Specialklasserne på Beder Skole
|
|
|
- Hedvig Bak
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det
2 Beder skoles værdigrundlag Vores mission Vi sætter rammen så børn og unge kan udvikle til fagligt og socialt kompetente, selvstændige og engagerede mennesker. Vores vision Hverdagen på Beder skole skal være præget af kreativitet, trivsel og udfordringer med plads til fordybelse og forskellighed. Vores værdier En stærk kultur er baseret på nogle stærke værdier. Vi har valgt 5 værdier, der udtrykker vores overbevisning og udfoldes i måden, vi arbejder på. 1) Vi tror på, at læring af høj kvalitet - såvel fagligt som pædagogisk - og opbygning af et inspirerende læringsmiljø er afgørende for realisering af missionen. 2) Vi skaber læringsmiljøer, så den enkelte elev udvikler sig såvel fagligt som socialt. Dette kræver, at der løbende foretages en evaluering af såvel de faglige som sociale kompetencer for at kunne tilpasse indsatserne til klassens og den enkelte elevs behov og forudsætninger. 3) Vi tror på, at trivsel opnås gennem gensidig respekt for vores funktioner samt en åben, tydelig og anerkendende kommunikation. Der skal være fokus på udvikling af den enkeltes selvværd, ordentlig behandling af hinanden, og vi tolererer ikke mobning eller anden uacceptabel adfærd. 4) Vi skaber grundlaget for engagement ved at give mulighed for medbestemmelse om skolens daglige liv og udvikling i relevante fora. Vi udviser engagement ved at engagere os fagligt, socialt og personligt i skolens daglige liv. 5) Vi vil skabe og udvikle forpligtende fællesskaber, hvor alle oplever sig som en del af dette fællesskab. Samarbejde, ligeværdig kommunikation og konfliktløsning er afgørende elementer i opbygning af stærke fællesskaber.. Skolebestyrelsen 24. februar
3 Specialklasserne på Beder Skole. Teamet omkring klasserne består af pædagogerne Lene Hedegaard og Alex Schmidt og lærerne Lone Picard og Niels Lund. Hvem er vi i specialklasserne? Der er mange forskellige årsager til, at børn går i specialklasse, men fælles for børnene er, at de ikke profiterer af det traditionelle skoletilbud. I specialklasserne på Beder skole tager vi udgangspunkt i det enkelte barn og arbejder på at udvikle barnet alsidigt, så barnets evner og muligheder udnyttes optimalt. Børnene i specialklasserne færdes i et roligt og trygt skolemiljø med en tæt voksenkontakt. De har en forudsigelig og overskuelig hverdag med tydelig struktur, faste rammer og velkendte aktiviteter. I specialklasseteamet mener vi, at der i enhver børnegruppe er noget, der fungerer og er værd at bygge på, og hos os er børnene en del af et socialt fællesskab, der er præget af forståelse og rummelighed. Som udgangspunkt mener vi slet ikke, at de utallige muligheder, som børn er født med, lader sig definere. Alle mennesker - børn som voksne - kan hele tiden lære nyt og tænke nyt og dermed også handle anderledes. Derfor er det vigtige ikke kun det, vi er, men det vi godt kunne være, kan være ikke kan være endnu, men det som vi kan og skal blive engang Specialklasserne på Beder skole har: - en lille børnegruppe for børn med specifikke vanskeligheder - få lærere og pædagoger omkring klassen - empatiske og hjertevarme voksne, der er professionelle og fagligt velfunderede - anerkendende forholdemåder - udgangspunkt i systemteoretiske idéer - tæt forældresamarbejde - fokus på børnenes alsidige, personlige udvikling - undervisning der tager udgangspunkt i det enkelte barn 3
4 - undervisningsmetoder og arbejdsformer tilpasset det enkelte barn Skole/hjem-samarbejdet Vi lægger stor vægt på at skabe et ligeværdigt, tillidsfuldt og respektfuldt skole/hjemsamarbejde. Vi - lærere, pædagoger og forældre - har et fælles ansvar for børnenes faglige, sociale og personlige udvikling, og det er vigtigt for børnene at mærke, at vi møder hinanden åbent og er loyale overfor hinanden. Åben kommunikation og dialog danner grundlaget for samarbejdet. Vi ønsker desuden at vise forældre til børn i specialklasserne, at vi ved, at de - ligesom vi - har ressourcer, idéer og projekter i forhold til deres barn. I specialklasserne har vi: - åbenhed og ligeværdighed i vores samarbejde med forældrene - løbende kontakt til forældrene - forældremøder - skole/hjem-samtaler flere gange årligt - sociale arrangementer En typisk dag i specialklasserne Lærerne og pædagogerne har på forhånd forberedt skoledagen. For de børn, der har brug for en høj grad af overskuelighed, er der opsat piktogrammer. Andre børn får overblikket ved, at dagens skema gennemgås på tavlen. Dagen forløber næsten ligesom i den øvrige skole. Forskellen består bl.a. i, at lektionerne er lidt kortere. Årsagen til det er, at børnene i specialklasserne ofte har svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen. Samtidig er pauserne længere og mere strukturerede. 4
