ARRESKOV SØ SOLLERUP SKOV KORINTH HAMMERDAM SVANNINGE BJERGE SVANNINGE BAKKER Vildtforvaltningsplan Svanninge Bjerge FÅBORG HØBBET
Indholdsfortegnelse 1. RESUMÉ......... 3 2. BESTANDSOPGØRELSE...... 4 2.1 METODER TIL BESTANDSOPGØRELSEN... 4 2.2 VURDERING AF BESTANDSSTØRRELSE... 8 2.3 VURDERING AF BESTANDSSAMMENSÆTNING... 9 3. BÆREEVNE......... 10 3.1 METODE TIL ESTIMERING AF FØDEGRUNDLAGET... 10 3.2 TERRÆNETS ESTIMEREDE FØDEGRUNDLAG... 12 3.3 ENERGIBEHOV FOR RÅ- OG DÅVILDT... 14 3.4 TERRÆNETS ESTIMEREDE BÆREEVNE... 14 3.5 OPTIMAL BESTANDSSTØRRELSE... 17 3.6 FREMTIDIG OVERVÅGNING... 19 4. AFSKYDNING......... 20 4.1 MÅLSÆTNING FOR AFSKYDNING... 20 4.2 NUVÆRENDE OG OPTIMAL BESTANDSSTØRRELSE... 20 4.3 AFSKYDNINGSMODEL RÅVILDT... 21 4.4 AFSKYDNINGSMODEL DÅVILDT... 23 5. KILDER......... 24 6. BILAG......... 25 Side 1 af 27
Kolofon Vildtforvaltningsplan for rå- og dåvildtbestanden på ejendommen: Svanninge Bjerge v/ Bikubenfonden Planen er udarbejdet af: Steffen R. Bengtsson, specialkonsulent Afdeling for Jagt, Vildt og Natur; Skov og Landskab; HedeDanmark a/s Viborg, juli 2008 HedeDanmark a/s Skov og Landskab Afd. Jagt, Vildt og Natur Klostermarken 12 8800 Viborg Tlf. 87 28 10 00 Fax 87 28 12 54 natur@hededanmark.dk www.hededanmark.dk HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Vi er ledende inden for serviceydelser til skoven, det åbne land, have- og parkanlæg samt det åbne rum i byerne og havde i 2007 en omsætning på over 1 mia. kroner. Med mere end 1000 medarbejdere fordelt på over 60 lokaliteter er vi landsdækkende i Danmark og samtidig lokalt til stede. HedeDanmark er ejet af foreningen Det danske Hedeselskab, som udvikler naturværdier og naturressourcer, både i Danmark og internationalt. I HedeDanmark har vi fokus på løbende at udvikle vores kompetencer - såvel faglige som personlige - gennem HedeDanmark Akademiet, som er et unikt trænings- og uddannelsesprogram inden for det grønne område. Hermed søger vi fortsat at være på faglig forkant samt at udvikle nye og bedre løsninger til glæde for kunder og øvrige samarbejdspartnere. HedeDanmark er repræsenteret i 9 lande og handler med ca. 50 lande verden over. Læs mere om HedeDanmark a/s på www.hededanmark.dk Side 2 af 27
1. Resumé Svanninge Bjerge er en spændende og varieret ejendom. Vildtbestanden bidrager til områdets store herlighedsværdi med unikke muligheder for naturoplevelser. Denne vildtforvaltningsplan forholder sig til den nuværende bestand af rå- og dåvildt og den fremtidige forvaltning heraf. Vildtforvaltningsplanens grundlag er en bestandsopgørelse af den nuværende hjortevildtbestand. Opgørelsen er udført under anvendelse af 3 forskellige metoder i form af faldtællinger, dag- og natobservationer. Den estimerede forårsbestand af råvildt udgør på nuværende tidspunkt 25 40 dyr for hele ejendommen svarende til 5 9 dyr/100 ha. For dåvildt er de samme tal henholdsvis 0-10 dyr på ejendommen svarende til 0 2 dyr/100 ha. På grund af et relativt lavt antal observationer er sikre estimater for bestandenes fordeling på køn og alder vanskelige at fremkomme med. Bæreevnen er den mængde individer af en given art, som naturligt kan leve i et område. For råog dåvildtbestanden vurderes i særdeleshed områdets fødegrundlag at være et bærende element, men betydningen af andre mulige faktorer diskuteres. Sammenfattende vurderes, at arealerne har en høj bæreevne, der potentielt kan huse en samlet forårsbestand af råvildt på op mod 160 dyr for den samlede ejendom. For dåvildt er vurderingen op mod 50 dyr på ejendomsniveau. Planen indeholder en samlet målsætning for afskydningen af såvel rå- som dåvildt. For begge arter er den nuværende bestandsstørrelse langt under det potentielle niveau, og der lægges op til en tilbageholdende afskydning, som kan være med til at sikre mere talrige bestande fremover. For råvildt vurderes årsagen til det lave bestandsniveau at være sygdommen, som ramte den fynske råvildtbestand i 2004 og som desværre på nuværende tidspunkt ikke er tilfredsstillende belyst. For dåvildtbestanden er det lave bestandsniveau naturligt, idet bestanden er ny i området og under opbygning. På trods af de nuværende lave bestandsniveauer vil en moderat og selektiv afskydning af råbukke og dåhjorte dog kunne forsvares. Når bestandene på længere sigt vokser sig større kan der blive behov for en egentlig bestandsregulerende afskydning, som kan sikre en passende balance mellem antallet af dyr og ejendommens øvrige målsætninger. For mange dyr kan blandt andet være i konflikt med ønsket om en fremtidig mere naturnær form for skovdrift. Figur 1: : Råvildt er en væsentlig del af vildtbestanden i Svanninge Bjerge. Foto: Niels Søndergaard. ard. Side 3 af 27
