Præsentation ved DS s gåhjemmøde om indeklima 13. juni 2012 Vigtigheden af et godt indeklima Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Indledning Eksponeringer Oplevet luftkvalitet Formaldehyd PCB Radon Fugt, skimmel og mider Partikler Anbefalinger
Prisen for indeklima 10-20.000 kr/m 2 475.200.000 m 2 opvarmet bygningsareal Nybyggeri 4.400.000 m 2 / år Produktion 55. 10 9 kr/år, Vedligehold 54. 10 9 kr/år Klimaskærmen Volumen/overflade: 0.5 m. Emission fra overflader Ventilation 0.5-5 h -1. 0.3 3 l/s m 2 Indtagsandele (en person) Et æble 80% En cigaret (rygeren) 30% Luftforurening fra et stearinlys 1% Luftforurening fra bil på gaden 0.00000001% Luftforurening fra kraftværk 10-14 Indtag Luft 15,7 m3/dag eller 18,8 kg/dag Væske 1,3 kg/dag Fast føde 1,0 kg/dag Støv 50 mg/dag
1. Ventilationsrate 2. CO 2 3. Termiske forhold 4. Radon 5. Formaldehyd 6. Partikler 7. Fugt/skimmelsvampe 8. Dagslys og kunstig belysning 9. Akustiske forhold
Eksponeringsbeskrivelsen er ofte en kostbar og forsømt del af mange undersøgelser vedrørende Bygninger og Sundhed. Eksponeringsforholdene varierer fra bygning til bygning og også i betydelig grad mellem forskellige rum.
Luftskifte PCB i fuge Lufttilførsel Kemikalier Radon
Overfladestøv Skimmelsvampe Partikler Luftfugtighed
Definitioner WHO har defineret sundhed således: Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener. Indeklimaet er i denne sammenhæng defineret som: Alle de væsentlige bygningsrelaterede påvirkninger, der har betydning for sundhed i bred forstand blandt brugerne af en bygning.
Gener, symptomer og sygdomme Dårligt indeklima kan give bestemte gener og symptomer. Smitte med infektionssygdomme kan i nogen grad forebygges ved effektiv ventilation og gode pladsforhold. Faktorer i indeklimaet, påvirker forløbet af astma og allergi, men vi ved kun lidt om indeklimaets betydning for erhvervelse af sygdommene. Der er 4 eksponeringer i indemiljøet der kan føre til kræft, nemlig radon, tobaksrøg og andre forbrændingsprodukter samt formaldehyd. Hjertekarsygdomme kan udvikles som følge af passiv rygning og høje partikelniveauer. Støj og måske utilstrækkelige lysforhold kan give stress, der også vil kunne føre til hjertekarsygsomme. Produktiviteten er lav i et dårligt indeklima
Oplevet Luftkvalitet
Formaldehyd
Number of dwellings Resultater fra feltmålinger 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 0-0,02 0,02-0,04 0,04-0,06 0,06-0,08 0,08-0,10 0,10-0,12 Formaldehyde (mg/m 3 )
Polychloreret biphenyl
Grundlæggende om PCB er Der findes en mindre andel af danske boliger hvor der ikke er sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold på grund af PCB Ikke èt kemikalie men en gruppe kemikalier. Teoretisk set kan der findes 209 forskellige congenerer. I realiteten findes ca. 130. I alt 12 dioxinlignende PCB er 105 og 118 har WHO TEF på 0,0001 og for 156 er den 5 gange større Højest TEF har nr. 126 med 0,1 Damptrykket for PCB 118 ved 23 o C er 1,8 x 10-5 Pa = 1,8 10-10 atm. I luft ved 1,013 10 5 Pa (1 atm) svarer det til 0,2 ppb eller 2,4 µg/m 3 Arbejdstilsynets grænseværdi for summen af alle congenererne er 10 µg/m 3 Sundhedsstyrelsen vejledende aktionsgrænser er 3 og 0,3 µg/m 3
Radon i indeluften i fritliggende enfamiliehuse
4,6 % af danske boliger har en radonkoncentration over 200 Bq/m³. I visse dele af Fyn, Sjælland og på Bornholm har over 10 % af boligerne disse høje radonkoncentrationer. 27% af danske boliger har en radonkoncentration over 100 Bq/m³
Fugt, skimmel og mider
