Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning ved Ingeniørhøjskolen i København DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning ved Ingeniørhøjskolen i København DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning ved Ingeniørhøjskolen i København 2004 Indstilling i forbindelse med akkrediteringen af Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Indhold Akkreditering 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger. ISBN 87-7958-197-8 1 Indledning 3 1.1 Indstillingens indhold 3 1.2 Organisering 3 2 Indstilling 5 3 Vurdering af kriterieopfyldelsen 7 3.1 Profil, formål og målsætninger (kriterium 1-4) 7 3.2 Struktur og indhold (kriterium 5-24) 8 3.3 Internationalisering (kriterium 25) 12 3.4 Organisation, miljø og faciliteter (kriterium 26-29) 13 3.5 Undervisere (kriterium 30-33) 14 3.6 Studerende (kriterium 34) 15 3.7 Eksamener og prøver (kriterium 35-39) 16 3.8 Kvalitetssikring (kriterium 40) 17

1 Indledning 1.1 Indstillingens indhold Denne indstilling er EVA s bidrag til Undervisningsministeriets beslutningsgrundlag vedrørende fortsat godkendelse af tildeling af professionsbachelortitlen. Der er foretaget en samlet vurdering af Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning ved Ingeniørhøjskolen i København (IHK) i forhold til de kriterier der er fastlagt for professionsbacheloruddannelserne. Vurderingen er foretaget på baggrund af institutionens redegørelse og dokumentation for opfyldelse af professionsbachelorkriterierne. Desuden er informationer og indtryk fra EVA s besøg på institutionen indgået i vurderingen. Dokumentationsindsamlingen er principielt afsluttet efter besøget på institutionen. Efterfølgende er der i nogle tilfælde medtaget dokumentation som er formuleret før besøgsdagen, mens dokumentation som er formuleret efter besøget, ikke er kommet i betragtning. Efter besøget kan der således være sket ændringer på institutionen som ikke indgår i vurderingsgrundlaget for denne akkreditering. For fremtidige akkrediteringer vil dokumentation fremsendt efter besøget ikke komme i betragtning uanset tidspunktet for formulering. Det skal bemærkes at kriterierne ikke vægter lige, og at indstillingen er foretaget på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsesinstitutionen i forhold til professionsbachelorkriterierne. De områder i professionsbachelorkriterierne der vægter mere i vurderingen, vedrører bl.a. forhold som forskningstilknytning, praktik og undervisernes kvalifikationer. For at understøtte den samlede vurdering indeholder indstillingen en systematisk vurdering af de enkelte kriterier der ligger til grund for akkrediteringen. Gennemgangen af det enkelte kriterium indeholder en vurdering af om kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. I den forbindelse angives i hvert tilfælde den skriftlige dokumentation der ligger til grund for vurderingen. Som hovedregel henvises kun til en eller enkelte dokumentationskilder for hvert kriterium, også selvom institutionen i sin redegørelse henviser til flere kilder for opfyldelse af samme kriterium. Som retningslinje henvises til den dokumentation der ligger tættest på regelgrundlaget for uddannelsen, dvs. uddannelsesbekendtgørelse, studieordning osv. i nævnte rækkefølge. Besøgene nævnes eksplicit i de tilfælde hvor det skønnes nødvendigt at uddybe vurderingsgrundlaget for et kriterium. Den viden der blev indsamlet under besøgene, er dog indgået i vurderingen af alle de relevante kriterier. I de tilfælde hvor kriteriet er delvist eller ikke opfyldt, er der angivet en begrundelse herfor. I enkelte tilfælde gælder dette også hvor kriteriet er opfyldt. 1.2 Organisering I forbindelse med akkrediteringen har EVA nedsat en faglig ekspertgruppe der har haft ansvaret for at vurdere de kriterier der forudsætter en fagspecifik indsigt. Ekspertgruppens medlemmer er: Virksomhedsejer, cand.polyt. Lise Dahlsgaard Pædagogisk konsulent, cand.mag. Pernille Hammar Anderson Teknisk direktør, lic.tech. Rasmus Wiuff. EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har desuden også haft et selvstændigt ansvar for at vurdere de kriterier der relaterer sig til rammer og procedurer for uddannelsen. EVA s projektgruppe består af evalueringskonsulenterne Tommy Hansen og Annette Dørge Jessen. Akkreditering 3

