars Møller tog andenpladsen 3

med drengen ved de store Esbjergskulpturer, og Halldór Gudlaugsson fik førstepladsen for et billede af en arbejdskammerat I egne tanker. Kategorien Dias Dias har trange tider, og de tre, som afleverede billeder, har ikke meget at sammenligne sig med. Svend Aage Kenlev tog både anden- og tredjepladsen med Udsigt og Både på land, mens Halldór Gudlaugssons billede uden titel kom ind som nr. et. Den samlede stilling I den samlede stilling blev det ikke til de store forandringer. Forholdsvis mange billeder i tredje runde blev bedømt til at ligge midt på skalaen, og det fører gerne til, at udsvingene bliver små. Jens Groth har dog øget sit forspring i Farvepapir og er nu 13 point foran den næste. Svend Aage Kenlev har også øget sit forspring i Dias, mens stillingen på toppen i Monokrom er uforandret. Der henvises til tabellerne på side 6 og 9. Vinderbillederne fra kategorien Farvepapir Nicolai Brix billede Bridge of Light, der fik en tredjeplads, kan ses på forsiden. Jens Groths billede på side 5 har titlen Den gamle fisker. Det scorede andenpladsen. Poul Chr. Jens billede af den lange bænk fik tildelt førstepladsen. 4

5

Stillingen i klubkonkurrencen efter 3. runde 6 Farvepapir Autor 1.runde 2. runde 3. Runde Samlet Jens Groth 46 28 39 113 Brian Jagd Mauritzen 41 29 30 100 Niels Jørgen Valentin 27 40 29 96 Poul Chr. Jensen 31 27 37 95 Halldór Gudlaugsson 30 32 31 93 Stefan Faber 42 14 34 90 Lars Møller 43 14 30 87 Carlo Pedersen 41 12 33 86 Nicolai Brix 18 31 37 86 Egon Aarenstrup 31 20 30 81 Svend Aage Kenlev 29 20 30 79 Ole Bøgelund 27 21 24 72 Preben H. Hansen 40 6 26 72 Lars Nørregaard 43 43 Henrik Olesen 32 32 Steen Jansdal 29 29 Steen Gauss 26 26 Klaus Thiesen 26 26 Mette Boe 25 25 Kasper Laurvig Borch 10 10 Ole Marseen 10 10 Bjarne Grubbe 6 6 Monokrom Autor 1.runde 2. runde 3. Runde Samlet Søren Olsen 35 37 32 104 Stefan Faber 44 21 29 94 Brian Jagd Mauritzen 39 23 31 93 Nicolai Brix 29 32 31 92 Niels Jørgen Valentin 42 19 28 89 Svend Aage Kenlev 37 24 26 87 Lars Møller 28 19 33 80 Halldór Gudlaugsson 28 12 38 78 Carlo Pedersen 29 16 31 76 Poul Chr. Jensen 26 19 22 67 Preben H. Hansen 21 28 15 64 Lars Nørregaard 43 43 Kasper Laurvig Borch 10 29 39 Ole Bøgelund 38 38 Steen Gauss 36 36 Vibeke N. Torp 28 28 Steen Jansdal 26 26 Klaus Thiesen 6 6

Vinderbillederne fra kategorien Monokrom Lars Møllers billede af en dreng ved de store skulpturer i Esbjerg fik andenpladsen. (Se s. 8) Halldór Gudlaugssons billede med titlen I egne tanker, der ses herover, fik førstepladsen. Svend Aage Kenlevs billede Rimfrost fik en tredjeplads. 7

8 Lars Møllers billede af en dreng ved de store skulpturer i Esbjerg fik andenpladsen i kategorien Monokrom.

Stillingen i kategorien Dias efter 3. runde Autor 1. runde 2. runde 3. runde Samlet Svend Aage Kenlev 37 26 36 99 Halldór Gudlaugsson 24 37 30 91 Poul Chr. Jensen 25 27 23 75 Lars Nørregaard 35 35 Lars Møller 26 26 Halldór Gudlaugsson fik førstepladsen med ovenstående billede uden titel. Svend Aage Kenlev fik andenpladsen med nedenstående billede med titlen Udsigt. 9

