JURIDISK NyhedsbreV Nr. 02/2008 CORPORATe NEWSLETTER Horten yder full-service juridisk rådgivning til virksomheder i det private erhvervsliv og den offentlige sektor Corporate Fokus Medarbejderrepræsentation i kapitalselskabers bestyrelser Fusionen, der ikke blev godkendt! Ny praksis for fradragsret for udgifter til advokat- og revisorbistand ved virksomhedskøb To afgørelser fra Højesteret åbner op for nye udvidede fradragsmuligheder Udbyttebegrænsning ved skattefri omstrukturering uden tilladelse Ændring af udstationeringsloven Nyt fra ansættelsesretten Dawn Raids fugl eller fisk? Brug, berettigelse og seneste praksis
Indholdsfortegnelse Nicolai Horten Afdelingsleder Side 4 Corporate Fokus: Medarbejderrepræsentation i kapitalselskabers bestyrelser Leder Per 1. juli 2008 fusionerer Horten med Advokatfirmaet Westergaard & Alstrøm, som er et specialkontor, kendt som professionelle rådgivere indenfor fast ejendom, erhvervsret og kommunalret. Virksomhedens to partnere, advokat Henrik Bræmer og advokat Peter Bisgaard vil blive tilknyttet som partnere i henholdsvis afdelingen for fast ejendom og afdelingen for erhvervsret. Herudover vil advokat Eigil Worm blive tilknyttet afdelingen for offentlig ret, herunder energiret. Westergaard & Alstrøms øvrige jurister vil blive tilknyttet vor afdeling for fast ejendom, der hermed bliver en af landets største specialeafdelinger inden for fast ejendom. Advokat Nicolai Thorsted er pr. 1. juni 2008 tiltrådt som skattepartner i corporateafdelingen. Nicolai Thorsted kommer fra Advokatfirmaet Gorrisen Federspiel Kierkegaards skatteafdeling og tidligere fra en ansættelse i Landsskatteretten. Nicolai Thorsted vil blive ansvarlig for den fortsatte udbygning af Hortens skatteafdeling, der i stigende omfang yder skattemæssig rådgivning direkte til klienter, men også rådgiver internt til Hortens øvrige afdelinger. På det internationale plan har vi med tilfredsstillelse kunnet konstatere, at vi også efter navneskiftet til Horten og den lidt mere uformelle tilknytning til DLA Piper stadig har et meget tæt samarbejde med dette internationale advokatkontor. Dette samarbejde indebærer betydelig sags- og vidensudveksling, men også fastholdelse og udbygning af mange personlige kontakter. Samarbejdet udmønter sig blandt andet meget konkret i en række interne specialeorienterede møder og så skal Horten også i år deltage i DLA Pipers internationale partnerkonference, hvor mere end 1200 partnere i DLA Piper mødes hvert andet år. Vi ser frem til at bistå nuværende og kommende klienter med styrkelsen af Horten indenfor både skat og fast ejendom - og med vores fortsatte gode internationale netværk i DLA Piper regi. Nicolai Horten, leder af corporateafdelingen Side 6 Fusionen, der ikke blev godkendt! En planlagt fusion mellem to ledende aktører på VVS- og elmarkedet blev i maj måned underkendt af Konkurrencerådet. Det er første tilfælde siden fusionskontrolreglerne blev indført i 2000. Side 8 Ny praksis for fradragsret for udgifter til advokat- og revisorbistand ved virksomhedskøb To afgørelser fra Højesteret åbner op for nye udvidede fradragsmuligheder. Side 10 Udbyttebegrænsning ved skattefri omstrukturering uden tilladelse Nyere praksis fra 2008. Side 12 Nyheder i ansættelsesretten Ændring af udstationeringsloven, afskaffelse af tjenesteattester og ny dom om godtgørelse for overtrædelse af ansættelsesbevisloven. Side 14 Nye regler vedrørende generationsskifte Nyt lovforslag fra Skatteministeren sikrer en mere ensartet beskatning af generationsskifter i levende live og ved død. Side 16 Dawn Raids fugl eller fisk? Fokus på brug, berettigelse og seneste praksis i konkurrencemyndighedernes kontrolundersøgelser. Side 18 Korte nyheder på skatteområdet Corporate Newsletter udgives af: Advokataktieselskabet Horten CVR nr: 16 99 74 04 Ved Stranden 18 1012 København K Tlf.: 7730 4050 Fax: 7730 4077 Mail: info@horten.dk Web: www.horten.dk Ansvarshavende redaktør: Søren Hornbæk Svendsen, shs@horten.dk Medredaktør: Louise Krath, lok@horten.dk Enhver gengivelse, mangfoldiggørelse eller kopiering af indhold fra denne publikation er betinget af forudgående skriftlig tilladelse fra udgiver og/eller andre rettighedshavere. Indholdet i dette nyhedsbrev kan ikke sidestilles eller erstattes med juridisk rådgivning. Horten er ikke ansvarlig for ukorrekte eller ufuldstændige tekster og figurer. Horten Corporate Newsletter produceres af Up-Site. Redaktionen af dette nummer er afsluttet den 30. maj 2008. ISSN 1903-2641 Side 20 Momsreglerne ændres i de kommende år Nye momsordninger for tjenesteydelser i EU-regi skal forhindre konkurrenceforvridning mellem medlemsstater, der anvender forskellige momssatser. Side 24 Principielle afgørelser fra Finanstilsynet og Erhvervsankenævnet Side 26 Ny skatteretspartner og integration med Westergaard & Alstrøm Side 27 Nyansatte jurister SIDE 02 CORPORATE NEWSLETTER/LEDER SIDE 03 CORPORATE NEWSLETTER/INDHOLDSFORTEGNELSE
Lise Lotte Hjerrild Ivan Vijay Thygesen CORPORATE FOKUS Corporate Fokus er en artikelserie, der sætter fokus på de praktiske selskabsretlige problemstillinger, vores klienter møder i hverdagen. I forrige nummer lagde vi ud med ulovlige aktionærlån, og her følger en artikel om medarbejderrepræsentation i kapitalselskabers bestyrelser. Medarbejderrepræsentation i kapitalselskabers bestyrelser Et aktie- eller anpartsselskab har per definition til formål at tjene penge til fordeling blandt selskabets ejere og indgår derfor i et nødvendigt samspil med en række interessenter. Dette samspil har blandt andet udmøntet sig i reglerne om medarbejderrepræsentation i bestyrelser, hvorefter et selskabs medarbejdere kan opnå indflydelse på selskabets ledelse. Den legale ordning Selskabslovgivningen i Danmark sikrer medarbejderne indflydelse på ledelsen i større aktie- og anpartsselskaber gennem regler om medarbejderes ret til repræsentation i selskabets bestyrelse. Hvis et selskab gennem de seneste tre år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har selskabets medarbejdere ret til blandt medarbejderne at vælge medlemmer og suppleanter for disse til selskabets bestyrelse. Medarbejderne har ret til at vælge medarbejderrepræsentanter svarende til halvdelen af det antal medlemmer, som bestyrelsen i øvrigt består af, dog mindst to medlemmer (selskabsrepræsentation). Der er ligeledes ret til medarbejderrepræsentation, hvis et dansk moderselskab besidder flertallet af stemmerne i et eller flere danske datterselskaber og de nævnte selskaber tilsammen har beskæftiget gennemsnitligt 35 medarbejdere i de seneste tre år. I disse tilfælde har medarbejderne i koncernen ret til at vælge medlemmer svarende til halvdelen af det antal medlemmer, som bestyrelsen i moderselskabet i øvrigt består af, dog mindst tre medlemmer (koncernrepræsentation). Hvis medarbejderne i moderselskabet selv har ret til selskabsrepræsentation og udnytter denne ret, vælger medarbejderne i moderselskabet to selskabsrepræsentanter, medens resten af medarbejderrepræsentanterne er koncernrepræsentanter, der vælges af og blandt medarbejderne i hele koncernen. Det bemærkes, at der er tale om en ret, som medarbejderne kan, men ikke behøver at gøre brug af. Det kræver således et initiativ fra medarbejdernes side, da mindst halvdelen af medarbejderne skal stemme for selskabs- eller koncernrepræsentation for at etablere en sådan ordning. Men gør medarbejderne brug af denne ret, er medarbejdernes repræsentanter ligestillede med de øvrige bestyrelsesmedlemmer, herunder med hensyn til rettigheder, forpligtelser og ansvar. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kan kun afsættes af medarbejderne i selskabet, men ophører arbejdsforholdet i selskabet eller koncernen, skal medarbejderrepræsentanten straks udtræde af bestyrelsen. Sædvanligvis indtræder en medarbejdervalgt suppleant i stedet. Den vedtægtsbestemte ordning Selvom et selskab eller en koncern ikke har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere gennem de seneste tre år, kan selskabet vælge frivilligt at etablere en sådan ordning ved i selskabets vedtægter at tillægge selskabets og/eller koncernens medarbejdere ret til at vælge to eller flere bestyrelsesmedlemmer. Herved overføres lovens systemer for medarbejderrepræsentationsordninger. Selskabet skal også her følge de i lov eller i medfør af lov fastsatte krav til medarbejderrepræsentation, herunder at der skal indgives en anmodning fra medarbejderne om afholdelse af ja/nej afstemning, hvor et flertal af medarbejderne skal stemme for medarbejderrepræsentationen. Den alternative ordning Det er i teorien ikke afklaret, hvorvidt og i hvilket omfang det - udover den lovbestemte ordning og den vedtægtsbestemte ordning - er muligt at etablere alternative medarbejderordninger, der udformes individuelt under hensyn til selskabets behov. Eksempelvis ved at fastlægge det maksimale antal af medarbejderrepræsentanter (dog altid minimum to), eller foreskrive andre valgmetoder for medarbejdernes valg af medarbejderrepræsentanter end de i loven fastsatte. I praksis kan dette problem imidlertid løses gennem selskabets vedtægter eller ved aktionæroverenskomster. Et selskab, der ikke ønsker at blive omfattet af lovens system, men samtidig gerne vil have medarbejdere i bestyrelsen, kan i sine vedtægter udtrykkeligt anføre, at der ikke er tale om en indførelse af den lovbestemte ordning, men at medarbejderrepræsentanterne eksempelvis skal udpeges af en personaleorganisation eller bestemte kategorier af medarbejdere. Ligeledes kan aktionærer, der besidder flertallet af stemmerne i selskabet, ved en aktionæroverenskomst forpligte sig til på selskabets generalforsamling at vælge medarbejderrepræsentanter, der er indstillet af medarbejderne i selskabet. Sidstnævnte valgform har dog den konsekvens, at aktionærerne får mulighed for at afsætte medarbejderrepræsentanterne. I begge tilfælde udpeges eller vælges medarbejderne på samme måde som almindeligt udpegede eller valgte bestyrelsesmedlemmer, hvorfor der ikke er tale om medarbejderrepræsentanter i lovens forstand. Medarbejderne kan dog varetage samme hensyn, som ligger bag reglerne om medarbejderrepræsentation, herunder navnlig at medarbejderne får indsigt i og indflydelse på selskabets daglige ledelse. Hvorfor indføre medarbejderrepræsentation? Ethvert bestyrelsesmedlem skal varetage selskabets interesser uafhængigt af andre interesser. Medarbejderrepræsentanter kan imidlertid ikke anses som uafhængige, da de er ansat i selskabet. Dette kan medføre, at deres opgave i form af kontrol og overvågning af direktionen i selskabet svækkes, og at beslutningsprocessen i bestyrelsen kan blive besværliggjort. Medarbejderrepræsentanterne har dog en sammenfaldende interesse med selskabets ejere i, at selskabet opnår et fornuftigt økonomisk afkast, da dette er nødvendigt for at sikre medarbejdernes job. Medarbejderrepræsentanterne har også i visse tilfælde en viden om virksomhedens forhold, som kan give den samlede bestyrelse et bedre grundlag for at træffe konkrete beslutninger af betydning for virksomheden. Medarbejderrepræsentation kan således til gavn for selskabet som helhed - fungere som en sund modvægt til en ensidig fokusering på ejernes interesser. Tilstedeværelsen af medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen sender et positivt signal til medarbejderne og omverdenen om, at selskabet ikke blot varetager ejernes interesser, men også de ansattes, herunder arbejdsforholdene. Selskabets ejere og ledelsen bør således overveje indførelsen af en vedtægtsbestemt eller alternativ ordning - navnlig hvis den lovmæssige ordning alligevel vil skulle indføres indenfor en overskuelig fremtid. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Lise Lotte Hjerrild (llh@horten.dk) eller advokatfuldmægtig Ivan Vijay Thygesen (ivt@horten.dk). SIDE 04 CORPORATE NEWSLETTER/CORPORATE FOKUS SIDE 05 CORPORATE NEWSLETTER/CORPORATE FOKUS
Andreas Christensen Mikkel Taanum Fusionen, der ikke blev godkendt! For første gang siden de danske fusionskontrolregler blev indført, har Konkurrencerådet forbudt en fusion. I 2000 indførte man fusionskontrol i Danmark. Fusionskontrollen indebærer, at fusioner af en vis størrelse og med en vis tilknytning til Danmark skal anmeldes til Konkurrencestyrelsen og godkendes af Konkurrencerådet. Anmeldelse skal ske senest en uge efter aftalens indgåelse, offentliggørelse af overtagelses- eller ombytningstilbud eller erhvervelse af kontrol. En anmeldelsespligtig fusion må ikke gennemføres, førend godkendelse foreligger. Konkurrenceloven opererer med en meget bred definition af fusioner. Det afgørende for, om der er tale om en fusion i denne sammenhæng, er således, om der sker en ændring i kontrollen med en virksomhed eller dele af en virksomhed. Således kan det konkurrenceretlige fusionsbegreb også dække f.eks. joint ventures, spaltninger eller frasalg af dele af en virksomhed. Siden indførelsen af anmeldelsesregler i 2000 har Konkurrencestyrelsen behandlet over 80 anmeldelser, og indtil onsdag den 14. maj 2008 havde Konkurrencerådet godkendt alle anmeldte fusioner. I praksis fungerer det således, at Konkurrencestyrelsen foretager alle undersøgelser. Når Konkurrencestyrelsen har foretaget en tilbundsgående undersøgelse af effekten af en anmeldt fusion, bliver fusionen drøftet på et møde i Konkurrencerådet, der på baggrund af Konkurrencestyrelsens undersøgelser og indstilling afgør, om fusionen skal godkendes eller forbydes. I forbindelse med Konkurrencestyrelsens behandling af sagen kan fusionsparterne fremkomme med bindende tilsagn til Konkurrencestyrelsen med henblik på at imødegå eventuelle bekymringer om reduktion af konkurrencen på det relevante marked. Sådanne tilsagn gøres herefter i forbindelse med Konkurrencerådets afgørelse bindende for parterne. Tilsagn kan bestå i alt fra frasalg af dele af den fusionerede virksomhed til påtagelse af forpligtelser om f.eks. etablering af forhandlernet osv. Fusionen mellem J-F. Lemvigh-Müller Holding A/S og Brdr. A & O Johansen A/S Konkurrencestyrelsen modtog den 5. december 2007 en anmeldelse af J-F. Lemvigh-Müller Holding A/S (herefter kaldet LM) overtagelse af kontrollen med Brdr. A & O Johansen A/S (herefter kaldet AO). Konkurrencestyrelsen vurderede, at fusionen primært ville berøre markedet for salg af VVS-/VA-artikler til professionelle kunder og markedet for salg af elartikler til professionelle kunder (herefter hhv. VVS-markedet og elmarkedet ), hvor begge virksomheder er aktive. LM havde i 2006 en årlig omsætning på ca. 7 mia. kr. og beskæftigede knap 1.900 medarbejdere. AO havde i 2006 en årlig omsætning på ca. 2,7 mia. kr. og beskæftigede ca. 850 medarbejdere. Tærskelværdierne i Konkurrenceloven var dermed overskredet. Det var Konkurrencerådets vurdering, at det ville hæmme konkurrencen betydeligt på både VVS-markedet og elmarkedet, hvis LM og AO fusionerede. Efter Konkurrencestyrelsens opfattelse ville en fusion føre til, at de fire store landsdækkende grossister på VVS-markedet ville blive reduceret til tre, der tilsammen ville dække mere end 80 pct. af det samlede marked. Endvidere ville de tre grossister med landsdækkende filialnet på elmarkedet blive reduceret til to med markedsandele, der tilsammen var endnu højere. Efter Konkurrencestyrelsens opfattelse var der ingen af de tilbudte tilsagn, der ville kunne råde bod på reduktionen i konkurrencen, og styrelsen valgte derfor at indstille til Konkurrencerådet, at fusionen ikke skulle godkendes. Denne indstilling fulgte Konkurrencerådet. Rådet har vurderet, at en fusion ville øge sandsynligheden for, at de få tilbageværende virksomheder med en betydende markedsstyrke kunne hæve priserne og konkurrere mindre aggressivt om hinandens kunder på både VVS- og el-markedet. Afgørelsen kan af parterne indbringes for Konkurrenceankenævnet senest fire uger efter, at afgørelsen er meddelt parterne. Det forlyder, at forbuddet ikke vil blive indbragt for Konkurrenceankenævnet. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Andreas Christensen (ac@horten.dk), eller advokatfuldmægtig Mikkel Taanum (mta@horten.dk). Fusioner er anmeldelsespligtige, når de deltagende parter har en omsætning på verdensplan og i Danmark, der overstiger nærmere angivne tærskelværdier. Der er to situationer, hvor en fusion er anmeldelsespligtig: 1. De deltagende virksomheder har tilsammen en årlig omsætning i Danmark på mindst 3,8 mia. kr., og mindst to af de deltagende virksomheder har hver især en samlet årlig omsætning i Danmark på mindst 300 mio. kr. 2. Mindst én af de deltagende virksomheder har en samlet årlig omsætning i Danmark på mindst 3,8 mia. kr., og mindst én af de øvrige deltagende virksomheder har en samlet årlig omsætning på verdensplan på mindst 3,8 mia. kr. Når en fusion er anmeldt, vurderes det, om fusionen skaber eller styrker en dominerende stilling på det relevante marked, hvorved den effektive konkurrence hæmmes betydeligt. SIDE 06 CORPORATE NEWSLETTER/Fusionen der ikke blev godkendt SIDE 07 CORPORATE NEWSLETTER/Fusionen der ikke blev godkendt
