WH-PlanAction Aps Danmarksvej 8 DK-8660 Skanderborg Tel.: +45 8745 3900 CVR.: 2791 6929 www.wh-pa.dk Sag nr.: 18054 Anne-Mette Sommer Kristensen Og Ole Bang Tel.: +45 2348 3995 ask@wh-pa.dk 19. februar 2021 Miljørapport - Ikast-Brande Kommune Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg nr. 10 og forslag til lokalplan nr. 366 vedr. teknisk anlæg, Sdr. Ommevej, Blåhøj.
Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 6 1.1 Læsevejledning... 6 1.2 Lovgrundlag for miljøvurdering... 6 2 IKKE TEKNISK RESUMÉ... 7 2.1 Plangrundlag... 8 2.2 Lokalitet... 8 2.3 Alternativer... 8 2.3.1 Nul-alternativet... 9 2.4 Miljømæssige konsekvenser af planen... 9 2.4.1 Trafik redegørelse og vurdering... 9 2.4.2 Støj redegørelse og vurdering... 9 2.4.3 Lugtgener... 10 2.4.4 Klimapåvirkning... 10 2.4.5 Påvirkninger af natur og vandmiljø... 10 2.4.6 Sundhed og samfund.... 11 2.5 Afværgeforanstaltninger... 12 2.6 Samlet vurdering... 12 3 BAGGRUND... 14 3.1 Kommuneplanens indhold og formål... 14 3.1.1 Kommuneplanramme... 14 3.2 Lokalplanens indhold og formål... 15 3.2.1 Beliggenhed... 15 3.2.2 Formål med lokalplanen... 16 3.2.3 Tekniske anlæg... 17 3.3 Forholdet til anden lovgivning og planlægning... 19 3.3.1 Naturbeskyttelsen generelt... 19 3.3.2 Natura2000... 19 3.3.3 Habitatdirektivet... 20 3.3.4 Museumsloven... 20 3.3.5 Vandplaner... 20 3.3.6 Jordforureningsloven... 21 3.3.7 Grundvand... 21 3.4 Forsyningsforhold... 21 3.4.1 Drikkevandsinteresser... 21 2
3.4.2 Kloak- og spildevandsforhold... 21 3.4.3 LAR-anlæg (Lokal Afledning af Regnvand)... 21 4 AFGRÆNSNING AF MILJØVURDERING... 22 4.1 Opfølgning på idefasen og høring af berørte myndigheder... 22 4.2 Høring af berørte parter i forhold til indhold i miljø- og miljøkonsekvensrapporten... 22 5 MILJØVURDERING... 22 5.1 Tilstedeværelse og modernisering af biogasanlægget.... 22 5.1.1 Forholdet til statslige interesser (fredskov, OSD, statsvejnettet o.l.)... 22 5.1.2 Forhold vedrørende regionens råstofplan... 23 5.1.3 Forhold til stiftets interesser (kirkezoner)... 23 5.2 Naturinteresser ( 3-natur, Natura2000, bilag IV-arter, skovbyggelinjer m.v.)... 23 5.2.1 Natura 2000... 23 Habitatområde nr. 63 - Moseområde ved Karstoft Å... 24 Habitatområde nr. 61 - Skjern Å... 25 5.2.2 3-natur... 26 5.2.3 Truede arter... 28 5.2.4 Fredede arter og bilag IV-arter... 28 5.2.5 Delkonklusion natur... 30 5.3 Vandmiljø... 31 5.3.1 Drikkevand... 31 5.3.2 Grundvand... 32 5.3.3 Tag-og overfladevand... 33 5.3.4 Spildevand... 34 5.3.5 Delkonklusion vandmiljø... 34 5.4 Andre bindinger på planområdet... 35 5.5 Naturressourcer... 35 5.5.1 Råstoffer... 35 5.5.2 Jord... 35 5.5.3 Affald... 35 5.5.4 Biomasse... 35 5.5.5 Delkonklusion - naturressourcer... 35 5.6 Emissioner... 35 5.6.1 Metodebeskrivelse... 35 5.6.2 Gasfakkel... 35 5.6.3 Lugt... 36 3
5.6.4 Støj... 37 5.6.5 Delkonklusion-emissioner... 38 5.7 Klima... 38 5.7.1 CO 2-besparelse... 38 5.7.2 CO 2-udledning ved drift... 39 5.7.3 Samlet CO 2-besparelse... 39 5.8 Befolkningen og menneskers sundhed... 39 5.8.1 Samfund... 39 5.8.2 Sundhed... 40 5.8.3 Mennesker... 40 5.8.4 Trafik... 40 5.8.5 Kulturarv og fortidsminder... 42 5.8.6 Rekreative og landskabelige interesser... 43 5.8.7 Visuelle forhold... 43 5.8.8 Delkonklusion Befolkning og sundhed... 43 5.9 Anvendte teknologier og stoffer... 44 6 METODER... 45 6.1 Emissioner til luft... 45 6.2 Støj... 45 6.3 Trafik... 46 7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER... 46 7.1 Biomasse... 46 7.2 Trafik... 46 7.3 Lugt... 46 7.4 Støj... 47 7.5 Visuel indpasning... 47 8 ALTERNATIVER... 47 8.1 Alternativ placering... 47 8.2 Nul-alternativet... 47 9 OVERVÅGNING... 48 9.1 Planforhold... 48 9.2 Miljøforhold... 48 9.3 Naturforhold... 49 9.4 Egenkontrol... 49 10 MANGLENDE VIDEN OG BEGRÆNSNINGER... 49 4
11 SAMLET VURDERING... 50 12 REFERENCER... 52 13 BILAG... 53 5
1 INDLEDNING I nærværende miljørapport har Ikast-Brande Kommune foretaget en miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg nr. 10 og lokalplan nr. 366 vedr. teknisk anlæg, Sdr. Ommevej 38, Brande. Planerne er foranlediget af Blåhøj Energiselskabs projekt til modernisering og ombygning af et eksisterende 20 år gammelt biogasanlæg. For at skabe plads til ombygningen har biogasanlægget købt en nabogrund som aktuelt er landbrugsjord. Grunden er ikke omfattet af den gældende lokalplan nr. 47, hvorfor der er udarbejdet forslag til en ny lokalplan og et kommuneplantillæg. Derved omfattes både de eksisterende arealer og den tilkøbte grund af lokalplan nr. 366 og kommuneplantillæg nr. 10. Ikast-Brande Kommune er ansvarlig for udarbejdelse af plangrundlaget og nærværende miljøvurdering, der beskriver de miljømæssige konsekvenser af de i lokalplanen muliggjorte anlæg og evt. alternativer. Projektet med ombygningen af biogasanlægget er ligeledes omfattet af miljøvurderingsloven, og skal undergå en særskilt miljøvurdering. Denne miljøvurdering er pålagt bygherre, som skal levere en miljøkonsekvensrapport med en miljøvurdering af selve projektet. Da planlægningen er udarbejdet på baggrund af det konkrete projekt, er miljørapport og miljøkonsekvensrapport udarbejdet sideløbende, hvorfor der er tekstmæssigt sammenfald mellem store dele af de 2 rapporter. 1.1 Læsevejledning Af miljørapportens kapitel 2 fremgår et ikke teknisk resumé af miljøvurderingen. Resuméet er et referat af miljørapporten, det medtager ikke alle detaljer, men kan læses særskilt. Kapitel 3 indeholder baggrunden for miljøvurderingen med beskrivelse af plangrundlagenes indhold og formål samt forholdet til anden lovgivning og planlægning. I kapitel 4 beskrives afgrænsningen af miljøvurderingen og inddragelsen af berørte parter og myndigheder. Kapitel 5 indeholder selve miljøvurderingen, hvor hver enkelt miljøparameter er beskrevet og vurderet ud fra relevant lovgivning og planlægning samt det konkrete projekt. For enkelte afsnit indeholder kapitlet delkonklusioner. I kapitel 6 beskrives de anvendte metoder til beregning og vurdering af emissioner, støj og trafik. Kapitel 7 er en opsummerende gennemgang af de nødvendige afværgeforanstaltninger, hvor de relevante faktorer gennemgås. Nul-alternativet og alternativ til placering er beskrevet i kapitel 8. Kapitel 9 beskriver behovet for overvågning af miljø, plan og naturforhold, samt virksomhedens egenkontrolprogram. Af kapitel 10 fremgår, hvordan miljørapporten forholder sig til manglende viden og eventuelle begrænsninger i udarbejdelsen. I kapitel 11 foretages der en samlet vurdering af påvirkningerne af miljøparametrene. Af kapitel 12 fremgår referencer og kapitel 13 er en liste over bilag. 1.2 Lovgrundlag for miljøvurdering Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr 973 af 25/06/2020 1 ) skal myndigheden udarbejde en vurdering af om planer og programmer kan få 1 LBK nr 973 af 25/06/2020 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
væsentlig indvirkning på miljøet, når der tilvejebringes planer, som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser eller projekter. Formålet med miljøvurderingen er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau ved, at væsentlige miljøhensyn indarbejdes i planerne. Dette gøres ved at vurdere planens sandsynlige og væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. Planforslagene er foranlediget af et konkret projekt om en ombygning af Blåhøj Biogasanlæg, som medfører at den daglige omsætning af biomasse overstiger 100 t. Projektet er hermed omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 pkt. 10: Anlæg til bortskaffelse af ikkefarligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling med en kapacitet på over 100 tons/dag 2 og er omfattet af kravet om miljøvurdering. I den forbindelse er der ligeledes udarbejdet en miljøkonsekvensrapport for det konkrete projekts virkninger på miljøet. Ikast-Brande Kommune har endvidere ansvar for at udarbejde en miljøgodkendelse for biogasanlægget i henhold til Miljøbeskyttelsesloven 3. Blåhøj Energiselskab har udarbejdet ansøgning om miljøgodkendelse. Det forventes at godkendelsen gives på vilkår svarende til de vilkår virksomheden har i sin nuværende godkendelse suppleret med vilkår svarende til standardvilkår for miljøgodkendelse af biogasanlæg placeret på bilag 2 4. Forud for arbejdet offentliggør den kompetente myndighed projektets hovedtræk med henblik på at indhente ideer og forslag fra offentligheden. Ikast-Brande Kommune har i perioden 7. februar 2019 til 28. februar 2019 afholdt forudgående idéfase med opfordring til offentligheden om at deltage i planlægningen af projektet. Resultatet af idéfasen indgår således i det videre arbejde herunder nærværende miljørapport. På baggrund af idéfasen har Ikast-Brande Kommune afgrænset miljøvurderingens omfang i et afgrænsningsnotat, hvor myndigheden vurderer hvilke miljøforhold der især forventes påvirket af planerne og skal gives særlig fokus i miljøvurderingen. Der er taget udgangspunkt i lovgivningens krav til indhold i VVM-redegørelser. Redegørelsen skal påvise, beskrive og vurdere planernes direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv samt det indbyrdes forhold mellem disse faktorer. Redegørelsen skal desuden omfatte de oplysninger, som fremsættes i bekendtgørelsen 1. Afgrænsningsnotatet (scopingnotat) fremgår af rapportens bilag 6. Offentligheden og berørte myndigheder får lejlighed til endnu en gang at kommentere planerne projektet når miljø- og miljøkonsekvensrapporterne og planer sendes i samlet offentlig høring i løbet af sommeren 2021. 2 IKKE TEKNISK RESUMÉ Blåhøj Energiselskab A.m.b.a. blev etableret i 1996 og sat i drift i 1997. Selskabet har til formål at behandle gylle fra oplandets landbrug og levere miljøvenlig produceret varme til varmeforbrugerne samt at producere grøn el, som sælges til elnettet. Blåhøj biogasanlæg ønsker at modernisere biogasanlægget således, at det bliver i stand til at omdanne både fast og flydende biomasse til energi. 2 LBK nr 973 af 25/06/2020 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) Bilag 1 3 LBK nr 1218 af 25/11/2019 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse 4 BEK nr 1537 af 09/12/2019 Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. 7
Planlægningen for projektet tager højde for de bidrag fra naboer til anlægget, der blev fremsendt i forbindelse med idefasen. Det drejer sig primært om forhold som beplantning, afskærmning og tilpasning af bygningsfarver, så biogasanlægget passer bedst muligt ind i omgivelserne. De anførte forhold er i tråd med de fokusområder, afgrænsningsnotatet har fremhævet, og i nærværende rapport er de nærmere undersøgt. 2.1 Plangrundlag Biogasanlægget er aktuelt omfattet af Lokalplan 47, en lokalplan til tekniske anlæg. Lokalplanen omfatter tillige et mindre spildevandsanlæg syd for biogasanlægget. I forbindelse med Blåhøj Energiselskab udvider sit grundareal mod vest, udarbejdes nye kommuneplanrammer og en ny lokalplan for området. Det udvidede planområde omfatter et ca. 53.000 m 2 (ca. 5,3 ha) stort areal fordelt på matrikel 4cq, 4em og en del af 4fa, der udmatrikuleres i forbindelse med vedtagelse af lokalplan nr. 366. Matriklerne tilhører ejerlavet Omvrå By, Blåhøj. Planområdet er beliggende i landzone og forbliver i landzone. 2.2 Lokalitet Planområdet er beliggende i et landområde, ca. 1,3 km sydvest for Blåhøj og omfatter udover biogasanlægget også det offentlige spildevandsanlæg. Pytmose Bæk og Pytmose Bæk tilløb løber gennem planområdet og afvander via Døvling Bæk til Skjern Å. Vandløbene er udpeget som spredningsvej og naturområde og jf. retningslinjerne i Kommuneplanen 2017-2029, må en ændret anvendelse af arealerne ikke i væsentlig grad forringe spredningsmulighederne for dyr og planter. Nærmeste Natura 2000 område er Natura 2000-område 70 og EF-habitatområde nr. 63, som omhandler en mose ved Karstoft Å. Området dækker 26 ha, og korteste afstand fra lokalplanområdet hertil er ca. 4 km mod nordøst. Mod vest ligger EF-habitatområde nr. 61: "Skjern Å" mere end 16 km fra planområdet. Habitatområde nr. 64: "Harrild Hede, Ulvemosen og hede i Nørlund" ligger ca. 17 km nordøst for projektområdet. EF-habitatområde nr. 65: "Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet Krat ligger ca. 22 km vest for planområdet. Nærmeste registrerede 3 beskyttede natur er en sø ca. 180 m sydvest for biogasanlægget. Ca. 400 meter mod øst er der registreret en beskyttet mose. Derudover, findes der indenfor en radius på ca. 1,5 km flere små søer, en mose og et hedeareal. Nærmeste naboer er beliggende ca. 400 meter nordøst for planområdet. Planområdet er delvist beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser, samt nitratfølsomt indvindingsområde. Området berører ikke fredskov eller særlige råstofinteresser. 2.3 Alternativer Da projektet omfatter en ændring af et eksisterende anlæg, der i kraft af fjernvarmeforsyningen skal ligge i nærheden af fjernvarmeforbrugerne, findes der ikke realistiske alternativer til placering og udformning af biogasanlægget. Eneste realistiske alternativ er således nul-alternativet, der beskrives efterfølgende. 8
