September 2014 Seneste nyt Preben Bang Henriksens Nyhedsbrev (23) Sund fornuft på nordjysk Så er det tid for en ny orientering om livet her på Christiansborg samt naturligvis om de politiske emner og lovforslag, som vi arbejder med. Sommergruppemøde Den 7. 9. august holdt Venstres folketingsgruppe sit årlige sommergruppemøde. Vor gode kollega Henrik Høgh stod for arrangementet på det gamle Hotel Hvide Hus i Maribo. Man mødtes inkl. familie torsdag eftermiddag, hvor der var mulighed for besigtigelse af familien Høghs landbrug, ligesom Henrik meget naturligt benyttede lejligheden til at fremhæve Lolland-Falsters (nu) gode/bedre udvikling. Fredag diskuteredes udlændinge-oplægget (se nedenfor). Herefter middag og retur lørdag. Der er langt hjem!
Bilagssagen Langt om længe har jeg fået afsluttet et hængeparti fra forsommeren. Som det er de fleste bekendt udtrykte jeg mig kritisk i forbindelse med den så omtalte tøjsag. Jeg efterlyste dokumentation for, at Venstres formand ikke har noget mellemværende med Venstres Landsorganisation eller med Skat vedr. sagen. Jeg har nu fået forevist erklæring af 5. september 2014 udarbejdet af Deloitte (Venstres revisionsfirma) og underskrevet af Statsautoriseret revisor Flemming Heden Knudsen, hvoraf fremgår - at det tøj, Venstres formand har købt af Venstre, er betalt til Venstre, og at der således ikke er noget mellemværende mellem Venstre og formanden vedrørende denne disposition - at Venstres formand ikke i forbindelse med køb og brug af tøjet har noget mellemværende med Skat Det er for mig en tilfredsstillende udgang på sagen, og på den baggrund glæder jeg mig til at kunne fortsætte arbejdet med at repræsentere Venstre i Nordjylland også efter næste folketingsvalg om vælgerne vil. At jeg så i øvrigt fortsat stiller mig endog særdeles kritisk overfor en række af de udgifter, der er blevet afholdt af Venstre, er så en anden sag, der må klares på de indre linjer. Tårnet Jeg har tidligere her i nyhedsbrevet omtalt byggeriet af Tårnet dvs. restauranten i Christiansborgs 100 år gamle tårn (www.taarnet.dk). Projektet er nu færdigt kun med en budgetoverskridelse på 50 %. Når det er sagt, så har jeg nu ved selvsyn kunne konstatere, at resultatet næsten er pengene værd! Et pragtfuldt serveringslokale med 11 meter til loftet, udsmykket med statuer, relieffer m.v.
Der er ikke udsigt fra langt de fleste af de 100 pladser (der er kun ét vindue), men det i øvrigt begrænsede menukort afslører ganske glimrende smørrebrød fra kokken Rasmus Bo Bojesens køkken. Vær dog forberedt på københavnerpriser : en kartoffelmad med mayo, persille og eksotisk tilbehør koster således 85 kr. velbekomme! Restauranten er åben frokost og aften bortset fra mandag (33373100/taarnet@bojesen.dk) Finansloven Regeringen har fremsat sit forslag til finanslov. Det er finansloven, der bestemmer statens husholdningsbudget. Finansloven er således den mest omfattende af alle love. Hvor en almindelig lov typisk fylder 20-30 sider, så fylder finansloven 2015 (alt inkl.) 3377 sider. Som alle andre love skal finansloven behandles 3 gange i Folketinget, hvilket sker hen over efteråret. Der vil traditionelt blive indgået mange del-forlig på de enkelte områder. Disse fører igen til mange separate love. Den endelige vedtagelse af finansloven sker typisk i ugen op til jul. Der er desværre ikke mange arbejdspladser i den nye finanslov bortset fra de arbejdspladser, der skabes i fagforeningerne, efter at regeringen meget let har fundet 3/4 mia. til at fordoble fradraget for fagforeningskontingenter. Samtidig har man valgt at afskaffe bolig-job ordningen, der isoleret set indebærer arbejde til 5.000 mennesker og gør sort aflønning til hvid. Det er helt skørt. Så summa summarum: ikke megen vækst, men megen leflen for venstrefløjen, der skal sluge uændrede dagpengeregler.