Akkreditering 4

2 Indstilling Ud fra en samlet vurdering af Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning ved Ingeniørhøjskolen i København i forhold til professionsbachelorkriterierne indstilles det at Ingeniørhøjskolen får en betinget godkendelse til fortsat at tildele studerende på uddannelsen titlen som professionsbachelor. Nedenstående betingelser skal være opfyldt og dokumenteret over for Danmarks Evalueringsinstitut senest to år fra en dato fastsat af Undervisningsministeriet. Det er EVA s vurdering at uddannelsen overvejende tilgodeser professionsbachelorkriterierne, men en indstilling om endelig godkendelse forudsætter: at IHK sikrer at der inddrages henholdsvis forskningsmetode og videnskabsteori i uddannelsen således at de studerende får mulighed for at følge og anvende forsknings- og udviklingsarbejde inden for fagområdet (kriterium 15). at IHK sikrer at der inddrages resultater af internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder i undervisningen der er relevante for professionen og egnede til eksemplarisk at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden (kriterium 16). at IHK sikrer at der er eksplicitte strategier for hvorledes eksisterende faciliteter kan udnyttes til at fremme uddannelsens målsætninger (kriterium 28). at IHK sikrer at der er et diploma supplement til eksamensbeviset der angiver de faglige elementers betegnelse på engelsk, karakterer og de tilhørende ECTS-point (kriterium 39). Akkreditering 5

Akkreditering 6

3 Vurdering af kriterieopfyldelsen 3.1 Profil, formål og målsætninger (kriterium 1-4) Kriterium 1: Der skal være formuleret et formål for uddannelsen. Formålet skal være formuleret under hensyntagen til to principper: 1) at de studerende erhverver sig et grundlag for at udøve erhvervsfunktioner og at fungere selvstændigt inden for det eller de professions- eller erhvervsområder som uddannelsen retter sig imod, og 2) at de studerende skal erhverve sig forudsætninger for videreuddannelse, herunder gennem masteruddannelser og særlige kandidatuddannelser. Dokumentation: Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 527 om Diplomingeniøruddannelsen (herefter benævnt uddannelsesbekendtgørelsen), studieordning kap. 1, uddannelsesstedets hjemmeside www.ihk.dk. Kriterium 2: I forlængelse af formålet skal uddannelsens faglige profil være beskrevet. Det skal være klart hvad der udgør de centrale og fundamentale dele/fag der danner uddannelsens identitet (kernefaglighed), og hvad der udgør supplerende fagområder der i højere grad kan betragtes som støttefag, tilvalg eller specialiseringer. Dokumentation: studieordning vedr. formål, struktur og indhold, redegørelse. Kriterium 3: Uddannelsens formål skal være operationaliseret i målsætninger som er på et tilstrækkeligt præcist niveau til at disse kan lægges til grund for en vurdering/evaluering. Dokumentation: studieordning vedr. formål. Kriterium 4: Uddannelsesinstitutionen skal have viden om hvorvidt målsætningerne nås. Dokumentation: redegørelse, censortilbagemeldinger, censormøder, aftagerkontakter. Akkreditering 7

3.2 Struktur og indhold (kriterium 5-24) Kriterium 5: Uddannelsens struktur skal være i overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer. Det betyder blandt andet at uddannelsen er mellem tre og fire år svarende til 180 og 240 ECTSpoint (European Credit Transfer System). Dokumentation: studieordning vedr. uddannelsens struktur, redegørelse. Kriterium 6: Uddannelsen skal omfatte både teori og praktik i en kombination således at der udveksles værdier og kundskaber mellem uddannelsen og professionen/erhvervslivet, og således at centrale tendenser i professionen/erhvervslivet nemt og hurtigt inddrages i uddannelsen. Dokumentation: studieordning vedr. uddannelsens formål, oversigt over undervisernes cv er, censortilbagemeldinger og beskrivelser af ingeniørpraktik, redegørelse. Kriterium 7: Uddannelsen skal indeholde et bachelorprojekt der er en større selvstændig opgave, og som har et omfang svarende til mindst 10 ECTS-point. Projektet gennemføres således at den studerende tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset emne/område/problem der er centralt i forhold til professionen, og som ligger inden for den faglige profil. Dokumentation: redegørelse, kursusbeskrivelser for programprojekt og afgangsprojekt på 6. og 7. semester. Kriterium 8: It skal indgå i undervisningen både som redskab, pædagogisk metode og som et middel til informationsformidling. Dokumentation: redegørelse, besøg, informationspjece om it, information om Campusnet, it ll-nyt og kursusinformation. Begrundelse: Ingeniørhøjskolens interne net Campusnet anvendes til informationsformidling indbyrdes mellem de studerende, mellem underviserne og mellem underviserne og deres studerende hvilket blev bekræftet under besøget. Kriterium 9: Uddannelsen skal sikres nem og hurtig inddragelse af viden om forskning og forskningsresultater inden for uddannelsens fagområde blandt andet gennem samarbejde med universiteter og/eller sektorforskningsinstitutioner. Dokumentation: samarbejdsaftale med Aalborg Universitet, oversigt over forsøgs- og udviklingsarbejde, redegørelse og besøg. Begrundelse: IHK har formelt samarbejdet med Aalborg Universitet (AAU) siden november 2003 om blandt andet: efter- og videreuddannelse for underviserne og videreuddannelsesmuligheder for IHK s dimittender og udbud af civilingeniøruddannelser på IHK. Desuden åbner Akkreditering 8