2.3.1 Nul-alternativet Nul-alternativet for projektet er, at Blåhøj Energiselskab reducerer indtaget af biomasse til det den gældende miljøgodkendelses niveau på 100 t/døgn. Det vil reducere produktionen af biogas og øge forbruget af flis, for at den nødvendige varmeproduktion kan opretholdes. De positive konsekvenser, er at trafikbelastningen på de omkringliggende veje til biogasanlægget holdes på nuværende niveau. Det betyder mindre slid på veje og at eksisterende trafikstøj ikke øges. De negative konsekvenser vil være at lokale faste landbrugsbiomasser som dybstrøelse, affaldshalm, frøgræshalm mv. ikke bliver omsat til biogas og flydende og næringsrig gødning. produktionen af bæredygtig energi ikke bliver forøget, hvorved de afledte klimafordele ikke realiseres. de miljømæssige forbedringer som projektet indeholder f.eks. etablering af tætte belægninger på kørearealer, ikke vil blive etableret. tilgængelige lokale landbrugsbiomasser skal transporteres over længere afstande for at blive afgasset, bliver nedmuldet eller spredt som gødning med ringe effekt. Herved opnår man ikke biomassernes gødningsværdi og besparelsen på kunstgødning. Der skal anvendes mere flis i varmeproduktionen. Nul-alternativet bidrager således ikke til målsætningen om at mindske udledningen af drivhusgasser til atmosfæren, bl.a. fordi metan og lattergas vil afdampe fra biomassen til atmosfæren i stedet for at blive omdannet til biogas. For ejerne af biogasanlægget fjernvarmeforbrugerne, vil konsekvensen være dyrere varmeregning, fordi det ikke vil være muligt at substituere dyre råvarer med mindre dyre råvarer, og tilpasse anlægget til et nutidigt marked for biomasser. 2.4 Miljømæssige konsekvenser af planen 2.4.1 Trafik redegørelse og vurdering Ombygningen af anlægget medfører til- og frakørsel af 90.-95.000 ton biomasse/år svarende til ca. 250 ton biomasse/dag. Biomassen leveres primært i flydende form i tankbil, mens fast biomasse leveres i overdækkede tipvogn eller i mindre omfang af traktorvogne. Beregninger af trafikmønstret efter en ombygning viser, at man kan forvente ca. 6 transporter mere pr. arbejdsdag til anlægget. En transport er beregnet som en til-og frakørsel, idet det så vidt muligt undgås at en bil kører tom til- eller fra anlægget. Ombygningen resulterer i ca. 50 % flere kørsler til eller fra anlægget i forhold til i dag, svarende til en kørsel ca. hver ½ time til eller fra anlægget. Det medfører en stigning på 3,7 % i lastbiltrafik på hverdage på Sdr. Ommevej, baseret på trafiktælling foretaget i 2018. I forhold til nuværende trafikbelastning vurderes det, at ombygningen af biogasanlægget ikke vil betyde væsentlige forringelser. 2.4.2 Støj redegørelse og vurdering Ved ombygningen af biogasanlægget vil der være øget aktivitet i form af mere trafik og nye støjkilder, herunder omrører på ny rådnetank. De nye anlægsdele vil omfatte komponenter og støjkilder som lokalområdet har været bekendt med siden 1997. Støjende komponenter etableres indendørs eller støjdæmpes således, at virksomhedens støjvilkår kan overholdes. Anlægget projekteres, så det kan overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser på 55/45/40 db(a) ved nærliggende beboelser. 9
2.4.3 Lugtgener Der er i ansøgningen om miljøgodkendelse af ombygningen foretaget en vurdering af mulig luftforurening og mulige lugtgener fra anlægget. Driften af anlægget foregår på de vilkår som er anført i anlæggets miljøgodkendelse. Herunder at: Biomasser håndteres efter tilførsel til produktionsanlægget i lukkede systemer uden kontakt med udeluften. Modtagehaller ventileres til lugtrensningsfilter sammen med fortrængningsluft fra tankbiler. Diffuse kilder til lugt fra anlægget kan være afblæsningsluft fra sikkerhedsventiler og lugt fra plansilo. Ensilage og dybstrøelse opbevares i plansilo. Diffuse lugtgener herfra imødegås ved overdækning af biomassen. Med års mellemrum vil der være behov for åbning af procestanke, hvilket midlertidigt kan give anledning til forøget lugt i omgivelserne. I sådanne tilfælde vil naboer blive adviseret (f.eks. via sms) om tidspunkt og varighed af den uregelmæssige lugtgene. Nye anlægsdele etableres, så lugt ikke spredes til omgivelserne, men enten bortventileres til biofilter eller holdes i gassystemet. Ombygningen forventes ikke at øge lugtbelastningen, da biofilteret kan håndtere det ekstra volumen af ventilationsluft. Dette bekræftes af de udførte OML-beregninger (jf. afsnit, der viser en forventet lugtbelastning hos nærmeste nabo på 1-2 LE/m 3. 2.4.4 Klimapåvirkning Ombygningen af biogasanlægget vil (jf. afsnit 9.8) resultere i en klimagevinst i form af en CO 2 besparelse svarende til ca. 13.000 ton CO 2/år, baseret på at den producerede biogas substituerer naturgas. Projektet kan på det grundlag betegnes som et klimavenligt tiltag. 2.4.5 Påvirkninger af natur og vandmiljø Beskyttet natur Området omkring Blåhøj Energiselskab er udpræget landbrugslandskab med gårde og marker. Landskabet er præget af bakkeøen Blåhøj og sandede istidsaflejringer fra smeltevand med svagt fald mod vest og syd. I nærområdet findes der et moseområde og nogle vandhuller. I den sydlige afgrænsning af planområdet løber de offentlige vandløb, Pytmose Bæk og Pytmose Bæk tilløb og ca. 180 m sydvest for biogasanlægget ligger et vandhul registeret som 3 beskyttet natur. To EF-habitatområder kan potentielt blive påvirket af planerne. Habitatområde nr. 61 og nr. 63. Områderne bliver ikke direkte påvirket, men kan blive indirekte påvirket af kvælstofdeposition (nedfald) eller utilsigtet spild til vandløbet syd for biogasanlægget. Beregninger viser dog, at depositionen af kvælstof i habitatområde 63 - mose ved Karstoft Å, er 3-4 gram/ha/år, som er ubetydeligt og vurderes ikke at påvirke habitatområdet. I større afstand spiller kvælstofdepositionen ingen rolle. Habitatområde nr. 61, "Skjern Å" mere end 16 km fra planområdet, kan teoretisk blive påvirket hvis der sker et stort udslip af gylle til pytmose Bæk, sum ultimativt ender i Karup Å. Denne risiko afværges ved, at etablere en afværgevold til beskyttelse af vandløbet. Volden etableres således, at der kan opretholdes et arbejdsareal på 8 m langs vandløbet. 10
Truede arter Af bilag IV til habitatdirektivet fremgår en række dyre- og plantearter, der er strengt beskyttede, i EU-regi uanset, hvor truede eller ikke truede arterne er lokalt. På den baggrund må der ikke gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge de pågældende dyrearters yngle- og rasteområder. Der findes ikke særegne habitattyper i planområdet, som rummer yngleområder eller er rastested for bilag IV- arter. Der har været biogasanlæg i planområdet siden 1997. Den nye del af planområdet har været i markbrug og vil for en stor dels vedkommende blive braklagt til gavn for biodiversiteten i området. Biogasanlæggets drift forhindrer ikke at Pytmose Bæk og Pytmose Bæk tilløb at udgøre udbredelses- og forbindelsesveje mellem habitater for beskyttede arter. Vandmiljø Biogasanlægget såvel som spildevandsanlægget er beliggende yderligt i et område med særlige drikkevandsinteresser, som samtidig er nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Som udgangspunkt må der ikke ske byudvikling eller ændret arealanvendelse i områder udpeget som NFI. I biogasanlæggets miljøgodkendelse vil der blive stillet vilkår, som har til formål at sikre grundvandet mod forurening i tilfælde af eventuelle uheld. Der er relativ høj grundvandsstand på grunden, som er vurderet ikke velegnet til nedsivning, hvorfor der er ansøgt om tilladelse til udledning af tag- og overfladevand til Pytmose Bæk via et forsinkelsesbassin. Ved utilsigtet spild eller uheld, er der med etablering af et forsinkelsesbassin mulighed for at tilbageholde og opsuge eventuelt forurenet overfladevand, så dette kan behandles i biogasprocessen fremfor at belaste den omgivende natur. En eventuel midlertidig sænkning af grundvand i anlægsfasen og bortledning af grundvandet vil om muligt ske etapevis og vandet blive tilført det planlagte forsinkelsesbassin, der etableres som det første. Udledningen giver derfor ikke anledning til påvirkning af Pytmose Bæk Med disse tiltag sikres, at daglig drift af biogasanlægget ikke giver anledning til spild af biomasse, samt at utilsigtet spild forhindres i at påvirke den omgivende natur negativt. Aktiviteten i det øvrige planområde fortsætter uændret og vurderes ikke at udgøre en risiko. 2.4.6 Sundhed og samfund. I forhold til driften af biogasanlægget, påvirkes befolkningen i nærområdet mest direkte af den beskedne øgning i trafik til og fra biogasanlægget, som planerne medfører. Både regionalt og nationalt foreligger der klimaplaner og klimamål. Fælles for disse er, at man arbejder for en forøgelse af produktionen af grøn energi, samt at biogas specifikt skal udgøre en større andel end hidtil 5. Der er bred politisk enighed om, at forbrænding af fossile brændsler løbende skal udskiftes med vedvarende energikilder, som led i den grønne omstilling af Danmark. Dette betyder bl.a. at mængden af biomasse til behandling i biogasanlæg skal øges. Man udnytter herved en vedvarende lokal ressource til energiproduktion, og samtidig leveres gødning med høj plantetilgængelighed, i form af afgasset gylle, tilbage til landbrugssektoren. Derudover mindskes behovet for kunstgødning, hvilket i sig selv er energikrævende at producere. 5 Bl.a. Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050, udgivet af Energistyrelsen i 2014. 11
