Reproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2
|
|
- Sigrid Mortensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed... 2 Tommelfingerregler... 2 Fremtidig bestandsudvikling... 3 Praktisk betydning...4 Den matematiske forklaring... 5 Fekunditet... 6 Bestandsturnover... 6 Hvor stor er mårhundebestanden?... 7 Konklusioner - Den danske mårhundebestand er i kraftig vækst. Danske forskere anslår at bestanden vokser med ca. 32 % årligt. - Den danske mårhundebestand anslås at være mellem individer. - Den danske mårhundebestand har et turnovertal på ca. 80 %. Det betyder at mårhundebestandens dødelighed skal være over 80 % før bestanden kommer i tilbagegang. - Det er ikke uvæsentligt, hvornår mårhundene nedlægges. Den største bestandseffekt opnås ved at bekæmpe forældredyr før de får afkom, dvs. i løbet af vinteren og det tidligste forår. - Effektiv bekæmpelse kan minimere eller forhindre voldsom bestandstilvækst. Hvad afgør mårhundebestandens størrelse? Udviklingen i størrelsen af naturlige bestande afhænger af fire parametre: Reproduktion, dødelighed, indvandring og udvandring. I det følgende tages der ikke højde for indvandring og udvandring. Miljøstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf CVR EAN mst@mst.dk
2 Reproduktion En bestand uden ind- og udvandring vokser, hvis der fødes flere dyr end der dør. Et dyrs og dermed en bestands reproduktive potentiale afhænger af flere faktorer. Disse faktorer kan bl.a. være: - Hvor gammel skal et individ være for at være yngledygtigt? - Hvor mange gange om året får dyret afkom? - Hvor meget afkom får dyret pr. ynglesæson? - Hvor mange gange yngler dyret i løbet af en levetid? - Hvor mange dyr kan yngle på et givent areal? Det anslås at en mårhund kan yngle når den er ét år gammel. Det estimeres at en mårhundetæve føder 11 hvalpe i gennemsnit pr. kuld, og 73 % af de yngledygtige mårhunde får afkom. Mårhunden har dermed et stort reproduktivt potentiale sammenlignet med hjemmehørende danske rovdyr. Dødelighed Dødeligheden for en bestand afhænger af mange faktorer, herunder: - Er dyrene udsat for prædation? - Er dyrenes overlevelse begrænset af fødemængden? - Er dyrene udsat for sygdomsangreb og afhænger risikoen for sygdom af dyrenes tilstand og bestandens tæthed? Naturlige bestande vokser ikke uendeligt. Bestandene er bl.a. begrænsede af plads og fødemængde. I praksis har et givent areal en bærekapacitet, der afgør, hvor mange dyr der kan leve på arealet. Ligeledes vil store bestande typisk være udsatte for prædation og sygdomme og hvis der er for mange dyr på et givent areal kan fødegrundlaget blive ødelagt. Invasive bestande opfører sig atypisk, i hvert fald i starten. Ved at blive flyttet kan dyrene undslippe deres naturlige fjender det være sig både prædatorer, sygdomme og parasitter. Desuden vil de invasive arter repræsentere en trussel, som den hjemmehørende flora og fauna ikke er tilpasset. Derfor ser man ofte at invasive bestande vokser drastisk i størrelse. Mårhundebestanden anslås at have en årlig dødelighed på 70 %. Mårhunden har ingen prædatorer i Danmark. Den er modtagelig for visse af de sygdomme og parasitter, som hjemmehørende danske dyr er udsat for. Tommelfingerregler - Hvis antallet af fødte dyr er større end antallet af døde i samme tidsperiode vokser bestanden. - Jo flere dyr, der fødes, og jo færre, der dør, des hurtigere vokser bestanden. - Jo flere unger pr. kuld, des hurtigere kan bestanden vokse. - Jo tidligere dyrene kan reproducere, des hurtigere kan bestanden vokse. - Jo højere bestandsturnover, des større dødelighed før bestanden går tilbage. - Effektiv regulering medfører at dødeligheden forøges og overstiger per capita fødselsraten. 2
