DANSK POLITIHUNDEFORENING



Relaterede dokumenter
DANSK POLITIHUNDEFORENING

DANSK POLITIHUNDEFORENING Sekretariatet, Eskildsvej 8, 8960 Randers SØ - tlf sekretariat@danskpolitihundeforening.

DANSK POLITIHUNDEFORENING

Referat fra Sektionsmødet sektion 2 Lørdag d. 26/9 2015, Menstrup Kro

Referat af ordinær generalforsamling Samlingssalen på Holtbjergskolen tirsdag den 24. februar 2015 kl. 19:00

DANSK POLITIHUNDEFORENING Sekretariatet, Eskildsvej 8, 8960 Randers SØ - tlf sekretariat@danskpolitihundeforening.

DANSK POLITIHUNDEFORENING Sekretariatet, Eskildsvej 8, 8960 Randers SØ - tlf sekretariat@danskpolitihundeforening.

DANSK POLITIHUNDEFORENING Sekretariatet, Eskildsvej 8, 8960 Randers SØ - tlf sekretariat@danskpolitihundeforening.

Referat af AU-møde, sektion 1 og sektion 2, afholdt den 7. juni 2014, i Skovbo Afd. s klubhus.

DANSK POLITIHUNDEFORENING

DANSK POLITIHUNDEFORENING Sekretariatet, Eskildsvej 8, 8960 Randers SØ - tlf sekretariat@danskpolitihundeforening.

DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI

DANSK POLITIHUNDEFORENING Sekretariatet, Eskildsvej 8, 8960 Randers SØ - tlf

Beslutningsreferat vedrørende ordinær generalforsamling tirsdag den 5. maj 2015, kl i Vejgaard Hallen.

Vedtægter for Dansk Fibromyalgi-Forening

Vedtægter. for. Gl. Roskilde Amts Biavlerforening. Stiftet 1880

DANSK POLITIHUNDEFORENING Sekretariatet, Eskildsvej 8, 8960 Randers SØ - tlf

HK/KOMMUNAL VEDTÆGTER FOR HK KLUBBEN. Regionshuset

Valg af medlemmer til Jyske Banks repræsentantskab og bestyrelse

Foreningsvedtægter Lildstrand bådlag

SKJOLDENÆSHOLM GOLFKLUB Vedtægtsændringer 2014

Område generalforsamling 2009.

DANSK POLITIHUNDEFORENING

Formandsmøde i Haderslev d. 20. januar 2014.

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

VEDTÆGTER FOR SÆBY BYLAUG

DANSK POLITIHUNDEFORENING SEKTION 1

Stk. 3 Optagelse som passivt medlem sker ved henvendelse til bestyrelsen eller ved ændring af medlemskab jf. 3.

Vedtægter for Dansk Politihundeforening Stiftet den 28. august Navn, hjemsted

Referat fra sektionsmødet sektion II d. 27/9 14, Nykøbing F.

DANSK POLITIHUNDEFORENING Sekretariatet, Eskildsvej 8, 8960 Randers SØ - tlf

DANSK POLITIHUNDEFORENING Sekretariatet, Eskildsvej 8, 8960 Randers SØ - tlf

DANSK LIPIZZANERFORENING af D a n s k L i p i z z a n e r f o r e n i n g. Vedtægter

Vedtægter for Dansk Geologisk Forening. vedtaget ved urafstemning den 14/4-2004

Vedtægter for Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Trundholm Kommune

Standardvedtægter for Jagtforeninger under Danmarks Jægerforbund (DJ)

Ejerlauget Rebildparken & Antenneforeningen Rebildparken

Vedtægter for Grundejerforeningen Teglmarken 8800 Viborg

Indkaldelse til ekstra ordinær generalforsamling og ordinær generalforsamling i FN Museet

Livsstilscafe Brevforslag

Referat fra generalforsamling i Midt- og Vestjylland Politis Sprogforening 2016.