Samlet set understøtter moderniseringen både nationale, regionale og lokale klimamålsætninger. Der vil være en øget aktivitet på og omkring biogasanlægget, som kan være til gene for naboerne i nærområdet. Her skal det dog tages i betragtning, at der ikke er tale om en ny aktivitet, men en ombygning af en igangværende aktivitet. Biogasanlægget har et egenkontrolprogram, der bl.a. sikrer, at anlægget kører driftssikkert og efterlever forudsætningerne i miljøgodkendelsen. Heri er bl.a. instrukser for drift og vedligehold af anlægget samt for håndtering af uheld og afvigende driftssituationer, herunder håndtering af kontakt til naboer og myndigheder. Det vurderes, at ombygningen har overvejende positive konsekvenser for samfundet og for befolkningen som sådan. Enkelte naboer til Sdr. Ommevej kan opleve øgede gener som følge af trafikken til og fra planområdet. 2.5 Afværgeforanstaltninger Den vigtigste foranstaltning til at sikre at biogasanlægget kan drives uden gener for naboer og natur er virksomhedens miljøgodkendelse der baseres på en række standardiserede vilkår, som er blevet tilpasset gennem erfaringer med drift af biogasanlæg i Danmark de seneste 30 år. Blåhøj Energiselskab har i miljøkonsekvensrapporten beskrevet en række supplerende muligheder for at forhindre gener af aktiviteterne på anlægget, de resumeres nedenstående: Lugt Trafik Støj Udslip af biomasse Gylle pumpes til tanke der er tilsluttet anlæggets gassystem (gastæt). Ensilage og fast gødning, opbevares overdækket. Fortrængningsluft fra tankbiler og modtagehaller føres til et luftrensningsanlæg. Utætheder og spild forebygges ved løbende tilsyn med tæthed af tanke, overdækninger og belægninger, samt konsekvent rengøring af inden- og udendørs arealer. Restriktion på tidspunkt for transport til og fra biogasanlægget fastlagt i miljøgodkendelse. Bygge- og anlægsarbejde reguleres ved påbud af Ikast-Brande Kommune. Biogasanlægget reguleres gennem miljøgodkendelsen Transport til og fra anlægget jf. oven for. Der anlægges en vold langs Pytmose Bæk, der skal sikre vandløbet mod udslip Der etableres tætte belægninger på kørearealer. 2.6 Samlet vurdering Vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 10 og lokalplan nr. 366 skaber mulighed for ombygning af det eksisterende biogasanlæg i Blåhøj, da området udlægges til biogasproduktion i kommuneplantillægget. Placering og drift af anlægget vurderes med de anførte afværgeforanstaltninger ikke at udgøre en væsentlig risiko for forringelse af grundvand, landskab, naturdiversitet, landskabelige eller rekreative interesser eller den generelle folkesundhed. Der findes ikke særegne habitattyper i delområde 1, som forventes at rumme bilag IV-arters yngle- eller rasteområder som f.eks. odder, flagermus, padder, spidssnudet frø eller markfirben. Størstedelen af arealet har været anvendt til biogasanlæg siden 1997 og den resterende del har været i omdrift. I delområderne 2 og 3 ændrer lokalplanen ikke væsentligt ved den hidtidige anvendelse. Langs delområde 2's nordlige afgrænsning genetableres et plantebælte til erstatning for et tidligere nedlagt levende hegn, hvorved en mulig spredningsvej for padder og krybdyr retableres. Der ændres ikke på vandhuller, fortidsminder, sten- og jorddiger eller andre potentielle levesteder for padder og krybdyr. Der fjernes ikke gamle bygninger eller fældes træer, der kunne 12
være levested for flagermus. I forbindelse med realiseringen af planerne, sker der således ikke fysiske ændringer, som kan være til skade for sjældne og truede arter, jf. habitatbekendtgørelsen. Det vurderes endvidere, at ændringerne af biogasanlægget medfører formindsket risiko for utilsigtet udledning af biomasse til omgivelserne og grundvandet. Det vurderes, at ombygningen ikke vil påvirke beskyttede naturtyper eller andre arealer under anden beskyttelse negativt. Det er ligeledes vurderet, at planerne (lokalplan og kommuneplantillæg) og biogasanlægget med de beskrevne moderniseringer, ikke medfører væsentlig påvirkning af bevaringsmålsætningen for Natura 2000-områder. De lokale trafikalforhold forringes ikke i sådan en grad, at det modsvarer de positive effekter ombygningen vil have for samfundet. Samlet vurderes det, at vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 10 og lokalplan nr. 366 vil være uden væsentlige negative konsekvenser for samfund, befolkning og natur. 13
3 BAGGRUND 3.1 Kommuneplanens indhold og formål I Ikast-Brande kommunes Kommuneplan 2017-2029 er der opsat mål for biogasanlæg i kommunen: Udnytte den grønne energi, der kan skabes med biomasse fra landbruget, og derved fortrænge fossil energi. Udnytte mindst halvdelen af den mængde gylle der produceres i kommunen. Biogasanlæggene skal skabe værdi og arbejdspladser i lokalområdet. Denne indsats er i overensstemmelse med statens mål om landbruget som leverandør af grøn energi. I 2020 skal 50 % af husdyrgødningen behandles i biogasanlæg. Formålet med tillæg nr. 10 til Ikast-Brandes Kommuneplan 2017-2029 er at tilpasse det gældende plangrundlag for et område som omfatter matriklerne nr. 4cq, 4em og del af 4fa, Omvrå By, Blåhøj. En del af planområdet er rammelagt til Tekniske anlæg i kommuneplanen. Energiselskabets ønske om udbygning mod vest sker udenfor rammeområdet. Det skaber behov for, at det eksisterende plangrundlag tilpasses, så ombygningen sker i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer i kommuneplanen. Figur 1: Rammeområdets afgrænsning 3.1.1 Kommuneplanramme En kommuneplanramme er knyttet til et afgrænset, geografisk område. Rammens bestemmelser er retningsgivende for områdets lokalplanlægning, men er ikke i sig selv bindende for den enkelte grundejer. I forslaget til kommuneplantillæg nr. 10 for planområdet, er der udlagt tre rammeområder for Tekniske anlæg, se Figur 2: 25.T1.7 omfatter spildevandsanlæg Delområde 3. 25.T1.12 omfatter biogasanlæg Delområde 1. 25.T1.13 omfatter energiproduktion Delområde 2. 14
Figur 2: Oversigt over rammeområder, matrikelnr. og delområder i planområdet. 3.2 Lokalplanens indhold og formål 3.2.1 Beliggenhed Lokalplanområdet ligger på Sdr. Ommevej 38-40, som er 1,3 km sydvest for Blåhøj. Nærmeste større by er Sdr. Omme, der er beliggende ca. 8 km mod sydvest i Billund Kommune. Der er ca. 11 km til Brande, i Ikast-Brande Kommune og 14 km til Give i Vejle Kommune. Figur 3 viser oversigtskort og Figur 4 kortudsnit med gældende matrikelgrænse. Lokalplanområdet er beliggende i det åbne land, som afbildet på Figur 1. Figur 3: Oversigtskort. Planområdets beliggenhed i forhold til Blåhøj by. Blåhøj Energiselskab er beliggende i centrum af den grønne cirkel. 15
Figur 4: Kortudsnit, som viser gældende lokalplanområde med matrikelgrænser. Det nuværende biogasanlæg er beliggende i matrikel 4cq. Lokalplanområdet omfatter ca. 53.500 m 2 (ca. 5,3 ha) stort areal inkl. Som omfatter 3 matrikler: Matr. nr. 4em, Omvrå By, Blåhøj matr. nr. 4cq Omvrå By, Blåhøj en del af matr. nr. 4fa, Omvrå by, Blåhøj, som bliver udmatrikuleret i forbindelse med vedtagelse af Lokalplan nr. 366. Området er beliggende i landzone og forbliver i landzone. Adgang til planområdet finder sted fra Sdr. Ommevej. 3.2.2 Formål med lokalplanen I forbindelse med planerne om ombygning af det eksisterende biogasanlæg, er der udarbejdet forslag til lokalplan nr. 366, for et område til teknisk anlæg som biogasanlæg. Lokalplanen vedtages med følgende formål: At fastlægge områdets anvendelse til teknisk anlæg herunder biogasanlæg til produktion af biogas og energi, behandling af husdyrgødning og andre organiske produkter, samt produktion af varme til fjernvarmeværkets kunder og el til nettet (Delområde 1) og spildevandsanlæg i form af pumpestation og regnvandsbassin (delområde 3). At fastlægge overordnede, ikke byggeretsgivende bestemmelser for anvendelsen af delområde 2 til energianlæg. At fastlægge retningslinjer for bebyggelses- og anlægsomfang, placering, højder og udseende. At sikre at anlægget fremstår som én bygningsmæssig helhed tilpasset det omkringliggende landskab. At området vejbetjenes fra Sdr. Ommevej. At sikre at der etableres/bibeholdes en beplantning, der kan medvirke til at indpasse anlægget i landskabet, og At der inden for delområde 1 kan bygges med bonusvirkning. Lokalplanen udformer bestemmelserne for et biogasanlæg beliggende i delområde 1. Delområde 2 bliver med lokalplanen et rammeområde for et senere energianlæg, der dog kun kan etableres efter fornyet lokalplanlægning. 16
Lokalplanen omfatter det eksisterende spildevandsanlæg, som er placeret i delområde 3. Med lokalplanens vedtagelse fastholdes de gældende bestemmelser for spildevandsanlægget, dog sådan, at tilkørselsvejen udbygges og der etableres en brovægt i delområdet. Spildevandsanlægget er taget med i lokalplan nr. 366, så den gældende lokalplan nr. 47 for området kan ophæves i sin helhed. Delområderne er illustreret på Figur 2. 3.2.3 Tekniske anlæg De tekniske anlæg består af Biogasanlægget i delområde 1 ejes af Blåhøj Energiselskab. Anlæggets bygningsstørrelser og indretning fremgår af situationsplanen på figur 6 og af perspektivtegningerne på figur 18 og 19 i afsnit 5.7.8 Spildevandsanlægget i delområde 3 er ejet af Ikast-Brande Spildevand. Anlægget omfatter en pumpestation og et regnvandsbassin. Spildevandsanlægget er bestående og ændres ikke ved planens realisering, Spildevandsanlægget behandles derfor ikke yderligere i denne miljørapport. I delområdet kan der foretages forstærkninger af tilkørselsvej og etableres en brovægt. Kapacitet og produktion Ombygningen af anlægget betyder af biogasanlægget kan behandle 90.-95.000 tons biomasse pr. år. Det forventes fordelt på følgende fraktioner: Gylle og fast gødning 66.750 t/år Energiafgrøder, efterafgrøder 6.000 t/år Anden biomasse (f.eks. industriaffald og glycerin) 18.800 t/år Gylle, gødning og anden landbrugsbiomasse udgør minimum 75 % af den årligt tilførte biomasse målt i ton jf. bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål, så det afgassede produkt skal håndteres i henhold til gødningsbekendtgørelsen 6. Efter afgasning leveres der ca. 75.000 ton biomasse tilbage til landbruget årligt som gødning (returgylle). Eksisterende anlæg Det eksisterende anlæg blev etableret i 1997 og bestod af modtagefaciliteter (aflæssehal) til flydende biomasse (gylle og industriaffald), kedelhal med motorcelle til kraftvarmeproduktion i grundlast, en fliskedel til mellemlast samt en oliefyret kedel til spids- og reserveproduktion. Herudover bestod anlægget af reaktortanke og lagertanke til afgasset biomasse. Biogasanlægget er ændret flere gange i dets nu mere end 20-årige historie, hvor det er udbygget med bl.a. lugtrensningsanlæg samt en reaktortank. Der er senest etableret en hygiejniseringstank med gaslager ligesom kraftvarmeanlægget er moderniseret og udbygget og har overtaget varmeproduktionen i mellemlast, hvorved fliskedlen får status af reserveanlæg. 6 Lov nr. 338 af 02/04/2019 Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag 17
Figur 5 - bygningsmasse Eksisterende bygninger fremgår af Figur 5, hvor de er nummereret iht. anlæggets miljøgodkendelse. Anlægsombygningen Med ombygningen etableres modtagefaciliteter (aflæssehal) til faste biomasser (dybstrøelse, frøgræshalm, ensilage ol.). Der etableres endnu en reaktortank, en plansilo og en brovægt. Bygninger og anlæg vil blive opført i samme arkitektoniske standard som det eksisterende anlæg, dvs. primært i hvide og grå nuancer. Ved ombygningen belægges alle kørearealer og der etableres afværgevold mod Pytmose Bæk. Regnvand, som tag- og overfladevand afledes til Pytmose Bæk via forsinkelsesbassin. 18
Figur 6: Situationsplan for anlægget efter ombygningen. 3.3 Forholdet til anden lovgivning og planlægning 3.3.1 Naturbeskyttelsen generelt I henhold til bekendtgørelse af Naturbeskyttelsesloven 7 skal denne medvirke til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Naturbeskyttelsesloven og Skovloven mfl. er centrale i arbejdet med at beskytte danske naturværdier, mens EU-lovgivning beskytter arternes levesteder gennem krav om national udpegning af Natura 2000 områder og fuglebeskyttelsesområder. EU s naturbeskyttelsesdirektiver, fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet, pålægger EU's medlemslande at bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. 3.3.2 Natura2000 Natura 2000 er EU's netværk af beskyttede områder, bestående af habitatområder udpeget efter bestemmelserne i EF-Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesområder udpeget efter retningslinjerne i EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet, og Ramsarområder udpeget efter retningslinjerne i Ramsarkonventionen. Natura 2000-planerne er en samlet plan for, hvordan Danmark sikrer fremgangen i vores vigtigste natur, Natura 2000-områderne. Der er udarbejdet planer for 252 naturområder, og hver plan indeholder sin egen opskrift på, hvordan man her skal behandle naturen for, at den kan udvikle sig positivt. Nærmeste Natura 2000 område er Natura 2000-område 70 og EF-habitatområde nr. 63, som omhandler en mose ved Karstoft Å. Området dækker 26 ha, og korteste afstand fra lokalplanområdet hertil er ca. 4 km mod nordøst. Mod vest ligger EF-habitatområde nr. 61: Skjern Å mere end 16 km fra planområdet. 7 LBK nr. 240 af 13/3/2019 - Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse 19
