UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering) folkehøring i Nuuk den 17. marts 2015. Folkehøringen var et led i forberedelserne til Danmarks og Grønlands FN-høring ved FN s Menneskerettighedsråds Universelle Periodiske Bedømmelse (UPR) i januar 2016. J. NR. 520.10 1 KONCEPT OG FORLØB Konceptet for høringen var tilrettelagt med det formål at få deltagerne til at komme med deres input til FN-høringen. Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. For at inspirere deltagerne blev tre eksperter inviteret til høringen for at holde et kort oplæg om forskellige aspekter af retssikkerhed. De tre eksperter var Anders Meilvang (advokat), Vera Leth (Ombudsmand for Inatsisartut) og Sofia Rossen (sekretariatschef, Den Selvejende Retshjælpsinstitution IKIU). Inspirationsoplæggene satte gang i de mundtlige bidrag fra deltagerne. Efter præsentationerne og de efterfølgende reaktioner var der åben for andre bidrag, som deltagerne i øvrigt ønskede at bringe på banen. Ca. 50 personer deltog ved høringen. 2 FREMFØRTE PROBLEMSTI LLINGER De fremmødte ved folkehøringen dækkede temaet meget bredt ved at dele deres personlige erfaringer og deres konkrete viden. I de næste afsnit oplistes de problemstillinger, der blev nævnt af deltagerne i løbet af høringen. Det anførte er ikke nødvendigvis er udtryk for Institut for Menneskerettigheders holdning til emnet. 2.1 RETFÆRDIG RETTERGANG Det blev nævnt, at retssikkerhed handler om at værne den enkelte borger mod statens overgreb, dvs. at beskytte det enkelte individ. Der blev argumenteret for, at magtens tredeling halter i Grønland, fordi der nærmest er for lidt forbindelse mellem magterne. Et eksempel blev nævnt: Strafudmåling er ikke reguleret i 1/6
Kriminalloven, dvs. af politikerne, så det er op til domstolene (kredsretterne) at beslutte det generelle niveau for foranstaltninger. Desuden argumenterede deltageren for, at grønlandske politikere generelt interesserer sig meget lidt for retsforhold. 2.1.1 Domstolene Lang sagsbehandlingstid ved domstolene blev nævnt som et stort problem. Det er ifølge en deltager svært for ofrene at acceptere, at man skal ribbe op i en voldtægtssag måske fem år efter. Også inkassosager har lang sagsbehandlingstid. Lægmandssystemet ved domstolene: Tiden i et moderne samfund som Grønland er løbet fra, at det er lægfolk, som afgør retssager. Der bør etableres en domssamling over grønlandske domme. Det blev nævnt, at retssproget i vidt omfang kun er dansk og ikke grønlandsk. Bilag m.v. i retssager, for eksempel udtalelser fra offentlige myndigheder, burde være på grønlandsk, men det er de aldrig. 2.1.2 Offentlige myndigheder generelt Mangel på administrative klageinstanser: Domstolsprøvelse koster penge, også for borgeren. Der mangler adgang til administrativt at kunne klage over myndighedernes afgørelser. Det ville betyde en lettere, økonomisk farbar mulighed for rekurs, hvor myndigheden selv ville skulle se på sagen igen og revurdere. I en retssag skal borgeren selv skaffe beviser og etablere sagen. Sagsbehandlingstider i kommunerne er lange, men det gælder også for klagesager i sociale nævn og hos Ombudsmanden for Inatsisartut, hvor der tit ventes på sagsakter fra kommunen. Afgørelser i klagesager bør være på både grønlandsk og dansk. Manglende retssikkerhed i bygderne. Kun byerne har politi, selvom der findes 72 bosteder, og kun 18 byer. 2.1.3 Tilbageholdelse Tilbageholdelse (varetægtsfængsling) bruges alt for meget i Grønland. Omfanget bør undersøges. 2.1.4 Lovgivning Mangelfuld oversættelse af kriminalloven og retsplejeloven til grønlandsk. Lovgivere interesserer sig ikke nok for retssikkerhed. 2/6
Manglende adgang til lovgivning, herunder en samlet hjemmeside for såvel rigslovgivning som selvstyrelovgivning på begge sprog. Grønland mangler en persondatalov. Lovgivningen for Grønland er svær at gennemskue, da det er et miskmask af gammel rigslovning og nyere grønlandsk lovgivning. Det er et problem, at der ikke bruges lovbekendtgørelser i grønlandsk lovgivning. Helt generelt er der problemer med rigslovgivningen. Der laves forholdsvis få egentlige love for Grønland af Folketinget. Rigslovgivning kommer i mange tilfælde til at gælde for Grønland ved, at danske love sættes i kraft for Grønland ved anordning. Derved udsteder den danske regering/dronningen en administrativ forskrift, som bekendtgør, at en bestemt lov nu også gælder i Grønland. I den forbindelse kan der laves nogle justeringer og tilpasninger af hensyn til forholdene i Grønland, men der er ikke bemærkninger til en anordning, og derved mangler man det fortolkningsbidrag til loven, som normalt findes i bemærkningerne. Man kan læse bemærkningerne til den danske lov, men de er skrevet til danske forhold, ikke til grønlandske. Det ville være meget bedre lovgivning, hvis der blev lavet flere love for Grønland og færre anordninger, så lovgivningen fra begyndelsen var målrettet grønlandske forhold. 