HYDROLOGI Generelt og i Danmark. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk Afdeling Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)



Relaterede dokumenter
Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Rigkærshydrologi. EnviNa-Kursus, Randers Naturcenter 27. november 2014 Ole Munch Johansen

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. April Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig.

KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET I DANMARK

KLIMAFORANDRINGERNES INDFLYDELSE PÅ RISIKOVURDERING AF LOSSEPLADSER

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris4000 Side 1 af 12

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de

Uddannelseshjælp - antal borgere

Overfladevand og risikovurdering. EnviNa - TM 19 Årsmøde for jord og grundvand 2014, den 9. oktober 2014 Sandra Roost, Orbicon A/S

Fælles Grundvand Fælles Ansvar

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. Juni Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig.

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. April Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig.

L2 | Odder - Mårslet - Aarhus - Universitetshospitalet - Lisbjerg - Lystrup | Gyldig 12~August~2019 | Aarhus Letbane

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

30. mar apr :00 Boldopsamling 16:00 Junior 17:30 Fri Elite

1) Fjernvarmeforbrug MWH

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Muligheder for investering i vindmøller

BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB

WETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE. April Marts Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

Grønne tages hydrauliske egenskaber

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

FOR LIDT VAND OG FOR MEGET:

SÅRBARHED HVAD ER DET?

121 | Aarhus - Rønde - Ryomgård | Gyldig 30~06~19 | MIDTTRAFIK

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater

Forudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013)

Modellering af strømning og varmeoptag

Tidsplan Allindelille Skee, 2015 Dato: 7. april 2015

Hans Jørgen Henriksen Hydrologisk afdeling, GEUS

Ferskvandets kredsløb. Hans Jørgen Henriksen, GEUS

Vandindvindingstilladelse

SCOP og Be10. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Vandløbsprojekt Gudenå & Tørring-Ølholm Bæk

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?

3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området

driftsjournal for direkte fjernvarmeforsynede varmeanlæg AI a/s Refshalevej København K

OVERSKUDSVARME I FJERNVARMEN FJERNVARME FYN CASE CHAN NGUYEN, FORRETNINGSUDVIKLER OG INDKØBER Foredrag hos Teknologisk Institut - Aarhus

580 | Ringkøbing - Hvide Sande - Bjerregård | Gyldig 30~06~19 | MIDTTRAFIK

Kapitel 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL)

Ansøgning. Projektets/aktivitetens titel Kommune. Ansøger type. Navn og adresse på tilskudsansvarlig. Organisationens navn og CVR-nummer

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Udviklingen i sæsonkorrigerede fuldtidsledige i Syddanmark i perioden januar 2006 og frem Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport

HYDROLOGIVURDERINGER EnviNa Kursus 20. marts Ole Munch Johansen Jacob Birk Jensen Bjarne Madsen

AR N AR N Hovedprojekt

Andel årige på off. forsørgelse. 1.kvt kvt. 2018

DET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen?

FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA

Erfa-træf om energibesparelser FJERNKØLING. Rasmus Bundegaard Eriksen

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

567 | Skjern - Faster - Astrup - Fiskbæk - Videbæk | Gyldig 12~08~19 | MIDTTRAFIK

Status for modellering af vand og varmestrømning

Forsikrede ledige. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Forsikrede ledige. Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Forsikrede ledige. Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008

Trafikbestillerkonference 2013 Budgettering og årshjul

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID - DANMARK

AFVANDING VIA DRÆN OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING

Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER

Teknisk rapport Tørkeindeks version metodebeskrivelse

MÅNEDSOVERBLIK. Aktiv indsats. Jobcenter Greve. Februar 2014

Veje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand

Institut for Akvatiske Ressourcer

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Område i helårspersoner Skøn Aktuelt niveau Tidligere niveau Måltal budget Afstand til mål

330 | Skanderborg - Hårby - Veng - Nørre Vissing - Låsby | Gyldig 30~06~19 | MIDTTRAFIK

Beregning over Viva Energi A/S solcelleanlæg

1) Fjernvarmeforbrug MWH

Transkript:

HYDROLOGI Generelt og i Danmark Torben O. Sonnenborg Hydrologisk Afdeling Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Forskningsinstitution under Klima- og Energiministeriet Ca. 300 medarbejdere ENERGI Geologi (kontinentals.) Mineraler (guld, mm) Energi (olie, gas) VAND Hydrologi Grundvandskortlægning Geokemi

Disposition Vandets kredsløb Nedbør Fordampning Nettonedbør Overfladevandsafstrømning Grundvandsdannelse Strømningsveje og transporttider