samarbejdsaftalen op for udveksling af undervisere mellem IHK og AAU. Det er dog indtrykket fra besøget at denne aftale endnu ikke er fuldt implementeret. IHK har desuden en uformel samarbejdsflade med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) om blandt andet afholdelse af konferencer og seminarer. Kriterium 10: Den faglige profil skal understøttes af obligatoriske uddannelseselementer. Dokumentation: studieordning, kursusbeskrivelser. Kriterium 11: Som supplement til uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer skal der i det omfang det er relevant, være valgfrie fag der giver mulighed for forskellig profilering af uddannelsen, ligesom de tjener til udvikling blandt de studerende. Kriterier er opfyldt. Dokumentation: studieordning, kursusbeskrivelser. Kriterium 12: Undervisningens vidensgrundlag skal inddrage resultater af såvel dansk som international forskning samt forsøgs- og udviklingsarbejder. Dokumentation: oversigt over undervisningsmaterialer v/ Sektor for Byggeri og Anlæg (17. 09.2004), herunder lærebøger. Kriterium 13: Ved tilrettelæggelse af uddannelsen, herunder praktikken, skal der anvendes undervisnings- og arbejdsformer der udvikler den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og refleksion. Dokumentation: studieordning, redegørelse, Pædagogisk model for Ingeniørhøjskolen i København, kursusbeskrivelser. Kriterium 14: Undervisningsformerne (herunder undervisnings- og praktikbaserede læringsformer) skal kombineres således at de sikrer realiseringen af uddannelsens formål og målsætninger. Dokumentation: redegørelse, studieordning. Kriterium 15: Forskningsmetode og videnskabsteori skal inddrages i uddannelsen således at de studerende får mulighed for at følge og anvende forsknings- og udviklingsarbejde inden for fagområdet. Kriteriet er ikke opfyldt. Dokumentation: redegørelse, besøg, kursusbeskrivelser. Begrundelse: IHK tilbyder ikke de studerende et egentligt kursus i ingeniørrelevant forskningsmetode og videnskabsteori, og de to faglige emner indgår ikke som et centralt element i andre kurser eller fag. Akkreditering 9

Uddannelsesstedet har i deres redegørelse gjort rede for hvorledes undervisning i emnerne forskningsmetode og videnskabsteori implicit indgår i uddannelsen. I de vedlagte litteraturopgivelser eller kursusbeskrivelser kan der imidlertid ikke identificeres et fagligt indhold der kunne godtgøre at de studerende præsenteres for elementer inden for forskningsmetode og videnskabsteori. Derfor må IHK sikre at der inddrages forskningsmetode og videnskabsteori i uddannelsen således at de studerende får mulighed for at følge og anvende forsknings- og udviklingsarbejde inden for fagområdet. Kriterium 16: I undervisningen skal der inddrages resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder fra områder der er relevante for professionen og egnede til eksemplarisk at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden. Kriteriet er delvist opfyldt. Dokumentation: redegørelse, oversigt over undervisningsmaterialer v/ Sektor for Byggeri og Anlæg (17. 09.2004). Begrundelse: Der inddrages resultater af nationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder i undervisningen der forstås som eksemplariske for professionen. Det fremgår derimod ikke af litteraturopgivelser/undervisningsmaterialer eller kursusbeskrivelser at IHK inddrager internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder. Derfor må IHK sikre at der inddrages resultater af internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde i undervisningen der er relevante for professionen og egnede til eksemplarisk at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden. Kriterium 17: I undervisningen skal de studerendes erfaringer fra praktikforløb inddrages. Dokumentation: redegørelse, notat om ingeniørpraktik, ingeniørpraktikhæfte, brev til praktikant, midtvejsevaluering af praktikforløbet, rapport fra IPN: Spørgsmål til diplomuddannelser om integreret praktik. Begrundelse: De studerendes erfaringer inddrages af to omgange. Første gang ved midtvejsevalueringen en obligatorisk dag i praktikforløbet hvor de studerende orienterer hinanden om deres første erfaringer og fremlægger et rapportudkast for medstuderende og repræsentanter fra underviserne. Anden gang ved slutevalueringen hvor praktikvejlederen og en intern censor vurderer praktikrapporten. De studerendes anvender derudover deres erfaringer når de vælger specialiseringsretning/ linje og afsluttende projekter, herunder afgangsprojekt (bachelorprojektet). IHK planlægger at udbyde det valgfri kursus Planlægning og Styring af byggeprojekter der direkte bygger på de studerendes erfaringer fra praktikken i entreprenørvirksomheder. Kriterium 18: Der skal indgå praktik i uddannelsen svarende til mindst 30 ECTS-point. Dokumentation: uddannelsesbekendtgørelsens 6, studieordning, redegørelse. Akkreditering 10