Torsten Hoffmeyer Louise Borch Ny praksis for fradragsret for udgifter til advokat- og revisorbistand ved virksomhedskøb Med Højesterets afsigelse af to afgørelser i efteråret 2007 er der sket en udvidelse af adgangen til at fradrage udgifter til advokater og revisorer i forbindelse med virksomhedskøb. SKAT har på baggrund af afgørelserne udstedt et cirkulære, som gør det muligt at genoptage tidligere indkomstårs skatteansættelser. Artiklen beskriver de nye udvidede fradragsmuligheder. I praksis har adgangen til at fradrage udgifter til advokater og revisorer i forbindelse med virksomhedskøb dog været administreret ganske snævert, idet stort set alle sådanne udgifter har været betragtet som et tillæg til anskaffelsessummen. Højesteret har i to afgørelser af 24. oktober 2007 underkendt denne tidligere praksis. Højesteret har i afgørelserne lagt vægt på, at det var i uoverensstemmelse med både ordlyden af ligningslovens bestemmelse om fradragsret samt lovens formål om fremme af virksomhedsvækst, at almindeligt forekommende udgifter til rådgivning og kontraktudarbejdelse ikke var fradragsberettiget. Med de to afgørelser har Højesteret slået fast, at ikke-fradragsberettigede udgifter må afgrænses til udgifter af ren ekspeditionsmæssig karakter til berigtigelse og gennemførelse af virksomhedskøb, herunder udgifter til anmeldelse, noteringer og transporter. Med den ændrede praksis kan nu også udgifter til bistand vedrørende undersøgelse af den virksomhed, der skal overtages (due diligence undersøgelse), rådgivning, herunder om skattemæssige og strukturelle forhold i forbindelse med købet, deltagelse i forhandlinger og udarbejdelse af kontrakter fradrages. Fradragsretten gælder kun udgifter til advokater og revisorer, og kun udgifter som faktisk har ført til gennemførelse af virksomhedskøb. Udgifterne kan endvidere først fradrages i det år, hvor virksomhedskøbet gennemføres. I forbindelse med den ændrede praksis har SKAT udstedt et cirkulære, der gør det muligt at få genoptaget skatteansættelsen for tidligere indkomstår. Selskaber, der tidligere i forbindelse med virksomhedskøb har afholdt udgifter til advokater og revisorer, bør derfor overveje muligheden for at anmode om genoptagelse af skatteansættelsen for tidligere indkomstår, hvor der måtte være gennemført virksomhedskøb, med henblik på en udvidelse af tidligere opnået fradragsret. Den ældste sag, Højesteret har behandlet, vedrørte indkomståret 1998, og der vil derfor som udgangspunkt kunne ske genoptagelse af skatteansættelser fra og med indkomståret 1998. Anmodning om genoptagelse af skatteansættelser for indkomstår, der ligger mere end fire indkomstår tilbage, skal dog senest fremsættes inden den 1. august 2008. I forbindelse med anmodning om genoptagelse, kan der være behov for at kontakte den advokat eller revisor, der har ydet rådgivning eller lignende, med henblik på afklaring af, hvilken del af det betalte honorar, der er fradragsberettiget, såfremt dette ikke allerede fremgår. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Torsten Hoffmeyer (th@horten.dk) eller advokatfuldmægtig Louise Borch (lob@horten.dk). Efter Højesterets afsigelse af to domme i oktober 2007 er praksis vedrørende mulighederne for at fradrage udgifter til advokat- og revisorbistand ved virksomhedskøb efter reglerne i ligningsloven 8J ændret. Ifølge ligningsloven kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til advokater og revisorer, som er afholdt i forbindelse med etablering af en erhvervsvirksomhed, herunder stiftelse af et holdingselskab eller i forbindelse med udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed ved virksomhedskøb. Undtaget fra fradragsret er ifølge ligningsloven kun udgifter, som må anses for at have så nær og direkte tilknytning til anskaffelsessummen, at de må anses for at udgøre et tillæg dertil. SIDE 08 CORPORATE NEWSLETTER/NY PRAKSIS FOR FRADRAGSRET SIDE 09 CORPORATE NEWSLETTER/NY PRAKSIS FOR FRADRAGSREt
Lise Lotte Hjerrild Peter Skau-Andersen Advokat Udbyttebegrænsning ved omstrukturering uden skattefri tilladelse Med virkning fra 1. januar 2007 er der indført adgang til at gennemføre visse selskabsretlige omstruktureringer uden forudgående tilladelse fra SKAT. Konsekvensen er blandt andet, at der til gengæld er begrænsninger i adgangen til at udbetale skattefrie udbytter. Artiklen omtaler nyere praksis fra 2008, der afklarer tvivl om lovtekstens fortolkning, og artiklen gennemgår på hvilket niveau i selskabsstrukturen, restriktionerne pålægges. De relevante omstruktureringer Tre typer af omstruktureringer er behæftet med udbyttebegrænsninger, når de gennemføres skattefrit og uden tilladelse. Det drejer sig om tilførsel af aktiver, aktieombytning og spaltning. Begrænsningerne gælder således ikke for skattepligtige omstruktureringer eller de tilfælde, hvor der er ansøgt om og modtaget tilladelse til en skattefri omstrukturering. Samtidig finder begrænsningerne kun anvendelse på udlodning af skattefrie udbytter og derfor eksempelvis ikke på udlodning til fysiske personer. Periode og beløb Udbyttebegrænsningerne gælder i en tre-års periode, der løber fra skæringsdagen dvs. den dato, fra hvilken parterne har besluttet, at omstruktureringen skal have regnskabsmæssig virkning og i tiden indtil tre år efter vedtagelsen af selve omstruktureringen. Da spaltning og tilførsel af aktiver modsat aktieombytning kan ske med tilbagevirkende kraft, skal man således være opmærksom på, at den samlede periode kan overstige tre år. Det beløb, der i treårsperioden maksimalt kan udloddes skattefrit, må ikke overstige det pågældende års ordinære resultat med tillæg af et evt. positivt resultat fra året før og så fremdeles i de tre første år. Beløbet omfatter både tilskud og udbytter fra deltagende selskaber. Har der i treårsperioden været underskud, modregnes dette i et eventuelt senere positivt resultat, inden et sådant kan udloddes. Der har tidligere været tvivl om, hvorvidt et underskud i år 2 eller 3 efter udlodningen af et positivt resultat i år 1 skulle modregnes med den virkning, at hele omstruktureringen blev skattepligtig, såfremt de negative resultater i år 2 og/eller 3 gav et samlet negativt resultat for treårsperioden. En sådan fortolkning ville indebære, at ingen ville udlodde i de første to år som følge af usikkerheden ved det tredje års resultat. I blandt andet SKM 2008.188 SR er det nu slået fast, at en sådan fortolkning ikke er korrekt, og at efterfølgende års underskud ikke gør omstruktureringen skattepligtig, selvom tidligere års overskud er udloddet. Tilførsel af aktiver Ved skattefri tilførsel af aktiver tilfører et selskab uden at være opløst den samlede virksomhed eller en eller flere grene af denne til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital, jf. fusionsskattelovens 15c, stk. 2. Udbyttebegrænsningen hviler i dette tilfælde på udlodninger fra det modtagende selskab til det indskydende selskab, men ikke på udlodninger fra det indskydende selskab til aktionærerne heri, jf. fusionsskattelovens 15d, stk. 8. Aktieombytning Ved skattefri ombytning af aktier erhverver et selskab en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, eller - hvis det allerede har et sådant flertal - erhverver en yderligere andel ved til gengæld at tildele aktionærerne i det andet selskab aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum, jf. aktieavancebeskatningslovens 36, stk. 2. Udbyttebegrænsningen hviler i dette tilfælde på udlodninger fra det erhvervede selskab til det erhvervende selskab, men ikke på udlodninger fra det erhvervende selskab til aktionærerne heri, jf. aktieavancebeskatningslovens 36a, stk. 7. Spaltning Ved skattefri spaltning overfører et selskab helt eller delvis sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum, jf. fusionsskattelovens 15a, stk. 2. Udbyttebegrænsningen hviler i dette tilfælde på udlodninger fra det/de modtagende selskab(er) til det indskydende selskab/den indskydende aktionær, men ikke på udlodninger fra et eventuelt datterselskab til et modtagende selskab, jf. fusionsskattelovens 15b, stk. 8. Konklusion Adgangen til skattefrie omstruktureringer uden tilladelse er udvidet og præciseret ved den tilhørende praksis som beskrevet i artiklen. De beskrevne administrative lettelser er imidlertid behæftet med et større behov for fokus på udbyttebetalingerne i en årrække efter vedtagelsen. Det er særdeles væsentligt at være opmærksom på de gældende begrænsninger, idet konsekvensen af fejl kan være, at hele omstruktureringen bliver skattepligtig. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Lise Lotte Hjerrild (llh@horten.dk) eller advokat Peter Skau-Andersen (psa@horten.dk.) SIDE 10 CORPORATE NEWSLETTER/Udbyttebegrænsning ved skattefri omstrukturering SIDE 11 CORPORATE NEWSLETTER/Udbyttebegrænsning ved skattefri omstrukturering