Forretningsorden for bestyrelsen for Fonden Settlementet på Vesterbro. Således vedtaget på bestyrelsesmødet den

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Grundejerforeningen Digevang

Referat af ordinært repræsentantskabsmøde mandag, den 23. maj 2016, kl i boligforeningens mødelokaler, Nørregade 1, Vejen.

Vedtægter for Indsæt navn vejlaug.

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

Ekstraordinær generalforsamling i Danske Andelskassers Bank A/S

Klubbens navn er Faldskærmsklubben CENTER JUMP (CJ). Klubben er hjemmehørende i Odense.

Orientering om sikring mod skader fra utætte vandrør

Vedtægter SIND Ungdom

Grundejerforeningen Bindeleddet Ørslev

Repræsentantskabsmøde i Vandrådet for Mariagerfjord Kommune.

VEDTÆGTER FOR GISTRUP VANDVÆRK a.m.b.a.

Referat. Ekstraordinær generalforsamling i Foreningen af investorer i Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Obligationer

1 - NAVN. Sammenslutningens navn er "Samvirkende Idrætsklubber i Odense" (SIKO), idrætsråd under DIF.

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren

DANSK POLITIHUNDEFORENING

Årsafslutning i SummaSummarum 4

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016

Afgørelse - klage over udgiftsfordeling til vedligeholdelse af Teglværksvej jeres j.nr

Regler/retningslinjer for logen

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Referat fra ordinær generalforsamling den 19. marts 2009.

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Referat af ord. budgetmøde 10. april 2014 Mødet blev afholdt i Fælleshuset, Vadgårdsvej 38-40, Søborg

Kristelig Fagforening Vedtægt 2015

1.1 Organisationens navn er VIRKSOM med hjemsted i København.

Indkomne forslag til Schæferhundeklubbens Repræsentantskabsmøde d. 20. marts 2016

Spørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole?

Greve ny Golfklub Bestyrelsen

Vedtægter for Elevrådet på Næstved Gymnasium og HF

Vedtægter for Ribe Katedralskoles Elevråd

Arbejdsudvalg sek. I & II

Respondenter Procent Skriv navn ,0% I alt ,0% Respondenter Procent I en gruppe ,0% Individuelt 0 0,0% I alt ,0%

2.2 Selskabet skal sikre, at spildevandsforsyningen drives effektivt under hensyntagen til forsyningssikkerhed, sundhed, natur og miljø.

Vedtægter for Rødovre Skøjte- og Ishockey Klub

VEDTÆGTER FOR DANSK BETON BLOKFORENINGEN. 1 Navn og hjemsted

Referat fra generalforsamlingen i seniorklubben d

Udkast VEDTÆGTER FOR. Selskabet. Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er. Mammen Bys Vandværk a.m.b.a.

Styrelsesvedtægt. for. dagtilbud. Middelfart Kommune

Love for AJAX København

Besøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag

Hvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret?

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter

HAUGE GYMNASTIK OG IDRÆTSFORENING

KDAK Sport Fyn. Generalforsamling. Tirsdag d. 30. November 2010

Årsmøde i Danske Gokart 11. januar 2012

KØBSTÆDERNES FORSIKRING, GENSIDIG (CVR NR ) NYE VEDTÆGTER

TAPPER OG TRO L O V E. for SJÆLLANDSKE LIVREGIMENT SOLDATERFORENING, 4 Regiment. Stiftet den 25. november

Tambohus Bylaug Vedtægter

Referat af generalforsamling d

Udkast til vedtægter for Tønder Erhvervsråd. Foreningens navn er Tønder Erhvervsråd. Foreningens hjemsted er Tønder Kommune.

Love for Dansk Botanisk Forening

Frederikshavn Golf Klub generalforsamling marts Indledes med halvt minuts stilhed for afdøde medlemmer:

Svendborg Andels-Boligforening Bregnegårdshaven Svendborg - telefon fax post@svanbo.

Ændringsforslag DSU s love

KORSØR SVØMME- & LIVREDNINGSKLUB (K.S.L.)

Transkript:

DANSK POLITIHUNDEFORENING R E F E R A T Dansk Politihundeforenings ordinære repræsentantskabsmøde. Lørdag den 2. marts 2013 kl. 12.50 afholdtes ordinært repræsentantskabsmøde på Vissenbjerg Storkro, Søndersøvej 30, 5492 Vissenbjerg. Formand Bent Preben Nielsen bød repræsentantskabet samt tilhørere velkommen. Formanden bad herefter forsamlingen rejse sig og med ham mindes de medlemmer af Dansk Politihundeforening, der siden sidste ordinære repræsentantskabsmøde er afgået ved døden. Herunder vores æresmedlem Margit Mortensen, som afgik ved døden den 1. august 2012. Æret være deres minde Margit var jo i fuld gang med vores historieskrivning. Noget vi så frem til, men som hun desværre ikke fik gjort færdigt og så resultatet af. Vi hører meget gerne, hvis nogen har lyst og gåpåmod til at fortsætte arbejdet. Herefter gik man over til behandling af dagsordenen jfr. vedtægterne. Pkt. 1: Valg af dirigent: Leif Udengaard blev foreslået og valgt. Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at repræsentantskabsmødet var rettidigt indvarslet via POLITIHUNDEN nr. 1/2013. Der havde indsneget sig en fejl i dato, hvorfor repræsentantskabet modtog indkaldelsen via e-mail den 2. februar, ligesom det har været på hjemmesiden. Gennemgik herefter dagsordenen, hvilket ikke gav anledning til bemærkninger. Gennemgik herefter tilstedeværelsen af repræsentantskabsmedlemmer og konstaterede, at repræsentantskabet var beslutningsdygtig jfr. vedtægternes 16. De 7 medbragte fuldmagter blev læst op. 6 af fuldmagterne blev godkendt, mens 1 fuldmagt ikke kunne godkendes, idet der var 2 fuldmagter til samme person, hvilket ikke er lovligt jfr. 16, hvor det er anført, at der kun kan medbringes 1 fuldmagt pr. person. Der var 37 stemmer repræsenteret. 1

Pkt. 2: Valg af referent: Jørgen Weinkouff blev foreslået og valgt. Pkt. 3: Valg af stemmetællere: Egon Bak og Johnny Klærke blev foreslået og valgt. Pkt. 4: Formanden aflægger beretning: Formand Bent Preben Nielsen fremlagde sin beretning sålydende (afskrift): Jeg håber denne beretning på trods af mange udfordringer bærer "duften" af sol og sommer. Foråret er i hvert fald på trapperne, og optimismen skulle gerne bære igennem. Foråret og de længere dage står for døren og indbyder til træning, og vores medlemstal går den rigtige retning. Sektion I: 125 Sektion II: 1800 Passive: 121 Samlet: 2046 En fremgang fra sidste år 75. En dejlig forbedring - men også noget der viser at niveauet ligger nogenlunde fast. Det viser at der hele tiden skal arbejdes hårdt for at fastholde medlemstallene Nogle af vore klubber har særligt gang i medlemstilgangen og det er vigtigt at lære af hinanden og kunne bruge hinanden som inspiration. Det kræver et kæmpe stort arbejde og en god organisation, at skabe fremdrift i klubberne og holde et højt niveau, der kræves for at hverve, men ikke mindst holde på medlemmerne. Det bliver svært, hvis det hele kommer til at hænge på få personer - og det gør det ikke mindre relevant at kigge til hinanden og få inspiration. Vi er en niche forening. Det betyder, at der nok er en naturlig grænse, der gør, at vi aldrig bliver rigtig store, derfor betyder hverve arbejdet og evnen til at holde på medlemmerne rigtig meget. Og med mange små afdelinger bliver det endnu vigtigere. En stor tak skal lyde til Skovbo, der igen i år sikrede at vores DM blev afviklet på et højt niveau og med god reklame for vores sport. Det var med nye skilte og med forsøg på at modernisere resultattavlen, det sidste ikke helt så succesfuldt, men vi arbejder videre med sagen. Udfordringerne er mange. Antallet af træningstilladelser i politiet mindskes, og dermed også hverve grundlaget for sektion I. Yderligere strammes der på økonomien, så tjenestetid til idrætsarrangementer, orkesterdeltagelse mv. beskæres. Hvad det betyder for vore sektion I medlemmer er vi ved at undersøge i øjeblikket. Nordisk mesterskab for sektion I fortsætter i år med dispensation., men RPCH har besluttet at fortsat deltagelse i 2014 kræver en forandring af konkurrencen, så den bliver mere operativt politi relevant. Med færre træningstilladelser kunne jeg personligt godt tænke mig at højne forventningerne til vores hundeførere, således at forstå at den enkeltes ambition ikke skal være at blive hundefører, men at den enkelte skal have ambitionen og evnen til at skabe en gruppe 1 hund. Her kan vi måske, hvis vi er dygtige finde en platform, hvis vi regionalt kan få skabt nogle miljøer, hvor kommende og nye hundeførere kan få sparring og rådgivning. 2

