FLENSBORG AVIS Lørdag 12. april 2008 1 FOTO: KLAUS NIELSEN FOTO: KLAUS NIELSEN Dansk Skoleforening for Sydslesvig Charlotte Blay på besøg i Sydslesvig Undervisning under åben himmel Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig www.skoleforeningen.org FLENSBORG. Selv om man hverken hedder Britney Spears eller Victoria Beckham, kan man godt risikere at skulle skrive autografer. Dette måtte forfatter Charlotte Blay sande, da hun forleden var på turné i Sydslesvig for blandt andet at fortælle om, hvordan hun får idéerne til sine mange børne- og ungdomsbøger. Mere side 3 KOBBERMØLLE. I snart to år har Kobbermølle Danske Skole deltaget i projektet»skolen i skoven«, der er en del af deres natur/teknik-undervisning. Projektet giver eleverne mulighed for at plante træer og selv passe dem. Fokus var med, da eleverne forleden var i Frøslev Skov for at kigge til træerne og for at plante nye. Mere side 7 Første ministerbesøg på A. P. Møller Skolen VALGÅR FOTOS: MARTINA METZGER Valg til samarbejdsog fællesråd SYDSLESVIG. Skolerne og børnehaverne i Sydslesvig er forældrestyrede, og hvert tredje år er Skoleforeningens tillidsrepræsentanter på valg. 2008 er valgår, hvilket betyder, at der inden den 1. maj skal afholdes valg til samarbejds- og fællesråd. Mere side 4 og 5 SKOLEPORTRÆT Fra hovedtil grundskole SLESVIG. Fra og med næste skoleår går Gottorp-SKolen fra at være hovedskole til at være grundskole. Det betyder dog ikke, at skolen kommer til at stå halvtom. Efter al sandsynlighed vil skolen i fremtiden blive»hjemsted«for førskoleelever fra to børnehaver i Slesvig. Mere side 8 Det var projektleder Peter Poulsen (t.v.), der viste rundt, da undervisningsminister Ute Erdsiek-Rave (t.h.) i torsdags besøgte A. P. Møller Skolen. FERNISERING Vandkunst på Oksevejens Skole SPORSKIFTE. I forbindelse med miljøkampagnen»mågeskriget«har fem institutioner arbejdet med emnet»vand«. Det har blandt andet resulteret i en produktion af tegninger, akvareller og papmachéfigurer under emnet»uden vand, intet liv«, der i denne tid kan opleves på Oksevejens Skole. Mere side 6 RUNDVISNING Den slesvig-holstenske undervisningsminister Ute Erdsiek-Rave besøgte i torsdags den kommende fællesskole med gymnasium. SLESVIG. Med en hvid sikkerhedshjelm på hovedet begav undervisningsminister Ute Erdsiek- Rave (SPD) sig i torsdags sammen med blandt andre repræsentanter fra Skoleforeningen, SSW og A. P. Møller Fonden på rundtur på A. P. Møller Skolen. Besøget på skolen foregik i forbindelse med, at undervisningsministeren var kommet til Slesvig for at mødes med Skoleforeningens direktion. Efter mødet på Hotel Waldschlösschen, hvor ministeren blandt andet blev informeret om den nye skolestruktur, den kommende gymnasiale overbygning i Slesvig og samarbejdet mellem børnehaver og grundskoler, gik turen til den gamle kasernegrund»auf der Frieden«, hvor projektleder Peter Poulsen var klar til at vise delegationen rundt. Møde med hr. Møller Inden afgangen til skolen fortalte Ute Erdsiek-Rave, at hun siden sidste sommer, da hun så tegningerne til den, har glædet sig til at se skolen. - Sidste sommer sendte jeg et brev til Mærsk Mc-Kinney Møller, i hvilket jeg på delstatens vegne takkede for hans initiativ. Han svarede, at han gerne ville have et møde med mig, og få dage senere landede hans privatfly i Hohn. Sammen med direktør Ove Hornby tilbragte vi et par hyggelige timer sammen på Kieler Kaufmann, sagde undervisningsministeren. En imponeret minister Nu var det blevet tid til, at ministeren for første gang skulle se skolen i virkeligheden, og sammen med resten af delegationen begav Ute Erdsiek-Rave sig indenfor. Efter en lille times rundvisning, hvor en meget interesseret minister fik svar på sine spørgsmål, var gruppen tilbage ved udgangspunktet - parkeringspladsen ved skolen. Her takkede en imponeret Ute Erdsiek-Rave for besøget. - Godt nok har jeg set en computer-animation af skolen, men at se den i virkeligheden har været endnu mere interessant. Det er en meget menneskevenlig bygning, og man kunne ønske, at man selv skulle være elev her, sagde hun. Formand for Skoleforeningen, Lone Schuldt, takkede projektleder Peter Poulsen for ekstraordinært at have åbnet dørene i forbindelse med ministerbesøget. - Tak fordi vi måtte komme. Vi er meget stolte over, at vi fik mulighed for at vise skolen til undervisningsministeren, sagde Lone Schuldt. Herefter takkede Ute Erdsiek- Rave endnu en gang for besøget, inden hun begav hen til sin ministerbil for at blive kørt tilbage til Kiel. Det første ministerbesøg på skolen var slut. Mere om undervisningsministerens møde med Skoleforeningen på side 3 Teater i Husby Danske Børnehave INTEGRATION Børnehave med plads til alle HUSBY. Siden oktober sidste år har Husby Danske Børnehave også taget imod børn mellem et og tre år. Arbejdet med at integrere de mindste har blandt andet resulteret i en teaterforestilling, der forleden blev vist i børnehaven. Mere side 6 Det var en både interesseret og imponeret undervisningsminister, der besøgte skolen i Slesvig. Hele delegationen bestående af repræsentanter fra Undervisningsministeriet, A. P. Møller Fonden, arkitektfirmaet C. F. Møller, Lindø Byg, SSW og Skoleforeningen