Finn Schwarz Jens Jakob Hartmann Advokat Nyheder i ansættelsesretten Ændring af udstationeringsloven Fra den 1. maj 2008 er udenlandske virksomheder, der udstationerer medarbejdere til Danmark i forbindelse med levering af tjenesteydelser, forpligtet til at foretage en særlig anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger: - Virksomhedens navn og adresse. - Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen. - Sted for levering af tjenesteydelsen. - Virksomhedens kontaktperson i Danmark. - Virksomhedens branchekode. - Den udstationerede medarbejders identitet (eksempelvis pas- nummer) samt udstationeringsperiodens varighed. Formålet er at sikre, at udenlandske virksomheder overholder danske regler i forbindelse med udstationering. Arbejdstilsynet vil eksempelvis kunne anvende oplysningerne i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af tilsyn overfor udenlandske virksomheder, der beskæftiger udstationerede lønmodtagere i Danmark. Hvis den udenlandske virksomhed ikke overholder sin anmeldelsesforpligtelse over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan den pågældende virksomhed blive pålagt en bødestraf. Vi anbefaler, at danske virksomheder i kontrakter med udenlandske selskaber indarbejder, at det udenlandske selskab er forpligtet til at overholde anmeldelsespligten. Tjenesteattester afskaffes Medarbejdere kan fra den 1. juni 2008 ikke længere kræve, at arbejdsgivere skal udarbejde en tjenesteattest. En tjenesteattest indeholder arbejdsgiverens skriftlige bekræftelse på 1) i hvilket tidsrum ansættelsesforholdet har varet 2) hvilke arbejdsopgaver medarbejderen har været beskæftiget med 3) hvilken løn medarbejderen har fået og 4) på begæring fra medarbejderen (ved opsigelse) årsagen til, at medarbejderen blev opsagt. Baggrunden for lovændringen er at reducere de administrative byrder, arbejdsgivere har i forbindelse med udarbejdelse af tjenesteattester, idet man mener, at medarbejderne på anden måde kan og har ret til at få disse oplysninger udleveret skriftligt. Medarbejderen kan eksempelvis få adgang til de oplysninger, der er indeholdt i tjenesteattesten, gennem ansættelsesbevisloven, der blandt andet stiller krav til oplysning om medarbejderens arbejdsopgaver og løn. Herudover fremgår det nu også af funktionærlovens 2, stk. 7, 3. pkt., at arbejdsgiveren efter begæring fra medarbejderen fortsat skal udarbejde en skriftlig begrundelse ved arbejdsgiverens opsigelse af medarbejderen. Medarbejderens adgang til dokumentation af ansættelsesforholdets varighed anses ligeledes sikret ved at sammenholde ansættelseskontraktens begyndelsestidspunkt med den skriftlige begrundelse, som medarbejderen kan kræve efter en opsigelse, jf. ovenfor. Godtgørelse på 20.000 kr. for overtrædelse af ansættelsesbevisloven Ansættelsesbevisloven bestemmer, hvilke oplysninger, der som minimum skal indeholdes i medarbejderes ansættelseskontrakter/ansættelsesbeviser. Ansættelsesbevisloven finder anvendelse for medar- bejdere, hvis ansættelsesforhold har eller forventes at have en varighed udover en måned, og som arbejder mere end otte timer om ugen. Hvis arbejdsgiveren ikke overholder sin oplysningspligt i henhold til ansættelsesbevisloven, kan lønmodtageren tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsesniveauet har tidligere været fastsat til maksimum 26 ugers løn, jf. bekendtgørelse nr. 417 af 23. juni 1993, men Højesteret fastsatte i en dom fra 1997 faste godtgørelsessatser på enten 5.000 kr. eller 10.000 kr. afhængigt af, om manglen eller fejlen i ansættelseskontrakten/ansættelsesbeviset var væsentlig. Højesterets retningslinjer er i en lang periode herefter blevet fulgt slavisk. Godtgørelsesniveauet blev ændret ved lov nr. 174 af 27. februar 2007 med virkning fra den 1. marts 2007. Det gælder derfor nu, at undskyldelige mangler ikke skal kunne udløse en godtgørelse, der overstiger 1.000 kr. Mangler, der ikke er undskyldelige, skal bedømmes i forhold til en godtgørelsesramme på 13 ugers løn, der kan forhøjes op til 20 ugers løn, hvis der er tale om skærpende omstændigheder. Retten i Horsens har den 2. april 2008 afsagt dom efter det nye godtgørelsesniveau i ansættelsesbevisloven. I sagen blev medarbejderen ansat den 1. september 2006, og medarbejderen opsagde selv sin stilling til fratræden den 12. marts 2007. Retten lagde til grund, at medarbejderen ikke havde fået udleveret et ansættelsesbevis og således ikke havde fået oplysning om lønnens størrelse, overarbejdsbetaling, opsigelsesvarsler samt ret til pension, hvilket alle var forhold, der var væsentlige for ansættelsesforholdet. Retten tilkendte derfor medarbejderen en godtgørelse på 20.000 kr. Dommen fra Retten i Horsens er formentlig den første dom efter ændringen af godtgørelsesniveauet i marts 2007, og det er værd at bemærke følgende: - Retten i Horsens fastholdt Højesterets praksis ved at fastsætte et konkret beløb, der tilsyneladende ikke har sammenhæng med den pågældende medarbejders løn. - Selvom Retten i Horsens fastslog, at der ikke var skærpende omstændigheder, blev medarbejderen tilkendt en højere godtgørelse end den af Højesteret tidligere fastlagte praksis. Dette skete med henvisning til, at oplysninger om lønnens størrelse, overarbejdsbetaling og opsigelsesvarsler er væsentlige i et ansættelsesforhold, og at de manglende oplysninger har givet anledning til usikkerhed om ansættelsesvilkårene for medarbejderen. - Retten i Horsens fastslog, at en godtgørelse i størrelsesordenen 20.000 kr. ansås for at være egnet til at sikre oplysningspligtens overholdelse. Det er uvist, om domstolene i fremtidige sager vil lægge sig fast på et konkret beløb, eller om man i højere grad vil tage hensyn til sagens omstændigheder ved udmålingen af godtgørelsen. Det er også uvist, om denne dom er udtryk for, at domstolene i fremtiden vil tilkende højere godtgørelser end efter den tidligere praksis fra Højesteret. Det bemærkes, at der deltog tre dommere i bedømmelsen af sagen, hvilket indikerer, at byretten har vurderet sagen til at være af principiel karakter. Sagen er efter det oplyste anket til Vestre Landsret. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Finn Schwarz (fs@horten.dk) eller advokat Jens Jakob Hartmann (jjh@horten.dk). SIDE 12 CORPORATE NEWSLETTER/NYHEDER I ANSÆTTELSESRETTEN SIDE 13 CORPORATE NEWSLETTER/NYHEDER I ANSÆTTELSESRETTEN
Lise Lotte Hjerrild Sanne Camilla Jensen Nye regler vedrørende generationsskifte Skatteministeren har fremsat et lovforslag, som medfører en mere ensartet beskatning af generationsskifte i levende live og ved død. Hensigten er at sikre, at generationsskifter gennemføres på det for virksomheden mest fordelagtige tidspunkt og ikke af skattemæssige grunde udskydes til ejerens død. Generationsskifte Et generationsskifte er som bekendt den situation, hvor et selskab eller en personligt drevet virksomhed overdrages fra den hidtidige ejer til næste generation eller til nære medarbejdere. Generationsskifte sker i praksis såvel før som ved ejerens død. Overdragelsen kan under visse betingelser ske ved succession, hvilket betyder, at den nye ejer indtræder i den tidligere ejers skattemæssige stilling. Der skal således ikke betales skat i forbindelse med overdragelsen. Beskatningen sker i stedet, når den nye ejer afstår virksomheden. Den skattemæssige succession omfatter ikke gave- og boafgift. Sådanne afgifter skal derfor betales på overdragelsestidspunktet. I dag er beskatningen af overdragelser af virksomheder mere gunstig ved død end i levende live. Det skyldes, at der er flere restriktioner for, hvornår generationsskifte med succession kan ske i levende live end ved generationsskifte ved død. Mange vælger derfor at udskyde generationsskiftet til ejerens død. Disse restriktioner bliver med det nye lovforslag ophævet, således at der indføres en mere ensartet beskatning i de to situationer. Ændring af krav til aktionærstatus og stemmeværdi Reglen om, at det kun er hovedaktionærer, der kan overdrage aktier eller anparter med succession i levende live, ophæves med de nye regler. Herudover bliver det muligt at gennemføre et generationsskifte med succession i levende live, blot den nye ejer modtager mindst 1 % af aktie- eller anpartskapitalen. Der behøver således ikke, som tilfældet er i dag, at være tale om overdragelse til den enkelte person af mindst 15 % af stemmeværdien. Reglerne bringes herved i