5 Undervisningen Børnene i specialklasserne undervises i de samme fag og emner som de øvrige indskolingsklasser, men i et tempo der er tilrettelagt, så det passer til det enkelte barn. I dansk arbejdes der fra begyndelsen med systematisk bogstav- og læseindlæring. I matematik arbejdes der med talkundskab, og der trænes i de fire regningsarter. Både i dansk og matematik benyttes computeren som arbejdsredskab. Gennem hele skoleforløbet har børnene værkstedsfag, eks. billedkunst, musik og sløjd. Desuden har børnene kristendom og natur/teknik. Vi bruger også en del tid på kropslige aktiviteter både ude og inde. I specialklasserne har vi vores eget udendørsareal, hvor der foregår en del aktiviteter, som også giver motorisk såvel som social træning. Vi arbejder naturligvis altid med børnenes sociale læring gennem vejledning i og samtale om de konkrete situationer, der opstår i klasserne, men i faget social læring arbejder vi målrettet med børnenes sociale udvikling gennem planlagte aktiviteter. Social læring indeholder bl.a. individuelle og fælles samtaler med børnene om deres generelle trivsel og forventninger til relationer/venskaber i klassen og relationer til de voksne omkring dem. Vi bor i vores eget hyggelige hus med rigtig gode værkstedsfaciliteter, som vi deler med SFO, men børnene i specialklasserne er naturligvis en integreret del af Beder skole. Det er vigtigt, at børnene med tiden lærer den store skole at kende og føler sig trygge ved den. Der bruges en del tid på, at børnene lærer skolens normer og omgangsformer, og de vil dermed også få et tilhørsforhold til skolen. De deltager i indskolingens aktiviteter i det omfang, de kan magte det og profiterer af det. Børnene kan bl.a. deltage i morgensang, skolefester, idrætsdage, juleafslutning, sommerferieafslutning, årgangsekskursioner, modtagelse af 0. klasses elever osv. Derudover vil vi naturligvis opbygge vores egne traditioner i specialklasserne. SFO Alle børn i specialklasserne har mulighed for at blive tilmeldt vores fritidstilbud. SFO`s åbningstid er (fredag dog kun til 16.30) Vi anbefaler at I læser information til nye forældre om Beder SFO`s værdigrundlag, visioner, mål og pædagogiske praksis, fordi denne information også gælder vores specialklassebørn og børn med særlige vanskeligheder og behov. I Beder SFO møder vi alle børn med en anerkendende tilgang, med udgangspunkt i barnets ressourcer og forudsætninger. Vi ønsker at alle børn oplever sig inkluderet i betydningsfulde fællesskaber. Hvis det skal lykkes, har vores specialklassebørn brug for, at vi skaber trygge rammer og en struktur i deres hverdag, som fremstår i en let genkendelig og forudsigelig form og med kendte voksne. Derfor vil jeres barn blive tilknyttet en primærpædagog, som har en særlig 5
6 opgave i forhold til jeres barns trivsel og udvikling. Det betyder dog ikke, at de andre voksne ikke har kendskab og relationer til jeres barn, fordi alle voksne har et medansvar, når vi arbejder med inklusionspædagogik. Børnene er medbestemmende i deres valg af aktiviteter, og det er vi voksnes ansvar at skabe rammer og strukturer, som kan hjælpe børnene. Vi er i fuld gang med at etablere de bedst mulige rammer og lokaliteter, hvor børnene både har mulighed for, i den grad de magter det, at indgå i relationer, leg og aktiviteter med de andre børn, og at trække sig tilbage i mere stille og overskuelige rammer, sammen med kendte voksne. Udeliv, boldspil, cykelture, ture ud af huset, leg/spil i hal og gymnastiksal, playstation/pc, mooncars, kreative aktiviteter m.v. er nogle af de aktiviteter børnene kan vælge om eftermiddagen. Vi vil skabe sammenhæng mellem undervisningen i specialklassen og fritiden i SFO gennem et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem de 2 personalegrupper, ligesom vi tillægger et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde uhyre stor betydning. SFO har åbent i alle skoleferier. Vi sender forespørgsel ud, hvorvidt børnene kommer eller holder fri. Vild med at lære det lette og svære det fjerne og nære det skøre og sære. Vild med at være! Benedicte Riis Kontakt [email protected] Helle Mønster, skoleleder
Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.
Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Indledning Næsbjerg SFO er en del af Næsbjerg Skole, som ligger i Varde Kommune. Vi er en SFO som i øjeblikket har 57 børn og 5 voksne tilknyttet.
Nordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Børnehaven Skolen Morsø kommune
Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det
Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen
Læs om Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Seminarieskolen Mylius Erichsens Vej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 0744
Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole
Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole Jette Hansen Skoleleder Herningvej Skole Tryg skolestart Gode legepladser Forpligtende forældresamarbejde En sikker skolevej Sammenhæng i skolestarten
Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker
Fælles mål for DUS Vester Hassing Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker 1.Indledning DUS står for d et u dvidede s amarbejde. Vi er optaget af at skabe helheder
Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt
Velkommen til Rundhøjskolen
Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale
Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
BAKKESKOLEN. Mission Vision Værdier. Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden
BAKKESKOLEN Mission Vision Værdier Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden Bakkeskolen, Skolevej 2, 8362 Hørning, Skanderborg Kommune www.bakkesko.dk Forord Bakkeskolen
Antimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Skolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
SKOVVANGSKOLENS SFO. Side 1 af 12
Side 1 af 12 VELKOMMEN TIL SKOVVANGSKOLENS SFO Skovvangskolens SFO (skole-fritids-ordning) er rammen om børnenes fritidsliv på Skovvangskolen. Børnene har mulighed for et aktivt fritidsliv efter skoletid,
Brande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
ALDERSINTEGRERET INDSKOLING Skovvangskolen
Skovvangskolen 2018 19 1 Indhold Præsentation af den aldersintegrerede indskoling Side 3 En anderledes skolestart Side 4 Indskolingen SFO Struktur Side 5 Skema Side 6 Skole hjem samarbejde Side 7 Dannelse
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014
MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:
Et sammenhængende skoletilbud fra 0. 9.kl. på
Et sammenhængende skoletilbud fra 0. 9.kl. på BØVLING FRISKOLE EN SKOLE - HVOR BARNET KAN FÅ ET TRYGT OG SAMMENHÆNGENDE SKOLETILBUD FRA 0. -9. KL. FRISKOLENS VÆRDIGRUNDLAG Bøvling Friskole bygger på Grundtvigs
VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Ødis Skole. Værdigrundlag
Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...
Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever
LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen
Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er
Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen Derfor samordnet indskoling På Sønderlandsskolen i Holstebro har vi samordnet indskoling. Det betyder, at børnene, i det der svarer til 0., 1. og 2. klasse, arbejder
SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.
SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens
Mål- og indholdsbeskrivelse. Dronninggårdskolens SFO/SFK
Mål- og indholdsbeskrivelse Dronninggårdskolens SFO/SFK 2018/2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 SFO/SFK på Dronninggårdskolen... 2 Mål- og indholdsbeskrivelse... 3 Kommunens børne- og ungepolitik...
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut
SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen
INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Velkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN
Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Profil for specialklasserne på Specialklasserne på Haldum-Hinnerup er fortrinsvist et skoletilbud for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder.
Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave
Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde
Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe
Mål og indholdsbeskrivelse Esbjerg Kommune i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe I dette nummer: Målsætning 1 Om Musvitten 2 Pædagogens rolle 2 Børn med særlige behov Musvittens spændende hverdag...
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER Program
ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER 2018 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Elsebeth Madsen Pædagog: Salvor Pettursdottir (Salka) Souschef: Søren Toft Jepsen Program Orientering om Åløkkeskolen
Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2018 TIL MARTS 2019
Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2018 TIL MARTS 2019 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer
Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 [email protected] Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og
Antimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Velkommen til SFO VADGÅRD
Velkommen til SFO VADGÅRD 1 Indholdsfortegnelse: Velkommen Side 3 Åbningstider Side 3 Beskeder Side 3 Komme og gå Side 3 Ferier Side 4 Frugtordning Side 4 Børnegrupper Side 4 Lege og aktiviteter Side 4
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Værdigrundlag og pædagogiske principper
Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,
Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse
Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende
