SBi 2008:22 Analyse af energimærker for parcelhuse
Analyse af energimærker for parcelhuse Kim Wittchen SBi 2008:22 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008
Titel Analyse af energimærker for parcelhuse Serietitel SBi 2008:22 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2008 Forfatter Kim Wittchen Sprog Dansk Sidetal 11 Emneord Energimærkning, energibesparelser, energibehov, parcelhuse, energimærkningskonsulenter, regioner ISBN 978-87-563-1508-1 Omslag Udgiver Colourbox Statens Byggeforskningsinstitut, Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm E-post sbi@sbi.dk www.sbi.dk Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven.
Forord Rapporten indeholder en analyse af 82.744 energimærker for parcelhuse, som er blevet mærket i perioden fra august 1998 til juni 2002 og oktober 2001 til september 2006. Analysen viser fordelingen af energimærker på regionsplan samt giver et indtryk af de energisparepotentialer, der ligger i husene. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Energi og miljø December 2008 Søren Aggerholm Forskningschef 3
Indhold Forord... 3 Indhold... 4 Fordeling af energimærker... 5 Forslag til besparelser... 7 Er det en god investering at spare på energien?... 8 Hvis alle energibesparende forslag gennemføres... 10 Opgradering af alle parcelhuse... 11 4
Fordeling af energimærker Der er gennemført en analyse af 82.744 energimærker for parcelhuse som er blevet mærket i perioden fra august 1998 til juni 2002 (DTI97) og oktober 2001 til september 2006 (EK4DAT). I figur 1 ses en fordeling af de gennemførte energimærker fordelt på de fem nye regioner samt landsgennemsnittet. Det er tydeligt, at husene med de bedste energimærker findes i København og region Sjælland. Tilsvarende findes husene med de ringeste energimærker i regionerne Nord- og Sydjylland. Det store antal huse i kategori C5 skyldes, at der er tale om en restgruppe, og at kategorien ikke har en øvre grænse for energiforbruget. C5 opsamler således alle huse, der har et energiforbrug, som ligger over grænsen mellem C4 og C5. Det betyder, at gruppen C5 indeholder en stor mængde huse, som er karakteriseret ved et højt energiforbrug og dermed et stort potentiale for gennemførsel af energibesparende foranstaltninger. 18% 16% 14% 12% 10% 8% Regionerne Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark 6% 4% 2% 0% A1 A2 A3 A4 A5 B1 B2 B3 B4 B5 C1 C2 C3 C4 C5 Figur 1. Andelen af registrerede energimærker (varme) fordelt efter mærkets værdi (A1 til C5) fordelt på de fem regioner. Landsgennemsnittet er markeret med vandrette streger. Andelen af parcelhuse som er mærket i forhold til det samlede antal parcelhuse i en region varierer meget ( tabel 1). Det er således kun 1,6 % af parcelhusene i region Nordjylland som er blevet mærket. I gennemsnit er 7 % af alle Danske parcelhuse mærket i perioden. Den største udbredelse af energimærkede huse findes i København og i Region Sjælland med 12,5 hhv. 9,9 % af parcelhusene i områderne. Også hvis antallet af mærker sammenholdes med antallet af hushandler i en sammenlignelig periode er det tydeligt at region Nordjylland har en meget lav dækningsgrad på bare 6,1 % af de solgte huse. I forhold til antallet af hushandler er region Sjælland dog bedre stillet end ved en sammenligning med antallet af eksisterende parcelhuse. Sammenligningen er dog ikke helt sand idet den første del af perioden (1998-2001) ikke er medtaget da disse data ikke umiddelbart er tilgængelige fra Statistikbanken. 5
