Forslag til. Forvaltningsplan for dåvildt i Middefart Kommune

Transkript

1 Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Middefart Kommune UDARBEJDET AF Middelfart Kommunes Hjortelaug SE OGSÅ LAUGETS HJEMMESIDE: STYREGRUPPEN februar

2 Indholdsfortegnelse Afsnit Emne Side 1.0. Laugets formål og sammensætning Formålet med forvaltningsplanen Dåvildtets biologi, adfærd og reproduktion Udseende Fødevalg Levevis Reproduktion Bestand og udbytte på fri vildtbane Beregningsmodel for fremskrivning af bestand Status over bestand Langsigtet målsætning for bestanden Forvaltningstiltag Politik for eventuel differentieret forvaltning Politik for eventuel udsætning af dåvildt Politik for skader på haver, landbrug og 18 skovbrug Politik for problemdyr og trafik Konflikthåndtering Politik for samarbejde med øvrige parter Pressepolitik Økonomi Lovgivning Bilag 19 2

3 1. 0. Laugets formål og sammensætning. Middelfart Kommunes Hjortelaug har til formål at sikre en bæredygtig udvikling af en fritstående bestand af dåvildt i Middelfart Kommune. Herved forståes en bestand af en størrelse som området kan bære uden at trykke råvildet. Det skal sikres, at bestanden til enhver tid har en naturlig sammensætning både hvad angår køn og alder. Herunder fremhæves det især, at det skal sikres, at der sker en fornuftig afskydning, således at der i bestanden findes et fornuftigt antal store hjorte. Ovenstående skal opnås via en frivillig forvaltningsplan, der tager hensyn til alle naturbrugeres interesser og som sikrer alle naturbrugere en mulighed for at opleve denne vildtart i naturen. Medlemmer: Som medlemmer kan optages lodsejere, jaglejere, jagtforeninger og organisationer af øvrige naturbrugere samt enkeltpersoner med særlig interesse for dåvildtet. Organisation: Laugets besluttende organ er det årlige medlemsmøde/årsmødet som afholdes primo maj. Årsmødet nedsætter en styregruppe, som varetager arbejdet mellem årsmøderne. Styregruppens kommissorium godkendes af årsmødet. Kommisorium for styregruppen: Styregruppen skal iværksætte tiltag for at opfylde Middelfart Kommunes Hjortelaugs formål: Styregruppen skal løbende indhente informationer om bestandsudviklingen i hjortelaugets område. Efter hver sæson afrapportere til laugets årsmøde samtidig med at der begrundet indstilles til den fremtidige foraltningsplan. Styregruppen vælger selv sin formand og fastlægger selv forretningsorden, arbejdsmetoder og omfang. Styregruppen er selvsupplerende dvs at hvis et medlem udtræder mellem årsmøderne indtræder en anden repræsentant fra den samme interessegruppe 3

4 Styregruppen kan i sit arbejde trække på oplysninger eller specialviden uden for medlemskredsen f. eks vildtforvaltningen. Styregruppen forestår informationer til medlemskredsen, øvrige naturbrugere og offentligheden. Styregruppen forbereder og indkalder til det årlige medlemsmøde Formål med forvaltningsplanen. Det er formålet for Hjortelauget i Middelfart Kommune at sikre en bæredygtig udvikling af en fritstående bestand af dåvildt i Middelfart Kommune. Herved forstås etablering og vedligeholdelse af så stor en bestand af fritstående dåvildt, som området kan bære - med den forudsætning, at dåvildtbestanden ikke må blive så stor, at den trykker råvildtet. Det skal sikres, at bestanden til enhver tid har en naturlig sammensætning både hvad angår køns og aldersfordeling. Herunder fremhæves særskilt, at det skal sikres, at der sker en fornuftig afskydning, således at der i bestanden findes et fornuftigt antal store hjorte. Dette skal sikres igennem en frivillig forvaltningsplan, der tager hensyn til alle naturbrugeres interesser, og som sikrer alle naturbrugere mulighed for at opleve denne vildtart i naturen Dåvildtets biologi, adfærd og reproduktion. Latin: Dama dama Engelsk: Fallow deer Tysk: Damwildt Arkæologiske fund viser, at dåvildtet fandtes i Danmark før sidste istid for år siden. I forbindelse med den sidste istid blev dåvildtet presset tilbage til Mellemøsten/Lilleasien. Dåvildtet blev indført til landet i 1200-tallet som jagtobjekt for adel og konger. I århundreder var dåvildtet knyttet til bestemte ejendomme og egne af landet. Grundet skader på skov og afgrøder blev det ved kongelig resolution i 1799 besluttet at bortskyde alt kronvildt og dåvildt. Dåvildtet overlevede dog på godser og i dyrehaver. Omkring opstod der interesse for 4