3 Bestandsstørrelse Fremtidig bestandsudvikling Den fremtidige bestandsudvikling kan forudsiges baseret på estimater for mårhundens reproduktive potentiale og dødelighed. Det anslås at en mårhundetæve i gennemsnit føder 8,03 hvalpe pr. år, når der tages højde for at ikke alle tæverne rent faktisk får afkom. Det anslås også at den årlige dødelighed for mårhund er 70 %. Dette tal kan synes højt, men alligevel forventes det at mårhundebestanden vil vokse fremadrettet, fordi mårhunden får så meget afkom som den gør. Tabel 1 viser den årlige bestandsudvikling under antagelse af 70 % dødelighed. Det årlige reguleringsmål afhænger af bestandsstørrelsen og dødelighedsprocenten. Ideelt set skal bestanden ikke holdes konstant, men udryddes. Det forøger i sagens natur det årlige reguleringsmål. Antaget bestandsstørrelse (N) ved årets begyndelse Totalt antal afkom (A) ved 8,03 unger pr. hun Antal døde individer (D 70) ved 70 % dødelighed Bestandsstørrelse året efter (N t+1) Reguleringsmål i indeværende år for at holde bestanden konstant (ingen bekæmpelse) (voksne individer) (uden regulering, 70 % dødelighed) (ved 70 % dødelighed) Tabel 1: Sammenhængen mellem biologiske parametre og bestandsudvikling. Figur 1 viser den fremtidige bestandsudvikling under forskellige dødelighedscenarier. Bemærk at bestandsudviklingen er konstant ved 80 % dødelighed. På den baggrund indikeres det at den nuværende dødelighed for mårhund (70 %) skal forøges med 10 %-point gennem aktiv bekæmpelse for at bremse bestandstilvæksten Bestandsudvikling for mårhund % dødelighed 60 % dødelighed 70 % dødelighed 80 % dødelighed Figur 1: Bestandsudviklingen for mårhund ved forskellige dødeligheder. N =
4 Praktisk betydning - Selvom dødeligheden for mårhunde er høj (ca. 70 % af bestanden anslås til at dø per år) bevirker artens høje reproduktive potentiale at dødeligheden skal forøges yderligere for at bestanden kan bringes i tilbagegang. - Baseret på bestandsturnoveren (ca. 80 %) skal dødeligheden være over 80 % før bestanden bringes i tilbagegang. - Den danske bestand anslås i 2017 at være mellem 2000 og 3500 dyr. Baseret på dette estimat skal dødeligheden være på individer (dette tal inklusiv den naturlige dødelighed) for at bestanden bringes i tilbagegang. - Mårhunden har et stort spredningspotentiale, da det reproduktive potentiale er stort og dyrene tillige bevæger sig over store geografiske afstande. Dette gør behovet for effektiv regulering endnu mere presserende. - Effekten af bekæmpelse er størst, når det er ældre dyr, der fjernes. Om vinteren og i det tidlige forår udgør de gamle dyr en relativ stor andel af den samlede bestand. Derfor er regulering på dette tidspunkt optimal ift. at minimere bestanden og fremtidige negative konsekvenser af en stigende mårhundebestand. - Effekten af bekæmpelse er størst i den tidlige del af invasionsprocessen, da det er relativt færre dyr, der skal fjernes før bekæmpelsen har en effekt. 4
5 Den matematiske forklaring Udviklingen i bestande uden ind- og udvandring afhænger af antallet af fødte (B) og antallet af døde (D): N T = B D Hvor N angiver ændringen i bestandsstørrelse (N) over tiden T. Man antager at bestanden vokser t eksponentielt. Antallet af fødte B afhænger af per capita fødselsraten b og bestandsstørrelsen N. B = b N Per capita fødselsraten b angiver fødselsraten pr. individ. b angiver hvor meget afkom 1 voksent dyr får pr. ynglesæson. Antallet af døde D afhænger af per capita dødsraten d og bestandsstørrelsen N. D = d N Per capita dødsraten d angiver dødsraten pr. individ. d angiver sandsynligheden for at et dyr dør pr. ynglesæson. Den øjeblikkelige per capita vækstrate r er givet ved r = b d Bestandsudviklingen kan dermed opskrives som: N T = B D = bn dn = (b d) N = r N Den øjeblikkelige per capita vækstrate r angiver forskellen på per capita fødselsraten og per capita dødsraten. Hvis r > 0 vokser bestanden. Hvis r < 0 mindskes bestanden over tid. Hvis r = 0 er bestanden stabil. Jo større den øjeblikkelige per capita vækstrate er, des hurtigere vokser bestanden. Sammenhængen mellem den øjeblikkelige per capita vækstrate r og populationsvækstraten λ er givet ved r = ln (λ) λ = e r Populationsvækstraten λ angiver hvor meget bestanden vokser pr. år. λ kan desuden under antagelse af geometrisk vækst beskrives ved: 5