FLENSBORG AVIS Lørdag 12. april 2008 2 LEDER Forældredemokrati 2008 er valgår. Ikke kun i kommunalpolitikken og dermed for vort parti SSW, men også for Skoleforeningens repræsentative organer. Hvert tredje år vælger alle medlemmer i Dansk Skoleforening for Sydslesvig sine repræsentanter til børnehavernes og skolernes samarbejdsråd og Skoleforeningens fællesråd. Fællesrådet vælger derefter Skoleforeningens styrelse. Ved starten af skoleåret 2008/2009 er den ydre fællesskolestruktur i Skoleforeningen en realitet. Det har været en sej og lang proces politisk, praktisk og økonomisk. Men et stort flertal blandt Skoleforeningens medlemmer har ønsket Fællesskolen, har arbejdet for ideen og dens realisering og har vist den nødvendige tålmodighed i processen. I de kommende år vil det så, indenfor den ydre ramme, være naturligt at samle erfaring og løbende evaluere denne for kontinuerlig at forbedre vor skole. Vi har alle et ansvar for at tilbyde vore børn»den bedste skole«. I Bredsted ønskede et forældreflertal allerede ved starten en anden struktur af Fællesskolen. Selv om Styrelsen besluttede, at eleverne fra Bredsted danske skole efter 8. klasse skal skifte skole, håber og påregner vi, at forældrene ved skolen også i fremtiden vil bidrage positivt til udviklingen af vort skolesystem. Til det kommende skoleårs start starter A.P. Møller-Skolen i Slesvig som fællesskole med gymnasial overbygning. For Skoleforeningen er det nærmest en revolution gennem denne fantastiske gave at få realiseret et gymnasium nummer to for mindretallets elever. Der ligger mange perspektiver, håb og ønsker i den forventede udvikling. Hanne Jensen Prühs. FLENSBORG. Pr. 15. august 2008 er overlærer ved Jens Jessen-Skolen, Hanne Jensen Prühs, udnævnt som ny viceskoleinspektør ved Cornelius Hansen-Skolen. Hanne Jensen Prühs er 49 år, gift, har tre børn og bor i Lyksborg. Hun afsluttede sin læreruddannelse ved Kolding Seminarium i 1984 og blev i august samme år ansat ved Ladelund Ungdomsskole. Siden 1988 har Hanne Jensen Prühs været ansat ved Jens Jessen-Skolen. Kjeld Bonato. Tre nye ledere Ligeledes pr. 15. august 2008 er overlærer ved Jes Kruse-Skolen i Egernførde, Kjeld Bonato, udnævnt som ny viceskoleinspektør ved Gustav Johannsen-Skolen i Flensborg. Kjeld Bonato er 37 år, gift, har et barn og bor i Flensborg. Han afsluttede sin læreruddannelse ved Haderslev Seminarium i 1997 og blev i august samme år ansat ved Jes Kruse-Skolen, som siden har været hans tjenestested. Endelig er overlærer på Kim Kragholm Olesen. Duborg-Skolen, Kim Kragholm Olesen, pr. 1. august udnævnt som afdelingsleder med ansvar for fællesskolen ved Duborg-Skolen. Kim Olesen er 54 år, gift, har to voksne børn og bor i Harreslev. Han afsluttede i 1977 sin læreruddannelse ved Tønder Statsseminarium og blev i august samme år ansat ved Jørgensby-Skolen. Siden 1979 har Kim Olesen været ansat ved Duborg- Skolen. FOTO: KLAUS NIELSEN Den manglende politiske vilje i flertalssamfundet til at finde en økonomisk forsvarlig løsning på Skoleforeningens kørselsudgifter har hele sidste valgperiode været stærkt utilfredsstillende. På trods af stor politisk opbakning fra SSW er vi for tiden kørt fast, men en løsning skal kortsigtet findes! Redaktionskomite: Per Gildberg Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Klaus Nielsen Tlf.: 0461-5045122 e-mail: fokus@skoleforeningen.de PER GILDBERG, næstformand Tilgangen til vore institutioner er stabilt god. Ændrede mønstre på bolig- og arbejdsmarkedet skaber regionale forskelle, men mange af vore børnehaver har i dag ventelister for børn i 3-årsalderen. Vore initiativer i forbindelse med vuggestuer fylder på langt stort set behovet. Så langt økonomien tillader, skal der her ske en udvikling. Det tilsvarende gælder for Skolefritidsordningen, som har haft en kraftig vækst. På trapperne står heldagsskolen! Alene og gennem et etableret samarbejde med SdU vil Skoleforeningen skulle engagere sig langt udover den traditionelle»fagundervisning«. For at klare alle opgaver og udfordringer og for fortsat at beholde forældrenes indflydelse på udviklingen behøver Skoleforeningen i de kommende år iderige, initiativrige forældre, som med lyst og optimisme arbejder med i samarbejdsråd og fællesråd. Vi behøver forældre, som ser Skoleforeningen som en integreret del af mindretallet, som positivt ønsker at leve i mindretallet og at støtte alle andre mindretalsorganisationer, og dermed være med til at skabe et rigt»mindretalssamfund«med en selvfølgelig tilknytning til Danmark og en naturlig integration i flertalssamfundet. Når det så hos os i Skoleforeningen drejer sig om vore børn og unge, findes der så en vigtigere opgave? Vel mødt i arbejdstøjet! Per Gildberg Kort før påske inviterede 3. klasse på Gustav Johannsen-Skolen til fernisering, og mange forældre mødte op på skolen for at se resultatet af arbejdet. Fernisering på Gustav Johannsen-Skolen UDSTILLING FLENSBORG. Når man nu har brugt tid og energi på at tegne, hvorfor så ikke vise resultatet til andre? Sådan tænkte 3. klasse på Gustav Johannsen-Skolen, efter at de sammen med deres dansklærer Kirsten Antonisen havde arbejdet med at lave H. C. Andersen-eventyr om til en tegneserie. - Egentlig var det ikke planlagt fra begyndelsen, at H. C. Andersen-eventyret»Hvad fatter gør, er altid det rigtige«som tegneseriestribe skulle udvikle sig til et projekt, men sådan blev det, fortæller Kirsten Antonisen. Har du lyst til at støtte Skoleforeningens arbejde? - så kan du donere et beløb til Skoleforeningens støttefond Union Bank BLZ.: 21520100 Kontonummer: 11355 Syv tegneserier Projektet endte med at blive til syv eventyr-tegneserier, som lige før påskeferien blev udstillet i skolens forhal. Ved ferniseringen, som havde tiltrukket mange forældre og søskende, blev der både holdt tale og musiceret, hvorefter 3. klasse bød på lidt godt til ganen. Efterfølgende kunne de fremmødte i ro og mag beundre de mange værker. Tegningerne er opstået på den måde, at dansklærer Kirsten Antonisen først har læst eventyrerne, hvorefter eleverne har genfortalt historierne i form af tegninger og små tilhørende tekster.