5 hold af dåvildt til kødproduktion i hjortefarme. Dette medførte spredte udslip af dåvildt i egne uden naturlig forekomst af dåvildt. Dåvildt findes nu på fri vildtbane i næsten alle egne af Danmark. Genetisk set er bestanden en blanding af dyr fra Danmark, England, Holland, Tyskland og Sverige Udseende. Hannen, dåhjorten, måler i skulderhøjde cm og vejer op til 100 kg. Hunnen, dåen, måler i skulderhøjden cm og vejer omkring 45 kg. Pelsen er om sommeren rødbrun med talrige hvide pletter. Bugen er gullig eller hvid. Om vinteren er pelsen gråbrun til sort og uden hvide pletter. Dåvildtets særlige kendetegn er en mørkstribe over ryggen og ned ad halen. Spejlet, bagenden omkring halen, er hvidt med en sort kant. Set bagfra ses de sorte striber som 111. Der kan forekomme store farvevariationer i dåvildtet -fra næsten sort til hvidt/lyst hårlag. Kun dåhjorten bærer gevir. Geviret tabes hvert år i foråret, og opbygges igen over sommeren. Under opbygningen er geviret dækket af et tyndt lag hud kaldet bast. I september tørrer basten ud, og hjorten fejer geviret rent på grene og træer. Geviret bliver større med stigende alder på hjorten. Ældre hjorte udvikler et skovlformet gevir. Dåhjorten når sit fysiske maksimum og største gevir ved en alder på ca. 8-9 år Fødevalg. Dådyret lever af planteføde. Store dele af føden består af græsser, urter og markafgrøder, men skud, knopper, blade, kviste, frugt m.m. indgår også i føden. Dådyr vurderes at være den mest nøjsomme og udprægede græsser blandt det hjortevildt, der er i Danmark. En opdeling efter fødeindtagelsesmetode placerer råvildt i den selektive del, mens dåvildt befinder sig tæt på får, hvor græs og grovfoder udgør en stor del af føden Levevis. Dåvildtet trives godt i et mosaiklandskab med løv- og blandingsskov, hvor der er græs og urter som bundvegetation samt dyrkede marker og åbne græsarealer. De senere år har vist, at dåvildtet også kan trives i 5

6 hede- og klitplantager. I forhold til kronvildtet stiller dåvildtet langt mindre krav til forekomst af store samlede skovarealer. I forhold til kronvildt er dåvildtet også mere robust overfor menneskelig forstyrrelse Reproduktion. Dåvildtet kommer i brunst i oktober-november. Ved brunsten etablerer dåhjorten en brunstplads. Brunstpladsen er en grube, som hjorten graver med forben og gevir. Hjorten markerer gruben med urin og sædvæske. Hjorten forsvarer et lille symbolsk område omkring brunstgruben. Det betyder, at flere hjorte godt kan placere brunstpladser i samme område. Dette kaldes så en brunstarena. Dåhjorten holder ikke dåerne samlet i et egentligt harem, men forsøger dog at holde dåerne omkring brunstgruben. Når hjorten viser tilstrækkelig viril adfærd, søger dåerne til hjorten for at blive beslået (parret). Denne adfærd hos dåhjorten kaldes lek polygoni. Ofte benyttes de samme brunstpladser fra år til år. Hvis ikke hjorten er tilstrækkelig viril i adfærd og fremtoning lader dåen sig ikke beslå. Ved manglende beslåning kan dåen gå i ombrunst efter dage. Dåens drægtighedsperiode er ca. 230 dage. Kalvene fødes (sættes) normalt i juni måned, hvilket er forholdsvist sent i forhold til at kunne opnå en god vægt inden vinteren. Dåen er kønsmoden ved en alder på ca måneder og sætter normalt kun én kalv. Kalven dier til den er ca. 6-7 måneder. Under normale omstændigheder, regner man med en tilvækst på ca. 0,7-0,8 kalv pr. då på 2 år og derover. Mangel på tilstrækkeligt gamle og virile hjorte kan betyde manglende eller meget sen kalvesætning. Der er set eksempler på kalve sat sent i efteråret. Vintre med sne og kulde kan være en stor udfordring for sent fødte kalve. Forekomsten af gamle hjorte har derfor betydning i forhold til bestandens reproduktion og kvaliteten af denne. Uden for brunstperioden færdes dåerne med kalve og ungdyr i mindre flokke kaldet rudler. Dåerne danner ikke territorier og kan godt skifte mellem forskellige rudler. Kalven følger altid dåen. Dåhjortene færdes ofte i små flokke udenfor brunstperioden. Rudler af dåhjorte er meget mere tilbøjelig til at vandre til nye områder end 6