overensstemmelse med de regler, der gælder ved udlodning af aktier med succession efter et dødsfald. Medarbejdere En medarbejder kan nu - modsat tidligere uden tillige at være arving succedere fuldt ud ved virksomhedsejerens død. Lovforslaget tilsigter endvidere at forbedre vilkårene for generationsskifter ved at lempe kravet om tre års fuld beskæftigelse i virksomheden inden for de seneste fire år,, således at det blot skal være inden for de seneste fem år. Det foreslås endvidere at ophæve kravet om fuldtidsbeskæftigelse på overdragelsestidspunktet. På overdragelsestidspunktet kan medarbejdere således efter de nye regler være under uddannelse eller ansat i en anden virksomhed for at kvalificere sig til at overtage en virksomhed. Adgang til tilbagesalg Det foreslås endvidere, at det bliver muligt at fortryde et generationsskifte. Virksomheder kan således tilbageoverdrages med succession til tidligere ejere. Reglen foreslås udformet således, at der generelt gives adgang til tilbagesalg med succession til en tidligere ejer inden for de første to år efter en overdragelse. Det er dog en betingelse, at den tidligere ejer overdrog virksomheden med succession. Fast ejendom I dag kan der kun succederes i ejendomsavance vedrørende fast ejendom, hvis mere end 50 % af ejendommen anvendes til erhverv. Ifølge lovforslaget bliver der mulighed for succession i den erhvervsmæssige del af ejendommen, selvom størstedelen af ejendommen ikke anvendes i virksomheden. Bedre vilkår for ægtefæller Det bliver muligt for en ægtefælle at succedere i den afdøde ægtefælles ejendom. Forslaget indebærer, at en efterlevende ægtefælle kan succedere i al fast ejendom, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. Endelig medfører de nye regler, at det bliver muligt også at overtage sin ægtefælles etableringskontoindskud, mens ægtefællen lever, f.eks. hvor ægtefællen bliver ramt af en ulykke eller af sygdom, og ægtefællen derfor ikke selv kan få gavn af de indskudte midler. Afrunding Det vurderes, at der fremover lettere vil kunne ske succession ved overdragelser i levende live. Dette vil formentlig fremrykke generationsskifter, der af skattemæssige årsager hidtil har været udskudt til ejerens død. Endvidere gives virksomhedsejeren bedre mulighed for at planlægge og deltage i generationsskiftet, ligesom lovforslaget forbedrer ægtefællers og medarbejderes retstilling. Ifølge lovforslaget skal reglerne have virkning fra og med den 1. januar 2009. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Lise Lotte Hjerrild (llh@horten.dk) eller advokatfuldmægtig Sanne Camilla Jensen (scj@horten.dk). SIDE 14 CORPORATE NEWSLETTER/NYE REGLER VEDRØRENDE GENERATIONSSKIFTE SIDE 15 CORPORATE NEWSLETTER/NYE REGLER VEDRØRENDE GENERATIONSSKIFTE
Andreas Christensen Mikkel Taanum Dawn Raids - fugl eller fisk? Artiklen sætter fokus på anvendelsen af kontrolundersøgelser (de såkaldte dawn raids) - brugen, berettigelsen og den seneste praksis. Konkurrencemyndighederne synes i stadig højere grad at anvende Dawn Raids (kontrolundersøgelser) i deres bestræbelser på at afsløre virksomheders ulovlige konkurrencebegrænsende adfærd. Omend denne fremgangsmåde er et virksomt middel til at sikre overholdelsen af konkurrencelovgivningen, rejser den adskillige problemstillinger. På hvilket grundlag kan dawn raids anvendes, og i hvilket omfang er virksomheder berettiget til erstatning, såfremt der ikke senere rejses sag mod virksomheden? Efter den danske konkurrencelov har Konkurrencestyrelsen adgang til at foretage uanmeldte kontrolundersøgelser hos virksomheder, som mistænkes for at overtræde konkurrencereglerne. En tilsvarende adgang til sådanne undersøgelser har Kommissionen. I forarbejderne til loven er det forudsat, at kontrolundersøgelser skal anvendes subsidiært i forhold til tvangsbøder med henblik på at formå virksomheder til at afgive relevante oplysninger. Højesterets dom af 1. februar 2008 Senest er problemstillingen berørt i en sag, hvor Højesteret stadfæstede en dom fra Østre Landsret, hvorved Konkurrencestyrelsen blev frifundet for erstatningsansvar rejst i anledning af en kontrolundersøgelse, som var gennemført hos et teleselskab. Sagen er interessant, idet den rejser en række grundlæggende spørgsmål vedrørende brugen og den retlige kvalificering af kontrolundersøgelser. Sagen startede i 2001, da Konkurrencestyrelsen anmodede byretten om en retskendelse efter konkurrencelovens 18. Anmodningen byggede på styrelsens mistanke om, at selskabets adfærd var konkurrencebegrænsende i form af bindende videresalgspriser. Byretten imødekom begæringen og tillod kontrolundersøgelse hos selskabet på en nærmere angiven adresse. Da konkurrencestyrelsen ankom uanmeldt på denne adresse, viste det sig imidlertid, at de aktiviteter, som styrelsen særligt interesserede sig for, blev drevet fra en naboejendom på en anden adresse. Trods proteser fra virksomheden gennemførte styrelsen derfor tillige en undersøgelse af disse lokaliteter. Senere meddelte Konkurrencestyrelsen virksomheden, at der ikke var grundlag for at oversende sagen til SØK (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet) med henblik på at indlede strafferetlig forfølgning. Virksomheden rejste herefter krav om erstatning jf. retsplejelovens regler herom. Efter disse regler gives erstatning på objektivt grundlag (altså uden at der er fastslået et erstatningsansvar) for tab og ikke-økonomisk skade lidt i forbindelse med gennemførelsen af et straffeprocessuelt indgreb. Kravet var dels opgjort som et økonomisk tab, dels som en godtgørelse for tort på grund af den skade på virksomhedens omdømme, sagens omtale havde forvoldt. Både by- og landsret afviste imidlertid disse krav med henvisning til, at kravet ikke kunne pådømmes efter de pågældende regler i retsplejeloven, idet en kontrolundersøgelse ikke er et straffeprocessuelt indgreb. Sagsøger var dermed henvist til at søge tabet dækket gennem et almindeligt erstatningssøgsmål, hvilket fordrer tilstedeværelse af et ansvarsgrundlag. I praksis får den erstatningssøgende dermed en væsentligt tungere bevisbyrde at løfte. I den konkrete sag anlagde teleselskabet erstatningssøgsmål med påstand om, at kontrolundersøgelsen var uberettiget og ulovlig, da der ikke havde været tilstrækkeligt grundlag for at mistænke selskabet og dermed ikke tilstrækkeligt grundlag for retskendelsen. Desuden havde retskendelsen ikke omfattet den adresse, hvor styrelsen efter sin ankomst havde foretaget kontrolundersøgelsen. Endvidere rejstes krav på godtgørelse for tort grundet Konkurrencestyrelsens retsstridige udtalelser til pressen. Landsretten afviste imidlertid disse krav. Landsretten fandt, at der tilkommer Konkurrencestyrelsen et betydeligt skøn i vurderingen af, hvorvidt en kontrolundersøgelse er det bedst egnede middel til at afdække forholdene omkring en mulig konkurrenceovertrædelse. Vedrørende udstrækningen af retskendelsen anførte landsretten, at denne under omstændighederne havde været berettiget. Herved blev der særlig lagt vægt på, at den i kendelsen anførte adresse anvendtes af sagsøger og på adgangs- og forbindelsesforholdene mellem selskabernes bygninger. Konkurrencestyrelsen fandtes heller ikke at have handlet ansvarspådragende i relation til udtalelser til pressen. Fugl eller fisk? Det er af afgørende betydning for virksomheder, der udsættes for kontrolundersøgelser, om disse kvalificeres som straffeprocessuelle indgreb på linje med f.eks. ransagning. Kan kontrolundersøgelser ikke sidestilles med straffeprocessuelle indgreb, vil virksomhederne blive afskåret fra at søge erstatning efter de objektiviserede regler i retsplejeloven herom og vil være henvist til at anlægge almindelige erstatningssøgsmål. Påvisning af et ansvarsgrundlag i sådanne sager kan vise sig at være meget vanskelig. Med udgangspunkt i landsrettens begrundelse må det antages, at der tilkommer Konkurrencestyrelsen et meget vidt skøn over, hvorvidt en kontrolundersøgelse er det bedst egnede middel til at fremme en sag. Det er herefter op til virksomhederne at søge at bevise, at beslutningen om kontrolundersøgelse er baseret på ulovlige kriterier eller et ufuldstændigt grundlag. De bevismæssige problemer taget i betragtning vil der formentlig sjældent være grundlag for at kvalificere denne vurdering som ansvarspådragende. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Andreas Christensen (ac@horten.dk), eller advokatfuldmægtig Mikkel Taanum (mta@horten.dk). SIDE 16 CORPORATE NEWSLETTER/Dawn raids - fugl eller fisk? SIDE 17 CORPORATE NEWSLETTER/Dawn raids - fugl eller fisk?