FLENSBORG AVIS Lørdag 12. april 2008 3 Gys og grin på Cornelius Hansen-Skolen FORFATTERBESØG På to dage besøgte den danske børnebogsforfatter Charlotte Blay seks skoler i Sydslesvig, hvor hun fortalte om sit forfatterskab. FLENSBORG.»Hvad er din yndlingsbog?«,»har du skrevet bøger om fodbold?«og»er spøgelseshesten rigtig?«det var nogle af de spørgsmål, Charlotte Blay forleden måtte svare på, da hun forleden besøgte Cornelius Hansen-Skolen. Mange vil sikkert tænke»hvem er hun?«, når navnet Charlotte Blay nævnes, men langt fra alle. Charlotte Blay er nemlig et Kort snak om elevkørsel SLESVIG. Da den slesvig-holstenske undervisningsmininster i torsdags var i Slesvig for at mødes med repræsentanter for Skoleforeningen, blev hun budt velkommen af Skoleforeningens formand, Lone Schuldt. Formanden udtrykte glæde over, at de danske skoler fra næste skoleår bliver ligeberettigede med de offentlige tyske skoler, når det gælder tilskud. - Det har været et godt år, som dog kan blive endnu bedre hvis vi også finder en løsning i forbindelse med elevkørslen, sagde Lone Schuldt henvendt til ministeren. Frivillige tilskud En arbejdsgruppe i bestående af af repræsentanter fra tre ministerier anbefalede i en rapport fra november 2004 at genetablere ligestilling af elevtilskud. Dette sker fra og med næste skoleår - pånær når det gælder elevkørslen. Tilskuddet til elevtransporten hos det danske mindretal er i øjeblikket en frivillig ydelse for de sydslesvigske amter. Det har betydet, at Rendsborg-Egernførde Amt helt har droppet tilskuddet til den danske elevkørsel. Fra Nordfrislands Amt modtager Skoleforeningen i øjeblikket et tilskud svarende til to tredjedele af gennemsnittilskuddet til eleverne på de tyske skoler. Slesvig-Flensborg Amt har valgt at betale to-tredjedele af de gennemsnitlige kørselsomkostninger, hvor amtet før betalte to tredjedele af de reelle omkostninger. Op til regeringskoalitionen SSWs formand og gruppeformand i Slesvig- Flensborg Amtsråd, Flemming Meyer, gjorde stort hit blandt børn og unge. I tredive år har hun med stor succes skrevet børne - og ungdomsbøger. Det er foreløbig blevet til omkring 65 bøger, hvoraf mange er blevet oversat til flere sprog. Forleden havde samtlige 4. klasser på de danske skoler i Sydslesvig mulighed for at møde Charlotte Blay, der var kommet til Sydslesvig for at fortælle om sig selv og sine bøger. På to dage besøgte hun ikke færre end seks skoler jævnt fordelt over hele Sydslesvig, så ingen elever havde alt for langt til et af arrangementerne. Første stop Cornelius Hansen-Skolen i Flensborg var første stop på Sydslesvig-turnéen. Her var knap et hundrede 4. klasse-elever fra skolerne i Flensborg mødt op for at se og høre kvinden bag nogle af de bøger, der flittigt bliver lånt på skolebibliotekerne. - Jeg er sikker på, at vi får en god og spændende time sammen, sagde skolebibliotekar Gabriele Fischer-Kosmol fra Center for Undervisningsmidler, der stod bag arrangementet. I løbet af den time, der var sat af til besøget, kom Charlotte Blay ind på, hvordan hun finder inspiration til sine bøger, om sine mange rejser rundt om i verden - og der blev også tid til et par løgnehistorier. Charlotte Blay lagde ud med at fortælle eleverne om baggrunden for sin serie på fire bøger om hunden»hot dog«- en særpræget gravhund, der vender op og ned Der blev spidset ører og skulet vantro, da Charlotte Blay fortalte om skelettet i væggen og andre historier fra sit lange forfatterskab. undervisningsministeren opmærksom på, at det nuværende tilskud fra Slesvig-Flensborg er gældende til og med udgangen af 2008. - Herefter forsvinder tilskuddet helt med den begrundelse, at man vil presse regeringen i Kiel til at påtage sig sit ansvar, sagde Flemming Meyer. Undervisningsministeren ønskede ikke at gå i dybden med emnet. - Vi var indstillet at løse problemet i 2005, men regeringsforhandlingerne udviklede sig anderledes end først ventet. Derfor er det nu op til partierne i regeringskoalitionen at forsøge at forhandle en løsning af problemet på plads i forbindelse med forhandlingerne vedrørende den næste to-årige finanslov, sagde Ute Erdsiek-Rave. FOTO: KLAUS NIELSEN Ute Erdsiek-Rave (SPD) ønskede ikke at gå i dybden med emnet»elevkørsel«. på en ellers velordnet familie. - Jeg har selv haft en hund, der mindede meget om»hot dog«. Den hed Mette, men er nu død, fortalte Charlotte Blay de mange tilhørere. Inspiration fra mange lande Mange af sine bøger har Charlotte Blay fundet inspiration til på sine mange udenlandsrejser til blandt andet Canada, Island og Ghana. Rejserne har affødt bøger som»indianerskatten«, der handler om sortfodsindianeren Beverly, som er kommet i besiddelse af et hemmeligt brev og et kort, der fortæller man kan finde guld, bogen»spøgelseshesten«om Lea og Lue, der farer vild og bliver hjulpet af spøgelseshesten og den unge Illuge fra sagatidens Island. Eller bogen»rumpedans og kalabasser«om den afrikanske pige Amina, der drømmer om at gå i skole og lære at regne og læse. Men også de hjemlige breddegrader har inspireret Charlotte Blay, der med et glimt i øjet fortalte en måbende forsamling om dengang, der faldt et skelet ud af væggen, da der skulle laves en bruseniche på det 600 år gamle slot, hun bor på. Efter i godt en time at have fået de knap hundrede børn til at både at måbe, grine og gyse og svaret på spørgsmål var det blevet tid til at runde besøget på Cornelius Hansen-Skolen af. - Det har været dejligt at møde jer. Tak for i dag, sagde Charlotte Blay til de fremmødte elever, der kvitterede med et bragende bifald. Charlotte Blay har foreløbig skrevet omkring 65 børne- og ungdomsbøger, og mange af dem er oversat til flere sprog. Gør noget for miljøet Skoleforeningens miljøudvalg har igen fået hjælp af mågen Mugge, der - i kraft af sin titel som miljøekspert - hver måned giver børnehaverne og skolerne gode råd. I dette skoleår giver han børnehaverne og skolerne råd om, hvordan de kan bidrage til et bedre miljø ved at spare på energien. Mågeskriget i april Mågen Mugge på flyvetur Mugge flyver hen over byerne. Han glæder sig over den klare luft, men tænker også:»tikuuitut, eekkeriiy, poriouitut tuttut.«vi skal huske at spare på energien. Mål igen det daglige el-forbrug i tre uger. Hvor meget har I kunnet spare?
