Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Transkript

1 Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor i dag og i fremtiden, de er simpelthen så store, at dem er vi ikke længere, som land, i stand til at kan løse alene. Så derfor er vi nødt til at være med i et større samarbejde som EU. Adam: Hvad synes du om arbejdskraftens frie bevægelighed? Ole: Jamen den er jo som sådan i sin grundsubstans okay. Fordi den er sådan, at det skal være muligt for arbejdskraften i Europa, man søger i dag derhen, hvor der evt. er mangel på arbejdskraften. Og når der er mangel på arbejdskraft i nogle lande, så er der noget der byder sig selv - så er det her utroligt positivt, fordi der kommer nogen og hjælper med til ligesom at skabe indtægter til det pågældende land. Men i det øjeblik, hvor der så er arbejdsløshed og der er krise, som den vi står i i øjeblikket, så bliver det jo endnu mere synligt, at du har den her vandrende arbejdskraft. Men derfor vil jeg stadigvæk sige, at det er en fordel for europæere, at man kan vandre på tværs af landegrænser. Det der er udfordringen, det er at sikre, at når du vandrer fra et land til et andet for at arbejde, så arbejder du som minimum under de forhold, der gælder i det land, du kommer til. Sådan er EU reglerne også indrettet, men der er så nogle udfordringer, der i de pågældende lande, der gør, at nogle gange kan det være svært at dæmme op for de regler. Eksempelvis i Danmark er det jo sådan at arbejdsgiverne jo skal være medlem af en arbejdsgiverforening, og er du ikke det, så kan du i princippet aflønne, også selv dansk arbejdskraft, som du ønsker, og det er desværre det hul, som der er nogen der bruger til at udnytte den arbejdskraft, der kommer til Danmark. Er det i andre lande f.eks. i Tyskland, så har man i Tyskland indenfor mange sektorer ingen mindste løn, og derfor er der folk, der går i Tyskland til en løn på imellem 3 og 5 euro. Så der er nogen store udfordringer i landene imellem, men intentionerne er, at du skal lønnes efter de forhold der gælder i det land, du kommer til. Adam: Hvilke effekter, negative såvel som positive, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed 1

2 Ole: Jamen det har jo for så vidt svaret på. At det positive er, at man søger derhen, hvor der jo evt. er mangel på arbejdskraft og udfordringerne er og sikre at de arbejder under de forhold, som også den nationale arbejdskraft arbejder under. Adam: Hvad forbinder du med ordet velfærdsturisme? Ole: Ja, jeg ved ikke rigtig om det er det rigtige ord. Altså det er sådan, at hvis man kigger på den frie bevægelighed, så er man nødt til at finde ud af, hvor skal den pågældende være socialt sikret, hvis det skulle fungere. For ellers ville man ikke vide, hvor den vandrende arbejdskraft er - har sin sociale sikring. Og derfor besluttede man, at man kan kun have den sociale sikring ét sted. Og det betyder, at hvis du bor og du arbejder og du betaler skat i Danmark, jamen så er du socialt sikret i Danmark. Hvis du er en midlertidig arbejdskraft, altså det vil sige en udstationeret arbejdskraft i Danmark, så har du social sikring i det land som du kommer fra, og så er du ikke omfattet af de danske sociale regler. Så jeg synes egentlig som udgangspunkt, at de her ting, de er okay jævnført lovgivningen. Det vi skal sikre, det er selvfølgelig, at når danskerne har bekymringer i forhold til, at der kan komme nogen og shoppe rundt på grund af det velfærdssystem vi har, så skal vi selvfølgelig kulegrave det system og se, om man har mulighed for at lave nogle justeringer, således at man i hvert fald sikrer sig imod misbrug og at man kan shoppe efter velfærdsgoder. Men udgangspunktet er, at hvis du bor, arbejder og betaler skat i Danmark, så er du omfattet af det danske sociale system og er du midlertidig, så er du omfattet i landet, du kommer fra. Og det er som udgangspunkt egentlig okay. Adam: Okay. Så lad os antage, at der er en person, en fiktiv person, der kommer til Danmark og arbejder i et halvt år og så bliver arbejdsløs, og modtager danske velfærdsydelser i så lang tid, at omkostningerne overstiger den skat, han har betalt. Synes du, at det er i orden? Ole: Du kan jo ikke have et system der siger, at hvis man kommer og bliver arbejdsløs et halvt år, så skal du rejse ud af landet igen. Altså danskere har jo de rettigheder, at hvis du bor, betaler skat og arbejder i Danmark, så er du omfattet af de rettigheder, der gælder også for danskere. Vi må ikke have lov til diskriminere. Altså sådan er reglerne, og det er det i samtlige europæiske lande. Så hvis du er berettiget til det, så er det selvfølgelig helt okay. Adam: Mener du, at EU-borgeres ret til danske velfærdsydelser skaber, eller kan skabe, udfordringer for den danske velfærdsstat? Ole: Ja bestemt kan de det. 2