10 Tredjepladsen i kategorien Dias gik til Svend Aage Kenlev med billedet Både på land.

Bedste venner Af Søren Olsen Ovenstående overskrift var temaet i OFAs tredje runde i Temakonkurrencen 2007. Et tema som har inspireret andre end os. Se blot på populære danske sangere som Jodle Birge, Regnar Ragnvald og Bamses venner. Det kunne være ulige mere interessant at høre, hvad Niels Hausgaard ville kvæde. Få emnet twistet, få det mere syrlige ind i glansbilledet. Flere lag har jeg aldrig hørt skadede et billede (P.S. jeg taler ikke om lag i Photoshopforstand). Der var 21 løsninger fra knapt så mange OFAgrafer. Og der gik i hvert fald ikke Hausgaard i dem. Bortset fra et billede af Osama, Putin og Bush på samme lagen (men det var dog en affotografering af anden autors værk), samt et billede hvor en knægt holder sin is i passende fjern afstand fra sin Halldór Gudlaugssons billede af et dobbeltvenskab fik førstepladsen. 11

tiggende hund, så venskabet har dog visse grænser. Ellers stod den på veninder i alle aldre, kærester i alle aldre, ølvenner, veteranbilvenner, festaber samt dyrevenner. Og et balletagtigt, lidt svært tolkeligt billede. Og en bundskraber af to gipsfigurer med indlagte øjne: Ptolemæus og en landsmandskat. Tredjepladsen På tredjepladsen dukkede Svend Aage Kenlev op med to vennehunde i hundekurv, den ene dog til dels fortrængt fra pladsen i umagelig stilling. Andenpladsen Som nummer to kom Jan Lauenborg med et fint portræt af to skolepiger og tvillinger. Fint lys og skarphedsplanet på rette sted. Førstepladsen Som dobbeltvinder på førstepladsen: Halldór. Det ene billede med to katte i slikkende leg. Men det måtte gå ud til fordel for det næste da kun ét billede tæller. Så det blev to piger, den ene mørk, den anden lys, legende med to ens bamser. Flot klaret, Halldór. Jan Lauenborgs portræt af to skolepiger og tvillinger fik andenpladsen. 12

Temakonkurrencen 2007 - efter 3. runde Autor Runde 1 Runde 2 Runde 3 Resultat Halldor Gudlaugsson 7,89 13,60 12,94 34,43 Poul Chr. Jensen 9,44 12,95 8,94 31,33 Gert Grønholdt 9,17 6,75 10,00 25,92 Jens Groth 10,11 8,75 7,00 25,86 Preben H. Hansen 8,39 7,70 9,17 25,26 Erling C. Hollmann 14,55 10,28 24,83 Lars Nørregård 11,72 10,10 21,82 Svend Aage Kenlev 9,50 10,61 20,11 Lars Møller 9,83 9,00 18,83 Søren Olsen 8,78 6,44 15,22 Klaus Thiesen 11,28 11,28 Jan Lauenborg 11,06 11,06 Bjarne Grubbe 10,17 10,17 Nicolai Brix 9,80 9,80 Niels Jørgen Valentin 9,61 9,61 Brian Jagd Mauritzen 9,17 9,17 Stefan Faber 9,11 9,11 Ole Bøgelund 7,83 7,83 Svend Aage Kenlevs hundevenner fik tredjepladsen. 13