FLENSBORG AVIS Lørdag 12. april 2008 4 Fakta - om Skoleforeningen: Skoleforeningen er en forening. Foreningen er en registreret forening - ev. Hjemsted: Skoleforeningen har hjemsted i Flesborg og er registreret i Amtsretten. Navn: Dansk Skoleforening for Sydslesvig ev. Formål: At drive dansk pædagogik virksomhed. Organer: Skolekredse - Her er du medlem. Fællesrådet - Øverste myndighed. Styrelsen - Daglig ledelse. Skoledirektionen - Sekretariat og administrativ ledelse. - om Skoleforeningens institutioner 55 Børnehaver 48 Skoler - heraf to gymnasier og en ungdomsskole 23 Skolefritidsordninger Voksenundervisning Jaruplund Højskole 1 feriekoloni 2 lejrskoler - Rendbjerg og Vesterled Center for Undervisningsmidler Skolesykologisk kontor Centraladministration Feriekontoret Indkøbskontoret EDB-afdeling - om foreningsstrukturen Skolekredse 48 skolekredse. Sammensætning: En skolekreds består af en skole og en eller flere børnehaver. Valgområder 6 valgområder. Valgområde I: Flensborg by. Valgområde II: Tidligere Sydtønder Amt. Valgområde III: Nordfrisland. Valgområde IV: Tidligere Flensborg Amt. Valgområde V: Tidligere Slesvig Amt. Valgområde VI: Rendsborg - Egernførde Amt. Fællesrådet Øverste myndighed. Omkring 100 medlemmer. Det endelige antal er afhængig af antallet af børn i skolekredsen. Samarbejdsråd 103 samarbejdsråd. Ved hver skole og ved hver børnehave vælges der et samarbejdsråd bestående af forældre og ansatte. Ved fællesskoler og gymnasier er der elevrepræsentation. VALG 2008 er valgår. Skolerne og børnehaverne i Sydslesvig er forældrestyrede, og hvert tredie år er alle Skoleforeningens folkevalgte tillidsrepræsentanter på valg. SYDSLESVIG. Hvis du gerne vil have en tillidspost ved Skoleforeningen, eller hvis du brænder for at lave et stykke frivilligt foreningsarbejde, så er det nu, du skal stille op til valg. Alle Skoleforeningens folkevalgte tillidsmænd er på valg i år., og alle valg afsluttes med valg af formand og næstformand på fællesrådsmødet den 30. oktober 2008. De grundlæggende principper De 55 børnehaver og de 48 skoler i Sydslesvig er medlemsstyret. Det vil sige, at det er Skoleforeningens medlemmer, der bestemmer over budgetterne, det er forældrene, der vedtager læreplanerne, og det er forældrene, der fastlægger principperne for de enkelte børnehaver og skolers drift. Dette fremgår af Skoleforeingens vedtægteter. Arbejdet indenfor Skoleforeningens folkevalgte organer kan deles op i to hovedområder: Fællesrådet og Styrelsen, der tager sig af de overordnede politiske beslutninger, og samarbejdsrådene der varetager det institutionspolitiske arbejde i lokalsamfundet. Folkevalgt medlemsforsamling Fællesrådet (på tysk: Mitgliederversammlung) er Skoleforeningens folkevalgte medlemsforsamling. Fællesrådet består af medlemmer fra samtlige 48 skolekredse, som Skoleforeningen er delt op i. Fællesrådet har godt 100 medlemmer og holder møde to gange om året. Der kan forekomme ekstraordinære indkaldelser, hvilket som regel sker, hvis der skal nedlægges institutioner, eller hvis der skal vedtages ekstraordinære spareforanstaltninger og ændringer i budgettet. Foreningspolitik, læreplaner og budgettet Fællesrådet beskæftiger sig hovedsagligt med de overordnede skolepolitiske emner så som at vedtage alle Skoleforenigens vedtægter og vedtægtsændringer. Men det vedtager også Skoleforeningens budgetter og alle de læreplaner, der gælder for de danske skoler i Sydslesvig. Skoleforeningens formand vælges i år på fællesrådsmødet fredag den 30. oktober 2008. Alle fællesrådsmedlemmer skal være valgt inden 1. maj 2008, så derfor er der allerede nu valg i mange af de 48 skolekredse. Valgbar er alle Skoleforeningens medlemmer. Det er ikke nødvendigt, at du har et barn i en af de danske skoler for at blive valgt, du behøver bare at være medlem i en skolekreds. Ansatte ved Skoleforeningen kan hverken vælges ind i Styrelsen eller Fællesrådet. Styrelsen - den daglige ledelse Hvis du gerne vil være med til at lede Skoleforeningen, er det en post i Styrelsen, du skal satse på. Her træffes alle de daglige politiske beslutninger vedrørende foreningens drift, der ikke tages af Fællesrådet. Styrelsen har også den politiske kontakt til de bevilgende myndigheder i Dan- Samarbejdet og demokratiet omkring Skoleforeningen: - Styrelsen Styrelsen er Skoleforeningens daglige ledelse. Den består af ni medlemmer. De otte medlemmer vælges blandt fællesrådsmedlemmerne, der bliver valgt på valgområde-møder. Det niende medlem udpeges af»foriining for nationale Friiske«Valgområde-møderne skal være afholdt inden udgangen af juni måned i valgåret. Skoledirektøren deltager i styrelsens møder og er sekretær. Sekretæren har ikke stemmeret. Valgperiode: Tre år. Styrelsens opgaver er blandt andre: Daglig ledelse og samarbejde med bevilgende myndigheder. At fastsætte principper samt tage beslutninger vedrørede børnehavernes og skolernes virksomhed. - Valgområder Skoleforeningens 48 skolekredse er inddelt i seks valgområder. I valgområderne vælges medlemmerne til Skoleforeningens styrelse. Valg til Skole At sørge for kursusvirksomhed for forældre-repræsentanter. At påse skoledirektionens virksomhed. At være klageinstans i forbindelse med foreningsanliggender. At træffe beslutning om køb og salg af bygninger og disses anvendelse. At beslutte ferieplaner. At følge Skoleforeningens økonomi. At ansætte Skoleforeningens ledende medarbejdere. Datoer for valg i 2008: - Valg til samarbejdsrådene inden den 1. maj 2008. - Valg til Fællesrådet inden den 1. maj 2008. - Valg til Styrelsen inden den 1. juli 2008. - Valg af Skoleforeningens formand og næstformand foregår på fællesrådsmødet den 30. oktober 2008. Valgsteder: - Valg til samarbejdsrådene foregår i skolekredsen. - Valg til Fællesrådet foregår i skolekredsene. - Valg til Styrelsen foregår i valgområderne - Fællesrådet Fællesrådet er Skoleforeningens øverste myndighed. Rådet vedtager blandt andet Skoleforeningens vedtægter, budgetter og læseplaner. Fællesrådet er sammensat blandt Skoleforeningens medlemmer. Ansatte ved Skoleforeningen kan ikke sidde Fællesrådet. Fællesrådets opgaver er blandt andet: At vælge foreningens formand og næstformand blandt de valgte styrelsesmedlemmer. - Skolekredse Alle kan blive medlem af Skoleforeningen. Forældre til skolebørn bliver automatisk medlem af Skoleforeningen. Som medlem af Skoleforeningen er du tilknyttet en skolekreds. En skolekreds består af en skole og en eller flere børnehaver. Skoleforeningen er inddelt i 48 skolekredse.