Det hydrologiske kredsløb

Nedbør

Vandets kredsløb - Nedbør Nedbør Måling af nedbør

Vandets kredsløb - Nedbør Korrektion af nedbør Shelter Class Angle to horizon (α) Shelter description A 19 < α 30 Well B 5 < α 19 Moderately C 0 < α 5 Unsheltered D α > 30 Overprotected

Vandets kredsløb - Nedbør Korrektion af nedbør (%) Shelter Class J F M A M J J A S O N D Y P c A 29 30 26 19 11 9 8 8 9 10 17 26 16 B 41 42 35 24 13 11 10 10 11 14 23 37 21 C 53 53 45 29 12 13 12 12 13 17 29 48 27 =(1+ k)p m De fleste målere er kategori B Problemer med vandbalancen!

Vandets kredsløb - Nedbør Geografisk fordeling Observeret nedbør Korrigeret nedbør

Nedbør - mekanismer Vigtigste betingelse: Afkøling af luftmasse 1. Front-systemer 2. Konvektion 3. Orografisk

Vandets kredsløb - Nedbør Årsager til geografisk fordeling Korrigeret nedbør

mm/måned Vandets kredsløb - Nedbør Sæsonmæssig fordeling Nedbør 140 120 100 80 60 40 20 0 J F M A M J J A S O N D Måned Vestjylland Sjælland

Fordampning

Vanddamptryk (hpa) Fordampning Hvad er fordampning? Evaporation Transpiration Evapotranspiration Hvad styrer fordampningen? Gradient i vanddampindhold 80 Energitilførsel (sol) 60 Transportmekanisme (vind) Damptryk, e: 40 20 Mættet damptrykskurve 0 0 10 20 30 40 Tem peratur (C)

Fordampning Hvordan bestemmes fordampning? Måles ikke direkte Beregnes: 1. Referencefordampning, ET 0 Fordampning fra areal med 15 cm højt græs, som er velforsynet med vand 2. Potentiel fordampning, ET p Fordampning fra areal med bestemt afgrøde, som er velforsynet med vand 3. Aktuel fordampning, ET a Fordampning fra areal med bestemt afgrøde, under de aktuelle vækstbetingelser

Vanddamptryk (hpa) Fordampning - Referencefordampning Makkink: ET 0. 7 0, obs e e R g 80 60 40 Mættet damptrykskurve 20 Penman: 0 0 10 20 30 40 Tem peratur (C) ET 0 0.408 e R n e G 1 900 u T 273 0.34u 2 2 e s e a

Fordampning - referencefordampning Makkink Penman

mm/måned Vandets kredsløb - Fordampning Referencefordampning: Sæsonvariationer Reference fordampning 120 100 80 60 40 20 Vestjylland Sjælland 0 J F M A M J J A S O N D Måned

Fordampning Potentiel fordampning Potentiel fordampning (ET p ) Afgrødekoefficient ETp ET0 K c Vegetationstype Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jord 1,0-1,1 1,0-1,1 1,0-1,1 1,0-1,1 1,0-1,1 1,0-1,1 1,0-1,1 1,0-1,1 1,0-1,1 1,0-1,1 1,0-1,1 1,0-1,1 Vårafgrøder 1,0 1,0-1,05 1,05-1,15 1,05-1,15 1,0 Vinterafgrøder 1,0-1,05 1,0-1,05 1,0-1,05 1,0-1,05 1,0-1,15 1,0-1,15 1,0-1,15 1,0 Skov 1,1-1,2 1,1-1,2 1,1-1,2 1,1-1,2 1,1-1,2 1,1-1,2 1,1-1,2 1,1-1,2 1,1-1,2 1,1-1,2 1,1-1,2 1,1-1,2 Vådområder 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2

Fordampning Aktuel fordampning Afhængig af vandindhold i rodzonen ET a ET p f ( ) Eksempel på f( ): ET a /ET p 50% af tilgængeligt vandindhold 1.0 0 vp mk Vandindhold

Nettonedbør

Vandets kredsløb - Nettonedbør Definition: Nedbør aktuel fordampning Mængden af vand der er til rådighed for grundvand og overfladevand Kvantificering i praksis

Nettonedbør Min. nettonedbør (Nedbør Ref.evap.) Datatype 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Middel Nedbør (korrigeret) 985 785 853 912 1072 801 599 750 1036 1105 947 895 Referencefordamp. 581 556 617 551 598 620 568 627 536 598 554 582 Forskel 404 229 236 361 475 181 31 123 500 507 393 313 Alle tal i mm/år