Program 4.10. Samme billedfil (B) Vi ser de forskellige løsninger på basis af billedfilen udleveret den 23.8. Der må maks. afleveres 2 billeder pr. medlem. Der er helt frit spil, blot den udleverede billedfil er anvendt som et væsentligt element i billedet. (Poul Chr.) 5.-7.10. SDF landsmøde Landsmødet 2007 afholdes af Downstairs Fotografisk Workshop i København. Yderligere information kan findes på www.sdf-landsmoede. dk. 11.10. Fototur i Odense Vi mødes ved fotomuseets indgang på Brandts Klædefabrik kl. 19 til en aftenfototur. Der vil blive stillet en lille fotoopgave, men der vil også være tid til fri fotografering. (Poul Chr.) 18.10. Male med lys (B) Vi eksperimenterer med teknikken, hvor man maler med lys i et mørkt rum, mens kameraets lukker står åben. Medbring kamera, stativ og evt. objekter, der kan fotograferes. De der ikke maler med lys ser nærmere på medbragte billeder og fotogrej. (Erling) Denne aften kan der også afleveres billeder til en fælles forsendelse til The Golden. Medbring udfyldt entryform, deltagerbetaling og billeder mærket som beskrevet på www.thegolden.dk Klubben betaler forsendelsen. Husk OFA udstiller The Golden i Rådhushallen til februar. (Halldór) 25.10. Aflevering 4. runde Der afleveres til klubkonkurrencens 4. og afgørende runde. Der må afleveres 3 billeder i hver af kategorierne farvepapir, monokrom og dias. Dommer er William Gaarde-Nissen fra Torstorp Fotoklub. Nogle af dommerens egne værker kan ses på www.torstorpfotoklub.dk i medlemsgalleriet. Emnet er frit. Vi gennemgår de indleverede billeder inden afsendelse til dommeren. (Halldór) Denne aften er der også bindende tilmelding og aflevering af filer til årets fotobog. Vi laver en fotobog med de bedste billeder fra 2007. Hver deltager afleverer en billedfil i høj opløsning. Alle indleverede filer redigeres sammen til en fotobog, som forventes færdig ved afslutningen den 6.12. Prisen vil være ca. 150 kr. pr. eksemplar. (Erling) 1.11. Billedindhold Medbring hver 1-2 billeder, hvor der er lagt særlig vægt på billedindholdet. Det kan være egne billeder eller en fotokunstners billeder fra en bog eller et blad. Der må ikke snakkes om tekniske detaljer, men kun fokuseres på billedets indhold og budskab til modtageren. Ofte begynder vi straks at finde tekniske mangler i et billede og glemmer helt at snakke om indholdet. I aften vender vi bøtten på hovedet og glemmer alt om teknik. Husk også tilmelding til Reklamefotograferne den 8.11. (Poul Chr.) 14

4. kvartal 2007 8.11. Hos Reklamefotograferne Vi besøger Reklamefotograferne, Roersvej 33 K, 5000 Odense C. Vi mødes præcis kl. 19 ved indgangen. Torben vil vise os, hvordan en reklamefotograf arbejder, hvilket udstyr der bruges, og vi vil naturligvis se masser af billedeksempler. Tilmelding senest den 1.11. til Poul Chr. 15.11. Temakonkurrence (B) Temakonkurrencens 4. runde har temaet Med de nye briller. Der må maks. afleveres 2 umonterede billeder, hvoraf det bedste tæller med i den samlede konkurrence. Bedømmelsen foretages ved pointgivning blandt de fremmødte. Der er præmier for de bedst placerede billeder. Årets temamestre offentliggøres og kåres ved klubfesten. Husk også tilmelding til klubfesten. (Erling) 17.- 18.11. Fælles Fynske Se nærmere på side 26 her i bladet og på www.fynfoto.dk 22.11. Resultat 4. runde William Gaarde-Nissen fra Torstorp Fotoklub gennemgår sin bedømmelse af klubkonkurrencens 4. runde. Der er præmier for de bedste billeder i hver kategori. Årets klubmestre offentliggøres og kåres ved klubfesten. (Halldór) 29.11. Thomas Larsen Tidligere OFA-medlem Thomas Larsen fortæller om uddannelsen til fotojournalist. Han viser billeder fra skolen, fra praktikopholdet på Jyllandsposten og fra sommerens tur til Cuba. (Poul Chr.) 30.11. Klubfest Medlemmer med ledsager inviteres til klubfest med spisning, hygge og kåring af årets klubmestre. Vi mødes kl. 18.30 på Oriental Barbecue House, Slotsgade 20. (www. orientalbarbecue.dk) Tilmelding til formanden senest den 15.11. 6.12. Afslutning Året afsluttes med glögg og æbleskiver samt auktion over brugte fotoartikler. Igen i år begrænses auktionen til relevante artikler - film- og fotoblade mv. af ældre dato kommer ikke med. Som altid går overskuddet ubeskåret til klubkassen. Inden auktion og æbleskiver er der aflevering til Årets billede 2007. Der må kun afleveres ét billede, som frit kan være sort/hvid, farvepapir eller dias. Dommeren offentliggøres i et nyhedsbrev inden afleveringen. Ligeledes inden vi fedter med æbleskiver, udleveres fotobogen med billeder fra 2007 til de, som har bestilt. (Poul Chr.) 10.1. Årets billede Dommeren gennemgår sin bedømmelse af Årets billede 2007. (Halldór) Aftener mærket med (B) er specielt velegnede til uopfordret at tage nogle billeder/billedfiler med, som man gerne vil høre andres mening om. Navnet i parentes er den ansvarlige for aftenens arrangement. 15