FLENSBORG AVIS Lørdag 12. april 2008 5 foreningen mark og Tyskland. Det er også Styrelsen, der i sidste ende ansætter alle foreningens ledende medarbejdere. Styrelsesmedlemmerne vælges på valgområde-møder og skal være valgt med udgangen af juni måned. Styrelsen holder møde cirka ti gange om året. Samarbejdsrådene Samarbejdsrådene tager sig af den lokale skole- og institutionspolitik. Hvis du gerne vil gøre et stykke arbejde for din børnehave eller skole i lokalsamfundet, skal du satse på at komme ind i et af de to institutioners samarbejdsråd. Samarbejdsrådene kan sammenlignes med skolebestyrelserne i Danmark, da de i stort omfang løser de samme opgaver. I princippet er børnehavernes og skolernes samarbejdsråd ens. De er institutionens bestyrelse. Der er små praktiske forskelle. Blandt andet i valgperiodernes længde. Sammensætning Du skal have børn i børnehaven eller i skolen, eller du skal være ansat for at blive valgt ind i samarbejdsrådet. Antallet af forældrepræsentanter afhænger af institutionens størrelse og varierer fra tre til syv personer. Ansatte i en børnehave eller en skole, kan ikke vælges som forældrerepræsentanter. De ansatte har typisk to repræsentanter. Det er institutionens leder, der er sekretær for samarbejdsrådene. Indflydelse Som medlem af Samarbejdsrådet får du stor inflydelse på din institutions hverdag. Du er med til at bestemme principperne for institutionens drift - altså de principper, der ligger til grund for den daglige drift. Lærere og pædagoger tilrettelægger stadig metoderne i det daglige arbejde sammen med den pågældende leder. Der er mange pricipper, der skal tags stilling til. For eksempel lektier, skemalægning, samarbejde mellem institution og forældre, pædagogisk virksomhed og meget mere. Som samarbejdsrådsmedlem er du også med til at beslutte skolernes og børnehavernes budget for bloktilskuddene, og hvad der ellers er af penge i omløb i institutionerne. Ansættelse Når der skal ansættes skoleinspektører og viceskoleinspektører, er det Samarbejdsrådet, der indstiller kandidater til Styrelsen. Så som medlem af Samarbejdsrådet er du med til at bestemme, hvem der skal lede det daglige arbejde på dit barns institution i lokalsamfundet. Det er Styrelsen, der ansætter de ledende medarbejdere efter indstilling fra samarbejdsrådene. Samarbejdsrådene har altså stor indflydelse på institutionernes hverdag. En fyldestgørende opremsning kan ses på Skoleforeningens hjemmeside på www.skoleforeningen.org under menuen»vedtægter og regler«. Kurser Styrelsen og Skoleforeningen afholder kurser for nye tillidsrepræsentanter i foreningen. Disse kurser bliver offentliggjort i børnehaverne og på skolerne. Georg Buhl Samarbejdet og demokratiet omkring børnehaver og skoler: - Pædagogiske medarbejdere Blandt det pædagogiske personale, pædagoger, lærere og pædagogmedhjælpere vælges der to repræsentanter til samarbejdsrådene. De sidder for et år ad gangen. - Samarbejdsrådet Ved hver skole og børnehave er der et samarbejdsråd. Samarbejdsrådene består af forældre og ansatte. Ved fællesskolerne er eleverne også repræsenteret. Formanden for Samarbejdsrådet og skoleinspektøren indkalder til møderne. Møderne er åbne for forældre, ansatte og elever fra 7. klasse og opefter. Formanden fastsætter dagsordenen i samarbejde med skoleinspektøren. Børnehavelederne henholdsvis skoleinspektørerne er sekretærer for samarbejdsrådene. Sekretæren har ikke stemmeret. Samarbejdsrådenes opgaver er blandt andre: At fastsætte principper for de lokale institutioners virksomhed. At godkende budgettet for skolen og børnehaven. At beslutte timefordelingsplaner. At afgive udtalelse i forbindelse med ansættelse af børnehaveledere, skoleinspektører og viceinspektører, ved nedlæggelser af institutioner, i forbindelse med ombygning m.m. Samarbejdsrådene kan på eget initiativ afgive udtalelser til Skoleforeningen om alle spørgsmål, der vedrører institutionen. Valgområder og skolekredse Tallene i parantes efter valgområdet er antallet af medlemmer i Styrelsen. Tallene er fra 2007. Hvert skolenavn repræsenterer en skolekreds. Tallet efter skolens navn repræsenterer antallet af pladser i Fællesrådet. Valgområde I - Flensborg by (3) Antal skolekredse: 7 Christian Paulsen-Skolen 3 Cornelius Hansen-Skolen 4 Duborg-Skolen 11 Gustav Johannsen-Skolen 6 Jens Jessen-Skolen 4 Jørgensby-Skolen 4 Oksevejens Skole 2 Valgområde II - Tidligere Sydtønder Amt (1) Antal skolekredse: 9 Humtrup/Sønderløgum: Bavnehøj-Skolen 1 Ladelund-Tinningsted Danske Skole 1 List Danske Skole 1 Læk Danske Skole 2 Nibøl Danske Skole 1 Nykirke: Vidingherreds Danske Skole 1 Risum Skole/Risem Schölj 1 Vesterland-Kejtum Danske Skole 2 Vyk Danske Skole 1 Valgområde III - Husum-Ejdersted Amt (1) Antal skolekredse: 5 Bredsted Danske Skole 3 Frederiksstad: Hans Helgesen-Skolen 2 Garding: Vestejdersteds Danske Skole 1 Husum Danske Skole 4 Tønning: Uffe-Skolen 1 Valgområde IV - Tidligere Flensborg Amt (1) Antal skolekredse: 13 Hanved Danske Skole 1 Harreslev Danske Skole 2 Hatlund-Langballe Danske Skole 1 Husby Danske Skole 1 Jaruplund Danske Skole 1 Kobbermølle Danske Skole 1 Lyksborg Danske Skole 1 Medelby Danske Skole 1 Skovlund-Valsbøl Danske Skole 1 Store Vi Danske Skole 2 Sørup Danske Skole 1 Tarp: Trene-Skolen 2 Vanderup Danske Skole 1 Valgområde V - Tidligere Gottorp Amt (1) Antal skolekredse: 9 Bøl/Strukstrup Danske Skole 1 Kappel: Kaj Munk-Skolen 2 Satrup Danske Skole 1 Slesvig: Gottorp-Skolen 3 Slesvig: Hiort Lorenzen-Skolen 4 Sønder Brarup Danske Skole 2 Treja Danske Skole 1 A.P. Møller Skolen 4 - Forældre Blandt forældrene vælges der mellem tre og syv repræsentanter - afhængig af, hvor mange børn der er indskrevet i henholdsvis børnehave eller skolen. Valgperiode: Tre år for skoler og et år for børnehaverne. Der vælges suppleanter. Det er kun forældre-repræsentanterne, der kan vælges som formand for samarbejdsrådene. Valgområde VI - Rendsborg-Egernførde Amt (1) Antal skolekredse: 6 Askfelt Danske Skole 1 Dänischenhagen: Jernved Danske Skole 1 Egernførde: Jes Kruse-Skolen 5 Rendsborg: Ejderskolen 3 Risby Danske Skole 1 Vestermølle Danske Skole 1 Friisk Foriining (1) CMYK