Kriterium 19: Praktikken skal tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte professions erhvervsforhold og kompetencebehov sådan at den i kombination med uddannelsens øvrige dele bidrager til at de studerende udvikler professionel kompetence. Praktikken tilrettelægges med en progression mod det selvstændigt udøvende. Dokumentation: redegørelse, kursushæfte for ingeniørpraktikken, Ingeniørpraktik. Kriterium 20: Praktikken skal tilrettelægges således at der sikres sammenhæng mellem erfaringsdannelse og teoridannelse. Dokumentation: studieordning, redegørelse, kursushæfte for ingeniørpraktikken, Ingeniørpraktik. Kriterium 21: Praktikken skal føre til udveksling af viden, færdigheder og værdier mellem uddannelse og profession/erhvervsliv. Dokumentation: studieordning, kursushæfte for ingeniørpraktikken, Ingeniørpraktik midtvejsevaluering af praktik. Kriterium 22: Der skal være defineret og beskrevet mål med praktikken, og disse skal være udmøntet i en plan og en indholdsbeskrivelse for praktikken. Dokumentation: studieordning, kursushæfte for ingeniørpraktikken, Ingeniørpraktik midtvejsevaluering af praktik, aftale om ingeniørpraktik. Kriterium 23: Der skal foretages evaluering af de studerende i praktikforløbet på baggrund af eksplicitte og kendte kriterier og procedurer. Dokumentation: studieordning, kursushæfte for ingeniørpraktikken, Ingeniørpraktik midtvejsevaluering af praktik, aftale om ingeniørpraktik. Kriterium 24: Der skal være åbenhed omkring og eksplicitte standarder for hvilke krav der stilles til en praktikvejleder/-instruktør og til et praktiksted. Dokumentation: kursushæfte for ingeniørpraktikken, Ingeniørpraktik, midtvejsevaluering af praktik, aftale om ingeniørpraktik. Begrundelse: Informationsmaterialet til virksomhederne opstiller krav til virksomhederne og praktikvejlederen/ instruktørerne i virksomhederne. Akkreditering 11

3.3 Internationalisering (kriterium 25) Kriterium 25: Institutionen skal fremme udveksling af studerende gennem samarbejde med udenlandske uddannelsesinstitutioner i et omfang der er i overensstemmelse med uddannelsens formål og målsætninger. Dokumentation: notat om internationalisering, praktik i udlandet og International Study Programmes. Akkreditering 12

3.4 Organisation, miljø og faciliteter (kriterium 26-29) Kriterium 26: Det faglige og administrative ansvar for uddannelsen skal være placeret klart og entydigt. Dokumentation: uddannelsesbekendtgørelsen, vedtægter for IHK, styrelsesregler for styrelsesråd og sektorråd på IHK Kriterium 27: Uddannelsens ressourcegrundlag skal være tilstrækkeligt til at gennemføre og opretholde de nødvendige uddannelsesaktiviteter. Kriterium 28: Der skal være en eksplicit strategi for hvordan eksisterende faciliteter udnyttes for at fremme uddannelsens målsætninger. Kriteriet er delvist opfyldt. Dokumentation: redegørelse, bilag om Campusnet (it-faciliteter). Begrundelse: Der foreligger ikke dokumentation for udnyttelsen af de resterende faciliteter. Derfor må IHK sikre at der er eksplicitte strategier for hvorledes eksisterende faciliteter kan udnyttes til at fremme uddannelsens målsætninger. Kriterium 29: Der skal være formuleret målsætninger og retningslinjer for studievejledning. Dokumentation: studievejledning på sektor for Byggeri og Anlæg, Ingeniørhøjskolen i København, hæftet Studievejledning er en del af studiehåndbogen som desuden er tilgængelig på www.ihk.dk/studvejl/. Akkreditering 13

