Den fynske efterskole for musik, dans & teater
Udfordr livet! Fra HAIR Høje A Indiskutable Result Opdateret tv-stud Værdierne er en grundtvigsk skole, som for os betyder en vægtning af den histo riske, kristne og nationale dimension, udmøntet i stor respekt for traditionen. Vi bygger på det musiske element, engagement og personlig ansvarlighed, som en vigtig kilde til at føle selvværd. Klare og trygge rammer er grundlag for vort samvær. Kvalitet og ambition er væsentlige ord for vort faglige virke. Væsentlige værdier er for os fællesskab og livsglæde.
mbitioner, ater e-version 2005 Musik, dans, teater og en solid boglig undervisning Demokrati pligten til at lytte til andres mening På kan du beskæftige dig på højt plan med dine yndlingsinte resser og samtidig dygtiggøre dig bogligt. er en grundtvigsk efterskole. Vi arbejder ud fra vores værdigrundlag du skal udfordre livet! Her tilbyder vi en grund - uddannelse, der tager udgangspunkt i både det boglige, det musisk-kreative samt det sociale og almentdannende. På den måde bliver du et helt menneske, klædt på til at møde fremtiden med selvtillid, en god basisviden og gå-på-mod.
Det grundlæggende i musikundervisningen på er sammenspilsundervisningen, hvor eleverne er opdelt efter niveau og instrument og således udgør et godt band. Gennem øvning og optræden bliver både begyndere, let øvede og øvede rutinerede i det at optræde. Både i eget hus og f.eks. på den musik - festival, vi hvert forår holder sammen med vores nabo Vester dal Efterskole. Hvis man vil bag om musikken, kan man også vælge Ekstra Musik, hvor teori og hørelære bliver gennemgået og vil man endnu mere, kan man vælge Overbygning, hvor improvisation, musikhistorie, rotation på rytmegruppens instrumenter m.m. indgår. Vælger man Overbygning, er man klædt godt på til gymnasiets musik på højniveau og MGK (musikskolernes konservatorieforberedende uddannelse). Begyndere kan dog som udgangspunkt ikke vælge Over bygning men forhør! Sammenspil, Ekstra Musik og Overbygning tager først og fremmest udgangspunkt i den rytmiske musik i mange af dens forskellige afskygninger: rock, pop, soul, funk, jazz, gospel, reggae osv. Der er 2 konservatorieuddannede lærere tilknyttet undervisningen. Musiklokalerne Ved siden af vores multisal finder man musik - lokalet, veludstyret med alt hvad et musikerhjerte kan begære. Igen ved siden af ligger vores studio, hvor der i løbet af året laves optagelser, som kan gemmes som minde på cd. I kælderen ligger vores andet mu sik lokale, der er kombineret med et hyggerum, og derfor er som et rigtig hyggeligt øvelo - kale. Kor på Solosang finder sted i rigt mål på sammenspilsholdene, men kan også forekomme i forbindelse med vores kor. Storekor er obligatorisk, og det giver en god ramme omkring skolens forskellige optrædender, fordi alle er med. Lillekor er for dem, der har lyst til mere, og måske også kan lidt med stemmen. Hvor det i Storekor ofte er trestemmigt, arbejdes der i Lillekor ofte med 4-5 stemmer samt solist. Begge kor kommer omkring rock, pop, swing, gospel og mere traditionel korsang. Musik Forfølg din konservatoriedrøm!
Dans Danse under vis ningen er niveau-opdelt: begyndere, let-øvede og øvede dansere. Alle kommer igennem forskellige genrer inden for dans. Det kan være, jazz, show-dance/musicaldans, funk/hiphop, moderne osv. Det vigtige er, at alle dansere begyndere som øvede får prøvet mange forskellige genrer inden for dansens verden. Derudover arbejder vi med udtryk, både kroppens og ansigtets udtryk/ udstråling en meget vigtig del af danserens virkemiddel på scenen, når man skal underholde/ betage. Vi arbejder med kropsforståelse, jazz-teknik samt styrke- og smidighedstræning. En omhyggelig og målrettet opbygning af kroppen er vigtig, for at man kan holde til at danse og undgå forkerte arbejdsmetoder. Vi arbejder hen imod forskellige mål, hvor vi skal optræde i sceneshow, enten under eget tag eller for andre efterskoler. Instruktøren/koreo - grafen er faguddannet.