Folketingsmedlemmers aflønning Dødsstraffens genindførelse eller Danmarks krigsdeltagelse intet emne kan skabe mere folkelig debat end aflønningen af vore folkevalgte. Denne sommer har ikke været nogen undtagelse. Men det er også lidt tricky, for folketingsmedlemmer har jo ikke rigtig nogen arbejdsgiver at forhandle med, og strejke ville jo være lidt atypisk. Derfor har Folketinget traditionelt selv fastsat lønnen ved lov. Det er der mange, der ikke er tilhængere af, da det altid efterlader en mistanke om, at dem, der har stemt for, har hyttet sig selv, og dem, der stemte imod, er populister, der bare vil tækkes flere vælgere. Man har derfor nu nedsat en kommission til at komme med forslag til den fremtidige aflønning. Men hvad står der egentlig på lønsedlen for august 2014? Grundvederlag Honorar for dobbelt husførelse Omkostningstillæg (skattefrit) 51.357 kr. 2.483 kr. 5.012 kr. Herudover har jeg ligesom andre provinsvalgte fået en lejlighed på 55 m2 i Tordenskjoldsgade stillet til rådighed vel nogenlunde som et firma ville gøre for sine udearbejdende ansatte. Jeg har gratis transport fra hjemmet til Christiansborg i forbindelse med politiske møder. Absolut ikke til andre formål. Pensioneres jeg i dag modtager jeg ca. 1800 kr. pr. måned i pension. Endelig har jeg frikort til DSB, Det Kongelige Teater samt Aalborg Zoo. Det er realiteterne. Så kan man selv vurdere. Der er næppe tvivl om, at det bliver noget af et kunststykke at få Legos direktør Knudstorp eller Novozymes Holck- Nielsen til at stille op til Folketinget på disse vilkår (selvom guderne skal vide, at vi godt kunne bruge dem!). På den anden side set vil en lønstigning i endnu højere grad animere til levebrødspolitikere.
Nyt udlændingeudspil Venstre har lanceret en ny udlændingepolitik. Desværre fortonede den sig i en muslim-debat foranlediget af en aviskronik fra et af vore folketingsmedlemmer med den virkning, at store dele af befolkningen fik opfattelsen af, at det nye og udmærkede oplæg havde til formål at holde visse religioner ude af landet. Intet kunne være mere forkert. Andre bl.a. statsministeren mener, at der med oplægget er tale om en kæmpe lempelse af udlændingepolitikken (Politiken 9.8.14) Men udlændingelovgivningen er meget indviklet, og de færreste ved egentlig, hvad den går ud på. Desværre har vort forslag på 26 gennembearbejdede sider i et vist omfang lidt samme skæbne. Tillad mig derfor blot at korrigere et par af de gængse misforståelser og samtidig fremhæve hovedelementerne i forslaget. Vedrørende arbejdskraft: I dag er det en betingelse, at udlændinge skal have et job til 375.000 kr. på hånden for at få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. Beløbet, der blev fastsat i 2008, hæver vi til 400.000 kr. Det er vel næppe den helt vanvittige stramning. Er du fra et vestligt land (med samme kultur og social udvikling som os, eksempelvis USA og Australien), så sænker vi kravet til 215.000 kr. Vi gør det i realiteten ikke vanskeligere at komme ind, vi gør det nemmere for folk fra visse lande i realiteten folk, der erfaringsmæssigt lettere integreres i vor kultur. Vedrørende familiesammenføring: Udlændingestyrelsen skal vurdere, om en ansøger er integrationsegnet eller mindre integrationsegnet. Det sker på baggrund af uddannelse, erhvervserfaring, deltagelse i samfundslivet m.v. Dem, der vurderes integrationsegnet, får lettere ved at blive familiesammenført (de slipper for 24-års regel og tilknytningskrav). Til gengæld skærpes kravene for dem, der er mindre integrationsegnede (herboende ægtefælle skal i givet fald have haft permanent ophold i Danmark i 12 år, modsat 3 år i dag). Om det så er en kæmpe lettelse af udlændingepolitikken eller en usmagelig kulturopdeling, skal jeg lade være op til læseren. Men husk: Medmindre man ønsker fri indvandring til Danmark, så er vi nødsaget til at have et regelsæt, hvoref-