Sandbjerg seminaret måtte igen aflyses på grund af manglende tilmeldinger, rigtig ærgerligt, det er jo netop samvær på tværs som der, man har mulighed for at lade sig inspirere af hinanden. Tiden er tilsyneladende løbet fra weekend arrangementer. Men det betyder ikke nødvendigvis vi skal give op. Hvis vi skal være én stærk forening og ikke bare en samling af foreninger der hver for sig har nok i sig selv, så er det vigtigt at samles på tværs - og derigennem skabe inspiration og udvikling, men også fælles forståelse og fortolkning af vores regelsæt og vores konkurrenceregler. Vi vil meget gerne høre repræsentantskabets holdning til Sandbjergseminaret, eller det der evt. skal træde i stedet. Bladkontrakten udløber med udgangen af 2013. Efter en udbudsrunde har vi valgt at fortsætte vores gode samarbejde med SOS. Det var det økonomisk bedste tilbud og når vi så der oveni kender hinanden, så var valget til sidst ikke så svært. Bladet er mere end et foreningsblad, det er også vort ansigt udadtil, herunder også i forhold til vores annoncører. Nu får vi så muligheden for et blad, så vi også med det fremstår som en forening og alle klubber får samme muligheder for at "sælge" sig selv i bladet og få del i indtjeningen. Vi skal nu i den kommende tid have kigget på, hvordan formen skal være - og om vi måske skal have et lidt andet redaktionelt indhold. Vi havde på sidste repræsentantskabsmøde en lang debat om emnet, uden vi nåede til en egentlig fælles konklusion. Vi vil senere under repræsentantskabsmødet præsentere den nye bladaftale og betydningen heraf. Sluttelig vil jeg gerne rette en tak til bestyrelsen og arbejdsudvalg, men også takke for det for det store arbejde der løbende udføres Ingen kommentarer. Beretningen godkendt. Pkt. 5: Hovedkassereren forelægger det reviderede regnskab: Hovedkasserer Poul R. Jensen gennemgik årets regnskab, der kom ud med et overskud på kr. 110.159,73 Ingen bemærkninger. Regnskabet sat under afstemning og godkendt. Poul R. Jensen fremlagde herefter budget for 2013, der udviste et overskud på kr. 80.003,-. Poul foreslog med baggrund i overskuddet for 2012, at der bliver tilbagebetalt kr. 45,- pr. aktivt medlem til områderne. Johnny Klærke spurgte, om fordeling af midlerne fra fremtidens bladdrift skal med under dette pkt.. Leif Udengaard oplyste, at budgettet omhandler 2013, hvor det stadig er den nuværende fordeling som er gældende. Budget og tilbagebetaling godkendt. 3