Drama På to- eller firetimers hold stifter eleverne bekendtskab med nogle grundlæggende teknikker inden for sansning og modtagelighed. Dette er forudsætningen for over - hovedet at kunne åbne sig over for holdkammeraterne i næste fase af undervisningen, som omfatter improvisations- og samspilsteknik sideløbende med en bevidstgørelse af kroppen og stemmen som instrument. Tredje fase omfatter deciderede skuespiller - øvelser med tekstarbejde i form af nul-tekster, undertekster, dialoger og monologer. Samtidig fokuseres der på skuespille- rens personlige erfaringer samt teknikker til at projicere tanker, følelser, begreber og ideer ind i den valgte rolle. I denne fase berøres endvidere discipliner som rekvisithåndtering, gestikkens fortællende funktion samt rummets og kroppens samspil. I fjerde fase, som er den årlige musical, får eleverne lov til at prøve kræfter med det store teaterapparat i en professionel iscenesættelse. Det er en pædagogisk pointe, at ansvaret for den mindre rolle er fuldt så stort som det for den større, og at ingen rolle (læs: skuespiller) derfor kan undværes. Den færdige forestilling spilles for et betalende publikum: Den opfølges løbende af instruktøren, som giver noter i hele spilleperioden, og til slut evaluerer forlø-
bet med hver enkelt dramaelev. Ud over praktikken i dramatimerne vil der i et vist mål blive undervist i teoretisk teaterforståelse. Det kan f.eks. være teatrets optik, scenografiens formsprog eller dramaturgisk analyse. Det siger sig selv, at på ingen måde tilbyder en komplet skuespilleruddannelse, men derimod en kvalificeret øjenåbner for, hvad faget indebærer og navnlig ikke indebærer. Der er knyttet en professionel skuespiller og instruktør til undervisningen. Bogligt Højskole - sangbogen starter dagen og binder (fagene) sammen Det er vigtigt at udvikle hele sin personlighed. Derfor er Viby Efter - skoles andet hovedområde det boglige. Vi giver dig en solid og højt kvalificeret undervisning med henblik både på individuel dygtiggørelse og på et godt resultat ved Folke - sko lens Afgangsprøve (9. klasse) eller FS10-prøven (10. klasse). Alle boglige fag tilbudt i folkeskolen er også repræsenteret på Viby Efter skole. Vi har computere med internet tilknyttet alle klasselokaler, ligesom storskærms-projektor og dvd-afspiller. Det er muligt for eleverne at benytte bærbare pc ere i undervisningen, hvor der også er trådløst netværk tilgængelig. Derudover er der skolens edb-lokale, hvor 16 computere inklusive et par multimediemaskiner står til rådighed. Hver elev får sit eget log-on til skolens netværk. Men! Det er hårdt arbejde at være elev på Viby Efter - skole. Du vil være i aktivitet fra morgen til aften. Der bliver stillet krav til din indsats, både hvad angår det bog lige, det musisk-kreative og din adfærd på skolen. Uanset hvad du beskæftiger dig med, vil vi i fællesskab stræbe imod at opnå den højeste kvalitet. Samtidig er Viby Efter - skoles mange musiskkreative discipliner din nøgle til at arbejde med din personlighed. Du får simpelthen flere strenge at spille på i mere end én forstand!
Musical Ifem-seks uger i den mørke tid bliver bøgerne (næsten) lagt helt til side, og alle beskæftiger sig med årets store projekt, musical en. Her prøver vi kræfter med noget af det bedste, musical-verdenen kan tilbyde, og vi går meget langt for at få det rigtige udstyr og de rigtige kunstneriske rammer for vores optræden. De seneste år har Viby Efterskole opført West Side Story, Rent, Grease, Cabaret, At lan tis, Fame og Hair. Viby-musical en er efterhånden en institution i det fynske kulturliv. Hver forestilling spilles otte til ti gange og overværes af sammenlagt flere end 2000 tilskuere. Alle 95 elever deltager på scenen som enten skuespiller, danser, i orkester eller ved lyd- eller lyspulten. Derudover kan eleverne deltage i sminkning, kostumeforberedelse, scene- og kulissebygning, pr mm. Hele lærergruppen er involveret i specialområder og bruger al disponibel tid til at forberede forestillingen. Vi ønsker at lave en
Fra Hair 2005 og King 2006 professionel opsætning, så du vil få brug for at give alt, du har i dig til det fælles bedste! Oplevelsen af at være et uundværligt og vigtigt tandhjul i det store musical-maskineri er en oplevelse for livet og noget, der modner dig En god del tidligere Viby-elever har efterhånden brugt skolen som et springbræt til en kunstnerisk karriere som danser, musiker eller skuespiller. Andre har prøvet drømmen af og erkendt egne begrænsninger eller fundet andre interesser, men alle har lært at være et godt publikum, og hvad det betyder!