FLENSBORG AVIS Lørdag 12. april 2008 6 Plads til alle INTEGRATION Siden oktober sidste år har Husby Danske Børnehave også taget imod børn mellem et og tre år. HUSBY. Fra loftet hænger grønne net og i fletkurve ved siden af den scene, der i dagens anledning er blevet lavet, står appelsiner og meloner lavet i papmaché. Frem på scenen kommer små og større børn med abemasker. Stedet er Husby Danske Børnehave, hvor børn og ansatte har forberedt et teaterstykke for forældrene. - I oktober sidste år lånte vi tilfældigt bogen»viktor Banan«i bogbussen. Derefter har vi flere gange læst bogen om aben Viktor, som alle børn har været ret fascineret af. Derfor besluttede vi os for at dramatisere den, siger børnehaveleder Silke Splettstösser. En del af arbejdet Dramatiseringen af bogen om aben Viktor - der ikke mener, at han kan spise andet end appelsiner, men som dog i løbet af historien kommer på andre tanker - er samtidig blevet en del af det arbejde, børnehaven i de senste måneder har gjort for at integrere de allermindste børn. Siden sidste efterår har børnehaven i Husby ikke alene optaget børn fra tre til seks år. Fra den 1. oktober begyndte børnehaven at optage helt små børn mellem et og tre år. - Det var noget, vi ikke havde prøvet før og derfor brugte vi efter sommerferien meget tid på at diskutere, hvordan vi kunne tilgodese de mindste, siger børnehaveleder Silke Splettstösser. Åben stue-princippet I de seneste ti år har børnehaven arbejdet med åben stue-princippet. Det vil sige, at alle børn kan være overalt i børnehaven og ikke er delt op på forskellige stuer. Og der var enighed om, at sådan skulle det også være i fremtiden. - Vi besluttede dog at give mulighed for at rumopdele børnehaven, så der var mulighed for at trække sig tilbage med de mindste, siger Silke Splettstösser. Alligevel er det - i kraft af åben stue-princippet - ikke umiddelbart til at se, at der i dag er børn mellem nul og seks år i børnehaven i Husby. - Der skal selvfølgelig tages hensyn til de mindste. Men de spiser og bevæger sig selv Husby Danske Børnehaves børn på scenen, da de forleden opførte historien om aben Viktor, der i begyndelsen ikke er meget for for at spise andet end appelsiner. og bliver ikke båret rundt, hvilket er med til at udvikle dem motorisk. Samtidig oplever vi, at de mindstes sprogudvikling går meget hurtigt, siger børnehavelederen. Derfor er det også en homogen gruppe af børn i forskellige aldre, der denne dag går på scenen i Husby for at vise forældre og søskende, hvad de har gået og øvet på i den seneste tid. Og efter at Viktor har været ude i den store verden, er det en knap så kræsen abeunge, der til slut bliver genforenet med sin familie. Varm chokolade og bananer Efter endt forestilling byder børnehaven på varm chokolade og bananer. Børnehaveleder Silke Splettstösser er meget tilfreds med den måde, teaterforestilingen er foregået på. - Jeg er også overrasket over, at de yngste børn havde modet til at sige farvel til deres forældre og gå med de større børn om bag scenen for at gøre sig klar til at spille teater. Især når man tager i betragtning, at nogle af de mindste ikke har været her ret længe, siger Silke Splettstösser, der samtidig er stolt over, at de ældre børn har taget sig så godt af de små. - Det viser, at vore børn er gode til at vise hensyn og passe på hinanden, siger hun. Ét af børnehavens yngste børn bag scenen, inden det blev tid til at vise publikum, hvad der var blevet øvet på. I historien om»viktor Banan«møder Viktor en trompetfugl, der tilbyder vores hovedperson bananer. Efter forestillingen modtog alle medvirkende et bragende bifald fra publikum. Vandkunst på Oksevejens Skole FERNISERING I disse dage er det muligt at se resultatet af fem institutioners arbejde med emnet»vand«. SPORSKIFTE. I disse dage er det muligt at kigge på vandkunst på Oksevejens Skole. Kunsten er resultatet af fem skoler og børnehavers arbejde i forbindelse med miljøkampagnen»mågeskriget«, som skal være med til at gøre eleverne på de danske institutioner i Sydslesvig mere miljøbevidste. Forleden var repræsentanter fra de deltagende skoler til fernisering på Oksevejens Skole i Sporskifte. Efter at have arbejdet med emnet»vand«i skoleåret 2006- På udstillingen er der også mulighed for at hilse på Mågeskrigets maskot, mågen Mugge. 2007, afsluttede de deltagende skoler projektet med en produktion af blandt andet tegninger, akvareller og papmachéfigurer omkring emnet»uden vand, intet liv - intet liv uden vand«. Arbejdet bider sig fast Det var skoleinpektør på Oksevejens Skole og medlem af Skoleforeningens miljø- og energiudvalg, Anne-Margrete Jessen, der bød velkommen til ferniseringen. - Miljøarbejdet er begyndt at bide sig fast i folk, og det er en dejlig udvikling, sagde skoleinspektøren, hvorefter hun officielt erklærede udstillingen for åben. Herefter havde det fremmødte publikum mulighed for at kigge nærmere på de udstillede værker og nyde en bid mad fra det ta selv-bord, der var blevet anrettet til lejligheden. Blandt de udstillede værker er en serie af tegninger, der skildrer livet i havet, en serie, der viser forskellige former for akvariefisk og en snemand, der af hensyn til holdbarheden er lavet i papmaché. Plads til flere I øjeblikket er ti sydslesvigske institutioner tilmeldt miljøkampagnen»mågeskriget«, og heraf er fem repræsenteret på udstillingen. Men der plads til mange flere. Interesserede skoler og børnehaver kan tilmelde sig»mågeskriget«ved at sende en e-mail via Skoleforeningens interne post- og informationsprogram, IDA, til skoleinspektør på Sdr. Brarup Danske Skole, Mariann Petersen. Derefter vil de få tilsendt et skema, der skal udfyldes. Man kan få mere at vide om»mågeskriget«og om miljøog energiudvalgets arbejde på www.skoleforeningen.org og klikke på linket»energi og miljø«, som man finder yderst til højre på hjemmesiden. Udstillingen med vandkunst kan ses på Oksevejens Skole til og med fredag den 18. april. Blandt de udstillede værker er en serie billeder, der skildrer livet i havene.