Nicolai Thorsted Sanne Camilla Jensen Korte nyheder på skatteområdet Forslag til ændring af forskerreglen Der er fremsat lovforslag om ændring af reglen 0m 25 % beskatning af udenlandske nøglemedarbejdere og forskere. Lovforslaget skal gøre det muligt at vælge mellem tre år på 25 pct. skat eller fem år på 33 pct. skat. Valget skal træffes, når man går ind i ordningen. Valget kan senere omgøres, men kun én gang. Det vil ikke være muligt at pendle mellem de to varianter af ordningen. Fremover vil forskere endvidere kunne anvende den særlige skatteordning, selvom de inden for de seneste tre år har været skattepligtige til Danmark i forbindelse med korte ophold som gæsteundervisere og lignende på universiteter eller andre forskningsinstitutioner. Opholdet eller opholdene må højst have haft en samlet varighed på tolv måneder inden for treårsperioden. I forhold til den eksisterende ordning foreslås det at afskaffe bestemmelserne om, at den pågældende skal blive fuldt skattepligtig til Danmark. Det vil således ikke længere være et krav for at kunne anvende ordningen, at man flytter til Danmark i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en dansk arbejdsgiver. Det foreslås endvidere at fjerne kravet om, at de pågældende personer skal udføre arbejde her i landet. I stedet foreslås indsat to nye og mere fleksible - regler, der fortsat sikrer en sammenhæng mellem anvendelse af den særlige skatteordning og arbejde i Danmark. Den ene regel går ud på, at ordningen ikke kan anvendes af personer, som er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, hvis der udføres arbejde uden for Danmark under sådanne omstændigheder, at beskatningsretten til indkomsten efter dobbeltbeskatningsoverenskomst overgår til udlandet. Den anden regel går ud på, at lempelse af skattebetalingen efter den særlige regel herom i ligningsloven 33 A ikke kan finde anvendelse på indkomst, som omfattes af den særlige ordning. Vederlagskravet pr. måned vil som hidtil udgøre et grundbeløb på 61.700 kr. (2008). Til dette beløb skal lægges arbejdsmarkedsbidrag og ATP eller udenlandske obligatoriske sociale bidrag, hvor dette er aktuelt. Vederlagskravet har hidtil været udformet sådan, at kravet skulle være opfyldt hver måned. Det foreslås, at vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit pr. måned inden for samme kalenderår skal udgøre grundbeløbet. Det bemærkes, at vederlagskravet skal være opfyldt som et gennemsnit i henhold til ansættelseskontrakten. Der foretages herudover forskellige andre justeringer for at gøre ordningen mere fleksibel. Lovforslaget forventes vedtaget inden sommerferien. Fortsættes på næste side > SIDE 18 CORPORATE NEWSLETTER/KORTE nyheder på skatteområdet SIDE 19 CORPORATE NEWSLETTER/KORTE nyheder på skatteområdet
Lempelse af praksis for kørsel i vareog lastvogne Regeringen har med andre partier i Folketinget indgået en aftale, der forenkler, lemper og harmoniserer reglerne for kørsel i vare- og lastvogne under tre tons. Harmoniseringen sker primært ved at tilpasse momspraksis til skattepraksis. Aftalen er indgået ud fra den overordnede forståelse, at udgifter til transport mellem hjem og arbejde som udgangspunkt er private udgifter og fortsat skal være det. Hvis man anvender sin arbejdsgivers bil til kørsel mellem hjem og arbejde, er der ikke fradragsret for bilens købsmoms, og den ansatte beskattes af værdien heraf. I enkelte tilfælde og på særlige betingelser anses kørslen dog for foretaget i virksomhedens interesse, og der sker i så fald ikke beskatning. Endvidere kan fradraget for bilens købsmoms opretholdes. I tilknytning til kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder kan der køres ubegrænset mellem skiftende arbejdssteder og virksomhedens faste forretningssted. Der kan køres til spisning og hentes mad, når kørslen sker i arbejdstiden. I tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde kan der afhentes/afsættes kollegaer, hvis arbejdsgiveren har beordret det. Ordren kan gives mundtligt og behøver ikke at vedrøre en specifik situation. Generelt gælder, at når kørsel mellem hjem og arbejde sker i en ikkespecialindrettet varevogn, må der ikke foretages svinkeærinder i forbindelse med kørslen. For at smidiggøre reglerne for anvendelse af gulpladebiler, som ikke er specialindrettede, er det aftalt at indføre såkaldte dagsbeviser. Med et dagsbevis kan man købe sig til privat anvendelse af en gulpladebil i et bestemt tidsrum, uden at det får moms- eller skattemæssige konsekvenser. Fremsættelsen af lovforslaget skyldes, at Skatteministeriet er blevet opmærksom på, at det ved grænseoverskridende låneforhold - i visse tilfælde og af rent skattetekniske årsager kan betale sig at erstatte almindelige udlån med konvertible obligationer. Efter forslaget indføres skattepligt for selskaber af gevinster, der opnås ved afståelse og indfrielse af konvertible obligationer efter en ejertid på mindst tre år. Herved beskattes almindelige udlån og brugen af konvertible obligationer ensartet. Samtidig foreslås det, at selskabers skattemæssige anskaffelses- tidspunkt for aktier, der er erhvervet ved konvertering af konvertible obligationer, skal være tidspunktet for konverteringen. Kursgevinst ved afståelse af aktier, der er anskaffet ved konvertering af konvertible obligationer, vil fortsat være skattefri ved afståelse efter tre års ejertid. Selve konverteringen til aktier vil som hidtil være skattefri. kapitalandele mv., og som drev både momspligtig og momsfritaget virksomhed. Selskabet skaffede kapital til sine investeringer ved at udstede aktier til en række passive investorer og havde i forbindelse hermed afholdt en række omkostninger. Securenta var af den opfattelse, at momsen for disse omkostninger kunne fradrages som generalomkostninger, idet kapitaludvidelsen havde været til fordel for selskabets økonomiske virksomhed generelt. De tyske skattemyndigheder anerkendte imidlertid ikke momsfradraget. De tyske skattemyndigheder henviste sagen til EF-domstolen. EF-domstolen slog i sin afgørelse fast, at en virksomhed, som på den ene side udøver økonomisk virksomhed, der enten er momspligtig eller momsfritaget og på den anden side ikke-økonomisk virksomhed, der ikke er omfattet af momsreglerne, kun har momsfradrag for udgifter ved udstedelsen af aktier mv. i det omfang disse kan henføres til den momsrelaterede del af den økonomiske virksomhed. Aftalen medfører, at specialindrettede varevogne fremover må anvendes til kørsel mellem hjem og arbejde, uden at dette beskattes eller får betydning for momsfradraget. I tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede varevogne kan der foretages svinkeærinder på op til 1.000 km om året (f.eks. for at handle eller hente børn). Små svinkeærinder, der ikke afviger mere end højst et par hundrede meter fra den erhvervsbetingede kørselsrute, medregnes ikke. Aftalen betyder endvidere, at den skattemæssige 25-dagesregel fremover også kommer til at gælde på momsområdet. Indholdet af 25-dagesreglen er, at der uden beskatning kan køres indtil 25 dage årligt mellem hjem og arbejdssted, når varebilen den efterfølgende dag udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt. Det gælder også kørsel mellem hjem og arbejde dagen efter, at bilen har været anvendt erhvervsmæssigt. I dette eksempel tæller kørslen to gange. Indførelse af dagsbeviser kræver lovændringer. Lovforslag herom forventes fremsat i begyndelsen af oktober 2008. Praksisændringerne er trådt i kraft den 15. april 2008, medens lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2009. Lovforslag til undgåelse af dobbeltfradrag konvertible obligationer Der er fremsat lovforslag om ændring af reglerne vedrørende konvertible obligationer. Selskabers afståelse og indfrielse af konvertible obligationer beskattes normalt efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven, dvs. at kursgevinster er skattefrie efter tre års ejertid. Med lovforslaget indføres skattepligt for selskaber af kursgevinst ved afståelse og indfrielse af konvertible obligationer ejet i mindst tre år. Afskaffelsen af treårsreglen og ændringen vedrørende anskaffelsestidspunktet skal have virkning for afståelser og konverteringer, der finder sted den 15. april 2008 eller senere. Ændringerne kan derfor have betydning for eksisterende konvertible obligationer. Ny EF-dom anerkender skønsmæssigt momsfradrag for bl.a. holdingselskaber EF-domstolen har med den såkaldte Securentadom sat punktum for en årelang diskussion om fradragsret i virksomheder, herunder holdingselskaber, der har aktiviteter, som ikke er udtryk for økonomisk virksomhed. Sagen vedrørte det tyske selskab Securenta, som beskæftigede sig med køb, administration og salg af fast ejendom, værdipapirer, Hverken momssystemdirektivet eller den danske momslovgivning indeholder regler om opgørelsen af den delvise fradragsret for virksomheder, der driver både økonomisk og ikke-økonomisk virksomhed. Dette betyder, at fastsættelsen af metoden og kriterierne for fordelingen af købsmomsen mellem den økonomiske og ikke-økonomiske virksomhed må fastsættes skønsmæssigt af de enkelte medlemsstater. Det må forventes, at SKAT som en konsekvens af Securenta-sagen vil præcisere, hvorledes opgørelsen af den delvise fradragsret skal foretages. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Nicolai Thorsted (nth@horten.dk) eller advokatfuldmægtig Sanne Camilla Jensen (scj@horten.dk). SIDE 20 CORPORATE NEWSLETTER/KORTE nyheder på skatteområdet SIDE 21 CORPORATE NEWSLETTER/KORTE nyheder på skatteområdet