Pkt. 6: Fastsættelse af kontingent: Hovedbestyrelsen foreslog kontingentet for uændret med kr. 200,- for aktive pr. år kr. 150,- for passive pr. år Forslaget vedtaget. Pkt. 7: Fastsættelse af honorar: Hovedbestyrelsen foreslog følgende honorarer for 2013: kr. 15.000,- pr. år til hovedkasserer ændret fra kr. 30.000,- i honorar/husleje kr. 15.000,- pr. år til sekretær ændret fra kr. 30.000,- i honorar/husleje kr. 12..000,- pr. år til redaktør ændret fra kr. 20.000,- i honorar Honorar til formand for AU I og II på hver kr. 5.000,- bortfalder. Benny Lund og Møller Christensen havde fremsendt forslag om, at der ikke skal udbetales honorarer. Leif Udengaard oplyste på foranledning af spørgsmål fra Benny Lund, at deres forslag ikke kan behandles under pkt. 8 Indkomne forslag, men at det skal behandles som et indlæg til nærværende pkt.. Møller og Benny motiverede deres forslag/indlæg. De mente, at foreningsarbejde skal baseres på frivillighed, hvor kun afholdte udgifter skal dækkes. Bent Preben Nielsen var enig i tankegangen vedr. frivilligt arbejde, men opfordrede til forståelse for, at der følger flere pligter med bestyrelsesarbejde i HB, end i bestyrelsesarbejde i en lokalafdeling. HB er enig i, at honorarerne var kommet op på et for højt niveau, hvorfor de var blevet reduceret til de nu foreslåede. Jørgen Weinkouff oplyste på forespørgsel, at honorarerne ikke dækker eksakte udgifter, men udelukkende udbetales for det arbejde, som bliver udført. Han tilføjede, at andre hundeforeninger har langt højere personaleudgifter. Benny trak herefter deres forslag. Forslaget fra HB vedtaget. Pkt. 8: Indkomne forslag: Forslag til ændring af Almindelige bestemmelser pkt. 2 er fremsendt af Område 1 v/møller Christensen Foreslår fælles udtagelseskonkurrencer i alle 3 klasser om foråret, i stedet for oprykningskonkurrencer, således at både forårets udtagelse og efteråret udtagelse gælder som udtagelse til DM, således at det er det højest opnåede antal point, som er gældende for den enkelte hundefører. Endvidere foreslås det, at oprykning til kriminal- og vinderklassen kun kan ske pr. 1. januar. 4

Møller Christensen motiverede herefter forslaget. Der vil være 2 chancer til DM, ligesom vi undgår de taktiske vurderinger til oprykningerne. Keld Andersen motiverede HB s anbefaling om at forkaste forslaget, idet HB vurderede, at der er flere ulemper end fordele ved forslaget. Kun en oprykning pr. år mod de nuværende 2. Vores program er ikke super egnet til mere end en udtagelse, idet det er umuligt at sikre ens sværhedsgrad i 2 oplæg. Er det de bedste hunde vi får med til DM, når resultat er opnået om foråret. Johnny Klærke var tilhænger af forslaget. På den måde minimerer man, at det er de klimatiske forhold, som er afgørende for udtagelse til DM. Han mente, at ved at have 2 udtagelser er der større chance for, at det er de bedste, som bliver udtaget til DM. Jørgen Weinkouff tvivlede på, at vi dommer-/figurantmæssigt kan håndtere 3 konkurrence på en weekend. Jan Skov var uenig i Jørgens betragtninger, idet vi har oprykningerne på en weekend. Mette Lindegaard var imod forslaget, idet hun mener, det er problematisk, at hunden skal køre max. hele året. Egon Bak: Område 3 er tilhænger af forslaget. FOR: 16 IMOD: 20 HVERKEN FOR ELLER IMOD: 1 Forslaget forkastet. Forslag til ændring af øvelse 8 spor er fremsendt af Benny Lund. Foreslår at hunden enten skal apportere eller påvise genstand for at opnå fuldt point for genstand. Hvis føreren selv finder genstand gives 1 point for tilvejebringelsen. Benny Lund motiverede herefter forslaget. Han mente, at den gode og dygtige hund skal belønnes, og at der skal være forskel på, om det er hunden eller føreren, som finder genstanden. Han mente, at det kan sammenlignes med øvelse 9, hvor der kun tildeles 1 point for tilvejebringelse, hvis det er føreren, som finder genstanden. Keld Andersen motiverede HB s anbefaling om at forkaste forslaget. Det er team bedømmelse, og det giver ikke mening at sammenligne med øv 9. Mette Lindgaard var imod forslaget med henvisning til praktiske politihundearbejde. Søren Bjeverskov var ligeledes imod forslaget. Han mente, at det praktisk er svært at definere, hvornår hunden har markeret en genstand eller ej. Jan Lindgaard mente, at vi snart er ved at bevæge os over i et andet program, hvis forslaget vedtages. Der er mange måder, en hund viser, at der er en genstand. FOR: 4 IMOD: 32 HVERKEN FOR ELLER IMOD: 1 Forslaget forkastet. Forslag til ændring af øvelse 10 er fremsendt af Hobro PH v/hans Christensen. Foreslår point fradrag med 2 point pr. 30 sekunder, når der er gået mere end 4 minutter, i stedet for fuldt point fradrag, når der er gået mere end 4 minutter. Keld Andersen oplæste herefter forslagsstillerens motivation for forslaget, idet pgl. ikke var til stede. For at tilgodese ældre hundeførere, som ikke kan løbe så hurtigt længere, samt hundeførere med gangbesvær, gigt eller andre handicaps. Keld Andersen motiverede HB s anbefaling om at forkaste forslaget. Et sympatisk forslag, men øvelsen er ikke lavet for at teste Hf s form og kondi. Det er et spørgsmål om at tilrettelægge øvelsen således, at det er hundens formåen, der kommer i centrum. 5