Tabel 1. Antal energimærker gennemført i perioden fra august 1998 til 2006 for hver af de fem regioner sammenholdt med det samlede antal parcelhuse pr. 1. januar 2007 og antallet af hushandler i perioden 2002 til 2006 (data for 1998-2002 findes ikke umiddelbart). Region Mærker 1998-2006 Huse 2007 Handler 2002-2006 Mærker / huse Mærker / handler Hovedstaden 23.882 190.923 52.191 12,5 % 45,8 % Midtjylland 13.844 300.729 69.003 4,6 % 20,1 % Nordjylland 2.611 164.299 42.625 1,6 % 6,1 % Sjælland 21.157 214.316 53.438 9,9 % 39,6 % Syddanmark 21.250 310.652 53.009 6,8 % 40,1 % Danmark 82.744 1.180.919 270.266 7,0 % 30,6 % Figur 2. Gennemførte energimærker i parcelhuse i forhold til bestanden af parcelhuse i de fem regioner. Grøn: mere end 10 %, gul: 5-10 % og rød: minder end 5 %. I den nye energimærkningsordning er der i perioden fra 2006 til september 2008 gennemført energimærkning af ca. 71.500 parcelhuse, hvoraf ca. 3000 var nyopførte. Fordelingen på de fem regioner er ikke umiddelbar mulig idet der ikke findes oplysning om regionen i mærket. 6
Forslag til besparelser De forslag til energiforbedringer som er registreret i energimærkerne varierer afhængig af hvornår huset er bygget, og dermed hvilke energibestemmelser der var gældende på byggetidspunktet. Der er dog også en tendens til at de ældste huse har haft længst tid til at gennemgå nødvendige opgraderinger og dermed har en anden energimæssig kvalitet end på byggetidspunktet. I de ældste parcelhuse er forbedring af taget, det mest udbredte forslag. Dette hænger sammen med at kravene til isolering af taget på byggetidspunktet var meget små eller ikke eksisterende samt at byggeskikken giver god mulighed for efterisolering af gulvet i tagrummet. Desuden vil taget på de ældste huse alligevel ofte trænge til en udskiftning, og derved bliver merudgiften ved også at gennemføre en ekstra isolering meget lille og tilbagebetalingstiden dermed kort. Efter taget kommer forslag om forbedring af vinduer, ydervægge og gulve i de ældste huse. I de nyere parcelhuse findes det største potentiale for energibesparelser ved en forbedring af husets varmeanlæg samt styringen af dette. Det drejer sig især om isolering af varmerør, men også om styring af husets varmeanlæg, fx i forbindelse med egentlig natsænkning eller en simpel tidsstyring af cirkulationen af varme til radiatorerne. Selv i nyere huse er opgradering af vinduer blandt forslagene med stort energibesparelsespotentiale. Dette skylds at udviklingen inden for energiruder har gået meget hurtigt siden husene er opført, og der vil allerede i dag være en potentiel energibesparelse forbundet med udskiftning af ruder eller vinduer. Levetiden af en termorude er relativt kort sammenlignet med levetiden af husets øvrige klimaskærm, og det vil derfor være økonomisk fordelagtigt at skifte til en af de energimæssigt bedste rudetyper når ruderne alligevel trænger til udskiftning. Procentvis fordeling af forslag med tilbagebetalingstid mindre end 10 år 40,0% 62 % 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% Ydervægge Etageadskillelser Gulv Tag Vinduer Ventilation Varmeinstallationer Styring Elforbrug Vand 10,0% 5,0% 0,0% -1930 1931-1950 1951-1960 1961-1972 1973-1978 1979-1998 1999-2003 Figur 3. Procentvis fordeling af energibesparende forslag med en simpel tilbagebetalingstid mindre end 10 år for syv tidstypiske byggeperioder. I de ældste huse er forbedring af taget som gives som det mest oplagte forslag. I nyere huse er de mest rentable forslag koncentreret omkring styringen af husets varmeanlæg. 7