7 dåerne. I sommerperioden bevæger hjorterudlerne sig typisk en del rundt. Hvis hjortene gives tilstrækkelig ro, kan dette medvirke til at sprede bestanden af dåvildt. Den maksimale alder på dåer vurderes at være år. Dåhjorte vurderes at kunne nå en alder på maksimalt år Bestand og vildtudbytte på fri vildtbane. Bestanden af dåvildt i Danmark - på den frie vildtbane - blev i 2010 vurderet til dyr. Det samlede udbytte i sæsonen 09/10 var på stk. Der findes en del dyrehaver og hjortefarme med dåvildt i Danmark. Udbyttet herfra vurderes at udgøre ca dyr. Udbyttet på den frie vildtbane vurderes til at være ca dyr. Bestanden vurderes til at være i stigning over det meste af landet. Jagt anses for at være en væsentlig begrænsende faktor for dådyrbestandens størrelse og udbredelse. Til trods for at den samlede bestand er stigende, er udbyttet ikke steget tilsvarende. Stigningen i bestanden vurderes først og fremmest at være begrundet med en henholdende afskydning af dåer (produktionsapparatet) og kalve. Jagten vurderes som bæredygtig. Lokalt kan der dog være udfordringer i forvaltningen af dåhjortene, da kun få hjorte når et aldersmæssigt biologisk maksimum, og da afskydningen generelt er forskudt mod handyr. 7

8 3.6. Beregningsmodel for fremskrivning af bestand - med og uden jagt. Under normale omstændigheder regnes med en tilvækst på ca. 0,7-0,8 kalv pr. då på 2 år og derover. Ved en meget lav andel af modne hjorte kan produktionen af kalve være reduceret. Kalvenes fordeling på køn er normalt 1:1, altså lige mange dåkalve og hjortekalve. Præcis aldersbestemmelse af voksne dåer og hjorte kan kun med sikkerhed foretages ved en analyse af gennemskårne tænder. Aldersbestemmelse af hjorte på gevirstørrelsen er forbundet med stor usikkerhed især for stanghjorte og halvskufler, da der kan være en del variation i gevirudviklingen. Fuldskufler kan ligge i aldersintervallet 5 til 10 år. Grundet udfordringer med aldersbestemmelse på dyr over 2 år, er det vanskeligt at fremskrive en bestand med få årgange. Da der som tidligere nævnt kan være en del variation i gevirudviklingen, kan det i praksis være nødvendigt at samle eksempelvis hjortene i grupperne spidshjort, stanghjort, halvskuffel og fuldskuffel. Aldersbestemmelse af dåer kan heller ikke foretages visuelt. Det er dog i nogen grad muligt at skelne mellem smaldåer og ældre dåer. Fremskrivninger af bestande må ikke betragtes som eksakte tal og eksakt videnskab. I praksis vil det være nødvendigt jævnligt at revurdere bestanden (antal dyr, fordeling på køn og alder), og foretage fremskrivning af bestanden på baggrund af den nye vurdering af bestanden. For at kunne fremskrive en bestand kræves et nogenlunde overblik over bestandens størrelse samt sammensætning på køn og alder. At vurdere dette kan som beskrevet være vanskeligt, hvorfor der i praksis ofte vil være tale om at komme med det bedste og mest kvalificerede bud. For at opkvalificere dette bud, ønsker Hjortelauget i Middelfart at etablere et samarbejde med de lokale jagtforeninger og repræsentanter fra de større ejendomme om en optælling af bestanden. Denne optælling skal danne grundlagt for beslutninger om en forvaltningsplan for Middelfart Kommune. Metode til fremskrivning af bestand uden jagtlig udnyttelse. 8