2. Bestandsopgørelse Vurdering af bestandsstørrelser for såvel rå- som dåvildt rummer betydelig usikkerhed, men udgør et overordentligt værdifuldt forvaltningsgrundlag. Erfaring og almindelig fornemmelse har i flere tilfælde vist sig ikke at kunne stå alene, og der er derfor behov for andre værktøjer at supplere med. Et klassisk eksempel på vanskelighederne i at vurdere bestandsstørrelser for hjortevildt stammer fra Kalø Gods. Her besluttede man forbindelse med oprettelsen af en jagtforsøgsgård på godset (1949) at bortskyde den eksisterende råvildtbestand og indhente nye bedre gener udefra. Inden påbegyndelse af afskydningen vurderede godsets erfarne jagt- og skovbrugspersonale at bestanden var på cirka 70 dyr. I alt blev efterfølgende nedlagt 213 dyr (Olesen et. al., 2002). Et af de bedste redskaber til dette formål er faldtællinger, der indeholder en optælling af hjortevildtets ekskrementer (fald) i en række prøveflader. Hjortevildt afgiver per dag et vist antal faldhobe, som efterfølgende nedbrydes over tid. Idegrundlaget i metoden består i, at der er en lineær sammenhæng mellem mængden af fald samt antallet af dyr. Der indgår i vurderingen en såkaldt fæcesrate, der angiver antallet af faldhobe per dyr per dag, så det er muligt at beregne antallet af dyr ud fra antallet af faldhobe. På grund af faldhobenes nedbrydning over tid er det vigtigt at have kendskab til perioden, som faldhobene er ophobet over. Gennemførelse af faldtællinger i forårsperioden umiddelbart inden løvudspring er i den forbindelse et særligt velvalgt tidspunkt, idet der henover vinteren sædvanligvis kun finder en meget begrænset nedbrydning sted. Samtidig dækker efterårets løvfald i vid udstrækning faldhobene i skoven og fungerer derfor som en art nulpunkt. Inden løvudspring er der således en stor mængde fald akkumuleret, hvilket hjælper til med at mindske estimaternes usikkerhed. Som supplement til faldtællingerne kan anvendes forskellige former for observationer. Faldtællinger er bedre end observationer til at vurdere antallet af dyr på et givent areal, idet observationers svaghed består i, at man uanset fremgangsmåden udelukkende ser et udsnit af den samlede bestand. Til gengæld er det i modsætning til faldtællingerne muligt ved hjælp af observationer at danne sig et bedre billede af dyrenes køn og alder. Sammen giver faldtællinger og observationer et billede af såvel bestandenes størrelse som sammensætning. 2.1 Metoder til bestandsopgørelsen I Svanninge Bjerge er der udført en faldtælling over hele arealet samt både dag- og natobservationer. Begge sidstnævnte typer af observationer er sket fra bil ved gennemkørsel af terrænets veje og spor. Dagobservationerne er dels sket tilfældigt under udførelse af andre projektrelaterede arbejdsopgaver samt mere målrettet i tiden umiddelbart før og efter solnedgang. Natobservationerne er gennemført ved hjælp af avanceret termisk kikkertudstyr, der kan registrere selv begrænsede temperaturforskelle i terrænet, så dyrenes kropsvarme afslører deres tilstedeværelse. For uddybende informationer omkring metoderne henvises til Mayle et. al. (1999). Side 4 af 27
2.1.1 Faldtælling Faldtællingen er gennemført den 21/5 2008. Prøvefladerne er udlagt på nord-sydgående linier gennem terrænet. Afstanden mellem linierne har med få undtagelser været 400 meter og på den enkelte linie har afstanden mellem prøveflader været 100 meter. I alt 124 prøveflader er grundigt gennemsøgt for faldhobe. Hver prøveflade udgør en cirkel med et areal svarende til godt 10 m 2. På baggrund af den samlede mængde registreringer er udregnet følgende estimater for bestandsstørrelsen for såvel rå- som dåvildt. Prøvefladernes placering er vedlagt som bilag. Tabel 1: : Estimerede bestandsstørrelser af hjortevildt i Svanninge Bjerge på baggrund af faldtælling. Dato Lokalitet Art Faldhobe i prøveflader 21/5 2008 Svanninge Råvildt 36 Bjerge Prøveflader Antal dyr Antal dyr /100ha 33 7 124 Dåvildt 3 3 1 Faldhobene kunne konstateres at være nogenlunde jævnt fordelt ud over hele skoven, hvilket vurderes at indikere en nogenlunde spredt fordeling af hjortevildt på arealet. Dette er i modsætning til observationerne, der ikke overraskende viste en klar overvægt af dyr på de åbne arealer, hvor dyrene er lettere at se. Figur 2: : Grundig gennemsøgning af prøveflade under gennemførelse af faldtælling. Foto: Steffen R. Bengtsson. Side 5 af 27