ter de pågældende kan udvælges. En sådan lovgivning bliver aldrig retfærdig ud i alle afkroge og eksempler. For en god ordens skyld bemærker jeg derfor, at vort forslag da i øvrigt også indeholder en kattelem efter inspiration af den såkaldte Im-sag, hvorefter et folketingsudvalg i helt specielle tilfælde kan dispensere fra reglerne. 3. Limfjordsforbindelse og stavnsbundne grundejere Umiddelbart inden sommerferien lykkedes det at få en af de milepæle på plads, som jeg har arbejdet meget for de seneste år. Folketingets trafikudvalg fastlagde, hvor en 3. Limfjordsforbindelse skal bygges. Dels er det et særdeles vigtigt skridt (blandt mange) i arbejdet med at få forbindelsen bygget, dels er den endelige linjeføring adgangsbilletten til ekspropriation af de ejendomme, der i de sidste 12 år har vist sig usælgelige p.g.a. Vejdirektoratets reservationer til en mulig forbindelse. Der er tale om i realiteten stavnsbundne ejendomsejere, hvis sag jeg har talt både i Folketinget og i Trafikudvalget, og jeg kunne derfor sidst i juni dele glæden med beboerne bl.a. på Skelvej i Vestbjerg, da den gode nyhed om forliget blev offentliggjort. Nu drejer det sig om at kontrollere, at den lov, der nu fremsættes af ministeren på baggrund af forliget, ikke indeholder for mange huller og undtagelser, så de pågældende personer også får en reel mulighed for at overdrage deres ejendomme til Staten på rimelige vilkår. Ud over den umiddelbare glæde på vegne af de berørte ejendomsejere, så kan vi nu målrettet tage fat på næste kapitel af den 3. Limfjordsforbindelse. For riget fattes midler, når det gælder så store projekter siger man i hvert fald. Vi andre kan dog konstatere, at store infrastrukturprojekter andre steder i Danmark alligevel har kunnet etableres med rimelig kort varsel. Derfor drejer det sig nu om at komme videre. En række af modstanderne (herunder flere trafikordførere) der på mystisk vis i sidste øjeblik blev tilhængere af Egholmforbindelsen har udtalt, at deres støtte alene havde til formål at hjælpe grundejerne. Derfor kan incitamentet til at skubbe på måske være endog sær-
deles begrænset fra den kant. Og derfor er vi andre nødsaget til at have konstant fokus på fremdriften. Ellers går disse projekter så let som ingenting til andre landsdele i øvrigt som oftest med en morsom bemærkning om den begrænsede trafik på Hirtshalsmotorvejen! Derfor har jeg allerede i Folketingets første uge stillet spørgsmål til trafikministeren om projektets fremdrift, herunder afkrævet ministerens holdning til byggeri via en OPP-løsning, dvs. en løsning, hvor en pensionskasse bygger, ejer og vedligeholder hele anlægget, der så lejes ud til Staten i eksempelvis 40 år. Vore danske pensionspenge finansierer i vidt omfang sådanne projekter i mange andre lande, så hvorfor ikke lade pengene arbejde her i Danmark. Jeg skal for en god ordens skyld tilføje, at en OPP-løsning ikke er gratis (Staten kan sagtens låne billigere på en statsobligation end via en leje til et pensionsselskab), men alle erfaringer viser, at det er særdeles favorabelt at have en privat bygherre og samtidig en bygherre, der allerede under byggeriet ved, at vedkommende selv senere står for den fremtidige drift og vedligeholdelse. Nordjysk udvikling eller afvikling? Det går heldigvis generelt godt for erhvervslivet i Nordjylland. Således har vi eksempelvis en arbejdsløshed i den lavere ende, og erhvervslivets forventninger til fremtiden er rimelig gode. Men kommer vi ud i landsbyerne, ser vi for alvor problemer. Alt for mange huse står og forfalder og til-salg - skiltene vidner om faldende priser, dårlige belåningsmuligheder og ingen omsætning. Det er en ond spiral. Er løsningen favorable låneordninger eller statsstøtteordninger? næppe. Jeg tror det Jeg kunne derimod forestille mig at statsinstitutioner i højere grad blev placeret i landdistrikter og til lave bygge-/lejepriser, hvilket alt andet lige ville medføre mere aktivitet.