Nicolai Thorsted Sanne Camilla Jensen Momsreglerne ændres i de kommende år På Ministerrådets møde i december 2007 nåede rådet til politisk enighed om nye momsordninger for tjenesteydelser. Formålet med ændringerne er at sikre, at moms på tjenesteydelser tilflyder det land, hvor forbruget finder sted. Ændringerne tilsigter endvidere at forhindre konkurrenceforvridning mellem medlemsstater, der anvender forskellige momssatser. De kommende ændringer af momsreglerne indebærer, at momsbeskatningsstedet for grænseoverskridende salg af tjenesteydelser som udgangspunkt flyttes fra det sted, hvor leverandøren er etableret, til det sted hvor kunden befinder sig. I dag er hovedreglen, at ydelser skal momses i det land, hvor leverandøren er etableret. Med ændringen bliver hovedreglen således, at ydelser til erhvervskunder skal momses på det sted, hvor kunden befinder sig, og kunden skal beregne moms efter reglerne om omvendt betalingspligt. Ved levering til privatkunder skal momsen som udgangspunkt fortsat betales på det sted, hvor leverandøren er etableret. Der gælder dog en række undtagelser med henblik på at følge princippet om beskatning på forbrugsstedet, herunder følgende: - Ydelser i forbindelse med fast ejendom skal fortsat momses, hvor ejendommen ligger. - Korttidsudlejning af transportmidler skal momses, hvor transportmidlet faktisk overgives til lejeren. - Tjenesteydelser, der vedrører kultur, sport, videnskab og undervisning samt virksomhed med levering til forbrugere af teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester samt elektroniske tjenesteydelser skal momses, hvor ydelserne leveres. - Transport af både varer og passagerer skal som udgangspunkt momses, hvor transporten sker. - Restaurantydelser og cateringsydelser skal momses, hvor de foregår. Foregår de om bord på skibe, fly eller tog, er det dog afgangslandet for transporten, der skal have momsen. Hovedparten af reglerne vil træde i kraft fra den 1. januar 2010. Der vil dog også komme ændringer i årene herefter. I 2013 ændres således reglerne om langtidsudlejning af transportmidler til privatpersoner, f.eks. biler og både. Herefter skal momsen ikke længere betales i leasingselskabets land, men fremover momses, hvor lejeren bor. I 2015 ændres reglerne for leverancer af telekommunikationsydelser og elektroniske ydelser til private. Herefter skal ydelserne momses, hvor kunden er bosat i modsætning til i dag, hvor ydelserne momses, hvor leverandøren er etableret. For at forenkle reglerne yderligere indføres formentlig i 2015 et såkaldt one-stop shop princip gående ud på, at en virksomhed med momsforpligtelser i flere lande kan nøjes med at opfylde et enkelt sæt regler med hensyn til registrering, angivelse og betaling. Momsindtægterne vil blive overført fra den medlemsstat, hvor leverandøren er etableret, til den medlemsstat, hvor kunden befinder sig, og hvis momssatser og -tilsyn finder anvendelse. Endelig sker der ændringer i proceduren for refusion af udenlandsk moms. Den nuværende manuelle fremgangsmåde med fremsendelse af alle originale bilag til de udenlandske myndigheder ændres, så ansøgninger fremover kan indgives elektronisk via hjemlandets myndigheder. De nye regler indeholder en forenkling af reglerne. Reglerne vil således medføre et fald i antallet af situationer, hvor virksomheder skal være momsregistret i flere lande. Der vil tillige være færre situationer, hvor en ydelse skal pålægges moms over for en udenlandsk kunde. Dette betyder, at kunden undgår at skulle tilbagesøge momsen i udlandet. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Nicolai Thorsted(nth@horten.dk) eller advokatfuldmægtig Sanne Camilla Jensen (scj@horten.dk). SIDE 22 CORPORATE NEWSLETTER/Momsreglerne ændres i de kommende år SIDE 23 CORPORATE NEWSLETTER/Momsreglerne ændres i de kommende år
Søren Hornbæk Svendsen Jonas Hansen Principielle afgørelser fra Finanstilsynet og Erhvervsankenævnet Ikke eftergivelse af afgiftsbetaling ved for sent indsendt årsregnskab Efter årsregnskabslovens 152 kan der under ganske særlige omstændigheder fritages for den afgift, som kan pålægges ledelsesmedlemmerne i virksomheder, der overskrider fristen for indsendelse af årsrapporten. Ved afgørelse af 17. januar 2008 fastslog Erhvervsankenævnet, at det forhold, at selskabets revisor havde anbefalet at udsætte færdiggørelsen af selskabernes årsrapporter og derfor havde tilbageholdt sin revisionspåtegning på årsrapporterne, indtil han fratrådte som selskabets revisor efter udløbet af fristen for indsendelse af årsrapporten, ikke var sådanne ganske særlige omstændigheder. Afgiften blev derfor ikke eftergivet. Aktieoverdragelse blev anset som intern og udløste ikke tilbudspligt Interessentskabet C I/S besad hele A-aktiekapitalen i det børsnoterede B A/S. Der havde siden børsnoteringen af B A/S i 1985 eksisteret en aftale mellem interessenterne i C I/S, der bestod af tre grupperinger hver med mindre end 50 % af interessentskabsandelene i C I/S og dermed indirekte af A-aktiekapitalen. Aftalen omhandlede blandt andet stemmeafgivning og forkøbsret, hvilket var oplyst i børsprospektet og i årsregnskaber og årsrapporter for B A/S. Ifølge interessentskabskontrakten var interessenterne forpligtet til at optræde som en enhed over for B A/S vedrørende generalforsamlingsbeslutninger og havde ifølge det oplyste i en lang årrække i praksis stemt, handlet og optrådt udadtil som én aktionær i relation til deres ejerandele i selskabet. En overdragelse af A-aktier internt i C I/S, således at én af grupperingerne i interessentskabet besad over 50 % af interessentskabsandelene i C I/S og dermed indirekte A-aktierne, udløste ikke tilbudspligt i medfør af værdipapirhandelslovens 31, stk. 1, uanset at der i tiden omkring overdragelsen var uoverensstemmelser mellem de tilbageværende interessenter i C I/S. Uoverensstemmelserne havde blandt andet resulteret i en voldgiftssag om, hvorledes indflydelsen i C I/S skulle udøves efter overdragelserne. Aktieoverdragelsen blev anset som en intern overdragelse, hvor der ikke forelå skift af kontrollen over B A/S, idet deltagerne i C I/S - uanset den opståede uenighed - udadtil fortsat fremstod som én aktionær i relation til aktierne i B A/S som følge af det via interessentskabskontrakten formaliserede samarbejde i C I/S. Af værdipapirhandelslovens 31, stk. 1, fremgår, at såfremt en aktiepost i et børsnoteret selskab overdrages direkte eller indirekte, skal erhververen give alle selskabets aktionærer mulighed for at afhænde deres aktier på identiske betingelser, hvis overdragelsen medfører, at erhververen opnår bestemmende indflydelse over selskabet på en af de i bestemmelsens nr. 1-5 anførte måder. Fornødne oplysninger i børsprospekt Finanstilsynet har ved afgørelse af 27. marts 2008 på baggrund af værdipapirhandelslovens 23, stk. 3, afvist at godkende et børsnoteret selskabs prospektudkast i forbindelse med en planlagt emission af nye aktier. Ifølge bestemmelsen skal et prospekt indeholde så tilstrækkelige oplysninger, at investorer kan opnå et velbegrundet skøn over udstederens aktiver og passiver, finansielle stilling og fremtidsudsigter. Virksomheden var ikke i stand til at fremsende regnskabsoplysninger for de selskaber, hvor den egentlige aktivitet fandt sted. Finanstilsynet afviste derfor at godkende prospektet, da der ikke forelå oplysninger, der kunne dokumentere værdien af aktiverne. Tilladelse som investeringsrådgiver lejlighedsvis investeringsrådgivning Finanstilsynet afgjorde den 8. februar 2008, at den lejlighedsvise investeringsrådgivning, der