2.1.2 Natobservationer Natobservationerne er gennemført om natten den 15-16/5 2008 med termisk natkikkertudstyr. I åbent terræn er grejet i stand til at identificere hjortevildt på afstande op til cirka 2 km og på kortere afstande er det endog muligt at identificere dyrenes art, køn og alder. I bevoksede områder kan tæt vegetation skjule dyrene og begrænse udstyrets rækkevidde. På grund af hjortevildtets naturlige skyhed forholder dyrene sig oftest i skjul under døgnets lyse timer, hvor de er svære at observere. Til gengæld færdes de ofte på de åbne arealer i ly af mørket, hvilket ved hjælp af det rette udstyr giver natobservationer en klar fordel sammenlignet med dagobservationer. Udstyret er såvel avanceret som bekosteligt og anvendes i vildtforvaltningsmæssig sammenhæng kun i meget begrænset omfang i Danmark. Til opgaven i Svanninge Bjerge er derfor indhentet ekspertise udefra i form af en specialist i bestandsopgørelser, der til daglig arbejder for The Deer Initiative i den sydøstlige del af England. Her er metoden til gengæld vidt udbredt. Erfaringerne fra Svanninge Bjerge har været med til at belyse metodens potentiale i en dansk sammenhæng. I nedenstående tabel er det observerede hjortevildt under natobservationen illustreret. Herudover blev observeret et betydeligt antal harer. Tabel 2: : Observeret hjortevildt under natobservation i Svanninge Bjerge. Dato Lokalitet Art Buk/ hjort 15-16/5 2008 Svanninge Bjerge Rå/ då Lam/ kalv Uklassificeret Total Råvildt 2 4 6 Dåvildt 2 2 Angående observationerne af råvildt var kun 2 af dyrene med sikkerhed mulige at identificere som hundyr. De øvrige dyr blev observeret i bevægelse på lang afstand. Natobservationen bidrog ikke med det forventede antal observerede dyr, hvilket især vurderes som et udtryk for udstyrets begrænsede effekt i bevoksninger med tæt løvdække. Denne konklusion bekræftes af et noget større udbytte af en tilsvarende natobservation på en anden skovejendom med mere åbne skovstrukturer samme nat. Figur 3: : Natobservation med termisk kikkertudstyr fra ladet af Land Rover. R Foto: Niels Søndergaard. Side 6 af 27
2.1.3 Dagobservationer Dagobservationerne er gennemført den 16/5 2008 og 21/5 2008. På førstnævnte dato tilfældigt i forbindelse med andet projektarbejde og på sidstnævnte dato både i forbindelse med udførelse af faldtællinger samt som en mere målrettet indsats. I det sidste tilfælde blev alle større veje og spor gennemkørt i perioden fra 1 time før til 1 time efter solnedgang. I nedenstående tabel er det observerede hjortevildt under dagobservationerne illustreret. Tabel 3: : Observeret hjortevildt under dagobservationer i Svanninge Bjerge. Dato Lokalitet Art Buk/ hjort 16/5 2008 Svanninge (dag) Bjerge 21/5 2008 Svanninge (dag) Bjerge 21/5 2008 (aften) Svanninge Bjerge Rå/ då Lam/ kalv Uklassificeret Råvildt 3 3 Råvildt 1 1 1 3 Total Råvildt 3 6 2 11 Emnet hjortevildt i Svanninge Bjerge har tidligere været behandlet af Larsen et. al. (2007), hvor afsnittene omkring hjortevildt er forfattet af Niels Kanstrup. Sidstnævnte har som en del af opgaveløsningen også foretaget i alt 40 observationer af råvildt og 2 af dåvildt. Ved to separate observationer er registreret henholdsvis 12 og 15 forskellige rådyr. På baggrund af såvel egne som andres observationer af rå- og dåvildt kan konstateres, at der på intet tidspunkt i 2007 har været registreret mere end 15 forskellige rådyr og 2 forskellige dådyr. For 2008 er de samme tal 11 forskellige rådyr og 2 forskellige dådyr. At benytte ovenstående tal som udtryk for den samlede bestandsstørrelse er naturligvis ikke muligt, eftersom det på grund af den tætte skovstruktur og hjortevildtets sky adfærd på intet tidspunkt vil være muligt at observere andet end et udsnit af den samlede bestandsstørrelse.. Side 7 af 27
2.2 Vurdering af bestandsstørrelse I den samlede vurdering af bestandsstørrelsen for rå- og dåvildt i Svanninge Bjerge tillægges i særdeleshed faldtællingen betydelig vægt. Dette skyldes især den meget tætte skovstruktur, der uanset metodevalg gør det vanskeligt at skabe sig et godt overblik over bestandens størrelse udelukkende ved hjælp af observationer. Faldtællinger er dog behæftet med en del usikkerhed og skal derfor ikke overfortolkes, men resultaterne vurderes alligevel at udgøre en langt bedre beskrivelse af den reelle bestandsstørrelse sammenlignet med observationerne. Alle 3 metoder peger dog i samme retning. 2.2.1 Bestandsstørrelse for råvildt Faldtællingerne når frem til et samlet antal rådyr indenfor projektområdet på 33 stk. På grund af diverse usikkerhedsfaktorer tilknyttet metoden er det rimeligt i stedet at opgive den estimerede forårsbestand til 25 40 dyr, der omregnet svarer det til 5 9 dyr/100 ha. En bestandsstørrelse på dette niveau virker troværdig i forhold til antallet af observerede dyr samt mængden af spor (klovaftryk, sæder, fejninger, bidskader, m.m.) i terrænet. En diskussion af resultatet i forhold til arealets formodede bæreevne fremgår af følgende afsnit. 2.2.2 Bestandsstørrelse for dåvildt Såvel under faldtællingen som under natobservationen er dåvildt påvist i terrænet, men antallet må anses som meget begrænset på nuværende tidspunkt. Resultatet af faldtællingen er et samlet antal dådyr indenfor projektområdet på 3 stk. På det grundlag er det spørgsmålet, hvorvidt dåvildt i det hele taget kan betegnes som standvildt i området. Sandsynligvis er det en bedre beskrivelse at betegne dåvildt som strejfvildt med en vekslende forårsbestand på 0 10 dyr, der omregnet svarer til 0 2 dyr/100 ha. Side 8 af 27
