Fremtidens Danmark: Bosætning og udvikling Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk
Demografi Danmark Absolutte tal 2015-2025 2015 2025 Ændring 0-9 627372 651288 23916 10-19 684627 639410-45217 20-29 722233 753573 31340 30-39 675885 738708 62823 40-49 801614 673159-128455 50-59 750107 779115 29008 60-69 688754 702663 13909 70-79 459645 587750 128105 80-89 195891 289093 93202 90 + 42465 50603 8138 I alt 5648593 5865362 216769 Kilde: Danmarks Statistik, 2014
Befolkningsudviklingen 2015-2030 (Prog 2015)
København: Nettofraflytning af unge familier 1500 1000 500 Nettotilflytning, Københavns Kommune 2006-2014 25-29 år 0-500 -1000-1500 -2000-2500 30-34 år 35-39 år 0-4 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år -3000-3500 0-4 år 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Nettobefolkningudviklingen Københavns og Århus kommuner 2006-2014 (Danmarks Statistik) Befolkningens udvikling efter område, nytilgang/bestand og tid Enhed: Antal 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 København Fødselsoverskud 3088 3453 3842 4151 4822 4874 4926 4794 5391 Nettotilflyttede -1348-378 172 2160 2576 4353 3377 1925 764 Nettoindvandrede 814 3803 5317 5000 5074 5002 4479 6351 7302 Aarhus Fødselsoverskud 1763 1576 1599 1689 1770 1841 1633 1633 1904 Nettotilflyttede -1742-565 860 1942 1265 1064 1536 2015 448 Nettoindvandrede 659 1645 2137 1616 1879 1314 1825 2049 1763 Nettoindvandring og fødselsoverskud betyder mere for væksten end tilflytning efter 2008. Før krisen var nettotilflytningen negativ man flyttede ud til forstæder mv. I første og anden kvartal 2015 er nettotilflytningen i begge kommuner negativ (men 3. kvartal indeholder normalt mange tilflyttende unge til studier mv.)
Udflytning fra de store byer er i gang Kalundborg, Ringsted, Slagelse, Odsherred, Stevns og Vordingborg kommuner har nettotilflytning i 2014 Ditto har Skanderborg, Odder, Syddjurs, Hedensted og Læsø Når det bliver for dyrt, så flytter de unge familier ud Så den store storby trend er også bestemt af penge Det er ikke slut med de små bysamfund
Danskernes boligdrømme er konstante - også om 20 år Uændret ønsker langt størstedelen af danskere over de seneste 15 år at have en ejerbolig. De fleste ønsker et parcelhus eller rækkehus Færre unge bor i eget hus end tidligere og drømmer om eget hus, men vil ikke gå på kompromis for at eje et hus. Ældre enlige over 60 år ønsker ikke at eje egen bolig. Kilde: Center for Bolig og Velfærd sociolog Hans Kristensen og Civilingeniør og Økonom Hans Skifter Andersen.
Indkomstfordelingen for familier, 2014 (3,55 mio. familier) 30,00% 26,7% 25,00% 22,2% 20,00% 15,00% 10,00% 14,1% 12,1% 8,0% 10,7% 5,00% 3,1% 2,1% 0,00% 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-750 750-1000 1000+ Skattepligtig indkomst Kilde: Skatteministeriet, 2015
De 5 vigtigste faciliteter ved valg af boligen! (Århus)
Hvad lever vi af i dag? (netto) Eksport industrivarer 68 mia. (medico 39 mia., maskiner 19 mia., møbler 5 mia., instrumenter 5 mia.) Eksport landbrug (70 mia.) Søtransport (52-60 mia.) Varetilknyttede tjenester (17-18 mia.) Varetilknyttede tjenester, merchanting (16-19 mia.) Lønindtægter over grænsen (10-16 mia.) Lufttransport person og godstransport land (10 mia.) Royalties og licenser (3-4 mia. kr.) En lille smule ingeniørtjenester (2-4 mia.) resten giver underskud
Planloven, miljøhensyn og fremtiden Beskyttelseslovgivning at beskytte landbrugsjord, men fra gamle dage Det forhindrer udvikling i landdistrikterne, landbruget og på mange kommunale områder Det har været noget sværere at oprette nye virksomheder og skabe bosætning i landzonerne Har gjort det svært at omstille landdistrikterne Det har forstærket udviklingen hen mod større koncentration i byer og især større byer Vi skal naturligvis gå lempeligt frem men der er gevinster at hente for mange kommuner
Udflytningen af statslige arbejdspladser 4000 arbejdspladser ER nye jobs lige meget hvem der besætter dem Det kulturelle dimension bliver den vigtigste natur-erhvervsstyrelsen, naturstyrelsen, energistyrelsen, miljøstyrelsen, DIIS mv får en andet kulturel dimension ved at ligge i Jylland Det vil givet flytte deres opfattelse af deres rolle at bo sammen med folk, der lever at det, de er sat til at regulere Social påvirkning
Decentraliseringsbølge? Tidsånden vender måske så bliver det moderne at dyrke grøntsager på marker, have egne husdyr ud over høns og leve det mere enkle liv i mindre byer og på landet Så kommer der for alvor til at ske noget med landet og flyttemønstre Det skete i 1970erne, det ligger som en understrøm i tiden: Lokale produkter, sund leveliv, luft, motion og samvær etc Det er set før og flere gange i historien
Scenarie 2: De globale landsbyer 2040
www.fremforsk.dk Instagram og twitter: #fremforsk @JesperBoJensen Facebook: Fremforsk Jesper Bo Jensen Fremforsk Balticagade 15 8000 Århus C E jbj@fremforsk.dk T 86 11 47 44 M 20 67 45 00