I nær tilslutning hertil er vi nødsaget til at ændre planloven. Den har i alt for høj grad cementeret en 60 er tilstand uden muligheder for ændringer. Desuden må vi udvide flexbolig-ordningen overalt, så helårsboliger kan benyttes som fritidsbolig. Det vil givet skabe en vis aktivitet i forbindelse med renoveringer og måske tiltrække nye faste beboere. Endelig undgår vi efter min opfattelse ikke at tage hul på reglerne for udlændinges erhvervelse af fast ejendom. Vi kan købe ejendomme i udlandet, ødegård i Sverige eller lejlighed på solkysten. Men det modsatte kan ikke finde sted så hellere lade ejendommene her forfalde! Personligt kunne jeg forestille mig, at de enkelte kommuner i et eller andet defineret omfang fik mulighed for at tillade udlændinges erhvervelse af ejendomme. Alt i alt så tror jeg, at der skal en vifte af tiltag til for at aktivere landsbyerne eller i det mindste nogle af dem. Andre må desværre lukke. Kammeradvokaten og nordjyske arbejdspladser Allerede fra min entre i Folketinget har jeg arbejdet for udlicitering af de arbejdsopgaver som et privat københavnsk advokatkontor benævnt Kammeradvokaten, med 340 ansatte har haft monopol på siden 1936. Staten omsætter med dette kontor 350 mio. årligt efter rabat (!) Staten får nemlig iflg. aftalen fast 33 % rabat på sædvanlige advokatsalærer - en permanent sats, der normalt hører hjemme i tæppeforretninger. Det er elastik i metermål, da ingen ved, hvad sædvanlige advokatsalærer dækker over, og da advokatkontoret helt specifikt i aftalen har fået indføjet en bestemmelse om, at man ikke skal aflevere oplysninger om, hvor mange timer, der er anvendt på den enkelte sag. Forestil sig dette vilkår i andre brancher! Aftalen er vanvittig, og jeg fremsatte derfor forslag i Folketinget om, at Statens advokatarbejde skulle udliciteres som så mange andre statsopgaver. Det kunne
ikke samle flertal, da regeringspartierne og de konservative (!) af ubegribelige grunde ønskede at beskytte monopolet. Afsløringer i pressen af forskellige horrible afregninger gjorde dog, at jeg fik et forlig igennem i Retsudvalget, hvorefter en del af sagerne bl.a. kunne behandles i provinsen. Det krævede en genforhandling af den nuværende aftale, og det har Finansministeriet nu brugt 1½ år på, alt imens det private advokatkontor må slå sig på lårene af grin over, at ministeriet ikke har opsagt aftalen forud for forhandlingerne. Der ligger forhåbentlig heri arbejdspladser til nordjyske kontorer såvel for jurister som for HK ere, og jeg forsøger derfor at klemme på. I samme boldgade er det positivt at regeringen nu har droppet ønsket om en centralisering (i København!) af de nordjyske skifteretter. Det har betalt sig straks at tage emnet op vi taler om 25 stillinger med dertil hørende aktivitet i lokalsamfundet, der nu er bevaret. Med venlig hilsen Preben Bang Henriksen