FLENSBORG AVIS Lørdag 12. april 2008 7 Undervisning under åben himmel SKOVTUR I snart to år har Kobbermølle Danske Skole deltaget i projektet»skolen i skoven«, der giver eleverne mulighed for at plante træer og selv passe dem. KOBBERMØLLE. For knap to år siden drog eleverne fra 3. og 4. klasse på Kobbermølle Danske Skole til Frøslev Skov. Her plantede de douglasgraner og lærke- og egetræer. Siden har eleverne et par gange om året besøgt det sted, hvor træerne er blevet plantet for at se, hvordan de har det. I flere år har Dansk Skovforening i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen med undervisningsprojektet»skolen i skoven«givet lærere og elever på 1. til 6. klassetrin mulighed for at flytte undervisningen ud i skoven. Projektet indgår som en del af undervisningen i faget Natur/teknik og består af undervisningsmaterialet»børn og træer«samt et antal træer, som de tilmeldte skoler for udleveret og skal plante i en af de danske statsskove og efterfølgende passe i løbet af deres skoletid. Grådige rådyr Kobbermølle Danske Skole tilmeldte sig projektet i efteråret 2006 hos Skov- og Naturstyrelsens distrikt i Gråsten. Herefter sørgede naturvejleder Angel Ottosen for, at skolen fik et antal træer, som eleverne herefter plantede på en tom plet i Frøslev Skov. I tirsdags var det blevet tid til at se, hvordan træerne klarer sig. - Efter at vi havde plantet træerne i efteråret, tog vi ud for at se til dem ved juletid. Her viste det sig, at rådyr havde ædt de fleste af douglas-granerne og at mus havde spist barken på nogle af de andre træer, så de var gået ud, fortæller skoleinspektør, Charlotte Bassler. Derfor blev der, med hjælp fra naturvejleder ved statsskovdistriktet i Gråsten og leder af Naturcentret i Frøslev, Angel Ottosen, plantet rødgraner, som skulle gøre det ud for de fortærede Naturvejleder Angel Ottosen forklarer eleverne fra Kobbermølle Danske Skole, hvordan plantningen de fem æbletræer skal foregå (øverst t.v.), herefter graves hullerne en halv meter dybe (nederst t.v.), inden de små æbletræer kan plantes. træer. Samtidig blev der sat et hegn op omkring træerne for at holde uønskede dyr ude. Æbletræer i skoven Da de 22 elever, for femte gang siden de første træer blev plantet, ankom til stedet i tirsdags, viste det sig, at hegnet var en god idé: Langt de fleste af de plantede træer, havde overlevet vinteren. I skoven blev de mødt af Angel Ottosen, som havde medbragt fem æbletræer, som eleverne skulle plante blandt de andre træer. - Hullerne skal være cirka en halv meter dybe, sagde han til eleverne, som derefter blev delt op i fem hold, der hver skulle grave et hul til æbletræerne. Herefter blev de fem æbletræer plantet. Dagens arbejde i skoven var slut. En del af læseplanerne På Kobbermølle Danske Skole er projektet indarbejdet i læseplanerne for faget Natur/teknik, og via det tilhørende undervisningsmateriale, der tager udgangspunkt i skoven, får eleverne et bredt kendskab til skoven med dens plante- og dyreliv. - Efter et besøg i skoven tager vi hjem og evaluerer på turen. Vi snakker om, hvorfor vi gjorde det, vi gjorde, hvorfor nogle træer bliver spist og hvem der er træernes naturlige fjender. På den måde bliver turene i skoven bragt ind i et større perspektiv, siger Charlotte Bassler. Man kan læse meget mere om projektet på hjemmesiden www.skoveniskolen.dk. Tilmelding kan ske ved henvendelse til Skov- og Naturstyrelsens Gråsten-distrikt. Koncert med vejrmøller UNDERHOLDNING Årets forårskoncert på Christian Paulsen-Skolen blev denne gang krydret med gymnastik. Der var fart over feltet, da hjælpeskoleeleverne på 1. til 3. årgang gav gymnastikopvisning ved årets forårskoncert på CP. FLENSBORG. Det er torsdag før påske og dermed den sidste skoledag inden påskeferien. I gymnastiksalen på Christian Paulsen-Skolen er de fleste af de stole, der er blevet stillet frem, optaget. Foran scenen står skoleinspektør Jens Erik Salomonsen og byder forældre, søskende og pårørende velkommen til dette års forårskoncert, der kommer til at bestå af en blanding af musik og gymnastik. Gymnastiske smagsprøver For at gøre forårskoncerten til noget lidt ud over det sædvanlige har skolens hjælpeklasser på 1. til 3. årgang nemlig lovet at give smagsprøver på, hvad de bruger gymnastiktimerne til. - Vi har haft mange gymnastiktimer og er glade for, at vi nu kan få lov til at vise, hvad vi kan, siger Anne Marie Haase, der er klasselærer for 1. og 2. hjælpeklasse. Og efter at den til dagen ret aktuelle sang»stille forårsregn«er blevet sunget som fællessang og efter at skolekoret har givet en smagsprøve på deres kunnen, går scenetæppet til side for første gang. Ind kommer eleverne fra 1. til 3. årgang, som holder, hvad de har lovet. Velfortjent ferie Der bliver gået på balancebomme, slået vejrmøller og kolbøtter og danset så mange af eleverne til sidst har en rigtig sund ansigtskulør, og præstationen bliver da også belønnet med et velfortjent bifald fra salen. Så giver skolens blokfløjtehold et nummer, inden der står hornmusik på menuen. Dernæst står der igen gymnastikopvisning på menuen, inden forårskoncerten for elevernes vedkommende sluttes af med musikalske indslag ved musiklærer Jan von Eitzens valgfagshold. Efter godt en times musikalsk underholdning garneret med gymnsatik, er det blevet tid for skoleinspektøren at ønske alle en god påske, hvorefter den sidste fællessang»mariehønen Evigglad«synges. Årets forårskoncert er slut, og de mange elever, der på fornemste vis har vist hvad de kan, kan glæde sig til en velfortjent påskeferie. Christian Paulsen-Skolens kor. På skolebogmessen var der mulighed for at få nye ideer og inspiration til undervisningen. 44 bibliotekarer på bogmesse ÅRHUS. 44 skolebibliotekarer fra de danske skoler i Sydslesvig drog i onsdags til DGI-Huset i Århus for at deltage i den årlige skolebogmesse. Messen er Danmarks største fagmesse for boglige og it-støttede undervisningsmidler inden for alle fag i folkeskolen, og i år var mere end 60 forlag og firmaer repræsenteret på messen. Det var første gang så mange sydslesvigske bibliotekarer på én gang deltog på messen, og de havde muligheder nok at vælge imellem: I løbet af de to dage, messen varede, blev der afholdt mere end 40 workshops, som stillede skarpt på de aktuelle udfordringer i folkeskolen. Her kunne publikum få nye ideer og inspiration til undervisningen og årsplanlægningen Efter en hel dag på messen var det en flok skolebibliotekarer med ny inspiration og adskillige kilo brochuremateriale, der vendte tilbage til Sydslesvig. Messen, der i år belv besøgt af flere end 5000 mennesker, blev arrangeret af Center for Undervisningsmidler - Skanderborg, Herning, Skive og Nordjylland.