Habitatområderne nr. 64: Harrild Hede, Ulvemosen og hede i Nørlund nordøst for planområdet og EF-habitatområde nr. 65: Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet Krat vest for ligger i noget større afstand hhv. ca. 17 km og ca. 22 km planområdet. 3.3.3 Habitatdirektivet I Habitatdirektivets bilag IV opremses en række dyre- og plantearter, der er af fællesskabsbetydning og som derfor kræver streng beskyttelse. Direktivets artikler 12 og 13 fastsætter rammer og krav om beskyttelse af de nævnte arters naturlige udbredelsesområder. En række sjældne og truede dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivet, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted indenfor eller i umiddelbar nærhed af lokalplanens afgrænsning. 3.3.4 Museumsloven Museumsloven 8 har bl.a. til hensigt at sikre kultur- og naturarv i Danmark, ligesom den har til formål at sikre varetagelse af opgaver, der vedrører sten- og jorddiger og fortidsminder. Nærmeste fredede fortidsminde er en rundhøj fra oldtiden, hvis fortidsmindebeskyttelseslinje løber ca. 2,1 km øst for lokalplanområdet. Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er, at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Både den generelle betydning af fortidsminderne i landskabsbilledet, indsyn til og udsyn fra fortidsminderne skal sikres. Bestemmelserne skal bl.a. sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne, idet der ofte er særligt mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de fredede fortidsminder. 3.3.5 Vandplaner Staten har udarbejdet konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder, hvor Ikast- Brande kommune primært er omfattet af vandplan for hovedopland 1.8, Ringkøbing Fjord. Den nordlige og østlige del af kommunen er omfattet af vandplaner for henholdsvis hovedopland 1.2 Limfjorden, 1.4 Nissum Fjord og for 1.5 Randers Fjord. Vandplanerne indeholder retningslinjer der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration, herunder i relation til konkrete sager. Ikast-Brande kommunes seneste vandhandleplan eller vandområdeplan dækker perioden 2012-2015. Heri defineres generelle kriterier for vandløb i kommunen. På et overordnet plan består indsatsen af fjernelse af spærringer, genåbning af rørlagte vandløb og vandløbsrestaurering. Alle indsatser kræver egentlige reguleringsindgreb i vandløbene, med tilhørende behandling efter vandløbsloven. Vandløbet Pytmose Bæk tilløb - der løber syd for biogasanlægget, er ikke omfattet af en prioriteret indsats i vandhandleplan 2012-2015 i Ikast-Brande Kommune, og projektet omfatter ikke søer eller vandhuller. Det offentlige og målsatte vandløb Pytmose Bæk fortsætter Pytmose Bæk tilløb via Døvling Bæk til Skjern Å-systemet, som vist i Figur 6. 8 LBK nr. 358 af 08/04/2014 Bekendtgørelse af museumsloven 20
Figur 7: Pytmose Bæk tilløb, Pytmose Bæk, Døvling Bæk og Skjern Å-systemet (habitatområde nr. 61 er skraveret). 3.3.6 Jordforureningsloven Jordforureningsloven 9 skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening af grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Der er ikke konstateret jordforurening i området. Der er ikke konstateret jordforurening i planområdet. Såfremt der under bygge- eller jordarbejde på et areal, der ikke er kortlagt, konstateres en forurening af jorden, skal arbejdet standses. Tilsvarende gælder på et kortlagt areal, hvis den konstaterede forurening ikke er beskrevet i kortlægningen. Forpligtigelsen påhviler ejendommens ejer og den, der udfører eller lader udføre det pågældende arbejde. 3.3.7 Grundvand Grundvands- og drikkevandsinteresserne i området er omfattet af retningslinjer i Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029. Retningslinjerne er med til at sikre, at arealanvendelsen ikke ændres, så den er i strid med Statens gældende vandområdeplaner, og at udviklingen i området ikke tilsidesætter hensynet til beskyttelsen af grundvandet. De nationale interesser i kommuneplanlægningen i forhold til grundvandsressourcer varetages i overensstemmelse med: Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse. Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse. 3.4 Forsyningsforhold 3.4.1 Drikkevandsinteresser De eksisterende anlæg er til sluttet offentlig vandforsyning fra Gl. Blåhøj Vandværk. 3.4.2 Kloak- og spildevandsforhold Sanitært spildevand afledes til Ikast-Brande Kommunes offentlige spildevandsanlæg. 3.4.3 LAR-anlæg (Lokal Afledning af Regnvand) Overfladevand fra tagflader og befæstede arealer nedsives aktuelt på grunden. 9 LBK nr. 282 af 27/03/2017 Bekendtgørelse af lov om forurenet jord 21
4 AFGRÆNSNING AF MILJØVURDERING 4.1 Opfølgning på idefasen og høring af berørte myndigheder Der har i perioden 7. februar 2019 til 28. februar 2019 været afholdt forudgående idefase i Ikast-Brande Kommune. I denne fase har alle borgere, foreninger, interesseorganisationer og myndigheder haft mulighed for at komme med forslag og bidrag til den videre planlægning, herunder til indholdet i nærværende rapport. Der er kommet bidrag for beboerne på Sdr. Ommevej 46, hvor det primært er forhold såsom beplantning, afskærmning og tilpasning af bygningsfarver, så biogasanlægget passer bedst muligt ind i omgivelserne. De anførte forhold, vedrørende mulige påvirkninger fra planforslagene og projektet, er i tråd med de fokusområder, afgrænsningsnotatet har fremhævet, og er undersøgt i denne rapport. 4.2 Høring af berørte parter i forhold til indhold i miljø- og miljøkonsekvensrapporten I forhold til miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, samt miljøkonsekvensrapport for projektet, er der foretaget høring af berørte parter, som har haft mulighed for at komme med bemærkninger til fremsendte afgrænsningsnotat, der danner baggrund for vægtningen i nærværende miljø- og miljøkonsekvensrapport. Følgende parter er hørt i perioden 6-20 marts 2019: Miljøstyrelsen Blåhøj Biogas WH-PlanAction Teknisk Område, Ikast-Brande Kommune. Høringen har ikke resulteret i ændringer af afgrænsningen af konsekvensrapporterne. 5 MILJØVURDERING I dette afsnit beskrives og vurderes emner, som forventes at kunne blive berørt af planerne. Emnernes rækkefølge er valgt med udgangspunkt i bekendtgørelsen af lov om miljøvurdering af planer og programmer af konkrete projekter 10, og er således ikke et udtryk for en vurdering af faktorernes væsentlighed. 5.1 Tilstedeværelse og modernisering af biogasanlægget. I forhold til det eksisterende biogasanlæg foretages der begrænsede ændringer: Der etableres en modtagehal til faststof og en ny reaktor. De to elementer fylder meget, men skjules i en vis udstrækning bag det eksisterende anlæg. Etablering af ændringerne og tilstedeværelse af biogasanlægget vurderes i sig selv ikke at ændre forholdene rammeområdet væsentligt, idet området allerede præges af det eksisterende biogasanlæg. I de følgende afsnit foretages en vurdering af virkningerne af planerne inkl. ombygningen af biogasanlægget med nyt biomasseindtag. 5.1.1 Forholdet til statslige interesser (fredskov, OSD, statsvejnettet o.l.) Lokalplanområdet indeholder ikke fredskov. 10 LBK nr 973 af 25/06/2020 22
Syd for rensningsanlægget er der et skovområde på ca. 5 ha, der er registreret som fredskov. Indenfor en radius på 500 meter forefindes der flere mindre sten-/jorddiger, som ikke påvirkes af planerne. En stor del af planområdet er med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og er samtidig nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Lokalplanens delområde 1 omfatter ca. 10.000 m 2 hvor arealanvendelsen ændres fra markdrift til at kunne anvendes til biogasanlæg. Området er beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Risikoen for forurening af grundvandet forebygges gennem anlæggets miljøgodkendelse bl.a. ved befæstelse af kørearealer. Samlet set vurderer Ikast-Brande Kommune, at ændringen ikke medfører øget fare for forurening af grundvandet i området. Til- og frakørsel sker via Sdr. Ommevej, der er kommunevej. Nærmeste statsvej er Tarm Landevej/Simmelbrovej syd for Blåhøj. 5.1.2 Forhold vedrørende regionens råstofplan Planområdet er ikke berørt af råstofplan 2016 for Region Midtjylland. 5.1.3 Forhold til stiftets interesser (kirkezoner) Kirkezonerne, samt kirkebyggelinjer skal bl.a. sikre landskabet omkring kirkerne og forvalter højden af byggerier indenfor zonerne, samt sigtelinjer til kirkerne. Planområdet er ikke placeret indenfor kirkezoner eller kirkebyggelinjer. Der er ca. 1,4 km til nærmeste kirkezone, ved Blåhøj Kirke, hvorfor dette ikke er relevant. 5.2 Naturinteresser ( 3-natur, Natura2000, bilag IV-arter, skovbyggelinjer m.v.) 5.2.1 Natura 2000 Nærmeste Natura 2000 område er EF-habitatområde nr. 63, som omhandler en mose ved Karstoft Å. Området dækker 26 ha, og korteste afstand fra lokalplanområdet hertil er ca. 4 km mod nordøst. Mod vest ligger EF-habitatområde nr. 61: Skjern Å mere end 16 km fra planområdet. Habitatområde nr. 64: "Harrild Hede, Ulvemosen og hede i Nørlund" ligger ca. 17 km nordøst for planområdet. EF-habitatområde nr. 65: "Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet Krat ligger ca. 22 km vest for planområdet. Naturområderne er vist på Figur 7. Fuglebeskyttelsesområderne F34 Skovområde ved Silkeborg og F 37 Borris hede er beliggende hhv. 28 km og 16 km fra planområdet. 23
H61 Skjern Å H64 Harrild Hede, Ulvemosen F34 Skovområde syd Silkeborg H63 Mose ved Karstoft Å F37 Borris Hede H65 Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet Krat Figur 8: Fuglebeskyttelses- og habitatområder Af disse områder forventes planerne for lokalplanområdet alene at kunne påvirke EF-habitatområderne nr. 63 og 61, primært på grund af de betydelige afstande til øvrige områder, som alene vil kunne påvirkes gennem emissioner fra biogasanlægget. Habitatområde nr. 63 - Moseområde ved Karstoft Å Området er beliggende i Karstoft Ådal, og er en rest af et tidligere meget stort sammenhængende moseområde, der bestod af henholdsvis højmoser og kær. Det er specielt udpeget på grundlag af følgende afledte naturtyper af: aktiv højmose, nedbrudt højmose, brunvandet sø, hængesæk og tørvelavning. Karstoft mose (Figur 8) er i høj grad præget af tørvegravning og tørveafskrabning, hvor der, dels er udviklet lysåbne sekundære tørvelavninger, og dels forekommer der sekundær succession af hængesæk med tørvemoser i både tørvelavninger og i de dybe tørvegrave. Derudover rummer mosen også nedbrudt højmose, der til dels er skovbevokset, samt fire småsøer. Naturtilstanden i områderne med nedbrudt højmose, hængesæk og tørvelavning er overvejende i moderat eller ringe tilstand, hvilket skyldes en dårlig struktur i form af afvanding og heraf følgende tilgroning. For de fire småsøer har de to af dem en høj naturstilstand og de andre har en god naturtilstand, hvilket skyldes at de er beliggende i et relativt nærringsfattigt moseområde 11. Karstoft å fredningen har et omfang på 36 ha. og er fredet 13/12 1991. Formålet med fredningen er at bevare områdets landskabelige og naturvidenskabelige værdier, herunder primært at sikre Karstoft å som levested for Skjern å laksen. 11 Natura 2000-plan 2016-2021 Mose ved Karstoft Å, Natura 2000-område nr. 70, Habitatområde H62. 24
