Adam og Eva og Åstrup Kirke Det var i paradisets have det gik galt. Det var da Eva tog æblet af kundskabens træ og spiste af det, at tingene begyndte at gå skævt. For æblet, Eva bed af, gav hende, som vi husker det, evnen til at skelne mellem godt og ondt. Senere gav hun denne evne videre til sine børn og deres børn efter dem, og lige siden har det at være menneske været en temmelig indviklet affære. Men hvorfor egentlig, er det da ikke bedre at kunne kende forskel på godt og ondt end ikke at kunne det, kunne man spørge? Det er i hvert fald det, der adskiller mennesket fra dyr. Dyr kender ikke forskel på godt og ondt, et dyr kan ikke være ondt. Når vi på fjernsyn f.eks. ser en løve, der kaster sig over en antilope og dræber den, så ser vi en hensynsløs og koldblodig dræber, og vi bliver slået af naturens grusomhed. Men løven er ikke grusom, den er ikke ond, for den har ikke noget valg. Den er natur, den er ikke andet end dens instinkter. Den gør kun det, den må gøre for at overleve. Mennesket derimod har valgmuligheder. Vi kender forskel på godt og ondt, det er vores adelsmærke som menneske. Vi kan vælge det onde fra. Vi kan vise barmhjertighed. Vi er skabt i Guds billede, og med syndefaldet blev vi som Gud til at kende godt og ondt. Problemet er bare, at vi ikke er blevet som Gud til at handle efter det. Og derfor er det også mennesker ikke dyr, der har skabt de største katastrofer og ulykker på jorden. Nogen gange vælger vi det onde, selv om vi kunne have ladet være. Det gjorde Evas søn Kain, da han slog sin bror ihjel, og siden er det jo gået derud af med mord og forræderi og svigt. Ja så meget ondt har mennesker bedrevet, at vi nogen gange slet ikke kan finde ud af, hvad der godt og ondt længere. Det er blevet så godt og grundigt forviklet inden i os, at vi kan have svært ved at skelne det onde fra det gode, sandt fra falsk. Derfor kunne Pilatus også under forhøret af Jesus langfredag rådvild spørge: hvad er sandheden? Og selv om Pilatus i grunden var overbevist om Jesu uskyld, overgav han ham alligevel til at blive korsfæstet. Han valgte at gøre det onde frem for det gode af frygt for sit eget skind. En trist historie som vi alle sammen på den ene eller den anden måde kan nikke genkendende til, for vi har jo alle sammen spist af kundskabens træ. I Åstrup Kirke har vi en døbefont. Døbefonten er af granit og ligeså gammel som kirken selv. 800 år. I døbefonten er der et dåbsfad af messing fra 1550. I bundet af fadet er der præget et motiv, der
forestiller syndefaldet. Adam og Eva står med kundskabens træ imellem sig, og rundt om træet snor slangen sig og tilbyder Eva det skæbnesvangre æble. Ved enhver dåb i kirken bliver man altså mindet om æblet i paradisets have og alt det, som det æble førte med sig. Men samtidig skal Adam og Eva i dåbsfadet minde os om, at med Kristus er alt gjort godt igen. Misforholdet til skaberen er blevet rettet op. I dåben genfødes vi ved vand og Helligånden og skænkes synderne forladelse. Vi skal stadig leve med den besværlige viden om godt og ondt, men vi er ikke fortabte. Paradisvejen er fundet. Merethe Kristensen
DSUK-foredrag i Andst Præstegård Tirsdag d. 15. november kl. 19.30 Oscar Filtenborg: 10 år som præst i Canada Lokalkomiteen for DSUK (Dansk Sømands- og Udlandskirker) afholder årligt et foredrag i en af provstiets præstegårde. I år foregår arrangementet i Andst Præstegård, hvor tidl. sognepræst i Andst, Oscar Filtenborg fortæller om sin tid som præst i Canada. Han og hans kone var udsendt af Dansk Kirke i Udlandet (nu DSUK) fra 1963 til 1973, først 3 år som 2. præst i storbyen Toronto i Ontario og derefter 7 år i Edmonton i Alberta i Vestcanada. De 10 år blev den rigeste og oplevelsesrigeste tid af mit liv, ikke mindst fordi man virkelig blev brugt som præst. Så selvom der er gået så mange år siden dengang, står oplevelser og mødet med de mange spændende mennesker så levende i min erindring, som var det i går, fortæller Oscar Filtenborg. Om alt det, om gudstjenesten i høj søgang på Svensk-America Linien Gribsholm, om bygning af dansk kirke i Toronto, om 2½ døgn i toget tværs over Canada, om bjørnen, som hustruen var oppe at slås med og meget mere vil han fortælle ved mødet i Andst. Alle er velkomne arr. : DSUKs lokalkomite i samarbejde med Andst Menighedsråd Efterårets og vinterens foredrag Tirsdag den 8. november Vi har endnu engang inviteret højskolemand og sangskriver Jens Rosendal ( sidste år blev han forhindret p.g.a snevejr). Jens Rosendal vil tale om den folkelige sang, hvad den har betydet, og hvad den betyder i dag. Vi skal naturligvis også synge nogle højskolesange herunder nogen af Jens Rosendals egne sange Tirsdag den 22. november Husker du Kosvoo? Lars Bom Nielsen, sognepræst i Hodde - Tistrup og feltpræst vil fortælle om arbejdet som feltpræst. Han har været sendt ud i FN tjeneste både i Kroatien og senest i Kosovo. Han vil fortælle om soldaternes arbejde og præsten rolle som FN udsendinge.
