SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

Transkript

1 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De første ord bestemmer tonen i resten af teksten. De første 4-6 ord i din tekst skaber rytmen og stilen. Overvej, hvilken tone du gerne vil slå an. Den stil, du vælger, kan være afhængig af emnet, men også af målgruppen. Læn dig frem mod din læser. Forestil dig altid, uanset emnet og målgruppen, at du ser din læser i øjnene og fortæller mig historien, så den er interessant for netop mig. Nu skal du bare høre Skriv, som du taler og undgå ord, du aldrig ville sig højt. Undgå ord som vedrørende, i henhold til, såfremt, med henblik på, for så vidt angår og på nuværende tidspunkt. Tal direkte til læseren. Jeg vil gerne have en fornemmelse af, at du taler til lige netop mig. Sig derfor du snarere end man. Det gør teksten vedkommende. Tænk, din tekst som en fisk. Først bider du dig fast i læseren, så fylder du kød på din historie, inden du runder teksten af. Til slut kan du slå et ekstra slag med halen fx ved at linke til materialer eller andet, som du tænker, ville interessere mig, og som er relevant for historien. Vær personlig. Jeg vil have en fornemmelse af, hvem der er i den anden ende. Du kan sagtens være professionel og personlig på samme tid. 1

2 Det er et menneske, der læser din tekst. Se din læser for dig, mens du skriver. Når du møder brugerne i udlånet, taler du formentlig anderledes til en ældre dame end til en dreng på 12 år. Du kender de forskellige målgrupper bedre end de fleste. Brug den fordel i din tekst. Brug de kneb, der virker, når du står ansigt til ansigt med lånerne. Aktivt sprog skaber liv i din historie. Lug ud i passivformer, som gør sproget tungt og svært at læse. Vær særligt opmærksom på passive udsagnsord med endelsen s og endelserne else og ning og mæssig. Fx Når bogen er reserveret, sættes den frem til afhentning den følgende dag. Skriv i stedet: Når du har reserveret bogen, sætter vi den frem, så du kan hente den dagen efter. Fx Materialet kan afleveres i bibliotekets åbningstid. Skriv i stedet: Du kan aflevere materialet, når biblioteket er åbent. Undgå dovne tillægsord. I stedet for at fortælle mig om en god bog eller et spændende arrangement, så beskriv i stedet for mig, hvorfor bogen er god, eller hvorfor arrangementet er spændende. Show it, don t tell it. Fortæl mig, hvad du vil have mig til mange gange. Gentag pointen, hvis du vil have mig til at gøre noget fx melde mig til et arrangement, reservere et materiale eller se en bestemt film på Filmstriben. Husk, at din læser i udgangspunktet har sin opmærksomhed flere steder på en gang. Fordi du skrev, hvad jeg skulle gøre i begyndelsen af teksten, er det ikke en garanti for, 1) at jeg har læst netop den del af teksten, eller 2) at jeg kan huske det, hvis jeg når ned i bunden af teksten. Ryd op i teksten. Gennemgå din tekst for overflødige fyldord (fx bare, meget, virkelig, mange, altså og måske). Er de nødvendige for at forstå teksten, eller gør de dit budskab længere eller måske ligefrem mindre tydeligt? 2

3 5 TING DU SKAL HOLDE DIG FRA Du skylder din læser at være præcis, når du skriver. Hvis du har gjort dig umage med at ramme den rigtige tone og finde de rigtige ord, er der større sandsynlighed for, at jeg læser din tekst til ende. Derfor skal du nu vinke farvel til: 1. [!] Du har et udråbstegn til rådighed om året. Brug det med omtanke. Lad ikke udråbstegnet, men din tekst understrege dit budskab. 2. [ ] Citationstegn er aldrig en undskyldning for ikke at kunne finde det præcise ord. Skriv skørt, hvis du mener skørt. Find et andet ord, hvis du mener skørt. 3. [STORE BOGSTAVER] Der er ingen grund til at råbe af din læser. 4. [ ] Emoticons har det bedst i sms er og på din private Facebookprofil. Brug dem med omtanke og aldrig, fordi du prøver at være ung med de unge. 5. [ ] Hvad er det, du vil sige med de tre prikker? Vi glæder os til at se dig? For din læser betyder de tre prikker måske fortsættelse følger eller noget helt tredje, hvem ved... 3