2.3 Vurdering af bestandssammensætning I vurderingen af områdets bestandssammensætning indgår udelukkende egne observationer som grundlag. 2.3.1 Bestandssammensætning for råvildt I 2008 er i alt gjort 17 observationer af råvildt. Heraf har 14 dyr været mulige at kønsbestemme. 4 af disse har været bukke (29 %) og 10 har været råer (71 %). Datamaterialet er meget spinkelt og derfor skal resultaterne ikke tillægges unødig stor vægt, men det tyder på, at bukkenes andel af bestanden er betydeligt lavere end halvdelen. Fra en tidligere undersøgelse af bestanden på Kalø Gods var andelen af handyr cirka 40 % (Olesen et. al., 2002). En lavere andel handyr kan forklares ved hjælp af en højere naturlig dødelighed samt større tendens til udvandring sammenlignet med hundyr. Hvorvidt andelen af bukke i Svanninge Bjerge er unaturlig lav kan kun dårligt konkluderes ved hjælp af de eksisterende data, men på baggrund af den nuværende bestandsstørrelse vurderes det samlede antal bukke i Svanninge Bjerge at udgøre i størrelsesordenen 10 15 dyr. Omkring bestandens alderssammensætning er konklusionerne endnu mere usikre, da aldersbestemmelse af råvildt i felten er vanskelig. Under observationerne kunne dog med sikkerhed konstateres en påfaldende stor hyppighed af smalråer (1-årige dyr) samt små unge bukke. En forsigtig konklusion peger dermed i retning af en bestand med en udpræget høj andel af unge dyr. Eftersom smalråerne ikke sætter lam før i 2009 vil det forsinke den forventede bestandstilvækst. 2.3.2 Bestandssammensætning for dåvildt De to observerede dådyr i 2008 var hundyr, men observationerne skete om natten, og det var ikke muligt at vurdere, hvorvidt der var tale om småldåer (1-årige dyr). De observerede dyr i 2007 udgjorde 1 af hvert køn. På dette grundlag kan vanskeligt drages nogen rimelige konklusioner om bestandssammensætningen angående såvel køn som alder. Side 9 af 27
3. Bæreevne Bæreevne er et udtryk for den mængde individer af en given art, der naturligt kan leve i et område. En lang række faktorer påvirker bæreevnen. Først og fremmest fødens mængde, kvalitet og tilgængelighed er afgørende, når det drejer sig om terræners bæreevne for hjortevildt. En analyse af fødemulighederne for rå- og dåvildt i Svanninge Bjerge bidrager væsentligt til et bud på terrænets naturlige bæreevne for de pågældende arter, men andre faktorer som dækning, forstyrrelse og prædation må forventes også at have en vis betydning. 3.1 Metode til estimering af fødegrundlaget Baseret på naturtypernes forskellige primærproduktion er det muligt at beregne et områdes samlede fødegrundlag. Når fødegrundlaget efterfølgende kombineres med vildtets energimæssige krav fremkommer et udtryk for arealets bæreevne. Fremgangsmåden er tidligere anvendt af DMU, Kalø i forbindelse med pilotprojektet: Lille Vildmose Nationalpark (Olesen, u. å.). Nedenstående beregning af fødegrundlaget i Svanninge Bjerge tager udgangspunkt i denne metode. Figur 4: Fødeproduktionen til vildtet afhænger af naturtypen. På engareal ngarealet et (afd. ( 52a) er fødeproduktionen langt større end i den mellemaldrende nåleskov (afd. 94a). Fotos: Steffen R. Bengtsson. Side 10 af 27
3.1.1 Tørstofproduktion De forskellige naturtypers overjordiske produktion varierer fra under 2 til over 10 tons/ha/år (Buttenschøn, 2007). Der eksisterer ikke vejledende data for produktionen på alle naturtyper, men dog for de fleste. Fødeproduktionen varierer meget naturtyperne imellem, men det er i særdeleshed de lysåbne biotoper, der bidrager med en interessant planteproduktion. Tørstofproduktion [kg ts/ha/år] Nåleskov Løvskov Overdrev Hede Næringsfattig eng Næringsrig eng 0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 Figur 5: : Tørstofproduktionen på forskellige naturtyper varierer, men er generelt størst på de lysåbne arealer. Modificeret efter Olesen (u. ( å.). 3.1.2 Fordøjelighed I vurderingen af tørstofproduktionens fordøjelighed er anvendt en gennemsnitlig helårsbetragtning, hvor de naturlige fødeemners generelle lave fordøjelighed i vinterperioden er inkluderet. 3.1.3 Fordøjelig energi I estimeringen af det tilgængelige energiindhold i primærproduktionen tager metoden udgangspunkt i den estimerede fordøjelighed og tilhørende fordøjelighedskoefficienter for kvæg. Dette sker i manglen på tilsvarende data for hjortevildt, men anses som en rimelig tilnærmelse. Side 11 af 27