Fysiske rammerlydteknik under musical Indgang til foyer med masser af Galshiøt har eksisteret siden 1990, oprettet i et tidligere kostskoleafsnit til naboskolen. I 1999 indviede Kultur - huset, som bag hovedindgangen rummer en 400 m 2 multisal (til dans, teater, koncerter og badminton/basket), dramasal (hvor også korene holder til), musiklokale med tilknyttet lydstudie, sminkerum/øverum, kontorer og foyer. Til dette blev i 2002 føjet en ekstra foyer og fire nye klasselokaler. Her forefindes computere med netforbindelse og storskærmsprojektor/dvd i alle rum. Der er oprettet et hotspot, som eleverne kan benytte med bærbar pc (i bestemte tidsrum). Også når det gælder boforholdene, kan Viby Efterskole tilbyde dig tidssvarende, attraktive rammer. har plads til 95 elever, der bor på 2-, 3- og 4-sengs værelser. Værel serne er store og lyse, og næsten alle værelser har eget bad og toilet. I forbindelse med skolens to værelsesfløje ligger den oprindelige hoved-
Debat om elevholdets egne nøgleord i et værdigrundlag bygning indeholdende spisesal, storkøkken, lærerværelse og to hyggelige opholdsstuer. Kælderetagen under servicebygningen rummer bl.a. hyggerum/musiklokale, edb-lokale, formningslokale, vaske- og tørrerum samt sauna. I tilknytning til den tredje værelsesfløj finder man bl.a. morgensangs/ fortælletimelokalet samt fitness-rummet. Regler For at sikre en høj kvalitet i skolens dagligdag er det nødvendigt med visse regler, der skal overholdes. Hvis du vælger Viby Efterskole, forventer vi, at du møder med en positiv indstilling til vores måde at drive skole på. Du vil så til gengæld blive mødt med den samme positive indstilling fra skolens lærere og øvrige personale. Vi forventer også, at du vil være en god og hensynsfuld kammerat. Som elev på Viby Efter - skole bliver du også en del af lokalsamfundet i Nørre Aaby. Det er derfor vigtigt, at du udviser en positiv holdning over for byens borgere og handlende og i øvrigt bidrager til, at lokalbefolkningen får det bedste forhold til dig og skolen. Vi forventer, at du overalt optræder hensynsfuldt og med godt humør samt deltager i fællesopgaver som rengøring og køkkenarbejde på lige fod med andre elever. Det er derfor nødvendigt, at du efterkommer alle anvisninger og henstillinger, der måtte komme fra lærere og skolens øvrige personale. Og frem for alt forventer vi, at du vil gøre dit bedste for at udnytte dit talent, hvad enten det gælder det boglige eller det musisk-kreative, for på den måde at bidrage til kvaliteten i alle skolens aktiviteter.