Figur 9: Moseområde ved Karstoft Å, fotograf Peter Bundgaard Habitatområde nr. 61 - Skjern Å Skjern Å ligger i en ca. 8 km bred ådal, som blev dannet efter sidste istid af smeltevand fra den østlige isbræ. Åen er Danmarks længste vandløb og afvander 11 % af Jylland. Den udspringer nord for Vejle og løber mod vest og udmunder med delta i Ringkøbing Fjord. Langs åen findes arealer med overdrevs-, hede- og rigkærsvegetation. Skjern Å er et område af stor betydning på grund af forekomsten af den nationalt sjældne og globalt truede Vandranke, Laksen som den sidste rest af den population der stammer fra istiden, samt forekomsten af Odder og Grøn Kølleguldsmed (Tekst fra: www.skovognatur.dk/natura2000/database/). Habitatområde nr. 63 og nr. 61 påvirkes ikke direkte af planerne, men kan påvirkes indirekte af emissioner fra fremtidige projektaktiviteter. Område nr. 63 af luftbårne næringsstoffer og nr. 61 ved utilsigtet spild fra anlægget til Pytmose Bæk, der afvander til Karup Å- systemet. Øvrige områder ligger langt uden for biogasanlæggets indflydelseszone. Biogasanlægget emitterer kvælstof fra afbrændingen af biogassen. Næringsstofferne spredes derved i omgivelserne, hvor de kan påvirke næringsstoffølsom natur negativt. Habitatområde 63 er et moseområde, som er følsomt for tilførsel af næringsstof. Tålegrænsen for kvælstoftilførslen til naturtypen 7120 - Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse er 5-10 kg/ha/år (DCE 2018) 12. Ansøger har foretaget beregning af depositionen (afsætning af luftbårne forurenende stoffer på overflader, f.eks. jorden) af kvælstof i habitatområde 63. Heraf fremgår det, at biogasaktiviteten i planområdet kan forventes at tilføre moseområdet 3-4 g kvælstof pr. ha pr. år, hvilket er helt uden betydning, ikke mindst i forhold til at den gennemsnitlige baggrundsbelastning for Ikast-Brande Kommune er 13,7 kg N/ha/år, som allerede overskrider naturtypens tålegrænse. Områder i større afstand fra planområdet påvirkes slet ikke af kvælstofemission. Habitatområde nr. H61 Skjern Å er et område af stor betydning på grund af forekomsten af den nationalt sjældne og globalt truede planteart vandranke og på grund af en laksestamme, som er den sidste rest af en bestand, der stammer helt tilbage fra istiden. Yderligere er området vigtig for odder og grøn kølleguldsmed. 12 Empirisk baserede tålegrænser - - Nationalt Center for Miljø og Energi, 6. september 2018 25
Pytmose Bæk afvander via Døvling Bæk til Skjern Å-systemet, hvorfor en evt. forurening af bækken vil kunne overføres til habitatområde nr. 61. Det er en risiko som det eksisterende biogasanlæg har haft siden etableringen i 1997. For at eliminere denne risiko etableres en afskærmende tæt jordvold mod Pytmose Bæk og Pytmosebæk tilløb således, at større spild (f.eks. kollaps af en reaktortank), vil kunne opsamles i planområdet uden at påvirke vandløbene. 5.2.2 3-natur Mange naturområder er forsvundet fra landskabet og med dem også levestederne for mange vilde dyr og planter. For at bremse denne udvikling er bestemte naturtyper beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens 3 13. Det drejer sig om knap 10 % af Danmarks areal. Naturtyperne er beskyttede overalt, hvor de forekommer i Danmark. De beskyttede naturtyper er registrerede og kan ses på Danmarks Miljøportals Arealinformation 14. Nær lokalplanområdet er der registeret 3-natur. En sø(vandhul) ca. 150 m vest for biogasanlægget er registeret som 3-natur. Nær den sydlige grænse af matrikel 4cq, er der registreret et beskyttet vandløb - Pytmose Bæk og tilløbet hertil Pytmose Bæk tilløb. Ca. 400 meter mod øst er der registreret en beskyttet mose. Derudover, findes der indenfor en radius på ca. 1,5 km flere små søer, en mose og et hedeareal. Figur 9 viser en oversigt over beskyttede vandløb og naturtyper i nærområdet omkring planområdet: Figur 10: Oversigt over beskyttede vandløb og naturtyper omkring planområdet. Biogasanlæggets beliggenhed er markeret med rødt. De beskyttede naturtyper nær planområdet påvirkes ikke direkte af planerne, men kan påvirkes indirekte ved utilsigtet spild fra anlægget til Pytmose Bæk eller ved påvirkning fra luftbårne næringsstoffer. 13 LBK nr. 240 af 13/3/2019 Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse 14 Miljøportal.dk 26
Deposition af kvælstof til beskyttede naturtyper Da der emitteres kvælstofilte fra biogasanlæggets motoranlæg og ammoniak fra luftfilter såvel som fra oplagret biomasse i planlager, er der foretaget vurdering af den mulige påvirkning af beskyttede naturområder med kvælstof. Beregningen fremgår af bilag 7, hvorfra nedenstående er citeret: Fra gasmotorerne vil der være en NO X-emission på 66 mg/s fra hver af motorerne. Ved udarbejdelse af det faglige grundlag for regulering af husdyrbrug er det fastlagt, at ammoniakemissionen fra markstakke/møddingspladser med dybstrøelse kan fastsættes til 0,43 kg/m 2 pr. år. Plansiloen vil have et areal på 700 m 2, hvilket giver en årlig ammoniakemission på 301 kg/år, svarende til 9,54 mg/s. Derudover vil der være udledning af ammoniak (NH 3) fra biofilteret. Der tages udgangspunkt i data fra sammenlignelige luftbehandlingsanlæg, hvorfor der er anvendt en ammoniakemission på 1,235 mg/nm 3, svarende til 4,05 mg/s. Udledning fra fliskedel og fakkel er ikke væsentlige kilder med driftstider < 100 h, og er ikke medtaget. Område Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Mose Natura2000 område (mose v. Karstoft Å) Natura2000 område (mose v. Karstoft Å) Placering 240-250 180 m 100 600 m 250-260 750 m 100 800 m 100 850 m 350 850 m 330 950 m 300-310 1000 m 310 1250 m 120 1350 m 110 450 m 70 3985 m 70 4830 m NOX (kg/ha/år) NH3 (kg/ha/år) Tabel 1: Deposition af kvælstof i biogasanlæggets omgivelser. Kvælstof i alt (kg/ha/år) 0,0320 0,00532 0,0373 0,0160 0,00191 0,0179 0,0126 0,00162 0,0142 0,00718 0,000888 0,00806 0,0112 0,00133 0,0125 0,0262 0,00284 0,0290 0,0224 0,00251 0,0249 0,0183 0,00214 0,0204 0,0145 0,00169 0,0161 0,00427 0,000520 0,00479 0,0163 0,00202 0,0183 0,00384 0,000447 0,00310 0,000361 0,00428 0,00346 Resultaterne i Tabel 1 viser at depositionen af kvælstof vil være i størrelsesordenen fra 3,5-4,5 gram/ha/år i Natura2000 området - Mose v. Karstoft Å og op til ca. 37 gram for den nærmeste 3 sø. 180 m fra biogasanlægget. Uden for denne radius på 1 km til findes en eng ca. 1,2 km mod vest og et moseområde uden nærmere beskrivelse ca. 1,2 km mod nordvest. I begge tilfælde med en tålegrænse på 15-25 kg kvælstof pr. ha pr. år. Med en samlet kvælstofdeposition på 15-20 gram kvælstof foranlediget 27
af biogasanlægget er denne nærmest negligeabelt i forhold til, at den gennemsnitlige baggrundsbelastning for Ikast-Brande Kommune på 13,7 kg N/ha/år (2017-tal) jf. oplysninger fra Århus Universitet 15. Sammenfattende konkluderes at 3-naturen ikke påvirkes direkte af planerne, og at en merdeposition af kvælstof på 3,5-4,5 gram/ha/år ikke vil påvirke områderne væsentligt. 5.2.3 Truede arter Planområdet er relativt artsfattigt i forhold til rødlistede arter, som det fremgår af nedenstående Figur 10. Det fremgår af området her en artsscore på 1. En lav artscore vil betyde en mindre sandsynlighed for at påvirke truede arter. Den danske Rødliste viser hvilke arter af danske dyr, svampe og planter der er forsvundet eller truet i større eller mindre grad, og hvilke arter der ikke er. Ved behandlingen af de 2.702 arter i 2009 har specialister inden for de enkelte artsgrupper vurderet at 99 arter af insekter, fisk, pattedyr, svampe, laver og karplanter er forsvundet fra Danmark siden 1850, og at 427 arter er truet i større eller mindre grad. Når artsscoren er lav, er området ikke i så høj grad følsom overfor påvirkninger. Rødliste er senest revideret i dec. 2019. Figur 11: Samlet vægtet score for rødlistede arter. Området omkring planområdet (grøn cirkel) har en artscore på 1 og knytter sig til vådområderne (MST: Digitale Naturkort). 5.2.4 Fredede arter og bilag IV-arter De fleste pattedyr, som lever vildt i Danmark, er fredede. Ikast-Brande Kommune har ikke kendskab til forekomst af bilag IV-arter i planområdet. Der findes dog bilag IV-arter, der kan være udbredt i hele kommunen. Det drejer sig om følgende arter, der er registreret i området (10x10 km): Odder, Vandflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus, og Spidssnudet frø, Markfirben, Stor vandsalamander, og Ulv. 15 Deposition af kvælstof 28
Odder Odderen hører til blandt landets største rovpattedyr. Odderen er tilpasset et liv i vand. Pelsen er mørkebrun med lysere områder på hals og bryst. Søer og moser med store rørskovsområder er især velegnede levesteder (DMU 2006). Folk med deres daglige gang på biogasanlægget, har ikke observeret odder i planområdet, eller fundet spor af ynglesteder langs Pytmose Bæk og Pytmose Bæk tilløb ud for planområdet. De planlagte ændringer af biogasanlægget forhindrer ikke artens udbredelse via vandløbene. Tvært imod vil voldanlæg op mod vandløbene fredeliggøre vandløbenes bredder i forhold til den aktuelle drift. Figur 12: Odder. (Foto: Lisa Ammitzbøll) Flagermus Vandflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus er ikke observeret i planområdet. Nærmeste observation af vandflagermus er i nærheden af Sdr.Felding hvor den er observeret i 2015. Brunflagermus og Sydflagermus er udbredt i hele landet, men mest almindelige i Østjylland og på øerne. Det kan ikke udelukkes, at disse arter kan fouragere i planområdet. Flagermus er generelt sårbare overfor forstyrrelser og ændringer af levestederne. Dette kan ske ved fældning eller beskæring af træer med hulheder, revner og sprækker, selektiv fældning af træer med potentiale for hulheder og lignende, ødelæggelse eller forurening af vandløb, søer og fjorde, samt fjernelse af ledelinjer i landskabet (Baagøe 2007e, Baagøe & Degn 2007). De planlagte ændringer på biogasanlægget involverer ikke ændringer af denne karakter eller i mulige levesteder for flagermus. Spidssnudet frø Spidssnudet frø er almindelige udbredt i Ikast-Brande Kommune. Spidssnudet frø yngler i søer og vandhuller med en lavvandet bredzone. Den tåler en del forurening, så længe der er insekter til haletudserne (larverne), og trives i et afvekslende kulturlandskab hvor de voksne - efter yngleperioden - opholder på land tæt på vandhullerne. Hvis den Spidssnudede frø er til stede i planområdet, vil de kommende ændringer af anlægget ikke forhindre frøens fortsatte tilstedeværelse i området. Markfirben Markfirben findes i alle landets regioner. Ses oftest på steder med løs sandet jord, dvs. heder, klitter og vej- og jernbaneskråninger. Den har været i ret stærk tilbagegang (Fog 1993), og synes fortsat at gå noget tilbage, men der er ikke dokumentation for en kraftig tilbagegang. Fra 1940 erne til ca. 1980 er arten forsvundet fra ca. 30 % af sine lokaliteter. Ved sammenligning af resultaterne fra de to første NOVANA-perioder, er der tegn på en tilbagegang på 10-15 %. Hvis dette ekstrapoleres til en periode på 10 år, fås en tilbagegang på ca. 20 %. 16. Lokalplanområdet er ikke typisk levested for markfirben. Stor vandsalamander Stor vandsalamander er vidt udbredt og almindelig især i den østlige del af landet (Fog 1993). Den findes i alle landets regioner, dog bortset fra det meste af området vest for israndslinjen i Jylland (DCE 2019). Stor vandsalamander lever ofte nær huse og hegn, og yngler i rentvandede 16 Institut for Bioscience 29