Nettonedbør Baseret på vandløbsafstrømning

Nettonedbør Beregning: 1. Vandbalance 2. Vandstrømningsbeskrivelse

Nettonedbør vandbalance metode Konceptuel model Nedbør Infiltration Jord evaporation Evapotranspiration Rodzone Transpiration Perkolation Grundvandsdannelse Grundvandsspejl

Umættet og mættet zone

Vandindhold Volumen relationer Porøsitet: n V V f t Vandindhold: V V w t Eksempel 1: 2 m 3 vandmættet jord n = 0.25 Hvor meget vand? Eksempel 2: 1 m 3 umættet jord n = 0.30; = 0.10 Hvor meget vand?

Nettonedbør vandbalance metode Rodzonen opfattes som ét system N Jordoverflade NN 1. 2 = 1 + N 2. ET a ( 2 ) findes 3. 3 = 2 - ET a ( 2 ) 4. NN = 3 - MK Bund af rodzonen Tidsskridt: Daglig Parametre: Rodzonekapacitet

Beregning af nettonedbør Beregning af vandstrømning (f.eks. Daisy) N ET a Jordoverflade q f ( K( ), I z, ETa ) Tidsskridt: Minutter - timer Parametre: Hydraulisk ledningsevne Retentionskurve Grundvandsspejl

Nettonedbør i Danmark

mm/måned Vandets kredsløb - Nettonedbør Sæsonvariation Nettonedbør 120 100 80 60 40 20 0-20 J F M A M J J A S O N D Måned Vestjylland Sjælland

Afstrømningsfordeling

Fordeling af nettonedbør Nettonedbør Terræn Dræn Grundvandsstand Grundvandsdannelse

Overfladeafstrømning Svært at kvantificere umiddelbart Afstrømning på jordoverfladen Grundvandsstand = terræn Nedbørsintensitet > infiltrationskapacitet Befæstede arealer; Lerjorde (stor hældning) Jordbund frossen + regnhændelse

Vandløbsafstrømning Fordeling af nettonedbør Opsplitning af vandløbshydrograf Overfladevand + Interflow + Baseflow Interflow + Baseflow Baseflow Tid Nedbørshændelse

m 3 /s Afstrømningskomponenter Modelresultater fra Skjern Å systemet Omme Å 16 14 12 10 8 6 4 2 0 J F M A M J J A S O N D Måned Total Baseflow Dræn Overflade

Grundvandsdannelse (dybe systemer) mm/år

Vandbalance for Danmark

Vandbalance for Danmark

Vandbalance for Danmark - Sjælland Kote (m) Hav Sand og opsprækket ler Ler Sandet ler Sand Kalk

Vandbalance for Danmark - Vestjylland Vandbalance for JSV 196 Overfladenær afstrømning og drænafstrømning til vandløb 289 Grundvandsafstrømning til vandløb Hav Kvartssand Smeltevandssand Glimmersand Moræneler Glimmerler

Transporttider

Transporttider og -hastigheder Hurtigst: Overfladevandsafstrømning Timer til dage Middel: Drænafstrømning Dage Langsom: Grundvandsafstrømning År

Transporttid og hastighed: Umættet zone Fluks og porevandshastighed: Fluks: q NN Hastighed: v q Eksempel 1: Vandmættet jordsøjle NN = 500 mm/år n = 0.25 Hvor hurtigt strømmer vandet? Eksempel 2: Umættet jordsøjle NN = 500 mm/år n = 0.30 = 0.10 Hvor hurtigt strømmer vandet?

Strømningshastigheder i grundvandet Fluksen er styret af Darcy s lov: q K dh dx K h L K I h hvor K er hydraulisk ledningsevne, h er det hydrauliske trykniveau, L er afstanden og I h er gradienten på trykniveauet (grundvandsspejlet) Hydraulisk trykniveau: Vandstandens højde over middel havniveau

Strømningshastigheder i grundvandet Hastigheden er givet ved: v q n hvor n er porøsiteten (0,1 0,4)

Øvelse: Transporttid til vandløb Vandløb Målepunkt 30 m 25 m K = 10 m/dag n = 0,25 Hvad er transporttiden fra punktet til vandløbet?

Vertikalt profil Jordoverflade 2 m 1 km 1. Årlig gennemsnitsbetragtninger 2. Transporttid gennem umættet zone (vandindhold: 0.1; Nettonedbør: 500 mm/år) 3. Transporttid gennem grundvandszone