Tirsdag den 10. januar Signe Marie Hedegård, lektor på Tørring gymnasium (opvokset i Vejrup) kommer og fortæller om sit ophold i den fattige afrikanske stat Lesotho, hvor hun og hendes familie var udstationeret i to år for Mellemfolkeligt Samvirke. NB: Dette foredrag afholdes i fritidscenteret. Tirsdag den 28. februar Sogne- og sygehuspræst Anette Hedensted, Åbenrå kommer til Åstrup med et foredrag, der alt efter temperament kan have titlen: Hvad rager naboen mig eller giv livet og hinanden en chance. Anette Hedensted vil komme med muntre og tankevækkende betragtninger over den tid, vi lever i, serveret frisk fra leveren.. Alle foredrag starter kl. 19.30 i præstegårdens konfirmandstue, hvor intet andet er anført. Her medbringes selv kop og brød. Alle er velkomne. Åstrup Menighedsråd Salmesangsaften i Åstrup Kirke Tirsdag den 11. oktober, kl. 19.30 Vi vil igen forsøge at holde en salmesangsaften i Åstrup Kirke, hvor vi vil synge både nye og gamle salmer fra den nye salmebog. Er der nogen, der på forhånd har salmer, de ønsker sunget den aften, er de meget velkomne til at rette henvendelse til en af undertegnede, så vil vi indarbejde det i aftenens program. Menighedsrådet vil være vært for en kop kaffe i våbenhuset. Esther Nielsen, organist Erika Veldboom, kirkesanger Johannes Løvlund, kirkesanger Merethe Kristensen, sognepræst
Kirkelige handlinger i Åstrup kirke Siden sidst: Døbte: Sabina Fyhn, Patrick Chadnock Nordbeck, Line Tofterup Andersen, Helene Elise Nielsen Begravede: Karl Magnus Jensen, Tage Munniche, Herluf Falbe Hansen, Marie Jensen, født Amdi Glejbjerg Missionshus September, oktober, november Indre Mission September Torsdag den 8.: indre Missions fødselsdagsfest. Asker Eskesen, Stenderup taler Torsdag den 15.: Bibeltime fra I.M.s tidende nr. 31 Torsdag den 22.: Bibeltime, video hos Vera og Erik Nielsen Oktober Torsdag den 6.: Bibeltime fra I.M.s tidende nr 36 Torsdag den 13.: Missionshusets fødselsdag. J.J. Brusen, Ansager taler November Torsdag den 3.: Bibeltime fra I.M.s tidende nr. 40 Møderække: Tirsdag den 8.: Poul E. Noer, Ølgod taler Onsdag den 9.: Jens Erik Kristensen, Esbjerg taler Torsdag den 10.: Finn Løvlund Pedersen, Esbjerg taler Torsdag den 17.: Bibeltime. Video hos Anne Kirstine og Kristian Ø. Jensen Ydre Mission September Torsdag den 29.: Møde hos Birgit og Peder Pedersen Oktober Torsdag den 27.: Møde hos Karen og Brandt Østergård November Fredag den 25.: Adventsfest for hele familien. Tidligere missionæreri Nigeria Anni og Kaj Moslev, Skjern taler. Amrk. lotteri til fordel for Ydre Mission. M.O.K.- klubben medvirker. Alle er velkomne Hvor intet andet er nævnt er møderne kl. 19.30. Gudstjenesteplan for Åstrup kirke
04 09 9.00 11 09 10.30 ( høstgudstjeneste) 18 09 ingen 25 09 9.00 02 10 10.30 09 10 9.00 16 10 10.30 Grethe Lyndby Jensen 23 10 ingen 30 10 14.00 familiegudstjeneste 06 11 10.30 13 11 ingen 20 11 9.00 27 11 19.30 adventskoncert Der kører kirkebil til gudstjenester kl. 10.30 ved henvendelse til Glejbjerg Taxi: 75 19 53 00 Fri-weekend og ferie Jeg har friweek- end den 17. 18. september og jeg holder efterårsferie fra den 15. til den 21. oktober, og den 19. 20. november har jeg friweek-end. Embedet varetages i mit fravær af Grethe Lyndby Jensen, Lindknud tlf.: 75 38 80 31 Præsten står altid til rådighed for en personlig samtale, sygebesøg eller lignende. Ønsker du selv besøg, eller kender du nogen, som gerne vil have et besøg, så giv mig venligst besked om det. Merethe Kristensen Kirkelig vejviser Sognepræst: Merethe Kristensen Borgergade 122, 6752 Glejbjerg Tlf. 75 19 80 32 e-mail: kmi@km.dk (Træffes ikke mandage) Graver Per Mortensen Figgenvej 6 6640 Lunderskov tlf. 75 58 50 47 Åstrup kirkegård Tlf. 75 19 84 12 Træffetid: hverdage mellem 8.00 16.00
Menighedsrådsformand: Peter Chr. Ottosen Vester Terplingvej 8, 6752 Glejbjerg Kirkeværge: Vera Nielsen Øster Åstrupvej 8, 6752 Glejbjerg Tlf. 75 19 81 54 Stof til næste kirkeblad skal indleveres i præstegården senest 15. november Kirkebladet Udgives af Åstrup Menighedsråd Ansvarshavende redaktør: Merethe Kristensen Trykning: Minitryk