6 λ = N t+1 N t λ N t = N t+1 Om λ gælder: Hvis 0 < λ < 1 mindskes bestanden Hvis 1 = λ er bestanden stabil Hvis λ > 1 vokser bestanden. Danske forskere har estimeret λ til at være 1,32. Det betyder at mårhundebestanden vokser med 32 % om året. Dette tal er et estimat, der er behæftet med usikkerhed, men en årlig bestandsforøgelse på 32 % repræsenterer ikke desto mindre et betydeligt problem for den danske naturtilstand. Fekunditet En bestands fekunditet (F) afhænger af kuldstørrelse (K) og andelen af reproducerende hunner (f). Jo større kuld og jo større andel af hunnerne, der reproducerer, des større fekunditet. I Danmark estimeres den gennemsnitlige kuldstørrelse (K) til 11 unger pr. kuld. I Danmark estimeres det at 73 % af mårhundetæverne får afkom pr. år. Fekunditeten pr. hun pr. år beregnes ved: F = K*f F = 11*0,73 = 8,03 Det medfører, at der er 4,015 unge individer pr. forældredyr pr. år, da der er to forældredyr til et kuld. 4,015 svarer til b altså per capita fødselsraten der er antallet af afkom et voksent dyr får pr. ynglesæson. Bestandsturnover Turnovertallet for en bestand er givet ved: Antal nye individer Antal nye individer + Antal gamle individer Turnovertallet for en bestand kan beregnes ved: Eller alternativt: Fekunditet pr.hun pr.år Fekunditet pr.hun pr.år + antal forældre Per capita fødselsraten Per capita fødselsraten + 1 = b b+1 6
7 For mårhunden i Danmark svarer det til: Turnovertallet = 8,03 8,03 +2 = 0, % I praksis betyder det, at 80 % af mårhundebestanden erstattes per år. Turnovertallet er vigtigt, fordi det afspejler populationens produktivitet og spredningspotentiale. Jo større turnovertal, des større produktivitet. Et turnovertal på 80 % indikerer, at mårhundebestandens dødelighed skal være mindst 80 % før bestanden kommer i tilbagegang. Hvor stor er mårhundebestanden? Den reelle bestandsstørrelse for mårhund er ukendt som tilfældet er for næsten alle naturlige bestande. Man kan dog estimere antallet af mårhunde i Danmark vha. følgende ligning: N = Nm m p N angiver bestandsstørrelsen Nm angiver antallet af registrerede døde mårhunde, der gælder Nm N m angiver mortaliteten, dvs. dødeligheden per individ. Mortaliteten og per capita dødsraten d er det samme. Således gælder: m = d og 0 m 1 p angiver sandsynligheden for at finde en død mårhund. Dermed gælder 0 p 1 Danske forskere anslår mortaliteten m til at være 70 %. Dvs. at 70 % af mårhundebestanden dør hvert år. Sandsynligheden p for at finde en død mårhund anslås til at være %. I 2017 blev der registreret 1200 døde mårhunde. Dermed kan den totale bestandsstørrelse estimeres: m 0,5 N = ,7 0,5 = 2143 m 0,6 N = ,7 0,6 = 2449 m 0,7 N = ,7 0,7 = 2857 m 0,8 N = ,7 0,8 = 3429 Således kan den danske mårhundebestand anslås at være mellem 2143 og 3429 dyr i Det virkelige tal kan lægge indenfor dette interval, men det bør betones at et estimat som dette er behæftet med usikkerhed. 7
Teori og opgaver med udgangspunkt i udvalgte områder i Køge Bugt regionen
Modeller af befolkningsudvikling Teori og opgaver med udgangspunkt i udvalgte områder i Køge Bugt regionen Af Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium Forord. Data er udtrukket fra Danmarks Statistiks interaktive
Læs mereRotternes liv i de danske kloakker
Aarhus Universitet Rotternes liv i de danske kloakker Aarhus Universitet Biologisk grundlag for målrettet pesticidanvendelse til bekæmpelse af kloakrotte Påbegyndt sommeren 26 Afsluttet foråret 29 Finansieret
Læs mereProjekt 3.5 Når en population kollapser
Projekt 3.5 Når en population kollapser Logistisk vækst beskrives af en langstrakt S-formet graf, der blødt bevæger sig op mod en øvre grænse, som vi kalder for bæreevnen. Virkeligheden er ofte betydeligt
Læs mereLektion 9 Vækstmodeller
Lektion 9 Vækstmodeller Eksponentiel vækst 1. Eksponentielt voksende funktioner 2. Eksponentielt aftagende funktioner 3. Halverings- og fordoblingstider Vækst mod asymptotisk grænse Logistisk vækst 1.
Læs mereMatBio. = r K xy, dx dt. = r xy. (2)
.1 Epidemier. En population (Storkøbenhavns befolkning, fiskene i et dambrug, en bakteriekultur,... ) rammes af en epidemi. Antag, at populationens størrelse er konstant individer. Heraf er individer inficerede
Læs mereBefolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave
Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Ilulissat kommune 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Ilulissat kommunea 2003-2013. Prognosen offentliggøres
Læs mereBiologiske eksempler indenfor matematik: Tilvækst, statistik og lydanalyse
Fjord og Bælt: Tilvækst Statistik Lydanalyse 1 Øvelsesvejledning Biologiske eksempler indenfor matematik: Tilvækst, statistik og lydanalyse Studieretningssamarbejde mellem Biologi A og Matematik B for
Læs mereBiologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter
Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik
Læs mereo < x < 1. In x In 2 KØBENHAVNS UNIVERSITET. NATURVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN. MATEMATIK FOR BIOLOGER. Vinteren 1985/86.
KØBENHAVNS UNIVERSITET. NATURVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN. MATEMATIK FOR BIOLOGER. Vinteren 1985/86. Opgaver til besvarelse i 4 t i me r. Alle sædvanlige hjælpemidler er tillae. Ved bedømmelsen vægtes alle
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereDansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt
Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,
Læs mereBefolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave
Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres
Læs mereKlima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg. Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014
Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014 Baggrund for klimaudfordringen Det egentlige problem er hvor mange mennesker der er plads til på jorden (geografi).
Læs mereHøringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs mereNotat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde
NOTAT Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde Peer Berg Seniorforsker Dato: 30. marts 2011 Side 1/5 Dette notat er udarbejdet efter aftale med Fødevarestyrelsen med henblik på, at konkretisere
Læs mereForekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.
Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer
Læs mereBiologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermu
Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik
Læs mereFAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG
FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut
Læs mereBenchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune
Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse
Læs mereKundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark
[0] Dansk KundeIndex 2003 skadesforsikring Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark Hovedresultater Indledning og metode For tredje år i træk gennemføres en samlet kundetilfredshedsundersøgelse
Læs mereBefolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026
Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen
Læs mereRådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013
Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereDebatoplæg RASKnatur
RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del
Læs mereBefolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune
Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik
Læs mereRudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015
Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 55.441 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2015. Det
Læs mereVirksomhedspraktik til flygtninge
Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens
Læs merePopulationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00
KØBENHAVNS UNIVERSITET BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI Populationsbiologi Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 Hjælpemidler: Kun lommeregner. Med besvarelse og kommentarer til bedømmelsen
Læs mereDet biologiske grundlag for jagt
Det biologiske grundlag for jagt Bæreevne Dyresamfund (en bestand) er en naturværdi, der fornyer sig, og som tåler afhøstning (afskydning=jagt), hvis en sådan sker inden for tilvækstens rammer. Bevarelse
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs merePå den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.
Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 17-1 samt status for krabbebestanden. Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder:
Læs mereInformation om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010. Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering
Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010 Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering Disposition Grundlæggende forskelle på ny og gammel model Teoretisk del Aktuelle data Præsentation
Læs mereNewfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt
Newfoundlandklubben i 2012 Danmark Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Danmark NFK Sundhedsudvalget v/wivi Mørch 01-05- 2012 Indledning...
Læs mereLektion 13 Homogene lineære differentialligningssystemer
Lektion 13 Lineære differentialligningssystemer Homogene lineære differentialligningssystemer med konstante koefficienter Inhomogene systemer To-kammer modeller Lotka Volterra (ikke lineært) 1 To-kammer
Læs mereSammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende
Læs mereDemografi - Spørgsmål til teksten
Demografi - Spørgsmål til teksten Teksten kan hentes her http://www.frberg-hf.dk/otto/geografi/demografi/demografi-2016-side-1-18.pdf Befolkningsproblemet 1. Hvornår var der 1 mia. mennesker hvornår 2.
Læs mereYnglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereIndlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012. Hvor mange mon vi er?
Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012 Metoder til kronvildtregistrering (og lidt om et nyt projekt til forvaltning af den stigende bestand af kronvildt på Sjælland) Hvor mange mon
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mereOvenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.
Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder
Læs mereMiljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 1. Vurderingsmetode. Juni 2013
Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 1 Vurderingsmetode Juni 2013 Notat Vurderingsmetode 1. november 2012 Metode til vurdering af miljøpåvirkninger (Virkninger på Miljøet, VVM) En vurdering
Læs mereBiologisk model: Epidemi
C1.2 C.7 Se forklaring i Appendiks A 1, si. 9 Biologisk model: Epidemi af John V. Petersen 1. Biologisk model: Epidemi... si. 1 A. Appendiks A 1. Ligninger si. 1, forklaring... si. 9 A 2. Egenvektorer
Læs mereEpidemiologiske hyppighedsmål
Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereNewfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt
Newfoundlandklubben i 2012 Danmark Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Danmark NFK Sundhedsudvalget v/wivi Mørch 01-05- 2012 Indledning...
Læs mereBefolkningsvækst (Matematik, samfundsfag, geografi) Demografik Transition: Fødsler Dødsfald Befolkningsvækst
Befolkningsvækst (Matematik, samfundsfag, geografi) Man kan aflæse befolkningsvæksten i en graf, der viser antal fødsler og dødsfald i et givent land. En sådan graf kaldes også en demografisktransition.
Læs mereAnalyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere
Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010
Læs mereBefolkningsprognose, budget
Befolkningsprognose, budget - NOTAT Fredensborg Kommune får udarbejdet sin befolkningsprognose af Cowi Demografix Fra: A/S i lighed med over halvdelen af landets kommuner. Den nyeste 2. marts befolkningsprognose
Læs mereBefolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave
Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2005-2015 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2005 2015. Prognosen offentliggøres
Læs mereMatematik B. Studentereksamen
Matematik B Studentereksamen 2stx131-MAT/B-29052013 Onsdag den 29. maj 2013 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereMatematik B. Studentereksamen
Matematik B Studentereksamen 2stx111-MAT/B-24052011 Tirsdag den 24. maj 2011 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven
Læs mere1. Indledning Biologi Mink (Neovison vison) Mårhund (Nyctereutes procyonoides) Vaskebjørn (Procyon lotor)...
1 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Biologi... 5 2.1 Mink (Neovison vison)... 6 2.2 Mårhund (Nyctereutes procyonoides)... 9 2.3 Vaskebjørn (Procyon lotor)... 12 3. Hidtidig forvaltning af mink, mårhund og
Læs merePå vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi
Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson
Læs mereEpidemiologiske associationsmål
Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereHMN Naturgas I/S KVALITETSSIKRING AF PROJEKTVURDERING Gaskedlers gennemsnitlige levetid og udskiftningshastighed
Notat HMN Naturgas I/S KVALITETSSIKRING AF PROJEKTVURDERING Gaskedlers gennemsnitlige levetid og udskiftningshastighed 02. februar 2015 Projekt nr. 219332 Dokument nr. 1214704662 Version 1 Udarbejdet af
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereFaunaforurening i forbindelse med insektproduktion
Faunaforurening i forbindelse med insektproduktion Regulering af udsætning af dyr Natur & Miljø 2017 Kolding Lovgrundlag Naturbeskyttelsesloven 31 Dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark,
Læs mereKendetegn for vildt Rovdyr
Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger
Læs mereOvervågning af bæver i Danmark 2011
Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:
Læs mereBefolkning. Befolkningsfremskrivninger :2. 1. Indledning. 2. Modellen
Befolkning 2009:2 Befolkningsfremskrivninger 2009-2040 1. Indledning Grønlands Statistik har i samarbejdet med Danmarks Statistik udviklet en befolkningsfremskrivningsmodel, hvorfra resultater præsenteres
Læs mereEnergibalance og overvægt (Matematik/Idræt)
Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Indledning og forudsigelse Sundhedsstyrelsen fastslår på deres hjemmeside, at Svær overvægt er et stigende problem, der vokser for hver dag. Hvis ikke denne
Læs mereTeenagefødsler går i arv
Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre
Læs mereUdviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark
November 2017 Udviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark 2013-2016 Baggrund Golfbanerne i Danmark dækker samlet set et areal på næsten 13.000 hektar. Tidligere eksisterede der
Læs mereFokus på Forsyning. Datagrundlag og metode
Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater
Læs mereBiologi. Biologi og terræn
Biologi Fasan (phasianus Colchicus) Fasanen, der oprindeligt stammer fra asien, har været udsat i Danmark siden 1870 erne. I dag er den udbredt over hele landet, men de største tætheder finder man i Østjylland
Læs mereMATEMATIK A-NIVEAU-Net
STUDENTEREKSAMEN MAJ AUGUST 2007 2011 MATEMATIK A-NIVEAU-Net torsdag 11. august 2011 Kl. 09.00 14.00 frs112-matn/a-11082011 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: 2 timer med autoriseret formelsamling
Læs mereVurdering af ratingtabel og fordelingen af spillere på klasser i
maj 2013 Gert Jørgensen Vurdering af ratingtabel og fordelingen af spillere på klasser i 2012-13 Stævne- og ratinggruppen har 2 typer af opgaver i forhold til ratinglisten. 1. Vi overvåger o Listens evne
Læs mereMinks brug af halm gennem året Jens Malmkvist Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITY Minks brug af halm gennem året Jens Malmkvist Aarhus Universitet Mink skal have permanent adgang til halm Bekendtgørelse 1553 20 Minks miljø skal beriges med passende stimuli til beskæftigelse.
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereKvartalsstatistik nr. 1 2014
nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereBefolkningsprognose
Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan
Læs mereÆndringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.
d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer
Læs mereBilag 7. SFA-modellen
Bilag 7 SFA-modellen November 2016 Bilag 7 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-650-2
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereSusanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne
Statistik og Sandsynlighedsregning 1 Indledning til statistik, kap 2 i STAT Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne 5. undervisningsuge, onsdag
Læs mereHvalpedød i dieperioden. Kopenhagen Forskning Dyrlæge Tove Clausen
Hvalpedød i dieperioden Kopenhagen Forskning Dyrlæge Tove Clausen Dødsårsager fra fødsel til 1. august Døde hvalpe i % af total fødte hvalpe Percent of borne kits 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10
Læs mereBefolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans
Befolkningsprognose pr. 1. januar 2018 Borgmesterforvaltningen har som vanligt udarbejdet en befolkningsprognose i foråret 2018. Befolkningsprognosen udarbejdes af Borgmesterforvaltningen med input fra
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog Befolkningen 1. Størrelse og vækst Størrelse og vækst Der bor 56.370 personer i Grønland (pr 1. januar 2013), hvilket har været befolkningens samlede størrelse +/ 1000 personer igennem
Læs mereEstimation og usikkerhed
Estimation og usikkerhed = estimat af en eller anden ukendt størrelse, τ. ypiske ukendte størrelser Sandsynligheder eoretisk middelværdi eoretisk varians Parametre i statistiske modeller 1 Krav til gode
Læs mereMange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere
1-3-216 Mange mål for reproduktion Fodermannagement og reproduktion LandboNord 1.3..216 At farmen er fuld ved udsætning Mange tæver parret Mange hvalpe født Mange hvalpe på få avlsdyr Høj pelskvalitet
Læs mereSTATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN
2018 STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN Michael Deacon, V.O.S.F. Lars Hammer-Bek, S.S.F. Forside billed: Gydegravning i tilløbet Gamst Møllebæk. Opsummering Dette notat viser fordeling af gydegravninger,
Læs mereBefolkningsprognose 2017
GENTOFTE KOMMUNE 7. marts 2017 STRATEGI OG ANALYSE Befolkningsprognose 2017 Om befolkningsprognosen Hvert forår udarbejder Gentofte Kommune en befolkningsprognose for de kommende tolv år. Prognosemodellen
Læs mereHvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2
Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske
Læs mereBefolkningsprognose 2014
Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse
Læs mereForslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Næstved Kommune
Forslag til indsatsplan 2018 Forslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Næstved Kommune FORSLAG TIL INDSATSPLAN 2018 Forslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Næstved
Læs mereI kan finde tre links om Movias budget 2011 1. behandling på Movias hjemmeside:
Til Kommune Sagsnummer Sagsbehandler FKY Direkte 36 13 15 55 Fax 36 13 18 96 FKY@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 8. juli 2010 Kommune - Budget 2011 1. behandling for Trafikselskabet
Læs mereSandsynlighedsfordelinger for kontinuerte data på interval/ratioskala
3 5% 5% 5% 0 3 4 5 6 7 8 9 0 Statistik for biologer 005-6, modul 5: Normalfordelingen opstår når mange forskellige faktorer uafhængigt af hinanden bidrager med additiv variation til. F.eks. Højde af rekrutter
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereEr der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?
Side 1 af 6 Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? 14. december 2017 af: Lene J. Pedersen, Sarah-Lina Aa. Schild, Marianne Bonde og Tove Serup Ny forskning peger mod, at
Læs meregl. Matematik B Studentereksamen
gl. Matematik B Studentereksamen gl-2stx131-mat/b-29052013 Onsdag den 29. maj 2013 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.
Læs mereBudgetnotat 2: Befolkningsprognose Budget
April 2018 Budgetnotat 2: Befolkningsprognose 2019-28 Budget 2019-22 1 Budgetnotat 1: Befolkningsprognose 2019-28 Indhold A. Befolkningsprognose B. Antal børn i dagtilbudsalder C. Antal børn i skolealder
Læs mereHvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2
Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for
Læs mereBefolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning
Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer
Læs mereBefolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans
Befolkningsprognose pr. 1. januar 2019 Borgmesterforvaltningen har som vanligt udarbejdet en befolkningsprognose i foråret 2019. Befolkningsprognosen udarbejdes af Borgmesterforvaltningen med input fra
Læs mereBefolkningsprognose for Gribskov Kommune år
Befolkningsprognose for Gribskov Kommune år 2017-2028 Befolkningsprognosen behandler tre scenarier for Gribskov Kommunes befolkningsudvikling i de kommende 12 år. Særligt vigtigt er budgetscenariet, som
Læs mereGreve Kommune - Følgebrev til budget 2012, 1. behandling for Trafikselskabet Movia
Greve Kommune Sagsnummer Sagsbehandler FKY Direkte 36 13 15 55 Fax 36 13 18 96 FKY@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 17. juni 2011 Greve Kommune - Følgebrev til budget 2012, 1. behandling
Læs mere