ydes i forbindelse med revisionsmæssig virksomhed i en rådgivningsvirksomhed rettet mod en bestemt branche, er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i lov om finansiel virksomhed 343 a, stk. 2, nr. 4. Virksomheder, der yder denne form for investeringsrådgivning, skal derfor ikke have tilladelse som investeringsrådgiver. Det er en forudsætning, at investeringsrådgivningen udøves som et accessorium i tilknytning til hovedaktiviteten. For at undtagelsesbestemmelsen finder anvendelse, skal investeringsrådgivningen derfor udgøre en mindre del af den samlede virksomhed af revisionsmæssig karakter. Den omhandlede virksomheds investeringsrådgivning udgjorde tidsmæssigt ca. 10 % af den samlede ydelse. Det er endvidere en betingelse, at den pågældende virksomhed er reguleret ved lov eller andre fagetiske bestemmelser, der ikke udelukker, at der ydes rådgivning. Pengeinstitutters markedsføring Det Finansielle Virksomhedsråd udtalte sig ved to afgørelser af 27. februar 2008 om omfanget af de tilladte aktiviteter for et pengeinstitut. I en afgørelse fandt rådet, at det kunne anses for en del af et pengeinstituts samlede markedsføring dels at arrangere ture hvert år til Djurs Sommerland for kunder og personale med familier med samlede omkostninger for pengeinstituttet på ca. 350.000 kr, dels at formidle billetter til diverse kulturelle arrangementer arrangeret af lokale institutioner, dog uden at pengeinstituttet generelt var sponsor for disse arrangementer. I den anden afgørelse fandtes det omfattet af pengeinstituttets samlede markedsføring dels at arrangere fire dages studieture for aktive landmænd til udlandet, dels at formidle billetter til diverse kulturelle og sociale arrangementer arrangeret af lokale institutioner og sponseret af pengeinstituttet. Lov om finansiel virksomhed 117, stk. 1 berettiget udnyttelse af fortrolige kundeoplysninger arbejdsskadesag Finanstilsynet afgjorde den 14. februar 2008, at der er tale om en berettiget udnyttelse efter 117, stk. 1 i lov om finansiel virksomhed, når et forsikringsselskab udnytter oplysninger stammende fra en verserende erstatningssag i forbindelse med behandlingen af en ligeledes verserende arbejdsskadesag, når kravet i de to sager udspringer af den samme hændelse. Finanstilsynet meddelte forsikringsselskabet, at der i en arbejdsskadesag som den foreliggende, hvor der udveksles oplysninger mellem arbejdsskadesagen og erstatningssagen inden for samme selskab, vil være tale om en berettiget udnyttelse efter 117, stk. 1 i lov om finansiel virksomhed. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Søren Hornbæk Svendsen (shs@horten.dk) eller advokatfuldmægtig Jonas Hansen (jha@horten.dk). SIDE 24 CORPORATE NEWSLETTER/Principielle afgørelser SIDE 25 CORPORATE NEWSLETTER/Principielle afgørelser
Horten vokser Nyansatte jurister i Horten Nicolai Thorsted ny skatteretspartner og leder af Hortens skatteretsafdeling Som led i eksekveringen af Hortens firmastrategi etablerer vi pr. 1. juni 2008 en egentlig skatteretsafdeling. Leder af afdelingen bliver advokat Nicolai Thorsted, som vi samtidig optager som partner i Horten. Nicolai Thorsted er 35 år, kommer fra advokatfirmaet Gorrissen Federspiel Kierkegaard og har mange års erfaring inden for det skatteretlige område både som advokat og fra Landsskatteretten, hvor Nicolai også har arbejdet. Markant skatteretsprofil Nicolai Thorsted er en markant profil med stærke kompetencer i krydsfeltet mellem skatteret, M&A og selskabsret. Gennem de seneste godt 10 år har Nicolai opbygget betydelig erfaring og specialistviden inden for sit felt. Han har rådgivet om M&A og selskabsret siden karrieren blev skudt i gang i 1999, og allerede på et tidligt tidspunkt i karrieren stod det klart, at skatteretten skulle være omdrejningspunktet. Nicolai Thorsted har erfaring som rådgiver for en bred vifte af klienter fra små og mellemstore virksomheder til de største aktører i markedet. Han har rådgivet i nogle af de seneste års store kapitalfondsdrevne virksomhedskøb og -salg og har stor international erfaring med såvel grænseoverskridende transaktioner som skatteoptimering i forhold til danske og internationale skatteregler. Denne brede erfaring kombineret med praktisk erfaring fra Landsskatteretten og en specialistuddannelse i skattejura, gør Nicolai til en tung skatteretsadvokat, der af klienter beskrives som en tillidsvækkende og engageret rådgiver, der er forretnings- og løsningsorienteret og tør tænke ud af boksen. Privat er Nicolai sportsentusiast, der spiller tennis, squash og ror havkajak. Derudover er han som far til to små børn velbevandret ud i Københavns legepladser og mange familieudflugtsmål, når turen går rundt i byen på cykel. Advokatfirmaet Westergaard & Alstrøm integreres i Horten pr. 1. juli 2008 Horten har gennem de seneste år været i konstant vækst både hvad angår antal medarbejdere, forretning og specialiseringsgrad. Fra den 1. juli 2008 styrkes vi yderligere, når Advokatfirmaet Westergaard & Alstrøm integreres i Horten. Nichekontoret Westergaard & Alstrøm er specialiserede inden for fast ejendom og har mere end 50 års erfaring på området. Derudover har firmaet stærke kompetencer på det offentligretlige område samt inden for energiretten med særlig fokus på varmeforsyning. Integrationen er et vigtigt skridt på vejen i at realisere vores vækstambitioner og forventninger til fortsat fremdrift, og som udover at styrke Horten med kompetente og stærke profiler, er et godt kulturelt match. Særligt vil integrationen betyde større tyngde og øget specialisering inden for retsområdet fast ejendom og entreprise, og Horten vil fremover have én af landets største afdelinger på området. To nye partnere og 20 nye medarbejdere Westergaard & Alstrøms to partnere indtræder i Hortens partnerkreds. Peter Bisgaard er en erfaren rådgiver for erhvervsvirksomheder, ejendomsbesiddere og større elforbrugende selskaber på specialeområderne elforsyning, selskabsret og kontrakter. Peter Bisgaard har 10 års erfaring som partner i Westergaard & Alstrøm og indtræder i Hortens partnerkreds pr. 1. juli 2008. Henrik Bræmer rådgiver i byggesager og erhvervslejeret samt inden for selskabsret og kontrakter. Henrik Bræmer har særlig erfaring med rådgivning til andelsboligforeninger og har stiftet mere end 250 foreninger. Henrik Bræmer har 10 års erfaring som partner i Westergaard & Alstrøm og indtræder i Hortens partnerkreds pr. 1. juli 2008. Siden sidste nummer har vi i Horten budt velkommen til følgende jurister: Advokat Christina Andrea Johannesen Immaterialret og markedsføringsret Advokat Therèse Kemp Privatret, erstatnings- og forsikringsret Advokat Sven Westergaard Fast ejendom Advokat Peter Andreasen Fast ejendom Advokat Eigil Worm Energiret og offentlig ret Advokat Jens Jakobsen Fast ejendom Jakob Tønners Fast ejendom Mikael Jahn Fast ejendom Malene Graff Offentlig ret Vi glæder os meget til at byde Nicolai velkommen til Horten og skatteretsafdelingen, som udover Nicolai Thorsted tæller advokat Luise Høj og advokatfuldmægtig Sanne Camilla Jensen. Derudover tiltræder fire erfarne advokater og to advokatfuldmægtige. Sven Westergaard, Peter Andreassen, Jens Jakobsen samt Jakob Tønners og Mikael Jahn styrker afdelingen for fast ejendom, mens Eigil Worm bliver del af energigruppen, hvor han bidrager med erfaring inden for særlig varmeforsyning. Stine Maja Larnæs Immaterialret, Media & Entertainment Med integrationen vokser Horten i alt med 20 nye medarbejdere, som flytter ind på Hortens adresse Ved Stranden 18, København K. Horten vil herefter tælle 174 medarbejdere, heraf 82 jurister. SIDE 26 CORPORATE NEWSLETTER/Horten vokser SIDE 27 CORPORATE NEWSLETTER/NYANSATTE JURISTER
Horten er et full-service advokatfirma med specialeområder, der dækker hele det erhvervsjuridiske og offentlige område, og mange års erfaring som rådgiver for danske og internationale klienter. Horten har et bredt internationalt netværk og samarbejder med det globale advokatfirma DLA Piper. Firmaets kontor er centralt beliggende i København og er blandt de største advokatkontorer i Danmark med 174 medarbejdere, heraf 82 jurister. Du kan også læse Corporate Newsletter på vores hjemmeside. Via www.horten.dk/corporatenewsletter får du direkte adgang til at læse nye og gamle udgaver af nyhedsbrevet. Årets fire udgivelser bliver publiceret som nyheder på forsiden af horten.dk, så du ved, hvornår Corporate Newsletter er udkommet. Horten Ved Stranden 18, boks 2034 1012 København K Tlf. 7730 4050 Fax: 7730 4077 info@horten.dk www.horten.dk