9 Bestanden kan fremskrives efter principperne i skema 1. Skema 1: År 1 (2012) Beregning Konstateret bestand år 1, (eksempel) Dåkalve Antal dåer over 2 år X 25 Hjortekalve Antal dåer over 2 år X 25 Smaldåer Foregående års 20 dåkalve Dåer over 2 år Foregående års 70 smaldåer og ældre dåer Spidshjorte Foregående års 20 hjortekalve. Hjorte på 2 år Foregående års 15 (stanghjort) spidshjorte Hjorte 3-10 år (halvskufler og fuldskufler) Foregående års stanghjorte, halv- og fuldskufler 30 Eksempel på fremskrivning på baggrund af ovenstående tal: Skema 2 viser en teoretisk fremskrivning af en kendt bestand uden jagt og efter kalvesætning. I det viste eksempel er der forudsat kendskab til hjortenes alder. Der er ikke taget hensyn til tab grundet trafik og naturlige årsager som alder og sygdom. Under normale omstændigheder vil disse tab kun udgøre få procent af den samlede bestand. Der er ikke indregnet ud- og indvandring, idet dette afhænger af geografiske definitioner. Bestandens udvikling er beregnet på grundlag af eksemplet på bestandstal i skema 1. Skema 2: teoretisk fremskrivning af en kendt bestand uden jagt 9

10 Startbestan År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 d Dåkalve Hjortekalve Smaldåer Dåer > 2 år Spidshjorte Hjorte 2 år Hjorte 3 år Hjorte 4 år Hjorte 5 år Hjorte 6 år Hjorte 7 år Hjorte 8 år Hjorte 9 år Hjorte 10 år 3 3 Hjorte > 10 3 år Total bestand Hundyr Handyr I en bestand uden jagtlig udnyttelse kan der som hovedregel forventes en årlig forøgelse af bestanden på omkring 30 %. Bestandens fremskrivningsfaktor er dog under indflydelse af bestandens sammensætning på køn og alder. En stor andel af reproduktive hundyr kan medføre en større fremskrivningsfaktor. Omvendt kan en mangel på modne hjorte uanset en stor andel af dåer - medføre et fald i fremskrivningsfaktoren. Metode til fremskrivning af bestand med jagtlig udnyttelse. Den jagtlige udnyttelse af dåvildt kan reguleres efter 2 hovedprincipper: hvor stor en procentdel udgør afskydningen af efterårsbestanden inden jagt. hvordan er denne afskydning i procent fordelt på køn og alder 10

11 Skema 3 kan anvendes til fremskrivning af bestand med jagtlig udnyttelse. Beregningerne forudsætter fastlæggelse af: hvor stor en procentdel af efterårsbestanden ønskes afskudt. gens fordeling i procent på alder og kønafskydnin Disse procenter fastlægges udfra målsætningen for bestanden. 11

12 Skema 3: År 1 Beregning Bestand før jagt Dåkalve Antal dåer over 2 år X Hjortekalve Antal dåer over 2 år X Smaldåer Foregående års dåkalve efter jagt Dåer over 2 år Foregående års smaldåer og ældre dåer efter jagt Spidshjorte Foregående års hjortekalve efter jagt. Hjorte på 2 år Foregående års (stanghjort) spidshjorte efter Hjorte over 3 år (hovedsagelig halv- og fuldskufler) I alt jagt Foregående års stanghjorte og ældre hjorte efter jagt Udtag ved jagt Bestand efter jagt 4.0. Status over bestand i laugets område. Den første optælling af dåvildt i Middelfart Kommune foretages i første halvdel af april 2012 og igen den 16. maj. På baggrund af tallene for denne optælling laves en vurdering af bestanden i Middelfart Kommune Langsigtet målsætning for bestanden. 12