DM i fotografi 2007 - det endelige resultat I foregående nummer af bladet var der kun mulighed for at bringe det foreløbige resultat af DM 2007, idet kategorierne Farve Digital og Monokrom Digital endnu ikke var bedømt. Det endelige resultat fremgår af s.17. OFA fik i alt 255 point, hvilket gav en flot 5. plads i klubmesterskabet. Niels Jørgen Valentins 12 antagelser gav ham 80 point, og det udløste en velfortjent 9. plads i det samlede individuelle regnskab. Pointgivning Det er to forhold, der spiller ind, når et billede vurderes i en konkurrence. For det første dommerens kompeten- ce og billedsyn og for det andet billedets kvaliteter. Ved DM 2006 fik Valentin ikke antaget et eneste billede. I år fik han antaget 12 billeder. Det er ikke sikkert, at Valentins billeder i 2006 var af en ringere kvalitet end i år, men der var nogle andre dommere dengang. Af nedenstående billedtekster til de to vinderbilleder fra DM 2007 kan det udledes, at man ikke skal undlade at aflevere et billede til DM 2008, bare fordi det ikke har fået en topkarakter i en klubkonkurrence. Det afgørende er, om man selv tror på billedet. DM 2008 Jeg opfordrer alle i OFA til at aflevere max. antal billeder i flest mulige kategorier til DM 2008, som afholdes med OFA som arrangør. (bjm) Carlo Pedersen fik ved DM guld i Monokrom Digital for billedet Tre på stribe. I 3. runde af klubkonkurrrencen fik billedet kun 9 point og kommentaren: Rigtigt godt billede, mangler ide. Niels Jørgen Valentin fik ved DM sølv i Farve Digital for billedet Skyggespil. I 3. runde af klubkonkurrencen fik det 9 point, og det blev altså kun placeret i gruppen Hæderlige billeder. 16

Antal antagelser og præmier til OFA i DM 2007 Autor (b. = bedste) Mono papir Farve papir Dias Mono digital Farve digital Samlet point N. J. Valentin 4 3 5 (sølv) 80 Carlo Pedersen H. R. Kristensen 2 (b. landskab) 2 (guld+ b.portræt) 2 2 40 N. Brix 1 ( b. action) 1 20 S. Faber 1 1 (b.action) 20 B. J. Mauritzen 1 1 1 15 S. Olsen 2 10 S. Aa. Kenlev 2 10 E. Aarenstrup 1 5 H. Gudlaugsson 1 5 P. Chr. Jensen 1 5 45 17

Sådan laver jeg mine modelbilleder Bladets redaktør spurgte, om jeg ville skrive lidt om, hvordan jeg kom i gang med at tage modelbilleder, og det vil jeg gerne, da det også giver mig mulighed for at fortælle lidt om hjælpsomhed og venskaber i OFA. Modellen Jane - Stefans første model. Af Stefan Faber I december 2006 fik jeg den ide, at jeg ville tage billeder af modeller, men nu kommer modeller jo ikke springende, bare fordi en fyr får den ide at tage billeder af dem. De vil naturligvis helst se lidt af ens arbejde først, hvilket er lidt svært, når man netop ikke har nogen modeller. 18