Finn Frandsen, som var enig i Kelds betragtninger, oplyste, at forslaget var blevet forkastet på områdemødet. Benny Lund, Mette Lindegaard og Helle Bejrholm argumenterede ligeledes for, at det handler om at tilrettelægge øvelsen således, at det er hunden, som bliver testet og ikke førerens fysik. Samtidig opfordrede de til, at dem, som godkender øvelserne, er mere opmærksomme på ikke at godkende øvelser, som er for fysisk præget.. Møller Christensen kunne ikke anbefale forslaget. Han mente, at det mere er et spørgsmål om at gøre hundene dygtigere til at løse sådanne opgaver/øvelser. FOR: 2 IMOD: 34 HVERKEN FOR ELLER IMOD: 1 Forslaget forkastet. Forslag til ændring af øv. 11 fremsendt af DPU. Foreslår at reglen om, at hundeføreren forinden øvelsens start skal oplyse om hunden slipper eller fastholder, når figuranten er passiv, skal bortfalde, ligesom tegn fra dommer til hundefører om at må løbe frem til sin hund først gives, når figuranten er passiv. Keld Andersen motiverede forslaget. Første del er for at forenkle bedømmelsen, mens anden del er for at give bedre mulighed for at bedømme, om hunden slipper ved passiv. På forespørgsel oplyste han, at det uden pointfradrag er tilladt for hunden at slippe i passiv ved det ene stop og fastholde biddet i det andet stop. Keld svarede herefter på flere spørgsmål til øvelse 11, som dog intet havde med forslaget at gøre. Hvis en hundefører ikke afventer tegn fra dommer til at løbe frem koster det 0,2, såfremt det er førerfejl. Er det derimod med overlæg, så skal det koste væsentlig mere. DPU har den holdning, at det kun er tilladt at anvende de kommandoer, som er beskrevet i øvelsen. Dog er det tilladt for sektion 1 at anvende andre kommandoer, såfremt det er af tjenstlige årsager, dog skal det meddeles dommerne forud for øvelsen. FOR: 37 IMOD: 0 HVERKEN FOR ELLER IMOD: 0 Forslaget vedtaget. Forslag til ændring af kåringsprogrammets øvelse 9 og 10 er indsendt af DPU. Foreslår at reglen om, at hundeføreren forinden øvelsens start skal oplyse om hunden slipper eller fastholder, når figuranten er passiv, skal bortfalde, ligesom tegn fra dommer til hundefører om at må løbe frem til sin hund først gives, når figuranten er passiv. Keld Andersen motiverede forslaget. Samme motivering, som ved ovenstående forslag. Møller Christensen spurgte, om det er lovligt for DPH at foretage ændringer i kåringsprogrammet. Keld: Ja, for det er ikke selve øvelsen, der ændres. Benny Lund: Har DPU talt med kåringsmændene om forslaget. Keld: Nej, men de bliver underrettet, såfremt forslaget vedtages. FOR: 37 IMOD: 0 HVERKEN FOR ELLER IMOD: 0 Forslaget vedtaget. 6

Pkt. 9: Valg i henhold til vedtægternes 8: Valg af hovedkasserer: Poul R. Jensen foreslået - genvalgt Valg af hovedbestyrelsesmedlemmer sektion I: Jørgen Weinkouff foreslået - genvalgt Leif Udengaard foreslået - genvalgt Valg af hovedbestyrelsesmedlemmer sektion II: Sten Holst-Christensen foreslået - genvalgt Jesper Kragh Hansen foreslået - genvalgt Valg af hovedbestyrelsessuppleanter: Jan Verner Larsen, sektion. I foreslået - genvalgt Egon Bak, sektion II foreslået - nyvalgt Knud Jensen ønskede ikke genvalg Valg af revisorer: Birgitte Jensen foreslået - genvalgt Mogens Nørgaard foreslået - genvalgt Valg af revisorsuppleant: Benny Lund foreslået - nyvalgt Knud Jensen ønskede ikke genvalg Pkt. 10: Eventuelt: Fremtidens Bladdrift. Jørgen redegjorde for processen frem mod indgåelse af den ny bladkontrakt, som blev gennemgået. Aftalen løber fra 2014-2017 med udgivelse af Politihunden 12 x årligt til alle medlemmer. For at få indlæg/artikler/foto med i Politihunden skal der i hvert område være en områderedaktør, som samlet fremsender områdets stof til redaktøren for Politihunden. Tanken er at samle områderedaktørerne senere på året med henblik på at få områdets/medlemmernes ønsker til indhold af fremtidens Politihund. Umiddelbart er det HB ønske at minimere referater, indkaldelser o. lign. mest muligt, således der bliver plads til mest muligt hunderelateret stof. HB har et ønske om en økonomisk overgangsordning for de klubber/områder, som hidtil har haft annoncebaserede blade. HB s oplæg er en reduktion på 20 % pr. år med udgangspunkt i de beløb, som der er udbetalt i 2012. Overgangsordningens længde vil være afhængig af, om DPH kan få portostøtte, som først kan ansøges til efteråret. Ordningen vil max. løbe i 4 år, men formentlig kun i 2-3 år. Herefter vil midlerne fra bladet blive fordelt ligeligt mellem alle foreninger/områder, enten ved en kontingentnedsættelse eller tilbagebetaling i en eller anden form. Et mere konkret/detaljeret økonomisk forslag vil blive forelagt på næste års repræsentantskabsmøde. Endvidere vil det blive muligt for lokalafdelinger/områder at sælge bannerreklamer/links til egen hjemmeside, uden at salget skal gå via Side om Side. Der skal dog stadig tages hensyn til, om 7

annoncørerne har været kunde hos Side om Side de sidste 1½ år. Når de endelige detaljer i denne ordning er på plads, vil der blive sendt information ud. Johnny Klærke: Er der fast pris på bannerreklamer/links. Jørgen: Kun fast pris på de reklamer/links, der sælges via Side om Side. Lokalafdelinger/områder prisfastsætter selv de reklamer/links, hvor salget går udenom Side om Side. Der opfordres til at tage en rimelig betaling for reklamer/links, således at ordningen ikke bliver undermineret. Jan Skov ville gerne have præciseret de eksakte beløb i overgangsordningen, ligesom han gerne vil have det på skrift. Jørgen oplyste de beløb som i 2012 er blevet udbetalt i bladpenge for PH-Nyt og PHF-Nyt, samt for bladene i Helsingør PH og København PH. HB vil foreslå, at der i 2014 udbetales 80 % af det beløb, som er udbetalt i 2012. I 2015 vil der blive udbetalt 60 % af beløbet for 2012, og i 2016 vil der blive udbetalt 40 % af beløbet for 2012. Overgangsordningen vil formentlig være udfaset i 2016. Der kommer først noget på skrift i forbindelse med det konkrete forslag, som vil blive forelagt på næste års repræsentantskabsmøde. Selve bladkontrakten vil ikke blive offentliggjort/distribueret. Jan spurgte, om der ville blive en klausul som den i område 2, hvor der kun udbetales penge, til de lokalafdelinger, som fremsender stof. Tina Kværnø mente ikke, at det ville være en god ide. Hvis alle lokalafdelinger indsender stof, vil der kun være 1 side pr. afdeling pr. udgivelse. Johnny Klærke: Hvis alle medlemmer udelukkende får Politihunden pr. e-mail, sparer vi penge til udsendelse. Jørgen: Svært at promovere foreningen, hvis Politihunden ikke er i papirform, ligesom det på sigt nok bliver umuligt at sælge annoncer. Poul R. Jensen opfordrede til at give ham besked, såfremt der er dyrlæger eller andre, som lokalafdelinger/områder ønsker, at de skal have Politihunden tilsendt. Helle Bejrholm havde til DM oplevet, at hundeførerne ikke fik udleveret genpart af dommersedler. Leif Udengaard: Jfr. Almindelige Bestemmelser udleveres der kopi af dommersedlen, såfremt dommersedlen er udført med gennemslag. Hvis dommersedlen er udskrevet fra hjemmesiden udleveres der ikke kopi. Helle Bejrholm ønskede, at det blev overvejet, at afvikle udtagelsen for kriminalklassen om lørdagen og vinderklassen om søndagen. På den måde vil der være flere dommere/figuranter til rådighed. Møller Christensen: Var det ikke muligt at afvikle dommervedligeholdelseskurset på en gang for alle dommere - evt. som et weekendkursus. Keld Andersen: Det vil kræve meget plads, idet der er over 300 dommere. Til de første kurser her i 2013 har lidt over halvdelen af dommerne deltaget. Møller Christensen rejste problematikken med smartphones/gps i relation til snyd i konkurrencer. Var der mulighed for evt. at spor kan spejlvendes? Keld Andersen oplyste, at DPU for et par år siden i forbindelse ved vedligeholdelseskurserne havde henstillet til dommerne om at kontakte DPU, hvis der blev oplevet uregelmæssigheder. DPU havde modtaget flere henvendelser, men ingen ønskede at lægge navn til, hvilket er nødvendigt, hvis uregelmæssighederne skal have konsekvenser for de involverede parter. Der er mulighed for at spejlvende spor samt ændre placering af genstande på rundering og g-sted, hvilket også har været anvendt 2-3 gange i de sidste par år. 8

Bo Rasmussen henstillede til, at AU/hovedkasserer bliver informeret om nyvalg i områderne. Ligeledes henstillede han til, at hovedlisterne snarest muligt efter afholdelse af en konkurrence bliver fremsendt til AU. Det er vigtigt at det er hele filen, som bliver fremsendt og ikke kun en del af den. Ellers er det ikke muligt at overføre hovedlisten til hjemmesiden. Johnny Klærke ønskede oplyst, hvornår de forslag, som er vedtaget her ved repræsentantskabsmødet, træder i kraft.. Leif Udengaard: Hvis der i forslaget ikke er anført en ikrafttrædelsesdato, træder forslaget i kraft pr. d.d.. Dirigenten takkede for god ro og orden Formanden takkede afslutningsvis for en god debat og dirigenten for god mødeledelse. Formanden afsluttede med forsamlingens hjælp repræsentantskabsmødet med et trefoldigt leve for Dansk Politihundeforening. Således passeret. Mødet slut kl. 14.40 Jørgen Weinkouff Sekretær 9