4 OVERSKRIFTER OG INDLEDNINGER, SOM DIN LÆSER BLIVER KLOGERE AF Overskriften er blikfanget. Det er overskriften, der får mig til at beslutte, om jeg skal læse videre. Tænk, at din læser skal kunne få noget ud af din tekst ved kun at læse overskriften og indledningen. Indledningen er der, hvor jeg beslutter mig endeligt. Max tre (kortere) sætninger, som fortæller mig, hvad jeg får ud af at læse teksten. Hvad er sagens kerne? Hvad kan jeg forvente at få svar på? Hvilket svar kan jeg forvente? Med en fængende, konkret overskrift og en beskrivende, præcis indledning vækker du min interesse og giver mig et hurtigt overblik over teksten. Gode underoverskrifter før hvert eller hvert andet afsnit gør det let for mig at skimme teksten og finde den information, jeg har brug for. Brug 2/3 af din tid på at skrive overskriften og indledningen. Når du har målgruppe, overskrift og indledning på plads, har du også en disposition for din tekst. Husk: Det vigtigste først, altid. Bagefter kan du bruge tid på at uddybe. 4

5 5 TIPS, DER OGSÅ GØR DIN LÆSER GLAD Punktopstillinger: Saml vigtige informationer i overskuelige oversigter, max 5 punkter ad gangen. Hvis du har mere end 5 punkter, er det bedre at lave to lister. Fremhæv eventuelt den vigtigste del af teksten med fed. Fx datoen for et arrangement, titlen på et materiale eller et særligt vigtigt budskab i teksten. Billeder skaber opmærksomhed. På de sociale medier genererer opdateringer med billeder langt mere trafik end opdateringer uden billeder. Men kun gode billeder giver glade læsere. Så giv dine læsere skarpe billeder. Billeder, der supplerer indholdet. Billeder, der fortæller en historie i sig selv. Billeder, der er sjove og overraskende [fortsæt selv listen]. Lister er gode fx Top 5 over de mest uhyggelige krimier eller 3 grunde til at lade dine børn spille computerspil. Lister giver hurtigt overblik, og det kan dine læsere godt lide. Overvej tilbagevendende indhold fx en fast fredagsanbefaling. Det gælder også på de sociale medier. Genkendelighed motiverer og inspirerer folk til at deltage og bidrage og til at vende tilbage til dine side. 5

6 MÅLGRUPPER Du skal i princippet formidle til alle. Men når du gør det, rammer du ingen. Brug udlånsvagten som eksempel på, hvordan du skal møde dine læsere: Du hjælper den, der står foran dig med et konkret spørgsmål. Det svar, du giver, skal først og fremmest give mening for den, der spørger. Ikke for de fem andre, der står i køen. Skriv til en, du kender Skriv altid til et menneske med et ansigt. Forestil dig, at du skriver til en helt konkret person. Hvordan kan du bedst få dit budskab igennem til netop den person? Hvad er det, den person gerne vil vide? Hvad er lige netop den persons motivation? Hvordan overbeviser du bedst den, du skriver til? Hvilke argumenter og indsigter er de vigtigste? Når du skriver til en konkret person/en præcist defineret målgruppe, bliver teksten personlig og vedkommende. Det vil vi andre også gerne læse, fordi vi kan mærke, at du har gjort dig umage. Fortæl mig ikke hvor mange, men hvilken Biblioteket har adgang til uendelige mængder af information. Jeg vil gerne have din hjælp til at sortere. Derfor er det ikke i udgangspunktet interessant for mig, at biblioteket giver mig digital adgang til aviser. Fortæl mig, om lige netop den avis, jeg vil elske at læse. Vær min menneskelige Google, som giver mig det, jeg har brug for. Opsummering: Inden du går i gang med at skrive, skal du spørge dig selv: Hvem har gavn af den her historie? Det kan være godt at have et persongalleri at vælge imellem. Hvilket problem skal min tekst løse for læseren? Hvordan skal jeg fortælle historien, så den, jeg skriver til, får mest gavn af teksten? Hvilke informationer kan min læser undvære? Hvilke informationer er uundværlige? 6

7 7

8 BONUS 5 HURTIGE GENVEJE TIL AT FÅ JOURNALISTERNE TIL AT BRUGE DINE PRESSEMEDDELELSER Teksten fra pressemeddelelsen skal ALTID klippes ind i mailen. Journalister har for travlt til vedhæftninger. Overskriften i mailen skal overbevise journalisten om, at mailen er værd at læse. Journalister har i det hele taget travlt. Også i pressemeddelelser gælder det: Det vigtigste først. Hvis journalisten kun læser overskrift, indledning og underoverskrifter giver din tekst så alligevel mening? Gør journalisten opmærksom på, hvis der mulighed for at tage gode, levende billeder, der kan illustrere historien. Husk mobiltelefonnummer på (mindst) en navngiven person. 8