Jeg fik dog hurtigt fat i Jane, som jeg har sprunget en del faldskærm med. Hun er en frisk pige, der straks tog udfordringen op. Fra fotosessionen med Jane formåede et af billederne at få en pæn placering i monokrom i første runde af klubkonkurrencen i 2007. Så var der heldigvis en i familien, der indvilligede i at stille op som model, og nu havde jeg for alvor fået "blod på tanden". Jeg fandt ud af, at jeg kan udfordre mig selv mentalt og billedmæssigt ved at tage modelbilleder - jeg blev så at sige bidt af det. Til Fælles Fynske 2006 havde jeg allerede talt med Carlo om at få lov til at kigge med i hans studie, og endnu bedre: han ville vise mig i praksis, hvordan man lægger lys i et studie. Jeg mødte glad op i studiet i Nyborg, hvor Carlo havde aftalt med modellen Luna, at hun ville stille op, så jeg kunne øve mig i lyslægning mv. Luna var heldigvis meget tålmodig. Det var hendes første fotosession, og vi arbejdede i 4 timer, hvor jeg tog ca. 500 billeder. Luna var meget træt, men jeg havde haft det superskægt og lært en masse. Jeg oprettede derefter en fotografprofil på www.modeltypes.dk og mødte kort efter fotografen Jens Hansen fra Brenderup. Han inviterede mig med til en fotosession, hvor han skulle skyde en fritidsmodel. Jeg lærte mere om lyslægning, og Jens har efterfølgende hjulpet mig med tips til redigering af modelbilleder. Carlo hjalp mig på vej med at få lavet den hjemmeside, jeg har i dag. Jeg var dog fast besluttet på, at jeg skulle lave den selv, men en stor del af opsætningen kan jeg takke Carlo for. Når jeg i dag tager modelbilleder, aftaler modellen og jeg på forhånd, Jeg fandt ud af, at jeg kan udfordre mig selv mentalt og billedmæssigt ved at tage modelbilleder - jeg blev så at sige bidt af det. hvad vi ønsker at lave ud fra billeder på internettet. Modellen medbringer selv rekvisitter, tøj og småting. Jeg opfordrer altid modellen til at have en ledsager med og gør meget ud af, at modellen skal have det godt med det, hun gør. Vi skriver også en modelkontrakt, der giver både model og fotograf de rettigheder til billederne, som vi ønsker. (Modelaftalen bliver lagt på medlemsområdet af www.ofa. dk, så medlemmer af OFA frit kan bruge den). Når billederne er taget, redigerer jeg dem og lægger løbende billederne i et galleri på min hjemmeside, hvor man skal kende det direkte link for at komme ind. Her kan modellen så give mig feedback på billederne og fx fortælle, om der er noget hun ikke bryder sig om (i så fald bliver de naturligvis ikke offentliggjort). Det er vigtigt, at modellen syntes, at billederne er flotte. Det er jo hende der vises frem, så derfor sletter jeg hellere et i mine øjne godt billede end offentliggør det, hvis modellen ikke bryder sig om det. Når modellen har godkendt de enkelte billeder, lægger jeg dem måske ud på fotokritik-sider for at få feedback, og enkelte billeder er blevet optimeret efter anvisninger herfra. Overstående fortæller lidt om, hvordan mine modelbilleder er kommet til verden, men også om venskab i OFA, lidenskab for en hobby og klubmedlemmer, som i længere tid har givet gode råd og hjulpet mig på vej. Jeg håber, at jeg en dag får mulighed for at give den viden, som jeg efterhånden får, videre til andre i klubben. 19

Modellen Henriette. Modellen Katrine. Modellen Luna, der tålmodigt holdt ud i 4 timer, mens der blev taget 500 billeder af hende. 20

Modellen Sara, der også optrådte på forsiden af juli-september nummeret af bladet. 21