vandhuller, også små under 100m 2, og næsten altid, hvor der ikke er fisk. Er gået tilbage i antal på grund af forurening og udsætning af fisk og ænder i vandhuller. Den er særlig sårbar over for eutrofiering af vandhuller og har været i betydelig tilbagegang. Stor vandsalamander er ikke vurderet truet (Institut for Bioscience). 5.2.5 Delkonklusion natur Miljørapporten skal blandt andet beskrive virkningerne på akut, truede, sårbare, sjældne og fredede plante- og dyrearter, som Danmark i international sammenhæng har et særligt ansvar for. I den forbindelse skal kommunen foretage en vurdering i forhold til habitatbekendtgørelsen 17. I henhold til habitatbekendtgørelsen kan der ikke gives tilladelse til et projekt, hvis projektet i sig selv eller sammen med andre projekter kan skade et Natura2000-område (jf. 6), eller det kan påvirke levesteder for dyre- eller plantearter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV (jf. 10). Påvirkninger af den omkringliggende natur ved en ombygning af biogasanlægget, vurderes at indskrænke sig til følgende: ødelæggelse af habitater i forbindelse med anlægsarbejde eller risiko for uheld med følgende udledning af næringsrigt vand, slam til nærliggende vandløb eller NO X-udledning til omgivelserne Når et biogasanlæg modtager større mængder næringsrig biomasse dagligt, vil der være en risiko for utilsigtet udledning af næringsrigt vand eller slam til omgivelserne. I og med at planområdet er svagt skrående mod syd og vest, vil risikoen for utilsigtet udledning være størst her, hvor et beskyttet vandløb er beliggende. Med forudsætning om, at der etableres en vold mod vandløbene Pytmose Bæk tilløb og Pytmose Bæk, vil der jf. tidligere afsnit ikke være påvirkning af Natura 2000 område Skjern Å slet ikke af biogasanlægget og det tilsvarende gør sig gældende for det beskyttede vandløb Pytmose Bæk. Forudsat at biogasanlægget iagttager god vedligeholdelsesstandard for luftrensningsanlægget vil hverken 3 natur i anlæggets nærhed eller natura-2000 områder i større afstand fra planområdet blive negativt påvirket af kvælstofdeposition. I henhold til søgning i odderobservationer på fugleognatur.dk er der ikke observeret odder i eller i nærheden af Pytmose Bæk. Tilsvarende foreligger ikke observationer af spidssnudet frø i eller i nærheden af Pytmose Bæk. Ulv strejfer over store afstande og kan have været i planområdet. Biogasanlæggets driftspersonale har dog aldrig observeret ulve. Under alle omstændigheder er der ikke fundet spor af eller mulige ynglesteder for ulv i planområdet. Ulvens aktive timer er nattetimerne, og da anlægget er ubemandet i nattetimerne forhindrer driften af anlægget ikke passage af ulv, som det måtte have været tilfældet hidtil. Markfirben og stor vandsalamander kan forekomme i planområdet eller i planområdets nærhed. De planlagte ændringer af biogasanlægget ændrer ikke på disse arters mulighed for fortsat tilstedeværelse. Der ændres ikke på eksisterende vandhuller, beplantninger, sten- og jorddiger eller andre potentielle levesteder for padder og krybdyr. Der fjernes ikke gamle bygninger eller fældes træer, 17 BEK nr. 1595 af 06/12/2018 Bekendtgørelse om udpegning a administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 30
der kunne være levested for flagermus. Der sker med andre ord ikke fysiske ændringer i forbindelse med realiseringen af planen, der kan være til skade for sjældne og truede arter, jf. Habitatbekendtgørelsen. Konkluderende vurderer Ikast-Brande Kommune, at de aktiviteter kommuneplantillægget og lokalplanen giver mulighed for hverken i sig selv eller i kombination med andre planer - væsentligt kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder, påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områder, EF-habitatområder, beskyttet natur eller sjældne og truede dyr og planter. Realiseringen af planerne vil således ikke medføre væsentlig negativ påvirkning af bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-områder jf. habitatbekendtgørelsens 18 7, stk. 1. 5.3 Vandmiljø 5.3.1 Drikkevand Planområdet er beliggende indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomt indvindingsområde (Figur 13). Det tilkøbte område ligger delvis udenfor særlige drikkevandsinteresser. Figur 13: Kvælstoffølsomt indvindingsområde (NFI) og områder med drikkevandsinteresser i forhold til projektområdet. Biogasanlægget hører under forsyningsområde Blåhøj Vandværk og er koblet på byvand. Nærmeste offentlige drikkevandsboring ligger ca. 1.500 m fra det eksisterende biogasanlæg, og indvindingsoplandene til hhv. Blåhøj Bys Vandværk (Gl. Blåhøj) og Blåhøj Station Vandværk (Blåhøj) forløber øst-vest og således ikke i nærheden af biogasanlægget. (Ref. figur 14). 18 BEK nr 1595 af 06/12/2018 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 31
Figur 14: Indvindingsoplande for vandværkerne i Brande-Sønder Felding området (Kilde: Grundvandskortlægning i Brande Generelle Indsatsområde) Det eksisterende biogasanlæg har ligget på lokaliteten siden 1997, før der var foretaget områdeklassificering i relation til grundvandsbeskyttelsen. Grundvandsbeskyttelsen søges forbedret ved, at færdselsarealer udføres med tæt belægning, og ved at overfladevand via forsinkelsesbassin afledes til recipient frem for som i dag at nedsives. 5.3.2 Grundvand Figur 14 viser middel grundvandsstand i perioden 1991 2010 for planområdet og dets opland. Det interaktive kort 19 angiver en middel grundvandsstand på ca. 1 meter indenfor planområdet. Der er ikke tidligere blevet foretaget grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejder, og det forventes ikke, at der skal foretages grundvandssænkning i forbindelse med kommende anlægsarbejder. 19 Kort på www.klimatilpasning.dk 32
Figur 15: Kortet viser middel grundvandsstand i perioden 1991-2010 for projektområdet og opland. Projektområdet er markeret med rød prik i et område med en grundvandsstand 0-1 m u. terræn (kilde GEUS). Grundvandsstanden er så høj i området, at grunden ikke er velegnet til nedsivning af regnvand. 5.3.3 Tag-og overfladevand I den nuværende tilstand nedsives tag- og overfladevand på grunden. Fremtidigt befæstes kørearealer og der etableres en ca. 8-10 m bred voldzone mod Pytmose Bæk og Pytmose Bæk tilløb til forhindring af evt. større lækager af biomasse ledes ud i vandløbet. Bredden af volden fastlægges i forbindelse med projekteringen. Figur 16: Skitse af fremtidig afledning af tag- og overfladevand Biogasanlægget er delt op i en ren og uren zone i forhold til håndtering af overfladevand. Tag- og overfladevand fra områder i ren zone med rent regnvand, pumpes til forsinkelsesbassin, hvorfra vandet afledes til Pytmose Bæk, via eksisterende rørlagt afvandingskanal. Afledningen sker med en øvre begrænsning for hvor mange l/s, der maksimalt kan udledes. Derved bliver der ingen eller en ubetydelig hydraulisk påvirkning. 33
Forsinkelsesbassinet dimensioneres til at afvande 8.000 m 2, svarende til arealet af tag- og fladebelægning. Der afvandes med en kontrolleret afledning til afvandingskanalen. Uren zone er biomassebelastet overfladevand fra plansilo, det opsamles i pumpebrønd og herfra kan ledes til biogasanlægget eller udvandes over den del af det tilkøbte naboareal, der ligger uden for OSD og NFI-zone (ca. 2 ha). Pumpebrønden dimensioneres med tilstrækkelig opsamlingskapacitet der sikrer, at der ikke er behov for udvanding på frossen jord. Spildevandsløsningerne herunder voldanlægget til beskyttelse af Pytmose Bæk tilløb, Pytmose Bæk og nedstrøms vandløb ultimativt Karup Å systemet, detailprojekteres som led i byggesagsbehandlingen. 5.3.4 Spildevand Spildevand fra produktionen opsamles og recirkuleres i biogasanlægget. Der foregår derfor ingen udledning af spildevand fra anlægget til omgivelserne. Sanitært spildevand ledes til rensningsanlæg. 5.3.5 Delkonklusion vandmiljø Overfladevand Aktuelt nedsives overfladevand fra tage og befæstede arealer på grunden. Der er ikke belægninger på de befæstede arealer. I forbindelse med ombygning/modernisering af anlægget vil der blive etableret belægninger på de befæstede arealer. Ikast-Brande Kommune vurderer at den foreslåede håndtering af tag- og overfladevand ved at udlede vandet via et forsinkelsesbassin, hvorfra det i kontrollerede mængder kan udledes til Pytmose Bæk vil kunne godkendes, men at de nærmere vilkår skal godkendes senest i forbindelse med byggeansøgning. Ligeledes forventes håndteringen biologisk belastet spildevand fra uren zone opsamles med henblik på udvanding på den del af det tilkøbte areal (lokalplanens delområde 2) som ligger uden for indvindingsområderne OSD og NFI, at kunne godkendes. Den endelige udformning skal fastlægges som en del af en byggeansøgning. Beskyttelsen af Pytmose Bæk ved anlæg af en vold, der beskytter vandløbet mod utilsigtet spild kan ligeledes godkendes på nærmere angivne vilkår, bl.a. at volden dimensioneres således, at evt. udslip kan tilbageholdes. Projektet herfor godkendes som en del af byggeansøgningen. Grundvand En del af lokalplanområdet er beliggende indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og er udpeget som et nitratfølsomt indvendingsområde (NFI). Der anvendes ikke pesticider på biogasanlægget, og der opbevares kun mindre mængder af olie og kemikalier. Disse opbevares i henhold til anlæggets miljøgodkendelse. Alle arbejdsarealer planlægges befæstet med tæt belægning og den eksisterende nedsivning af tag- og overfladevand ændret til udledning til recipient via forsinkelsesbassin. Ikast-Brande Kommune vurderer, at der samlet er tale om væsentlige forbedringer i forhold til den eksisterende tilstand. Samtidig stilles vilkår i biogasanlæggets miljøgodkendelse, der sikrer mod driftsmæssige årsager til grundvandsforurening. 34
5.4 Andre bindinger på planområdet Andre bindinger i form af f.eks. fredninger, jordforurening og fortidsminder kan give restriktioner for de planlagte ændringer af biogasanlægget. Ikast-Brande Kommune har ikke registreret sådanne bindinger på planområdet. 5.5 Naturressourcer 5.5.1 Råstoffer Der er ikke råstofinteresser på lokaliteten, og ombygningen vil ikke påvirke råstofinteresser. Til etablering og drift af biogasanlægget forbruges naturressourcer i form af bygningsmaterialer og diesel til maskiner. Vedtagelse af planerne har ikke en væsentlig påvirkning af råstofinteresserne. 5.5.2 Jord Det har ingen geologisk betydning at vedtage planerne. 5.5.3 Affald Anlægget producerer ikke affald ud over mindre mængder dagrenovation fra mandskabsfaciliteterne, da al indgående biomasse efter afgasning anvendes som gødning. Mindre mængder farligt affald f.eks. smøremidler fra motoranlæg opbevares i kedelhallen og bortskaffes via godkendt renovatør. 5.5.4 Biomasse På lokaliteten er der i dag et biogasanlæg, der anvender gylle, gødning, energiafgrøder og restprodukter fra landbruget og industrien. Biomasse til produktion af biogas er til stede i lokalområdet og den afgassede biomasse leveres tilbage til de landmænd, der leverer gylle til anlægget. Vedtagelse af planerne vil påvirke typen af anvendt biomasse, fra aktuelt at være industriaffald til fremtidigt i større stil at være lokal biomasse fra landbruget. Dette vurderes som positivt i forhold til Ikast-Brande Kommunes energi- og miljøpolitiske mål. 5.5.5 Delkonklusion - naturressourcer Vedtagelse af planerne kan ske uden væsentlig påvirkning af råstof eller andre ressourceinteresser. Anvendelsen af flere lokale biomasser vurderes som marginalt positivt i forhold til miljø, beskæftigelse og økonomi. 5.6 Emissioner 5.6.1 Metodebeskrivelse Planernes påvirkning af luftmiljøet vurderes ud fra de metoder, der anvendes ved projekters ansøgning om godkendelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Heri fastsættes grænseværdier for udledninger, samt metoder til vurdering af overholdelsen af grænseværdierne. Der vil i miljøgodkendelsen af anlægget blive stillet krav til anlæggets påvirkning af miljøet med støj, emissioner og lugt. Emissionerne er behandlet og kvantificeret i miljøansøgningen for projektet. Efterfølgende kommenteres de enkelte typer emission. 5.6.2 Gasfakkel For at undgå direkte udledning af gas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer, anvendes en gasfakkel, hvor overskudsgas kan afbrændes. Faklen er med automatisk tænding. Der vil være emission af NO X og i begrænset omfang SO 2, da faklen tilsluttes gassystemet, efter at gassen er renset for svovl. 35
5.6.3 Lugt Faklen er dimensioneret i forhold til biogasproduktionen pr. time, den har kort driftstid og er ikke belastende. Eksisterende forhold Omgivelserne for planområdet er karakteriseret som åbent land. Der er ca. 400 meter til de nærmeste naboer. Jf. OML-beregninger foretaget i forbindelse med miljøkonsekvensrapporten, overholdes grænseværdierne for lugt hos nærmeste naboer med god margin. Beregningerne viser, at lugtbidraget vil være 1-2 LE/m 3 ved nærmeste beboelse. Betydning af ombygning af anlægget Der er i ansøgningen om miljøgodkendelse af ombygningen af biogasanlægget, foretaget en vurdering af mulig luftforurening og mulige lugtgener fra anlægget. Håndtering af biomasse, der kan give anledning til lugt, vil ske i lukkede systemer uden kontakt med udeluften. Flydende biomasser pumpes fra tankbilerne til en modtagetank, via et lukket rørsystem, hvor fortrængningsluft ledes til lugtrensningsanlæg. Faste biomasser leveres i faststofhallen, hvor biomasserne for lukket port kan aftippes og føres direkte til biomixer. Faststofhallen ventileres til lugtrensningsanlæg. Øvrige biomasser, så som halm, dybstrøelse og ensilage, kan opbevares i plansiloen og tilføres derfra anlægget ved hjælp af frontlæsser eller lign. Lugtende biomasser i plansiloen opbevares overdækket for at forhindre emissioner. Fortrængningsluft fra tankbil i forbindelse med læsning af afgasset biomasse bortventileres fra læsse/lossehallen til lugtrensningsfilter. Med års mellemrum kan der være behov for åbning af procestanke, hvilket midlertidigt kan give anledning til forøget lugt i omgivelserne. I givet fald adviseres naboer via mail eller sms. Diffuse kilder Biomasser, der opbevares i plansiloen, kan give anledning til diffus lugt. Øvrige diffuse kilder kan være afblæsningsluft fra sikkerhedsventiler. Ventilerne sikrer et begrænset tryk i tankene, hvis der af en eller anden grund ikke er fri afsætning af gas. Sikkerhedsventilerne lukker automatisk efter trykudligning. Afblæsning i sikkerhedsventiler registreres i anlæggets regulerings- og overvågningssystem, således at anledningen til trykforøgelsen fastlægges og afhjælpes. Endvidere kan der undslippe lugt i forbindelse med åbning af porte, hvilket imødegås ved forceret ventilation i modtagehallerne, når porte åbnes. Endelig kan spild af biomasse og manglende renholdelse give anledning til diffus lugt. Dette imødegås med omgående fjernelse af evt. spild og generel fokus på renholdelse af anlægget. Afværgeforanstaltninger For at sikre at anlægget ikke giver anledning til lugtgener, pumpes gyllen til tanke der er tilsluttet anlæggets gassystem. Ensilage og fast gødning, der opbevares på pladsen, skal være overdækket. Fortrængningsluft fra tankbiler og modtagehaller skal føres til et luftrensningsanlæg. 36
Utætheder og spild skal forebygges ved løbende tilsyn med tæthed af tanke, overdækninger og belægninger, samt konsekvent rengøring af inden- og udendørs arealer. Uheld afhjælpes hurtigst muligt og evt. spild vil blive opsamlet og tilført biogasanlægget. 5.6.4 Støj Ansøger har i ansøgning om miljøgodkendelse af det moderniserede biogasanlæg vurderet på støjforholdene. Herfra citeres i det følgende. Eksisterende forhold Gældende miljøgodkendelse for biogasanlægget berammer støjgrænser for opholdsarealer ved nærliggende beboelser i landzone som anført i Tabel 2. Tabel 2: Gældende støjgrænser for biogasanlægget. Ugedag Tidsrum Støjgrænser Mandag-fredag Kl. 06.00-18.00 55 db(a) Lørdag Kl. 06.00-14.00 Mandag-fredag Kl. 18.00-22.00 45 db(a) Lørdag Søn-helligdage Kl. 14.00-22.00 Kl. 06.00-22.00 Alle dage Kl. 22.00-06.00 40 db(a) Støjforhold ved ombygning af anlæg Støj- og vibrationskilder i anlægsfasen vil omfatte almindelige bygge- og anlægsaktiviteter, herunder kørsel med byggematerialer, jordkørsel, gravearbejde med videre. Der kan forekomme impulser i forbindelse med anlægsarbejdet, men det medfører ikke automatisk at disse er tydeligt hørbare hos naboerne. Anlægsarbejdet vil primært foregå indenfor almindelig arbejdstid og forventes at strække sig over maks. 6 måneder. Støj fra driften af anlæg Der vil i driftsfasen forekomme støj fra intern transport og stationære støjkilder på anlægget. I forbindelse med ombygningen vil der blive tilført nogle nye støjkilder til det eksisterende anlæg, så som omrører på ny rådnetank. Sådanne støjkilder vil være indesluttet eller på anden måde støjdæmpet. Der vil i driftsfasen forekomme ekstern støj fra kørsel på virksomhedens område. Kørsel på hverdage forekommer i tidsrummet kl. 06-18, mens det på lørdage er i tidsrummet kl. 06-14. Intern støj i bygninger overholder generelt Arbejdstilsynets støjgrænse, der er på 85 db(a), mens evt. motorer udenfor bygninger støjdæmpes så de overholder de generelle støjkrav. Vurdering af støj En detaljeret beskrivelse af støjforholdene i anlægs- og driftsfasen kan ses i støjnotatet i bilag 1 og placering af støjkilder kan ses i bilag 2. Samlet set vurderes det, at støj fra anlægsfasen og drift af anlægget ikke at have en væsentlig påvirkning af støjniveauet i forhold til den aktuelle situation. Trafikstøj Der vil forekomme trafikstøj fra transport af biomasse til og fra anlægget. Der vil være ca. 12 transporter til og fra anlægget på arbejdsdage. Sammenholdt med den nuværende drift, svarer det til en stigning på ca. 6 transporter pr. dag. 37
Det betyder at der i gennemsnit er 1 transport i timen til og fra anlægget indenfor normal arbejdstid (06.00-18.00 på hverdage). Trafikstøj forekommer kun indenfor normal arbejdstid, med undtagelse af eventuel kampagnekørsel i høstperioden. Stigningen i trafikstøjen vurderes ikke at påvirke væsentligt i forhold til de aktuelle forhold. Afværgeforanstaltninger Bygge- og anlægsarbejder er ikke reguleret gennem lovgivning, hvad angår overholdelse af specifikke støjgrænser. I forbindelse med at kommunen giver tilladelse til anlægsarbejdet kan der dog blive stillet en række vilkår for udførslen, som har til formål at reducere påvirkningen af omgivelserne. I tilladelsen kan der f.eks. fastsættes driftstider for anlægsarbejdet og tilladte støjgrænseværdier i disse tidsrum. Herudover vil Ikast-Brande Kommune ved påbud kunne regulere den enkelte arbejdsplads i forhold til støj. Produktionen af biogas nødvendiggør transport af biomasse til og fra anlægget. Afstanden til leverandørerne gør, at det ikke er muligt at pumpe gylle/biomasse til og fra anlægget. Udstyr der er etableret eller fremadrettet etableres på anlægget, og som kan give anledning til støj, skal monteres indendørs/neddykket i tanke eller på anden måde være støjafskærmet. 5.6.5 Delkonklusion-emissioner Biogasanlæggets miljøgodkendelse fastsætter støjgrænserne ved nærliggende beboelser. Støjog vibrationskilder i anlægsfasen vil omfatte almindelige bygge- og anlægsaktiviteter. I driftsfasen vil der forekomme støj fra ekstern og intern transport samt stationære støjkilder på anlægget. Nye støjkilder der tilføres ved ombygningen, vil være indesluttede eller støjdæmpet. Ikast-Brande Kommune vurderer at støj fra anlægsfasen såvel som fra driften af biogasanlægget ikke er til væsentlig gene for omkringboende. Der vil være ekstra trafikstøj fra anlægget som følge at antallet af transporter til/fra anlægget stiger. Trafikstøjen forventes dog ikke at have en væsentlig påvirkning. Ikast-Brande Kommune vurderer på den baggrund, at ombygningen af biogasanlægget ikke vil betyde væsentligt forøgede støjgener for omkringboende i forhold til de eksisterende forhold. 5.7 Klima Klimapåvirkningen for det omhandlede projekt, baseres på beregninger af produktionen af biogas og udnyttelse af biogassen til strømproduktion og varme foretaget i ansøgerens miljøkonsekvensrapport. Metan (CH 4) og lattergas (N 2O) er to kendte drivhusgasser sammen med CO 2 og vanddamp. Metan og lattergas er kraftigere drivhusgasser end CO 2 i den forstand, at de relativt bidrager mere til drivhuseffekten end samme mængde CO 2 gør. Da CO 2 reelt er blevet enheden, man bruger som mål for drivhuseffekten, omregner man effekten af andre drivhusgasser til CO 2 - ækvivalenter, for at få et standardiseret tal for udledninger. 5.7.1 CO 2-besparelse Efter ombygningen af biogasanlægget vil det behandle 90.-95.000 ton biomasse pr. år. Dette resulterer i produktionen af ca. 4,7 mio. m 3 biogas. Omregnet til metan vil det svare til ca. 3 mio. m 3 metan. Brændværdien er en anelse mindre for bionaturgas (ca. 9,97 kwh/m 3 ) end for naturgas (ca. 11 kwh/m 3 ). Produktionen af bionaturgas svarer til en CO 2-reduktion på 6.179 t CO 2/år, ved substitution af tilsvarende energiforbrug ved afbrænding af naturgas. Hertil kommer en reduktion i form af 38
nedsat udledning af metan (CH 4) til atmosfæren, som omregnet til CO 2-ekvivalenter svarer til 7.770 ton CO 2/år. Dette giver en brutto CO 2-besparelse på 13.948 ton CO 2/år efter ombygningen af biogasanlægget. 5.7.2 CO 2-udledning ved drift Driften af biogasanlægget og transporten af biomasse til og fra anlægget kræver energi, som skal modregnes i ovenstående bruttobesparelse. Transporten til og fra anlægget med lastbiler udleder CO 2 som følge af afbrænding af diesel. For at beregne dieselforbruget, må man gøre visse antagelser. Til beregningen er der regnet med en gennemsnitlig afstand til leverandører af biomasse på 15 km. Dette, sammenregnet med antal læs, lastbilernes gennemsnitlige brændstofforbrug m.m. giver et forventet dieselforbrug på ca. 17.500 liter diesel/år. Forbrænding af 1 liter diesel udleder ca. 2,65 kg CO 2. Dvs. at dieselforbruget omregnet til CO 2-ekvivalenter svarer til udledning af ca. 46 t CO 2/år. Den største udledning af CO 2 stammer fra driften af anlægget, hvor der skal bruges energi til opvarmning af biomasserne, drift af omrører, ventilatorer, pumper m.v. Et estimeret gasforbrug til dette, svarer omregnet til CO 2-ekvivalenter til udledning af ca. 550 t CO 2/år. Hertil kommer et elforbrug til omrøring pumper mv. som svarer til en ækvivalent CO2-udledning på 202 t/år. Dette giver et samlet CO 2-aftryk fra driften, efter ombygningen, på ca. 799 t CO 2/år. 5.7.3 Samlet CO 2-besparelse Netto betyder ovenstående beregninger, at en ombygning af produktionen hos Blåhøj Energiselskab, giver en klimagevinst for Ikast-Brande Kommune og samfundet i form af en CO 2-besparelse svarende til ca. 13.149 t CO 2/år. 5.8 Befolkningen og menneskers sundhed 5.8.1 Samfund Den grønne omstilling er forårsaget af en politisk vilje til at imødegå konsekvenserne af fortsat afbrænding af store mængder fossile brændsler, og den deraf følgende belastning af atmosfæren med CO 2. Ombygning og modernisering af Blåhøj Energiselskab kan betragtes som et led i denne omstilling af energiforsyningen, og vurderes at have overvejende positive konsekvenser for samfundet på kort såvel som langt sigt. Den grønne omstilling omfatter bl.a. fokus på en omstilling til vedvarende energi. Med Danmarks store landbrugssektor er der et stort delvist uudnyttet potentiale indenfor vedvarende energi, bl.a. i form af biogasproduktion. Biogas er en vedvarende energikilde, da den udnytter en eksisterende og vedblivende ressource i form af biomasse fra bl.a. husdyrbrug og landbrug. Samtidig med, at afgasningen af biomasse leverer energirig gas til samfundet, betyder denne afgasning også en positiv bearbejdning af affaldsprodukter fra landbruget og industrien. Afgasset gylle har øget gødningsværdi i forhold til rågylle. Dette mindsker behovet for supplering med kunstgødning, hvilket er energikrævende at producere. Herved opnås en indirekte CO 2 fordel for samfundet. Udspredning af afgasset gylle mindsker også afdampningen af ammoniak og metan fra markerne, hvilket har stor betydning for bestræbelserne på at nedbringe udledningen af bl.a. kvælstofforbindelser og drivhusgasser fra landbruget. Meget tyder på, at overdreven udledning af kvælstofforbindelser til atmosfæren kan være skadeligt for den generelle biodiversitet i Danmark. Dette skyldes at nedfaldet af kvælstof fra atmosfæren til landjorden hermed øges og kan 39