FLENSBORG AVIS Lørdag 12. april 2008 8 Fra hoved- til grundskole Gottorp-Skolens nye skoleinspektør, Helga Light Braun, foran skolen i Slesvig, der i fremtiden har status som grundskole for elever på 1. til 6. årgang samt hjælpeskole for elever fra 1. til 9. årgang. SKOLEPORTRÆT På trods af at Gottorp- Skolen får status som grundskole, betyder det langt fra, at skolen i fremtiden kommer til at stå halvtom. SLESVIG. - Der bliver ingen tomme eller halvtomme klasseværelser her. Det siger Helga Light Braun, der i januar blev ansat som ny skoleinspektør på Gottorp-Skolen. For selv om Gottorp-Skolen ved begyndelsen af næste skoleår går fra at have status som grund-, hovedog hjælpeskole med elever fra 1. til 9. klasse til at blive en grundskole med elever fra 1. til 6. klasse, betyder det stadigt voksende ønske om pasningsmuligheder for de mindste børn i mindretallet, at Gottorp-Skolen i fremtiden sandsynligvis vil blive»hjemsted«for førskoleelever fra Gottorp-Skolens Børnehave og Bustrupdam Børnehave. Derudover fungerer skolen stadig som hjælpeskole og vil derfor i fremtiden stadig have hjælpeklasser til og med 9. klasse. Samtidig har skolen indtil sommerferien en enkelt hovedskoleklasse på 9. årgang. Førskolebørn flytter ind For nylig blev Gottorp-Skolen inddraget i overvejelserne om at skulle være en del af Skoleforeningens pilotprojekt, der handler om at lade førskolebørn i Slesvig have base på den skole, de i fremtiden skal gå på. Derved skulle de ældste børn fra de børnehaver, der er tilknyttet Gottorp-Skolen, flytte ind i skolens nuværende kontorlokaler. Dette kommer til at betyde ændringer af den nuværende udnyttelse af klasseværelserne. - Vi har meddelt Skoleforeningen vort ønske om at etablere et lokale, der skal fungere som kombineret hjemkundskab-, natur og teknik- samt fysiklokale, og vi håber, at det er et ønske, der kan blive imødekommet, siger Helga Light Braun. Ingen affolkning Grundstenen til Gottorp-Skolen blev lagt den 2. december 1950. Halvandet år senere - den 16. april 1952 - blev den nye skole indviet og lige siden har den ligget på Erdbeerenberg med udsigt over byen, Gottorp Slot og Slien. I 1954 havde skolen 239 elever og ti lærere. Og selv om skolens nye status som grundskole har betydet, at skolens ældste elever er flyttet til Hiort Lorenzen-Skolen, inden de kan begynde på A. P. Møller Skolen i september, betyder det ikke, at skolen i fremtiden bliver affolket. Fra skoleåret 2008-09 vil der være godt 150 elever og 16 lærere på Gottorp-Skolen plus eventuelt førskolebørnene. En musikalsk skole Siden den nuværende direktør, Anders Molt Ipsen, var skoleinspektør på Gottorp- Skolen har den ifølge Helga Light Braun været en musikalsk skole. - Vi synger morgensang hver dag, har skolekor og frivillig blokfløjte- og guitarundervisning her på skolen, og sådan skal det også være i fremtiden. Jeg kunne dog også godt tænke mig at give eleverne et større kendskab til det historiske område, de bor i, siger Helga Light Braun, der derfor vil prøve at realisere, at eleverne skal besøge de mange historiske steder, der ligger lige uden for døren. Derudover ønsker hun også, at skolens elever får et bedre kendskab til Hiort Lorenzen-Skolen. Flere fællesarrangementer - Begge skolers elever skal fortsætte på A. P. Møller Skolen efter 6. klasse. Derfor er det vigtigt, at eleverne har mødt hinanden, inden de skifter skole, siger hun. Det kan ifølge skoleinspektøren ske ved at lave flere fællesarrangementer for de ældste elever på de to skoler. - I forvejen bruges SdUhallen til idræt af begge skoler. Derfor er det nærliggende, at bruge hallen til at gøre noget sammen, siger Helga Light Braun. Udover at øge de ældste elevers kendskab til deres kommende klassekammerater, ser skoleinspektøren skolens ældste hjælpeklasser som et andet vigtigt indsatsområde. Pilotprojekt for hjælpeklasseelever - Efter at de kommende A. P. Møller-elever midlertidigt er flyttet til Hiort Lorenzen-Skolen, vil de nuværende elever i hjælpeskolens 7. til 9. klasse blive de eneste ældre elever, vi har tilbage. Det betyder, at de kun vil have få kammerater på samme alder på skolen, siger Helga Light Braun. Derfor har konsulenten, lærere og erhvervsvejledere for de syv sydslesvigske skoler med hjælpeskoler netop mødtes for at drøfte, hvordan man i fremtiden kan gøre mere for hjælpeskoleeleverne. - Det er mundet ud i et pilotprojekt, som vi håber, Skoleforeningen vil være med til at støtte økonomisk, siger skoleinspektøren. Gode oplevelser Pilotprojektet er planlagt til at begynde allerede i juni, når samtlige 30 hjælpeskoleelever på 8. årgang skal på tur til Egernførde for at lære at dykke og prøve kræfter med Hochseilgarten. I juli skal 7. årgang på kanotur på Trenen, og til februar næste år tager 9. årgang på hyttetur. - På den måde får hjælpeskoleeleverne nogle gode oplevelser, som de måske ellers ikke ville få andre steder, og det er vigtigt. Samtidig vil de fælles arrangementer forhåbentlig være med til at skabe venskaber på tværs af skolerne, siger Helga Light Braun. I øjeblikket har Gottorp- Skolen ca. 20 hjælpeskoleelever fra 1. til 9. årgang fordelt på tre klasser - en klasse for 1. til 4. årgang, en for 6. og 7. årgang samt en klasse for for 8. og 9. årgang. For at markere, at Gottorp-Skolen er en dansk skole, er indgangspartiet udsmykket med tegninger fra H. C. Andersen-eventyr For at eleverne på Gottorp-Skolen skal kunne følge med i, hvad der sker på deres kommende skole, A. P. Møller Skolen, er der på en af gangene opsat avisudklip, der fortæller om, hvor langt byggeriet er nået. Gottorp-Skolens vartegn er skulpturen»soldrengen«. Hvert år, når de ældste eleverne fejrer sidste skoledag, bliver han klædt ud.