13 Det overordnede mål for en bestandstørrelse i Middelfart Kommune er dyr - forudsat at dyrene ikke viser sig at genere råvildtet eller forårsage betydelige markskader. Endvidere er det vigtigt at heller ikke trafikken generes væsentligt. I så fald må det overvejes at reducere bestanden. Forudsat at frivillige fredning af dåvildt bliver overholdt, vil der over en 5-årig periode opnås en stort set naturlig alders- og kønsmæssig sammensætning. Når afskydningen påbegyndes, tilstræbes at bibeholde den naturlige sammensætning af bestanden. Målsætningen tages op til revision hvert 3. år Forvaltningstiltag. Forvaltningen ønskes reguleret ad frivillighedens vej. Såfremt en frivillig fredning kan opnås, forventer Lauget, at afskyd-ningen kan påbegyndes efter 4-5 år (år ), hvor bestanden forventes at være dyr. Når afskydningen påbegyndes, bør det tilstræbes at afskyde ca 15% af bestanden med overvægt af dyr til gryden og ikke til væggen. Lauget henstiller til, at jægerne/jagtforeningerne melder tilbage til styregruppen, vedrørende nedlagt vildt. Nedenstående eksempler på fremskrivning af bestand vil blive brugt som retningslinie. Eksempel på fremskrivning af en bestand ved fastlagt målsætning og afskydning: Målsætningen for Middelfart Kommune er en svagt stigende bestand med en stigende andel af modne hjorte. Der ønskes afskydning af begge køn og alle aldersgrupper. 13

14 Der udtages årligt ca. 20 % af efterårsbestanden med følgende fordeling: hjortekalve 20 % SPIDSHJORTE 15 % stanghjorte 10 % halv.- og fuldskufler 5 % dåkalve 25 % smaldå 5 % dåer 20 %. FORDELING PÅ HUNDYR/HANDYR I AFSKYDNING ER 50/50 %. BESTANDENS UDVIKLING OG UDTAG VED JAGT FREMGÅR AF SKEMA 4. SKEMA 4: ÅR 1 BEREGNING BESTAND FØR JAGT UDTAG VED BESTAND EFTER JAGT JAGT DÅKALVE ANTAL DÅER OVER 2 ÅR X HJORTEKALVE ANTAL DÅER OVER 2 ÅR X SMALDÅER DÅKALVE DÅER OVER 2 ÅR SPIDSHJORTE HJORTE PÅ 2 ÅR (STANGHJORT) HJORTE OVER 3 ÅR (HOVEDSAGELIG HALV- OG FULDSKUFLER) SMALDÅER OG ÆLDRE DÅER HJORTEKALVE. SPIDSHJORTE STANGHJORTE OG ÆLDRE HJORTE I ALT

15 ÅR 2 BEREGNING BESTAND DÅKALVE HJORTEKALVE EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR X EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR X SMALDÅER BESTAND AF DÅKALVE ÅR 1 EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR DÅER OVER 2 ÅR BESTAND AF SMALDÅER EFTER SPIDSHJORTE JAGT FOREGÅENDE ÅR OG EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR HJORTEKALVE EFTER JAGT. FØR JAGT UDTAG VED BESTAND EFTER JAGT JAGT HJORTE PÅ 2 ÅR (STANGHJORT) HJORTE OVER 3 ÅR (HOVEDSAGELIG HALV- OG FULDSKUFLER) SPIDSHJORTE EFTER JAGT STANGHJORTE EFTER JAGT OG HALV- OG FULDSKUFLER EFTER JAGT I ALT År 3 BEREGNING BESTAND DÅKALVE HJORTEKALVE EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR X EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR X FØR JAGT UDTAG VED BESTAND EFTER JAGT JAGT

16 SMALDÅER BESTAND AF DÅKALVE ÅR 1 EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR DÅER OVER 2 ÅR BESTAND AF SMALDÅER EFTER SPIDSHJORTE JAGT FOREGÅENDE ÅR OG EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR HJORTEKALVE EFTER JAGT HJORTE PÅ 2 ÅR (STANGHJORT) HJORTE OVER 3 ÅR (HOVEDSAGELIG HALV- OG FULDSKUFLER) SPIDSHJORTE EFTER JAGT STANGHJORTE EFTER JAGT OG HALV- OG FULDSKUFLER EFTER JAGT I ALT ÅR 4 BEREGNING BESTAND DÅKALVE HJORTEKALVE EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR X EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR X SMALDÅER BESTAND AF DÅKALVE ÅR 1 EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR DÅER OVER 2 ÅR BESTAND AF SMALDÅER EFTER SPIDSHJORTE JAGT FOREGÅENDE ÅR OG EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR HJORTEKALVE EFTER JAGT. FØR JAGT UDTAG VED BESTAND EFTER JAGT JAGT