påvirke plantearter som trives i næringsfattige miljøer. Herved kan udbredelsen af næringsfattige overdrev og habitater blive reduceret, hvilket på lang sigt kan få betydning for artssammensætningen af bl.a. insekter, hvor mange arter lever specifikt på og af plantearter, som trives i næringsfattige miljøer. Biogasprocessen gør, at kvælstoffet i gødningen bliver lettere at optage for planterne på markerne, hvilket øger bindingen af kvælstof på markerne. Metan er en kraftig drivhusgas, som forbindes med øget drivhuseffekt i atmosfæren og dermed øget global opvarmning 20. Landbruget står for en væsentlig andel af udledningen af metan, da gassen udvikles i fordøjelsessystemet på dyrene i Danmarks mange husdyrbrug. En del af denne udledning er svær at kontrollere, da udledningen sker direkte fra dyrene. En stor del af metanen er dog bundet i gyllen, som dyrene producerer. Uafgasset afdamper metan fra rågyllen i gylletanken, eller når denne spredes på marken. Denne udledning til atmosfæren kan nedbringes, bl.a. ved afgasning i et biogasanlæg inden udspredning. Herved vil en stor del af metanen kunne oplagres og bruges til produktion af el og varme. 5.8.2 Sundhed I forhold til biogasanlægget påvirkes befolkningen mest direkte af de trafikale genevirkninger. Disse er dog, som beskrevet ovenfor begrænsede, hvorfor det vurderes, at trafikken ikke har betydning for menneskers sundhed. Herudover kan biogasanlæg påvirke befolkningen via lugt og støj. Anlæggets udformning og miljøgodkendelse lever op til gældende lovgivning og sikrer dermed, at der ikke udledes lugt og støj fra anlægget, der påvirker sundheden for omkringboende. Der er kun meget begrænset risiko for smittespredning fra husdyrgødning til mennesker. Når husdyrgødningen afgasses i et termofilt anlæg som her, vil denne minimale risiko blive yderligere reduceret, idet bakterier og virus ikke kan tåle den varmebehandling der sker i biogasanlægget 21. 5.8.3 Mennesker For lokalbefolkningen betyder øget produktion i biogasanlægget, at større mængder landbrugsbiomasser bliver afgasset. Afgasning af biomassen betyder færre lugtgener, når gyllen sidenhen udspredes på landbrugsjord. Dette skyldes, at en stor del af de gasser, som får rågylle til at lugte, er afgasset og tilbageholdt i biogasanlæggets gassystem. Dette vil være til glæde for beboere i de områder, hvor den afgassede gylle udspredes. Den øgede trafikmængde, der er forbundet med ombygningen, kan have en negativ betydning for naboer. Det er dog i denne rapport påvist, at ombygningen ikke betyder en væsentlig forøgelse af andelen af lastbiler på de tilstødende veje i forhold til den bestående situation. 5.8.4 Trafik Ombygning af biogasproduktionen hos Blåhøj Energiselskab, kræver en forøgelse af mængden af til- og fraført biomasse til og fra anlægget. Den eneste adgangsvej til projektområdet er via indkørsel fra Sdr. Ommevej, hvilket betyder at al til- og frakørsel foregår via Sdr. Ommevej, fordelt ligeligt i henholdsvis nordøstlig- og sydvestliggående retning. Vurderingen af trafik er foretaget af ansøger i miljøkonsekvensrapporten. Vurderingen er 2foretaget ud fra en beregning af den estimerede trafikmængde, som anlægget vil generere ud fra den tilførte/fraførte biomasse, kapaciteten på transportudstyr, samt trafiktælling i 2018 på Sdr. Ommevej. Trafiktællingen er opgjort i antal biler som henholdsvis 20 Energistyrelsen - Fakta om drivhusgasser 21 Se bl.a. Bendixen H.J. (1995): Smitstofreduktion i biomasse 40
hverdags- og årsdøgntrafik, samt fordeling af person- og lastbiler. I vurderingen af trafik anvendes værdien for hverdagsdøgntrafik, da kørsler relateret til biogasanlægget kun sker i dagtimerne på hverdage og i et begrænset tidsrum om lørdagen. Eksisterende forhold Oplandet til Blåhøj er en udpræget landbrugsegn, med gårde i varierende størrelse. Det betyder, at man i området kan opleve en del trafik med tunge landbrugsmaskiner og lastbiler. I dag bliver biogasanlægget tilført ca. 51.500 ton biomasse pr. år. Det er ikke muligt at pumpe biomasse til anlægget, grundet afstanden til leverandørerne. Anlægget er i drift alle dage hele året rundt, og til- og frakørsel af biomasse foregår på hverdage mellem kl. 06-18 i og kl. 06-14 på lørdage. Der er regnet med 250 arbejdsdage pr. år med 38 ton biomasse/ læs for flydende biomasse og 28 ton biomasse/læs for fast biomasse i gennemsnit. Det betyder, at der i dag foregår ca. 5 transporter pr. arbejdsdag (1 transport = 1 indog udkørsel), svarende til en kørsel ca. hver time i gennemsnit, på Sdr. Ommevej. Sdr. Ommevej er generelt af god beskaffenhed. Tilstanden af det øvrige vejnet i nærområdet er ikke kendt i detaljer. Der er foretaget trafiktælling på Sdr. Ommevej i maj 2018. Denne tælling viser en beregnet hverdagsdøgntrafik på 2.729 biler, hvor lastbiler udgør 11,9 %, svarende til 324 lastbiler. Trafik relateret til ombygningen Den planlagte ombygning af biogasproduktionen involverer behandling af 90.-95.000 ton biomasse per år. Dette svarer til ca. 2.900 biomassetransporter årligt, beregnet ved gennemsnitlig 38 ton/læs for flydende biomasse og 28 ton/læs for fast biomasse. Der planlægges med kørsel alle årets arbejdsdage (250 dage), hvilket resulterer i, at ombygningen vil øge trafikken relateret til biogasanlægget med ca. 6 transporter (12 til- og frakørsler) i gennemsnit per arbejdsdag, svarende til en fordobling af den nuværende trafik forårsaget af anlægget. Kumulative effekter Ombygningen af produktionen vil betyde øget transport i oplandet til Blåhøj Energiselskab, hvilket giver ca. 6 yderligere transporter i gennemsnit pr. arbejdsdag i forhold nuværende niveau. Sammenregnes antallet af kørsler forbundet med ombygningen med antallet af kørsler forbundet med den nuværende drift af biogasanlægget, kan man forvente ca. 1 kørsel til eller fra anlægget ca. hver halve time på Sdr. Ommevej. Sammenholdes antallet af lastbiler i trafiktællingen fra maj 2018, med antallet af ekstra kørsler til og fra anlægget, vil ombygningen af biogasanlægget medføre en stigning i antallet af lastbiler på Sdr. Ommevej på 3,7 % i hverdagene. Afværgeforanstaltninger Der forventes restriktioner på tidspunkt for transporter fastlagt i anlæggets miljøgodkendelse således, at transport, til og fra anlægget, som hovedregel vil foregå indenfor almindelig arbejdstid, på hverdage mellem kl. 06-18 samt lørdage mellem 06 og 14. Blåhøj Energiselskab anvender egen chauffør, hvilket betyder, at der kan handles hurtigt på eventuelle henvendelser relateret til transporten til og fra anlægget. Chaufføren vælger, idet omfang det er muligt, veje udenom landsbyerne i leverandøroplandet, da dette både reducerer eventuelle gener for landsbyernes beboere og sikre en mere jævn transporttid for biogasanlægget. 41
5.8.5 Kulturarv og fortidsminder Regionen har haft spredte bebyggelser siden oldtiden, og med undtagelse af en samling bebyggelse i det nuværende Brande Centrum, har planområdet og de nærmeste omgivelser højst sandsynligt kun haft meget begrænset bosættelse gennem middelalderen, hvor heden i store perioder har domineret. Fra 1800-tallet begynder området at ændre karakter med opdyrkningen af heden, hvor landbrugslandet dannes med spredte gårde i det åbne land. Fra begyndelsen af 1900-tallet vokser Brande by frem som en stationsby omkring den anlagte jernbane der løber ca. 11,5 km nordøst for projektområdet. Blåhøj Kirke ligger i Blåhøj Kirkeby 1 km øst for Gammel Blåhøj, der ligger på landevejen mellem Brande og Sønder Omme. De to landsbyer ligger 3 km sydvest for stationsbyen Blåhøj. Blåhøj havde station på Diagonalbanen fra 1917 til 1971. Stationen blev anlagt på åben mark, men der voksede en by op omkring den. Stationsbyen overtog navnet Blåhøj, og landevejsbyen skiftede navn fra Blåhøj til Gammel Blåhøj. Der er ikke registreret nogle fredede fortidsminder i umiddelbar nærhed af biogasanlægget. Nærmeste registrerede fortidsminde er en rundhøj ca. 2,3 km mød øst, samt endnu en rundhøj ca. 3 km mod nord, begge fra oldtiden. Ca. 5,5 km sydvest for biogasanlægget er der et område, hvor der ligger en større samling af rundhøje, fra henholdsvis stenalder, oldtid og bronzealderen. Ca. 3,7 km mod sydvest er Omvrå Engvandingskanal med bevarede vandingsbede. Systemet har en samlet længde op omkring 1.700 meter og er på det bredeste sted ca. 275 meter bredt. Vandingsbedene ligger i forskellige strukturer, orienteret efter den gamle markinddeling. De enkelte vandingsbede, i den enkelte struktur, ligger som mindre parallelle kanaler ved siden af hinanden. Flere af vandingsbedene er meget synlige og fremstår som dybe render og forhøjninger, mens andre er mere undseelige og ikke så markante i terrænet. Alle fortidsminder er omkranset af en fortidsmindebeskyttelseslinje i en radius af 100 meter fra fortidsmindet. Figur 16 viser fortidsminder i området omkring biogasanlægget. Figur 17: Placering af fortidsminder og tilhørende beskyttelseslinjer omkring biogasanlægget markeret med blå prik. Fredede fortidsminder påvirkes ikke af ændringerne på biogasanlægget. 42
5.8.6 Rekreative og landskabelige interesser Der findes ikke særlige rekreative eller landskabelige interesser i tilknytning til planområdet eller i dets nærhed. Planområdet er omgivet af landbrugsjord og læbælter. Det vurderes at trafikken og driften af anlægget, efter ombygning, ikke vil påvirke interesser i området nævneværdigt, i forhold til den nuværende situation. 5.8.7 Visuelle forhold Der er udarbejdet visualiseringer, der viser den planlagte ombygning set mod sydøst og nordøst fra Sdr. Ommevej, som det ses på Figur 17 og Figur 18. Nye tanke og bygninger vil blive opført i de farver som benyttes i dag, hvilket vil sige lyse og hvide nuancer. Visualiseringerne viser at anlægget falder ind i omgivelserne og beplantningsbælter mod nord og syd, samt skoven syd for rensningsanlægget fungerer som afskærmning af bebyggelsen i området. Figur 18: Biogasanlægget når man kommer kørende mod sydøst på Sdr. Ommevej. Figur 19: Biogasanlægget når man kommer kørende mod nordøst på Sdr. Ommevej. 5.8.8 Delkonklusion Befolkning og sundhed Sundhed Overordnet vurderes det, at ombygningen af Blåhøj Energiselskab kan ske således at gældende lovgivning kan overholdes og ikke i afgørende omfang betyder forringelser for mennesker eller menneskers sundhed. Ombygningen vurderes positiv for Ikast-Brande Kommune og samfundet som helhed, da der skabes omsætning og aktivitet grundet en forøget udnyttelse af en vedvarende lokal energikilde. 43