3.1.4 Årsproduktion Sammenholdes den estimerede tørstofproduktion, produktionens fordøjelighed og indholdet af fordøjelig energi kan beregnes en samlet årsproduktion for såvel den enkelte naturtype som for den samlede ejendom. 3.1.5 Udnyttelsesgrad Årsproduktionen kan ikke anses som værende identisk med fødegrundlaget. Metoden tager derfor hensyn til, at populationsdynamiske forhold tilsiger, at de fleste vildtbestande trives bedst ved bestandstætheder under den maksimale bæreevne. Af samme grund er i beregningerne anvendt en udnyttelsesgrad på 60%, der reducerer årsproduktionen til hvad kan betegnes som den udnyttelige årsproduktion. Denne størrelse benævnes efterfølgende som fødegrundlag. 3.1.6 Fødegrundlag Når bidragene fra de enkelte naturtyper sammenlægges fremkommer det samlede billede af områdets fødegrundlag i MJ (megajoule). Efterfølgende er dette udgangspunkt for en kombination med de relevante vildtarters energimæssige krav, der resulterer i en vurdering af bæreevnen målt i antal dyr. 3.2 Terrænets estimerede fødegrundlag Med udgangspunkt i Olesen (u. å.) er ovenstående metode forsøgt overført til Svanninge Bjerge. Resultatet heraf i form af områdets samlede estimerede fødegrundlag fremgår af nedenstående tabel. Arealfordelingen svarer til den fremtidige arealanvendelse, når de planlagte naturplejetiltag er gennemført. I den forbindelse er især skovengene endnu ikke fuldt ud etableret, men bliver det i løbet af de næste år. Skovengene får især betydning for den østlige del af arealet, hvorimod overdrevene findes mod vest. Tabel 4: : Det estimerede fødegrundlag (MJ/år) i Svanninge Bjerge. Naturtype Areal Tørstofproduktion Fordøjelighed Fordøjelig energi Årsproduktion Udnyttelsesgrad Fødegrundlag [ha] [kg ts/ha] [org. stof/ts] [MJ/kg ts] [MJ] [MJ/år] Løvskov 207,0 250 50% 9,4 484.898 60% 290.939 Nåleskov 150,2 150 45% 8,5 191.956 60% 115.173 Skoveng 27,3 2.000 60% 11,1 604.422 60% 362.653 Overdrev 49,1 1.600 60% 11,1 869.659 60% 521.796 Mose 9,1 1.000 60% 11,1 100.737 60% 60.442 Sø 1,6 0 0 0 Diverse 19,2 0 0 0 463,5 2.251.671 1.351.003 Side 12 af 27
Figur 6: : Grafisk illustration af arealfordeling og tilhørende fødegrundlag. Det bemærkes, at de lysåbne arealer på trods af en relativ begrænset arealandel bidrager forholdsmæssigt meget til det samlede fødegrundlag. Samlet set udgør de lysåbne arealer 19 % af arealet men bidrager med 70 % af fødegrundlaget. De to største bidrag til fødegrundlaget kommer fra skovengene (6 % af areal og 27 % af fødegrundlag) samt overdrev (11 % af areal og 39 % af fødegrundlag). De lysåbne arealers betydning for hjortevildtets fødemuligheder er åbenlys. Side 13 af 27
3.3 Energibehov for rå- og dåvildt Når det beregnede fødegrundlag efterfølgende sammenholdes med estimerede værdier for de forskellige vildtarters energibehov opstår den samlede vurdering af et områdes bæreevne som et antal dyr af en eller flere arter. Det estimerede energibehov beregnes ved hjælp af en veldokumenteret sammenhæng mellem dyrenes kropsvægt og det daglige energiforbrug. I beregningerne tages udgangspunkt i et såkaldt årsdyr (dyreenhed), der også inkluderer afkommet. Ifølge Olesen (u. å.) er sammenhængen mellem kropsvægt og energiforbrug testet videnskabeligt i forhold til både elg og rådyr med tilfredsstillende resultater. Tabel 5: : Estimeret årligt energiforbrug for rå- og dåvildt i MJ/årsdyr (MJ = megajoule) m egajoule). Art Kropsvægt han Kropsvægt hun Biomasse unger ½ år Biomasse for et årsdyr = dyreenhed Årligt energiforbrug [kg] [kg] [kg] [kg] [MJ/årsdyr] Rådyr 28 27 30 35 3.109 Dådyr 80 40 30 67,5 5.089 3.4 Terrænets estimerede bæreevne På baggrund af en kombination af det beregnede fødegrundlag i MJ/år (megajoule/år) og det forventede energibehov for vildtet i MJ/årsdyr fremkommer terrænets estimerede bæreevne. I nedenstående oversigt er de to relevante vildtarter (rå- og dåvildt) vurderet hver for sig. Betydningen af blandede bestande diskuteres senere. Tabel 6: : Beregnet bæreevne på grundlag af fødegrundlag og energibehov. Art Fødegrundlag Årligt energiforbrug Antal årsdyr Antal årsdyr [MJ/år] [MJ/årsdyr] [stk] [stk/100 ha] Råvildt 3.109 435 94 1.351.003 Dåvildt 5.089 265 57 Ovenstående er udtryk for en teoretisk vurdering af terrænets bæreevne behæftet med en betydelig usikkerhed, der ikke desto mindre udgør et særdeles velegnet diskussionsgrundlag. Angående arealets bæreevne og dermed potentielle bestandsstørrelse for råvildt når beregningerne af fødegrundlaget frem til et samlet antal på 435 dyr, der omregnet svarer til 94 dyr/100 ha. Set i forhold til kendte bestandstætheder på danske skovejendomme må dette niveau betegnes som urealistisk højt. Selv på nogle af de bedste danske råvildtterræner er det atypisk, når forårsbestanden overstiger 35 dyr/100 ha. Side 14 af 27