Er det en god investering at spare på energien? Med mindre der kan opnås andre fordele ved en forbedring skal de energibesparende forslag kunne betale den nødvendige investering tilbage inden for en relativt kort årrække hvis det privatøkonomisk skal være en god forretning. Det kan fx dreje sig om reduktion af trækgener og kuldestråling eller fjernelse af skimmelvækst. I denne sammenhæng er det ikke relevant at tale om tilbagebetalingstid idet det er tale en komfort- eller sundhedsmæssig forbedring af huset som samtidig medfører en energibesparelse. Energibesparende forslag som umiddelbart har en lang eller endog for lang tilbagebetalingstid for at være privatøkonomisk rentable vil ofte blive rentable hvis de gennemføres i forbindelse med en anden planlagt renovering af huset. Hvis taget fx alligevel skal udskiftes, vil ekstraomkostningen ved at isolere op til dagens standard eller husets fysiske muligheder normalt være marginal i forhold til den samlede renovering af taget, og dermed vil tilbagebetalingstiden for den ekstra isolering blive stærkt reduceret. Et energibesparende forslag i et energimærke betegnes som værende rentabelt hvis: besparelse pr. år * levetid investering > 1,33 Det vil sige at besparelsen i løbet af forbedringens levetid skal være mindst 1,33 gange større end investeringen. Levetiden fastsættes standardmæssigt, men individuelt, for de enkelte energibesparende forslag. For at vurdere rentabiliteten af de energibesparende forslag er den simple tilbagebetalingstid for forslagene i energimærkerne beregnet og inddelt i følgende grupper: 0,5 til 1 år (0 til 0,5 år er udeladt for at eliminere fejlindberetninger), 1 til 5 år, 5 til 10 år, 10 til 20 år, mere end 20 år. I figur 4 ses de energibesparende forslag fordelt på ovenstående grupper samt hvilken del af huset forslaget er rettet imod. 8
40% 35% 30% 25% 20% 15% 1. Ydervægge 2. Vinduer 4. Tag 5. Gulv 6. Kælder 7. & 9. Varmeanlæg 10&11 Styring 12. Ventilation 13. Elapperater 14. Vand 10% 5% 0% 0,5-1,0 1,01-5,0 5,01-10,0 10,01-20,0 +20 Tilbagebetalingstid Figur 4. Andelen af energibesparende forslag fordelt efter tilbagebetalingstid og bygningsdel. Forbedringer af varmeanlægget og rørføringerne er sammen med en ændret styring af husets systemer de forslag som har den korteste tilbagebetalingstid. Forbedring af vinduer og tag er de forslag som har den længste tilbagebetalingstid. Isolering og styring af varmeanlægget er de forslag som generelt har den korteste tilbagebetalingstid. Dette skyldes at der ofte kan opnås en rimelig besparelse ved en meget lille investering, fx, tænd/sluk ur på cirkulationen eller en ny dyse til kedlen. Vinduer og tag har generelt en lang tilbagebetalingstid, men en forbedring af vinduerne bør altid indtænkes i en almindelig forbedring eller vedligeholdelse. Forbedring af ydervægge, tag og gulve har en lang tilbagebetalingstid, men forbedringen har en tilsvarende lang levetid. Forbedring af vinduer og tag er de forslag som har generelt den længste tilbagebetalingstid. De er opgjort under den forudsætning at de gennemføres alene for energibesparelsens skyld. Hvis forbedringen sker i forbindelse med en anden planlagt renovering, vil tilbagebetalingstiden reduceres markant. I tabel 2 ses en opgørelse for den gennemsnitlige økonomi for de energibesparende forslag i energimærkerne for parcelhuse. Tabel 2. Gennemsnitlig økonomi for energibesparende forslag i parcelhuse. Antal forslag Gns. pris pr forslag Gns. besparelse pr. år pr. forslag Samlet besparelse pr. år i forslagene Tilbagebetalingstid - kr kr t.kr. år Ydervægge 65.230 22.259 2.678 174.673 8,3 Vinduer 212.267 7.605 424 90.037 17,9 Tag 162.937 7.987 911 148.489 8,8 Gulv 57.331 14.700 1.670 95.727 8,8 Kælder 7.975 19.514 1.007 8.033 19,4 Varmeanlæg 34.872 12.739 1.429 49.834 8,9 Styring 15.357 3.800 656 10.079 5,8 Ventilation 5.408 2.333 963 5.207 2,4 I alt 561.377 11.367 1.217 582.079 11,0 9