Jonas M. Kunzendorf velkommen i OFA JMK eller Jonas Madsen Kunzendorf er en 32-årig fyr, som til daglig er ansat i et mindre flyselskab som key account manager. Min fotografiske interesse blev for alvor vakt i 2001, hvor jeg købte en digital HP812. Den blev dog hurtigt udskiftet med storebroren HP935. Jeg lærte efterhånden en del teknikker og syntes, at kameraet kunne for lidt i forhold til de udfordringer, jeg kom ud for. Jeg valgte derfor at gå over til Canon EOS 20D, og nu var det ikke mig, men kameraet der var mest avanceret. Jeg begyndte efterhånden at deltage i fotokurser/møder og at tage med andre ud for at fotografere alt fra natur- til modelfoto, så jeg syntes, at det var på tide at skifte til noget mere støv- og vandtæt, da jeg sloges meget med sensorstøv på min 20D. Jeg valgte at tage skridtet til en EOS 1D Mark II N. Det kunne virkelig få mig til at gå mere i dybden med min hobby. Nu fik jeg fotograferet en hel masse fra alle de steder, som jeg kom til i forbindelse med mit tidligere job i SAS. Det være sig New York, Seattle, Tokyo, Bangkok osv. Dette gav mig en god øvelse i forskellige setups, og det var givtigt i min videre søgen efter det perfekte skud. Jeg deltog også i fotoopgaver i håndboldklub, faldskærmsklub, fotoklub etc. Jeg begyndte at lave en smule produktfotos for sjov og kom i den forbindelse til at nævne for min nuværende arbejdsgiver, at man i stedet for at hyre dyre fotografer til fotojobs, som skulle bruges i firmaet, så kunne jeg jo ligeså godt forsøge at sætte mig på opgaven. Det har givet mig mulighed for at lave lidt pressefoto, som både er blevet bragt i trykte medier som Vejle Amt Folkeblad og på hjemmesider som StandBy.dk. Min næste opgave bliver at være stand in for en pressefotograf fra Flensborg Avis. I forbindelse med et større sponsorat/samarbejde med håndboldklubben Flensburg Handewitt skal der udsendes en pressemeddelelse, og fotografen kunne ikke deltage på dagen, så jeg blev inddraget. Jeg håber det kommer til at gå godt! Fotos og tekst: Jonas M. Kunzendorf. 22

Airbus 340. Billedet er anvendt som forside til bladet Caution, som er SASkabinepersonales fagblad. 23

Flemming Ø. Pedersen - velkommen i OFA To forhold har tændt min fotoentusiasme. Det ene er den digitale verdens indtog med dens her-og-nu-billeder og vidtrækkende redigerings- og forskønnelsesmuligheder. Det andet har at gøre med mit job som journalist, hvor jeg i årenes løb har arbejdet tæt sammen med en perlerække af professionelle fotografer både på reportageture i ind- og udland, og især de seneste år i kraft af en stilling som magasinredaktør i Danske Banks kommunikationsafdeling i København. Min oplevelse er, at fotografer har en særlig ildhu, begejstring og forfængelighed omkring deres fag. En smittende entusiasme, som jeg af al kraft har forsøgt at suge til mig, siden jeg for godt fire år siden fik mit første (kompakte) digitalkamera. Et år senere rykkede jeg op i SLRkategorien i form af et Nikon D70. For første gang havde jeg nu følelsen af have noget rigtigt kram mellem hænderne. Oplevelsen af at kunne jonglere og eksperimentere med alle mulige indstillinger og en gang i mellem tilmed få hæderlige resultater ud af anstrengelserne. For at kravle yderligere nogle trin op af kvalitetsstigen, købte jeg for et halvt år siden et Nikon D200, som jeg indtil videre er meget, meget tilfreds med. Jeg har et par standardlinser plus en 85 mm., som jeg for nylig fik i fødselsdagsgave jeg blev 40. Næsten hele tiden overvejer jeg at opgradere noget af glasset men det er dyrt, og jeg ved, hvad en fototaske med kvalitetslinser vejer! Om mig selv kan jeg i øvrigt sige, at jeg er relativt nytilflytter i Odense. Vi kom hertil 1. marts i år fra Frederiksberg. Min kæreste Lisa, der er læge, kunne få job inden for sit ønskespeciale ved at flytte til Region Syd. Samtidig var jeg lidt træt af mit job, og endelig var vores Frederiksberglejlighed mere egoist- end børnevenlig med tanke på vores nu 15 måneder gamle søn. Det ene med det andet, vi besluttede at flytte til Fyn. Jeg arbejder i øjeblikket som freelancejournalist for forskellige kontakter, jeg har i København og Århus. Med min indtræden i OFA er det første gang, jeg har meldt mig ind i en fotoklub. Jeg glæder mig meget til at møde ligesindede, komme på nogle sjove reportageture og i øvrigt lære en masse fiduser omkring både kameraet og redigeringen. Fotos og tekst: Flemming Ø. Pedersen 24

Flemming Ø. Pedersens fortolkning af Frihedsgudinden i New York. 25

26

David Goldblatt på Brandts Sponsorer Støt dem - de støtter os med præmier til vores konkurrencer. Grøn gade i Rosengårdcenteret I 2006 modtog David Goldblatt den fornemme Hasselblad Pris. For første gang i Danmark viser den verdensberømte sydafrikanske fotograf sine værker i en stor soloudstilling på Brandts. Udstillingen finder sted 1. september 11. november 2007. Sydafrika før og efter apartheid David Goldblatt blev født i 1930 i en familie af jødisk-litauisk herkomst i guldminebyen Randfontein nær Johannesburg i Sydafrika. Goldblatt ønskede at sætte billeder på sine egne følelser, hvorfor de fleste af hans personlige arbejder består af fotografiske essays, hvori han har observeret de vilkår og værdier, som er kendetegnende for Sydafrika både før og efter apartheid. FotoMagasinet findes også på Vestergade 5-5000 Odense C Rosengårdcenteret - Tarupcenteret Vestergade, Odense City Albanigade 17 - Odense - 66 12 97 07 Vi siger tak til Web-Hotel Danmark for hosting af OFA s hjemmeside på www.ofa.dk Vestergade 69-71 - Odense - 66 12 50 70 27

Redaktøren har ordet Kontakt os Foto: Jesper Mauritzen Næste nummer af OFA-bladet udkommer i januar måned 2008. Stof til dette nummer skal være redaktøren Brian Jagd Mauritzen i hænde senest den 1. december. OFA-bladet er medlemmernes blad. Hvis du har lyst til at skrive en artikel - eller bare vil foreslå, at et eller andet emne bliver taget op i bladet, så kontakt mig på et klubmøde eller på telefon 62 62 55 77 - eller via e-mail: blad@ofa.dk. 28 Formand: Poul Christian Jensen Enghavevej 30 5230 Odense M Tlf. 66 14 66 35 E-mail: formand@ofa.dk Kasserer: Erling C. Hollmann Heslevej 5 5610 Assens Tlf. 28 11 95 11 E-mail: kasserer@ofa.dk Sekretær: Gert Grønholdt Carlsen-Skiødtsvej 29 5220 Odense SØ Tlf. 66 15 50 03 E-mail: sekr@ofa.dk Billedsekretær: Halldór Gudlaugsson Møllegyden 54 5471 Søndersø Tlf. 64 83 15 50 E-mail: billedsekr@ofa.dk Bestyrelsesmedlem: Thomas Müller Linow Fynsgade 6, 1.8 5000 Odense C Tlf. 74 48 71 12 E-mail: best@ofa.dk Redaktør: Brian Jagd Mauritzen Døckerslundsvej 6 5000 Odense C Tlf. 62 62 55 77 E-mail: blad@ofa.dk Odense Fotografiske Amatørklub www.ofa.dk Stiftet januar 1900. Tilsluttet Selskabet for Dansk Fotografi (SDF) og FIAP. Klublokaler: Asser Rigs Vej 2, kld., Odense. Indgang i gavlen. Der er klubaften hver torsdag kl. 19.30 i henhold til programmet (se side 14-15). Kontingent: 180 kr. pr. kvartal. Unge under 25 år betaler kun halvt kontingent: 90 kr. pr. kvartal. Kontingentet dækker også medlemskab af SDF og abonnement på bladet Dansk Fotografi. Tryk: Kopicentralen Rådhuset, Odense kommune