Når beregningerne alligevel når frem til et større antal kan det skyldes flere forskellige forhold. For det første anvendes i beregningerne ejendommens totalareal, hvilket ikke er identisk med det tilgængelige og brugbare areal for hjortevildtet. Kulturhegn forekommer i skoven, hvilket udelukker vildtet fra en vis andel af terrænet, der ellers vel at mærke er meget værdifuld på grund af gode føde- og dækningsmuligheder. Desuden er de mest forstyrrede arealer omkring veje og huse mindre attraktive og bidrager derfor heller ikke fuldt ud til vildtets brugbare areal. Selv om råvildt tolerer en forholdsvis stor mængde forstyrrelser har forskningsundersøgelser påvist et markant fravalg af vejnære arealer som levested (Olesen et. al., 1998). Endvidere er det ikke hele den producerede fødemængde, der kan afsættes til hjortevildtet, hvilket især gælder overdrevsarealerne. Her samgræsser hjortevildtet med kvæget, der vurderes at udnytte langt størstedelen af den producerede fødemængde. Endvidere er det muligt, at andre bestandshæmmende faktorer end netop fødegrundlaget gør sig gældende herunder i særdeleshed vildtets muligheder for at finde den fornødne dækning såvel sommer som vinter. Det vurderes sammenfattende, at Svanninge Bjerge er et overordentlig varieret område, der forventes at tilbyde hjortevildtet i form af såvel rå- og dåvildt forholdsvis optimale føde- og dækningsforhold. Den samlede fødeproduktion er af en størrelse, der på nuværende tidspunkt ikke vurderes at være begrænsende for bestandenes størrelse i nævneværdig grad. På sigt bør bestandstætheden af råvildt kunne måle sig med de bedste danske terræner med en forårsbestand på op til 35 dyr/100 ha, der omregnet svarer til en forårsbestand på maksimalt 160 dyr for det samlede areal. Arealets teoretiske bæreevne og tilhørende potentielle bestandsstørrelse for dåvildt er beregnet til 265 dyr svarende til 57 dyr/100 ha. Også dette tal må betegnes som særdeles højt sammenlignet med kendte bestandstætheder under hjemlige forhold. Det ændrer dog ikke ved, at områdets fødegrundlag tydeligvist er stort nok til at huse en betydelig dåvildtbestand, og at det ikke er usandsynligt, at Svanninge Bjerge på sigt kan komme til at udgøre et kerneområde for denne art. Den lokale afskydning kan dog blive en hæmmende faktor for bestandsudviklingen, men en fremtidig bestand med en størrelse på op mod 50 dyr burde absolut være muligt at opnå. En bestandsstørrelse der især på grund af fødegrundlaget vurderes at kunne opnås uden en markant nedgang i råvildtbestanden. Figur 7: : Fødegrundlagt i Svanninge Bjerge vurderes for både rå- og dåvildt at være betydelig. Foto: Niels Søndergaard. Side 15 af 27
Råvildt og dåvildt trives sædvanligvis udmærket sammen (Wagenknecht, 2000). Den fredelige sameksistens formodes blandt andet at være et resultat af de to arters delvist forskellige fødepræferencer. Dåvildt er mere fokuseret på græsser og fødens kvantitet, hvorimod råvildt præferer urter og fødens kvalitet højere. Ved meget tætte bestande med deraf følgende begyndende mangel på føde må konkurrencen mellem arterne dog formodes at vokse. Set i lyset af de nuværende bestandsniveauer af såvel rå- som dåvildt i Svanninge Bjerge er der ingen umiddelbar grund til at tro, at de to arter i løbet af de næste mange år vil opbygge så tætte bestande, at de vil få en negativ indflydelse på hinanden. Beregningen af områdets samlede fødegrundlag sandsynliggør endvidere, at der også på lang sigt med en blandet bestand bør være tilstrækkeligt fødegrundlag til et betydeligt antal af begge arter. Etableringen af overdrevsarealerne vil på sigt kun mindske risikoen yderligere for at denne negative konkurrencerisiko nogensinde opstår. Overdrevsarealerne vil være til fordel for begge vildtarter, men i særdeleshed dåvildtet vil nyde ekstra godt af den græsdominerede vegetation på arealerne. Overdrevsarealerne vil naturligvis blive hegnet af hensyn til kvæget, men vildtet vil kunne vænne sig til disse hegn. Dette er allerede tydeligt, idet langt de fleste observationer af råvildt skete på netop de hegnede arealer. Kvægets græsningstryk vil være afgørende for den tilgængelige fødemængde til hjortevildtet, idet der eksisterer et vist overlap i fødevalget. Mellem rådyr og kvæg er det ifølge en engelsk undersøgelse på et relativt begrænset niveau, der afhængig af årstiden svinger mellem 17 24 %. For dåvildtet er overlappet væsentligt større og udgør 72 98 %. Overlappet mellem rådyr og dådyr udgør 33 66 % (Buttenschøn, 2007). Figur 8: : På sigt er Svanninge Bjerge et potentielt kerneområde for dåvildt. Foto: Niels Søndergaard. Side 16 af 27
Ligesom dåvildtbestanden er også kvægbestanden under opbygning. For at opnå den ønskede effekt på overdrevsarealerne skal græsningstrykket på sigt blive højt, hvilket vil øge konkurrencen mellem hjortevildt og kvæg om føderessourcen på overdrevsarealerne. Kvægbestanden vil opnå det planlagte bestandsniveau omkring år 2011. For de overordnede konklusioner omkring hjortevildtbestandenes fremtidige antal er føderessourcen på overdrevene ikke af altafgørende betydning. Selv helt uden overdrevsarealer vil der være et fødegrundlag, der vurderes at kunne opfylde behovet for de fremtidige bestandsstørrelser af både rå og dåvildt, der skitseres i denne vildtforvaltningsplan. Selv med et højt græsningstryk fra kvæget vil der dog sandsynligvis være plantearter, som kvæget fravælger, men som hjortevildtet kan udnytte. Desuden vil der med sikkerhed være perioder, hvor kvægets græsning ikke kan følge med væksten i overdrevsvegetationen, som i stedet kan komme vildtet til gode. Endelig vil der rundt omkring overdrevsarealerne være et cirka 2 meter bredt slået spor, som kvæget ikke kan nå, men som hjortevildtet har ubesværet adgang til. Samlet set udgør dette spor et betydeligt areal på cirka 16 ha med en for vildtet optimal fordeling rundt på terrænet med god randlængde. Udover konkurrence omkring føderessourcen kan der også være adfærdsmæssige forhold der spiller ind på arternes sameksistens. Råvildt lever i størstedelen af året enten ensomt eller i mindre flokke (spring), og det formodes at være en stor omvæltning, hvis og når der i samme område indfinder sig store rudler af eksempelvis kronvildt med en ofte støjende adfærd. Flere ejendomme med markant bestandsfremgang for kronvildt har observeret en tiltagende nervøsitet i råvildtets adfærd, der sandsynliggør at andre forhold end udelukkende fødekonkurrencen gør sig gældende. Sædvanligvis vil det ved meget tætte bestandstætheder være den mindste art, der først viger. Fænomenet menes at være langt mere betydningsfuldt i forbindelse med forholdet mellem rå- og kronvildt frem for rå- og dåvildt og meget taler for, at der i Svanninge Bjerge som på mange andre danske skovejendomme bør kunne være plads til begge arter i fredelig sameksistens. 3.5 Optimal bestandsstørrelse I visionerne for Svanninge Bjerge indgår naturnær skovdrift som et element i den fremtidige skovdyrkningspraksis. Dermed vil naturen og dens dynamik på sigt integreres i skovdyrkningen, hvilket blandt andet vil betyde udbredt anvendelse af naturlige foryngelsesgrupper baseret på selvsåede træer. I den forbindelse eksisterer en åbenlys potentiel konflikt med skovens bestand af hjortevildt, som afbider unge vedplanter, og derigennem kan forhindre eller forsinke den naturlige foryngelse eller medvirke til lav plantekvalitet og uacceptabelt lave plantetal. Samtidig kan i særdeleshed råvildtets selektive fødeindtag ensrette foryngelsen, så lavt præfererede arter som bøg og gran vinder frem på bekostning af højt præfererede arter som eg og ask (Pedersen og Petersen, 1999). Hjortevildtets interesse for vedplanter er ikke ny, men i det traditionelle danske skovbrug er problemstillingen tidligere håndteret ved hjælp af en næsten obligatorisk hegning af løv- og flere nåletræsarter. I den fremtidige naturnære skovdrift er denne fremgangsmåde ikke mulig efterhånden som skovens struktur bevæger sig i en mere uens og uoverskuelig retning, der alternativt vil kræve et meget stort antal små hegninger, som i praksis kun vanskeligt lader sig etablere. Side 17 af 27
Angående hensynet til skovens foryngelse må i særdeleshed råvildttætheden mange steder i Danmark anses som unaturlig høj. Råvildtbestanden og andet hjortevildt er ikke længere underlagt de samme reguleringsmekanismer som tidligere, hvor blandt andet diverse rovdyr som los og ulv havde en større effekt. Nu påhviler derfor mennesket et stort forvaltningsansvar. Problemet med de nuværende unaturligt høje bestandstætheder skal også ses i forhold til de ensrettede monotone skove, der i en begyndende konverteringsfase i naturnær retning belastes af et meget højt vildttryk på de første naturlige foryngelsesgrupper. På længere sigt må det formodes, at trykket vil svækkes, når det naturnære dyrkningssystem er vel etableret og naturlige foryngelsesgrupper findes spredt over større arealer. 3.5.1 Bestandsregulerende afskydning Denne åbenlyse konflikt mellem realiseringen af et naturnært skovbrug og unaturligt høje bestandstætheder af hjortevildt kræver håndtering. Bestandstætheden er i den forbindelse en vigtig faktor, men det er ikke muligt at angive en generel kritisk bestandstæthed, idet meget afhænger af lokalitetens betingelser i øvrigt. Udover bestandstætheden kan blandt andet nævnes vildtets fødepræferencer, alternative fødekilder, planternes bidtolerance samt vækstbetingelser (Pedersen og Petersen, 1999). Det er dog udenfor enhver tvivl, at bestandstætheden er en overordentlig vigtig faktor, og at en bestandsregulerende afskydning i flere tilfælde på både danske og især tyske skovdistrikter har vist sig at være overordentlig effektiv i forhold til beskyttelse og sikring af skovens naturlige foryngelse. Heller ikke i Svanninge Bjerge er det givet, at den naturlige bæreevne, og dermed potentielle bestandsstørrelse, samtidig er lig med den optimale bestandsstørrelse for rå- og dåvildt, når skovens fremtidige målsætninger tages i betragtning. Det kan på sigt meget vel blive relevant at fastsætte en optimal bestandsstørrelse, der er mindre end den naturlige bæreevne og foretage en bestandsregulerende afskydning, der kan lette overgangen til et mere naturnært skovbrug. Hvorvidt en sådan afskydning kan opfattes som midlertidig eller permanent er på nuværende tidspunkt vanskeligt at fastslå, men behovet vurderes størst i den indledende konverteringsfase. Hvilken bestandstæthed der i Svanninge Bjerge fortsat fremover vil kunne muliggøre en udbredt naturlig foryngelse i skoven er svær at fastlægge, men et simpelt overvågningsprogram vil kunne hjælpe til med at finde dette niveau og dermed belyse, hvornår bestandene eventuelt udvikler sig til et problem. Figur 9: : På nuværende n tidspunkt findes en række bevoksninger i Svanninge Bjerge med veletablerede naturlige foryngelsesgrupper (afd. 34a). På sigt kan hjortevildtbestanden dog muligvis komme til udgøre et problem for foryngelsens succes. Foto: Steffen R. Bengtsson. Side 18 af 27
3.6 Fremtidig overvågning Det vil være hensigtsmæssigt, om der i fremtiden med jævne mellemrum udøves en overvågning af hjortevildtets bestandsstørrelser og sammensætning samt af dyrenes påvirkning af habitaten. Dette materiale udgør tilsammen et velegnet forvaltningsgrundlag. 3.6.1 Bestandsovervågning Faldtællinger vil stadigvæk være et udmærket metodevalg, og præcisionen kan forbedres yderligere ved hjælp af lokale erfaringstal for faldhobenes nedbrydningstid. Som supplement vil det være relevant at kombinere faldtællingerne med observationer. Det er sandsynligt, at der i vinterperioden inden løvudspring kan opnås betydelig større succes med anvendelse af termisk kikkertudstyr end det har været tilfældet i denne omgang. Metoden har med sikkerhed et potentiale, der overstiger almindelige observationer i dagslys. Udover at forsøge at opgøre antallet af dyr vil en overvågning af dyrenes tilstand være hensigtsmæssig. En simpel registrering af opbrækket vægt vil kunne være med til at afsløre, hvorvidt bestandsniveauet nærmer sig bæreevnen, så der med fordel kan ske en reduktion i antallet for at sikre fortsat trivsel i bestanden. En løbende registrering af levende dyrs art, køn og alder i forbindelse med andet arbejde i området vil også være et værdifuldt redskab i fremtidige analyser. 3.6.2 Habitatovervågning Sideløbende med en overvågning af bestanden kan ske en overvågning af dyrenes påvirkning af habitaten. Udpegede særligt sårbare naturtyper eller naturlige foryngelsesarealer vil være oplagte steder at samle interessen omkring. De anbefalede værktøjer kan bestå af permanente kontrolhegninger og/eller en løbende prøveflademonitering. De permanente kontrolhegninger giver et særdeles godt udgangspunkt for at vurdere vildtets indflydelse på foryngelsesprocesserne. Sammenligninger af vegetationsudviklingen indenfor og udenfor hegnene kan give værdifuld information om den eksisterende hjortevildtbestands effekt og dermed udgøre et godt og pædagogisk diskussions- og beslutningsgrundlag for den fremtidige forvaltning. Hegningerne foreslås etableret med en størrelse på cirka 500 m 2 /hegning. Lignende anordninger anvendes hyppigt i Tyskland til netop dette formål, hvor de har benævnelsen: Weiserflächen. Den løbende prøveflademonitering kan årligt analysere foryngelsessuccesen i udvalgte relevante foryngelsesbevoksninger ved hjælp af tilfældigt udlagte prøveflader. Inspiration til fremgangsmåden kan findes i bilaget fra DCS (2008). Side 19 af 27