2.1.5 Børn Stort problem, at børn ikke kan besøge deres anstaltsanbragte forældre. Ikke alle børn er sikret uddannelse. Ca. 30 % af befolkningen, alle børn, har ingen klageadgang. 2.1.6 Personer med handicap Retsvæsenet taler til folk ud fra den alder, de har på papiret, ikke den alder, deres udvikling afspejler (deres mentale alder) det er et problem i relation til personer med handicap. Manglende kompetence hos medarbejdere, som arbejder med handicappede. 2.2 MYNDIGHEDSSTRUKTUR Klageadgangen i centraladministrationen er uklar. Myndighedsstrukturen i Grønland er bygget op efter dansk forbillede med en minister i spidsen (et medlem af Naalakkersuisut). Ligesom i Danmark kan der under et departement ligge en til flere 3/6
myndigheder eller institutioner. Det gør der i det grønlandske sundhedsvæsen, ligesom Grønlands Universitet er en myndighed under Uddannelsesdepartementet. Udgangspunktet er, at en underordnet myndigheds afgørelser kan påklages til en overordnet myndighed. Dette udspringer af en ulovbestemt grundsætning, og det er et udtryk for ministeransvar enhver sag inden for ministerens område skal kunne indbringes for departementet, som har et medlem af Naalakkersuisut som chef. Problemet er, at det i Grønland i nogle tilfælde er uklart, om en underordnet enhed/myndighed anses som en del af departementet eller som en selvstændig myndighed. Et eksempel: For nogle år siden oprettede man nye styrelser. Spørgsmålet var, om hver styrelse skulle opfattes som en selvstændig myndighed. I så fald er der klageadgang til departementet over styrelsens afgørelser. Hvis hver styrelse derimod skal opfattes som en afdeling i et departement, er der ikke klageadgang til departementet, da styrelsen da vil være en integreret del af departementet. Formandens Departement (dvs. regeringslederens departement) fastholdt, at styrelserne var at regne for afdelinger i departementet. Dette stillede Ombudsmanden for Inatsisartut spørgsmålstegn ved. Et andet eksempel: Afskedigelse af en medarbejder i Skattestyrelsen, hvor medarbejderen klagede til ombudsmanden. Som led i sagen måtte ombudsmanden undersøge, om styrelsen var en selvstændig myndighed. Det mente ombudsmanden, at styrelsen var, hvorfor der var klageadgang over styrelsens afgørelse om afskedigelse til Finansdepartementet. 2.2.1 Behov for rådgivning Der er et stort behov for rådgivning mange borgere kender ikke deres rettigheder. Der kunne eventuelt fokuseres mere på rådgivning fra ombudsmandens side i stedet for afgørelser. 2.2.2 Offentlige myndigheder generelt Det grønlandske samfund virker tillukket, det er svært at finde afgørelser, ligesom det tilsyneladende er svært at få aktindsigt. Domstolenes afgørelser er ikke til at finde, medmindre man søger aktindsigt. Kommunerne mangler midler til at klare det store antal sager. Alle sagsbehandlingssamtaler i kommunerne bør optages, så man ikke behøvede at skrive referat. 4/6
2.2.3 Ligebehandling Det vil være ønskeligt, at der etableres et ligebehandlingsnævn i Grønland. 2.3 RETSHJÆLP IKIU har modtaget ca. 3.400 henvendelser på de 4,5 år, retshjælpen har eksisteret. Det forekommer meget arbitrært, om borgere får oplysninger om deres rettigheder i forholdet til myndighederne. En del henvender sig til retshjælpen, fordi de ikke forstår henvendelser fra myndighederne. Eksempler fra sager: I sager om tvangsfjernelse af børn får man ikke vejledning i, hvad man kan gøre for senere at få børnene tilbage, når man er på fode igen. I sager om børn, der bor på skolehjem, men mistrives og ikke får deres eksamen, er der ingen hjælp. I sager om vold skal voldsofre udfylde et skema, som kun findes på dansk, som ikke alle forstår. De fleste af IKIU s henvendelser handler om offentlige ydelser, tvangsfjernelser og udsættelser. Behovet for gratis retshjælp bliver større år for år. 2.4 FISKERI Lige adgang til erhverv er ikke gældende i forhold til at få licens til torskefiskeri. Fiskeribranchen har problemer med manglende åbenhed og antikorruption. 2.5 ØVRIGE EMNER 2.5.1 Køb af spiritus En deltager udtrykte, at det er en krænkelse af hans rettigheder, at der er forbud mod at sælge stærk spiritus (>5 %) i yderområderne. 2.5.2 Børnebortførelse Det er et problem, at man ikke kan dømmes for at bortføre et barn fra Grønland til Danmark, men at man godt kan dømmes, hvis barnet bortføres fra Danmark til Grønland. 2.5.3 Borgerinddragelse Vigtigt at udbrede muligheder for borgerinddragelse. Folkehøring bør også afholdes andre steder end i Nuuk. 5/6
2.5.4 Personer med handicap på arbejdsmarkedet Handicappedes rettigheder bliver ikke varetaget i Grønland. Få får mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet. 6/6