Hvis alle energibesparende forslag gennemføres Hvis alle de energibesparende forslag i energimærkerne for parcelhuse gennemføres, og det antages at de mærkede huse er repræsentative for parcelhusene i Danmark som helhed kan der beregnes en national energibesparelse for denne boligtype. Tabel 3. Estimeret energibesparelse på landsplan hvis der i alle danske parcelhuse blev gennemført de rentable energibesparende foranstaltninger som energimærkningskonsulenterne har peget på i deres gennemgang af de mærkede huse. Energikilde Besparelse Enhed Olie 236.021 m 3 olie Naturgas 40.680.136 m 3 gas Fjernvarme 1.792,9 GWh Fjernvarme 5.240.354 m 3 EL 84,5 GWh Brænde 147.060 m 3 Hvis de foreslåede energibesparelser blev gennemført ville det i gennemsnit betyde en reduktion i CO 2 -udledningen på ca. 1,6 ton pr. hus pr. år, alene ved varmebesparelser. 10
Opgradering af alle parcelhuse Hvis man tænker sig at alle danske parcelhuse blev opgraderet til den energimæssige standard som svarer til mindstekravene i det aktuelle Bygningsreglementet, BR08, ville der kunne opnås besparelser som angivet i tabel 4. Tabel 4. Det beregnede energibehov for den eksisterende parcelhusmasse opdelt i typiske byggeperioder; energibehovet hvis husene blev opgraderet til BR08's mindstekrav hhv. kravet til lavenergiklasse 1, samt besparelsen i procent og i energi. -1930 1931-1950 1951-1960 1961-1972 1973-1978 1979-1998 1999-2003 Energibehov nu 17071 8.770 7.791 24.584 8.511 5.277 699 TJ Energibehov BR08 4.531 2.405 2.278 9.493 3.880 3.195 573 TJ Besparelse 73 73 71 61 54 39 18 % Besparelse 12.540 6.365 5.513 15.091 4.631 2.082 126 TJ Lavenergi kl. 1 1) 2.945 1.563 1.481 6.170 2.522 2.077 372 TJ Besparelse 1) 83 82 81 75 70 61 47 % Besparelse 1) 14.126 7.207 6.310 18.414 5.989 3.200 327 TJ 1) Baseret på et skønnet energiforbrug det det antages at huse som opfylder kravet til lavenergiklasse 1 har et energiforbrug svarende til 65 % af energiforbruget i et hus der opfylder mindstekravet i BR08. Besparelsespotentialet er opgjort i forhold til antallet af huse i de forskellige byggeperioder og deres energimæssige tilstand som registreret i energimærkerne. 25000 20000 15000 TJ 10000 5000 0-1930 1931-1950 1951-1960 1961-1972 1973-1978 1979-1998 1999-2003 Periode Energibehov nu Energibehov BR08 Energibehov LE1 Figur 5. Det beregnede energibehov i de eksisterende parcelhuse - bygget i forskellige tidstypisk perioder - som de fremstår i dag og hvis de alle blev forbedret til mindstekravet i BR08 hhv. kravet for opfyldelse af Lavenergi klasse 1 (skøn). Hvis alle parcelhuse blev opgraderet til mindstekravet i BR08, ville energiforbruget til opvarmning falde med ca. 64 %. Der er planlagt yderligere stramninger af Bygningsreglementets krav frem til 2020 så vi kommer ned på 25 % af dagens mindstekrav, svarende til det krav som kendes som lavenergiklasse 1. Hvis alle parcelhuse blev opgraderet til dette krav, ville energiforbruget til opvarmning falde med ca. 76 % i forhold til energiforbruget i dag. 11
Der er gennemført en analyse af 82.744 energimærker for parcelhuse som er blevet mærket i perioden fra august 1998 til juni 2002 og oktober 2001 til september 2006. En fordeling på de fem nye regioner samt landsgennemsnittet viser, at husene med de bedste energimærker findes i København og region Sjælland. Tilsvarende findes husene med de ringeste energimærker i regionerne Nord- og Sydjylland. Det store antal huse i kategori C5 skyldes, at der er tale om en restgruppe, og at kategorien ikke har en øvre grænse for energiforbruget. C5 opsamler således alle huse, der har et energiforbrug, som ligger over grænsen mellem C4 og C5. Det betyder, at gruppen C5 indeholder en stor mængde huse, som er karakteriseret ved et højt energiforbrug og dermed et stort potentiale for gennemførsel af energibesparende foranstaltninger. 1. udgave, 2008 ISBN 978-87-563-1508-1