1. Valbjørn og Kousgård i 1983 Hovedpine og slimhindegener hjemme og på arbejde. SBI rapport 175. 1986 18% af danskere over 15 år rapporterede, at de havde fugteller mugpletter hjemme Spørgeskemaer til ca. 2000 danskere over 15 år 2. Valbjørn og Eriksen i 1998 Bygningskonstruktioners risiko for fugtskader. By og Byg Resultater 12. 2001 20-22% af undersøgte boliger vurderedes at have længerevarende fugtskader eller skimmelvækst. (15% kontorer, 51% skoler) 13%-17% af boligerne havde skimmelsvampevækst Besvarelser fra 81 firmaer om 16253 undersøgelser 3. Gunnarsen i 1999 Fugt, ventilation skimmelsvampe og husstøvmider By og Byg Resultater 9. 2001 22% af lejlighedernes beboere rapporterede, at de havde fugtskjolder eller mugpletter hjemme.tallet blev bekræftet ved inspektionen. 13% af lejlighederne fik målt skimmelsvampevækst på synlige overflader 170 Besvarelser og 87 besøg 4. Keiding og Gunnarsen i 2000 Miljøpåvirkninger i boligen. Statens institut for Folkesundhed. 2003 18% af danskere over 15 år rapporterede, at de havde fugtskjolder eller mugpletter hjemme. (18% fugtskader indenfor 5 år) 36% af fugtskaderne var ikke afhjulpet! Spørgeskemaer til ca. 3800 danskere over 15 år
Risiko for eksponering 0 1 2 3 Ingen Svag Middel Stor Lugt af mug Ingen Ringe Nogen Kraftig Synlig vækst 0 m 2 < 0,25 m 2 0,25-3 m 2 > 3 m Skjult vækst < 0,5 m 2 1-3 m 2 3-10 m 2 < 10 m 2 Vækst i tilstødende - - - - rum Vækst i - - - - indblæsningsanlæg Meget støv - - - - Samlet - - - -
Partikler
Hår Pollen Husstøvmide faeces Katteallergen Bakterier Svampesporer Vejslid Brændeovne Bakteriesporer Stegeos Oksidationsprocesser Varme overflader med støv Udstødning fra dieselbiler Tobaksrøg Udstødning fra benzinbiler Virus Gasblus 0,0001 0,001 0,01 0,1 1 10 100 1000 Ångstrøm millimeter Partikelstørrelse (µm)
Udendørs kilder til indendørs partikelforurening 4. 3. 2. 1.
Indendørs kilder til indendørs partikelforurening
Emhætte over komfur med afkast til det fri
Brændeovn i opholdsrum
Ved forurenet udeluft: Aktiv tilførsel af filtreret udeluft?
Der er stort behov for tre forskellige indsatser inden for indeklimaområdet: Umiddelbar forbedring af adfærden for et godt indeklima i hverdagen En styrket myndighedsindsats i forbindelse med forhold, hvor der er tilstrækkelig viden til dette Øget forskning inden for felter, hvor der i særlig grad mangler viden
Forbedring af adfærden i hverdagen Luft ud morgen og aften - og når der er særlige behov Gør rigtigt rent Hovedrengøring forbedrer indeklimaet Anskaf en emhætte med afkast til det fri, brug den og vedligehold den Tag bad bag lukket dør, tør op efter dig og luft grundigt ud efter badet Tør ikke tøj i opholdsrum Få udbedret vandskader omgående Udeluftventiler bør være åbne i hvert fald om sommeren Husk at nye vinduer bør forsynes med udeluftventiler Brug ikke malervarer til udendørs brug på indvendige overflader Vælg indeklimamærkede byggevarer Brug ikke flytbare ovne og kaminer uden aftræk Hold dit soverum varmt når du ikke er der Sæt ikke møbler direkte op ad kolde ydervægge
Styrket myndighedsindsats Der er forskninsmæssigt grundlag for at styrke indsatsen overfor Utilstrækkelig ventilation i mange enfamiliehuse Høje radonkoncentrationer Formaldehyd PCB
Øget forskning: Indeklimaet i boligers betydning for folkesundheden Reduktion af forureningen fra ventilationsanlæg Sundhedseffekter af partikeleksponering inden døre og mulighederne for at reducere denne eksponering Eksponering for PCB, phthalater, bromerede flammehæmmere, og både ældre og nyere bekæmpelsesmidler via luft og støv i boliger Fugt, og deraf følgende biologiske og kemiske processer i indeklimaet og betydningen for forekomsten af astma, allergi samt gener og symptomer Vedrørende arbejdsmiljø og indeklima er der særligt brug for mere viden om: Gener og produktivitet i storrumskontorer. Trivsel og læring i relation til udeluftskifte, støj, lysforhold, areal og fleksibilitet i skoler. Sygdomme og trivsel i relation til smittetryk, støj, areal og ventilationsbehov i børneinstitutioner.