3.5 Undervisere (kriterium 30-33) Kriterium 30: Der skal være formuleret målsætninger for den ønskelige sammensætning af undervisergruppens uddannelses- og erfaringsbaggrund. Dokumentation: redegørelse, plan for faglig og pædagogisk udvikling, SBA), flerårsaftale IHK 2001, retningslinjer for besættelse/ bedømmelse af stillinger. Kriterium 31: Underviserne ved uddannelsen skal samlet set have et kvalifikationsniveau der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig og/eller professionsmæssig kompetence. Dokumentation: oversigt over undervisernes cv er. Begrundelse:17 ud af 27 undervisere har en uddannelsesbaggrund på LVU-niveau (typisk som civilingeniører), mens 10 undervisere har en baggrund på MVU-niveau (typisk som akademiingeniører). Størstedelen af samtlige undervisere med en ingeniørbaggrund (22) har minimum tre års professionserfaring. Kriterium 32: Hvis ikke en betydelig del af underviserne har formelle kvalifikationer der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen (det vil sige uddannelser på master-, kandidat- eller ph.d.- niveau), skal der være igangsat initiativer med henblik på at flere undervisere kan erhverve sådanne kvalifikationer. Dokumentation: redegørelse, plan for faglig og pædagogisk udvikling, samarbejdsaftale med AAU. Kriterium 33: Uddannelsen skal have defineret forsøgs- og udviklingsarbejde i relation til erhvervslivet/professionen og have tilknyttet undervisere der deltager i sådanne aktiviteter. Dokumentation: redegørelse, oversigt over undervisere der deltager i forsøgs- og udviklingsarbejder, Supertanker nr. 1 og 4. Akkreditering 14

3.6 Studerende (kriterium 34) Kriterium 34: Der skal være formuleret begrundede kriterier for optagelse på uddannelsen. Dokumentation: Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 591 om adgang, indskrivning, orlov m.v. på videregående uddannelser, studieordning, studiehåndbog. Akkreditering 15

3.7 Eksamener og prøver (kriterium 35-39) Kriterium 35: Bachelorprojektet skal afrapporteres skriftligt og bedømmes desuden ved en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige bachelorprojekt og den mundtlige præstation ved prøven. Prøven er individuel. Dokumentation: uddannelsesbekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 1021 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, studieordning. Kriterium 36: De studerende skal bedømmes individuelt også når der er tale om gruppeeksamen. Dog kan én ekstern prøve aflægges som gruppeprøve med fælles bedømmelse. Dokumentation: uddannelsesbekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 1021 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, studieordning og kursusbeskrivelser. Kriterium 37: Prøveformerne skal være begrundet i uddannelsens formål. Dokumentation: uddannelsesbekendtgørelsen, pædagogisk profil, studieordning. Kriterium 38: Mindst 1/3 af en uddannelse skal dokumenteres ved eksterne prøver. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder. Ved eksterne prøver forstås prøver som bedømmes af eksaminator(er) og af en eller flere censorer der er beskikket af Undervisningsministeriet. Dokumentation: studieordning, Bekendtgørelse nr.1021 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Kriterium 39: Eksamensbeviset skal give et fyldestgørende billede af de studerendes kvalifikationer og skal indeholde karakterer, angivelse af fag/fagelementernes størrelse med ECTS og et diploma supplement. Kriteriet er delvist opfyldt. Dokumentation: kopi af eksamensbevis. Begrundelse: Der foreligger et diploma supplement, men dette angiver ikke de studerendes karakterer og de faglige elementers ECTS-point. Derfor må IHK sikre at der foreligger et diploma supplement til eksamensbeviset der angiver de faglige elementers betegnelse på engelsk samt de tilhørende karakterer og ECTS-point. Akkreditering 16

3.8 Kvalitetssikring (kriterium 40) Kriterium 40: Institutioner der udbyder professionsbacheloruddannelser, skal løbende foretage kvalitetsvurderinger og -udvikling af uddannelsen/uddannelserne. Dokumentation: evaluering af studieordning, evaluering af kursusstart og evalueringsmodul til Campusnet med henblik på kursusevaluering. Begrundelse: Tilbagemeldingsskemaer fra censorerne og den årlige censorberetning fra censorformandskabet indgår i IHK s kvalitetsudvikling. Desuden har IHK gennemført en første dimittendundersøgelse sommeren 2004. Der gennemføres midtvejs- og slutevalueringer, og der er udformet opfølgningsprocedurer. Akkreditering 17