17 HJORTE PÅ 2 ÅR (STANGHJORT) HJORTE OVER 3 ÅR (HOVEDSAGELIG HALV- OG FULDSKUFLER) SPIDSHJORTE EFTER JAGT STANGHJORTE EFTER JAGT OG HALV- OG FULDSKUFLER EFTER JAGT I ALT ÅR 5 BEREGNING BESTAND DÅKALVE HJORTEKALVE EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR X EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR X SMALDÅER BESTAND AF DÅKALVE ÅR 1 EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR DÅER OVER 2 ÅR BESTAND AF SMALDÅER EFTER SPIDSHJORTE JAGT FOREGÅENDE ÅR OG EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR HJORTEKALVE EFTER JAGT. FØR JAGT UDTAG VED BESTAND EFTER JAGT JAGT HJORTE PÅ 2 ÅR (STANGHJORT) HJORTE OVER 3 ÅR (HOVEDSAGELIG HALV- OG FULDSKUFLER) SPIDSHJORTE EFTER JAGT STANGHJORTE EFTER JAGT OG HALV- OG FULDSKUFLER EFTER JAGT I ALT

18 I PERIODEN ØGES BESTANDEN MED CA. 6-7 % ÅRLIGT. DEN SAMLEDE STIGNING I BESTANDEN ER CA. 30 %. ANDELEN AF HJORTE OVER 3 ÅR ØGES I PERIODEN FRA CA. 15 % TIL 20 %. GRUP- PEN AF HJORTE OVER 3 ÅR DÆKKER OVER CA. 6 ÅRGANGE. HJORTE I ALDERSGRUPPEN 6-9 ÅR BESTÅR AF DYR, MED 5 TIL 8 DYR I HVER ÅRGANG. Forvaltningen har medført en stigende andel modne hjorte i bestanden. Der er opsparet grundlag for årlig afskydning af 5 til 7 fuldmodne hjorte fra år 5 og frem POLITIK FOR EVENTUEL DIFFERENTIERET FORVALTNING. LAUGET AFVENTER OPTÆLLINGEN FOR AT KUNNE TAGE STILLING TIL UDARBEJDELSE AF EN EVTUEL POLITIK PÅ DETTE OMRÅDE POLITIK FOR EVENTUEL UDSÆTNING AF DÅVILDT. Lauget afventer optællingen for at kunne tage stilling behovet for en eventuel udsætning af vildt til understøttelse af den naturlige udvikling af en bestand. Lauget har kendskab til private lodsejere som har ønsket at udsætte vildt på deres jord og vil meget gerne indgå i et samarbejde om dette med henblik på at skunne kabe et overblik Politik for skader på landbrug, skove, haver m.m. STYREGRUPPEN VIL STÅ TIL RÅDIGHED MED VEJLEDNING I EVT TILFÆLDE AF SKADER FORVOLDT AF DÅVILDTET POLITIK FOR PROBLEMDYR. DYR DER OPTRÆDER UNATURLIGT ELLER FORÅRSAGER STØRRE SKADER ELLER PROBLEMER BØR BORTSKYDES. 18

19 11.0. KONFLIKTHÅNDTERING. I tilfælde af konflikter mellem interessenter vil styregruppen forsøge at skabe dialog om problemet, for på den måde at finde en fornuftig løsning Politik for samarbejde med øvrige parter. Middelfart Kommunes Hjortelaug samarbejder med de øvrige hjortelaug gennem Hjortevildtgruppen Fyn INFORMATIONS- OG PRESSEPOLITIK. Styregruppen sørger for, at der laves en folder om projektet,som omdeles til relevante interesseorganisationer, såsom jagtforeninger og øvrige naturbrugere. Folderen vil også blive lagt ud til diverse offentlige institutioner (biblioteker, etc). DESUDEN INFORMERES OM PROJEKTETS STATUS PÅ LAUGETS ÅRSMØDE, LIGESOM LAUGETS HJEMMESIDE LØBENDE OPDATERES AF WEBMASTEREN ØKONOMI. Laugets økonomi baseres på frivillige sponsorater fra fx lodsejere og jagtforeninger, m.fl LOVGIVNING. Lauget henviser til gældende lovgivning på området BILAG. EVT. ET KORT OVER LAUGETS OMRÅDE. 19