Livet Der er stor forskel på en efterskole og den skoleform, du har været vant til. Den største forskel er naturligvis den, at du bor på en efterskole og er sammen med dine kammerater døgnet rundt. Men det er ikke det eneste. har flere undervisningstimer, end du er vant til. Det er, fordi du skal have mindst det samme udbytte af den daglige undervisning på Viby Efter skole, som du havde på din gamle skole fordi du vælger efterskole ud fra specielle interesser. På Viby Efter - skole modtager du undervisning i de discipliner, du måske tidligere har brugt hele din fritid på: musik, dans og teater. Du vil garanteret også opdage, at din fritid på efterskolen bliver travl og optaget af spændende aktiviteter som idræt, boldspil eller fritidsbands. Du får ikke tid til at kede dig! På er eleverne delt op i kontaktgrupper à 7-9 elever med en kontaktlærer tilknyttet. I dette lille fo rum skal man trygt kunne udstille sin uvidenhed uden at høre for det siden hen. Man har også mulighed for at diskutere livet på efterskolen med kammerater og lærere i en mere uformel atmosfære. I løbet af året vil eleverne i små grupper komme på besøg hos en lærer, hvor de i fællesskab vil lave mad, drikke te og hygge. Som noget specielt for tager vi hvert år på en kultur-tur til en europæisk (kultur)by, hvor vi f.eks. besøger kunstudstillinger, historiske steder, går til koncert, opera- eller danseforestillinger. I løbet af året har vi forældrearrangementer af vidt forskellig karakter. I efteråret inviteres på konsultation hos lærerne en samtale, hvor både lærer, elev og forældre er til stede. Til adventsmødet i december fremviser eleverne, hvad de har lært i dans, musik og kor. Det er en milepæl, idet vi umiddelbart derefter tager hul på prøverne til musicalen, og først senere vender tilbage til holdene. I forbindelse med musicalen bliver der afholdt en forældredag med generel information samt en forestilling kun for forældre og små søskende. På møder du unge på din egen alder og med de samme interesser som dig. Du vil gennem dit efterskoleophold finde et kammeratskab, der rækker langt ud over selve opholdet.
Grundtvig bygger på Grundtvigs tanker, og ønsker at fremstå som formidler af det bedste i den efterhånden mangeårige og hæderkronede danske efterskoletradition. Vi stiller krav til vore elever, men forpligter ingen over evne. Vi ønsker at fremstå som et levende, musisk skolemiljø med faste rammer, således at den enkelte indenfor rammerne kan udvikle sig i et trygt og positivt miljø, hvor hverdagen er præget af elevernes lyst og trang til at deltage i et udviklende samarbejde omkring skabelsen af det hele menneske. Igennem et passende mål af orden og disciplin søger vi at forberede de unge på de krav, der stilles til dem i den tilværelse, der møder dem, når de forlader Viby Efter - skole. Det er naturligvis vigtigt, at denne proces foregår i en atmosfære af tillid og gensidig respekt. Derfor har vi jævnligt et fællesmøde, hvor alle har mulighed for at komme med forslag til, hvordan vores fælles hverdag kan gøres bedre på skolen. De grundlæggende elementer i skolens regelsæt og skolens grundholdninger kan der dog naturligvis ikke ændres på. er baseret på pædagogiske principper, der har deres udspring i Grundtvigs livssyn. Det er derfor skolens holdning, at der gerne må finde en opdragelse sted, der ligger i forlængelse af hjemmets holdning og miljø. Gode, faste rammer giver de unge mulighed for at koncentrere sig om den personlige udvikling og skolearbejdet. Grundtvig står bag det hele i opdateret form
Fakta Beliggenhed ligger i Nørre Aaby på (Nord) - Vestfyn. Skolen ligger kun to minutters gang fra stationen, og der afgår tog mod Jylland og Sjælland i timedrift. Hvor du end bor i Danmark, får du således ingen problemer med at komme hurtigt hjem på weekend. Der sker dog så meget på en efterskole også i weekenden, så du sikkert ofte vil vælge at blive på skolen. Boglig undervisning Den boglige undervisning prioriteres højt, og vi har niveau-deling, hvor det er muligt, f.eks. i matematik, med henblik på at skabe så godt et udbytte for den enkelte som muligt. Der arbejdes målrettet med henblik på aflæggelsen af Folkeskolens prøver, som vi tilbyder i alle boglige fag. Den solide boglige undervisning støttes af en times daglig lektielæsning/stilletime. Fagfordeling s obligatoriske fag er, ud over de fag, som kendes fra folkeskolen, morgensang, fortælletime, fællesmøde, sangtime og kor. Ud over vore store valgfag drama, dans, musik, hørelære/musikteori og lillekor, tilbydes et til to idrætsfag, f.eks. boldspil. Hertil kommer periodefag, som kan være lydteknik, begynderguitar, form og figur, digital videoredigering m.m. Det ugentlige timetal udgør minimum 30 lektioner. Økonomi Der betales skolepenge. Beløbet dækker skoleopholdet incl. dagligt materialeforbrug, udlands/ kulturtur, teaterbesøg m.v. Alle danske statsborgere er sikret et støttebeløb fra staten, som reguleres i forhold til jeres indkomst. Kontakt skolen for yderligere detaljer angående jeres konkrete muligheder. Der er også mulighed for at beregne netop jeres egenbetaling på www.efterskole.dk, hvor I kan finde Viby Efterskole og her beregne prisen. Optagelse Hvis du ønsker at blive optaget som elev på Viby Efterskole, skal du og dine forældre udfylde og indsende indmeldelsesblanketten, hvorved du reserverer en elevplads. Herefter vil du blive kontaktet af skolen med henblik på at aftale et besøg på skolen og en samtale med dig og din far/ mor. Hvis du efter dette besøg fastholder din indmeldelse, skal du i forbindelse med vores orienteringsmøde 11 måneder før skolestart betale et indmeldelsesgebyr (se evt. vedlagte). Dette beløb gør din indmeldelse bindende og tilbagebetales ikke ved eventuel udmeldelse eller afbrydelse af skoleopholdet. Dagligdagen 07.10 Alle er stået op og er klar til værelses - eftersyn (vagtlærerne kommer rundt) 07.30 Morgenmad 08.05 Morgensang 08.20 Undervisning 10.00 Formiddags forfriskning 10.20 Undervisning 12.00 Middag (varm mad) 13.15 Undervisning 16.00 Eftermiddags forfriskning 18.00 Aftensmad (koldt tag-selv-bord) 18.30 Stilletime 19.30 Åbent hus* 21.15 Aftenforfriskning/ aftensang (åbent hus* slut) 21.45 Eleverne på egen gang. Rengøringshold går i gang. 22.30 Rengøringen er færdig og godkendt. Alle ligger i deres senge, og vagtlærerne går rundt og siger godnat på værelserne. 23.00 Alt lys slukkes, og natteroen sænker sig. På hverdage varetages nattevagten af forstanderparret, i weekenderne af den enkelte vagtlærer. * I dagtimerne må eleverne færdes på alle gange. Kun efter stilletime og frem til aftenforfriskning må drenge og piger besøge hinanden på værelserne i det tidsrum, der kaldes åbent hus.
Weekender og ferier Skolen er åben for eleverne alle weekender, men mange vælger at rejse hjem nogle weekender i løbet af året. Cirka 4 weekender skal du være på skolen i forbindelse med fællesarrangementer, der kræver alles tilstedeværelse. Disse weekender efter følges (eller foregribes) som regel af forlængede weekender, hvor enten mandag eller fredag tillægges weekenden. Skolen er lukket i alle ferier. Ferieplan tilsendes, inden skoleåret starter i august, og kan også ses på www.viby-efterskole.dk Praktiske pligter Eleverne har pligt til at deltage i oprydningen og rengøringen af såvel egne værelser som på fællesområder. Desuden vil den enkelte elev deltage i køkkenarbejdet i sammenlagt ca. en uge i løbet af skoleåret. Eleverne har pligt til at erstatte skader på skolens bygninger og inventar, som de selv har forårsaget. Erstatning sker efter håndværkerregning. Ufravigelige regler Samværsformerne på er præget af et højt aktivitetsniveau og engageret medleven i dagligdagens mange gøremål. På den baggrund anser skolen det for nødvendigt, at piger og drenge ikke færdes på hinandens værelser ud over de aftalte åbent hus -perioder. Alkohol og euforiserende stoffer er strengt forbudt på skolens område og under transport til og fra skolens område. er en røgfri skole. Det gælder også, når eleverne opholder sig uden for skolens område, f.eks. i Nørre Aaby. Overtrædelse af oven - stående vil medføre afbrydelse af skoleopholdet. Der er generel mødepligt til al undervisning, alle måltider og alle fælles aktiviteter på skolen. Eleverne har pligt til at respektere andres ejendele. Skolen stiller krav om, at eleverne bruger elevbanken, hvis de ligger inde med beløb over 50 kr. Elevbanken har åbent hver dag. Fra Rent 2004
Vibyvej 5580 Nørre Aaby Telefon 64 42 12 41 Telefax 64 42 34 41 viby@viby-efterskole.dk www.viby-efterskole.dk