3 Adam: Synes du, at den danske stat bør kigge på mulighederne for at forhindre andre EU borgere, eller begrænse dem, i at modtage danske velfærdsydelser? Ole: Det er en helt forkert måde, du stiller det op på. Vi kan ikke forhindre nogen i at få velfærdsydelser i Danmark. Hvis de er berettiget til at få velfærdsydelser i Danmark, så skal de have velfærdsydelser. Ellers så må vi lave reglerne om, så de holder sig indenfor det område som hedder: ligebehandling og ikke-diskrimination. Adam: Okay. Lad mig så tage et eksempel, som for eksempel har der været denne her debat med SU. Om at EU-borgere kan komme til Danmark og få SU, hvor der har været snak om, at finde en måde at omstrukturere SU-systemet f.eks.i form af, at det blev nogle gavnlige lån for de danske studerende og på den måde, at det ikke blev en ret, som EU-borgere kunne benytte sig af. Altså ville det være en mulighed som du måske - altså skulle man kigge ind på de muligheder efter din mening? Ole: Nej ikke lige netop den der, den tror jeg ikke som sådan kan fungere i praksis, fordi den vil forhindre danske unge i at tage ud efterfølgende, fordi så vil du komme til at betale de penge tilbage, som du har fået i SU. Der er ikke noget, der kan forhindre, at du kan lave nogen forskellige regler - opholdskriterier i forhold til SU'en, som er med til også og sikre at den ikke bliver misbrugt som sådan. Som reglerne er i forhold til SU-systemet, så er det sådan, at hvis du har en familie, der kommer til Danmark: de bor, arbejder, betaler skat i Danmark og du så har boet der i en periode, jamen så er der mulighed for, at de unge som man har, de kan tage en uddannelse og selvfølgelig også få SU. Hvis ikke det var tilfældet, så ville du jo diskriminere de her unge. Du kan ikke bare komme som en familie og bosætte dig, hvis ikke du har arbejde og sådan noget. Det kan slet ikke lade sig gøre. Altså der kan du være i landet i tre måneder, og hvis ikke du finder arbejde i de der tre måneder, jamen så tager du hjem igen. Og det er regler der også gælder for danskere, som kan være ude i andre lande. Og der er man ikke omfattet af de her sociale systemer eller SU som sådan. Så kan der komme unge mennesker til Danmark, hvis de ved siden af, at de måske så ønsker og læse og studere i Danmark, hvis de så får et fritidsjob, og det der fritidsjob, det er minimum ni timer om ugen, så har de også mulighed for at kunne få et SU. Jeg tror, at det er vigtigt at se det som noget attraktivt, som du kan bruge i Danmark. Altså jeg tror, at hvis der kommer udlændinge eller andre europæere til Danmark for at studere, så er det fordi man har en interesse i, at ville bo og blive i Danmark. Og så ville det jo vise sig at efterfølgende, så tjener de her mennekser jo flere penge hjem til Danmark end de jo eksempelvis har fået i SU. 3

4 Så jeg tror, vi skal passe meget på med ikke at stille sådan nogen beregninger op overfor hinanden, med mindre, selvfølgelig at vores velfærdssystem bliver udsat for misbrug, fordi så skal vi gribe ind og så skal vi finde nogen muligheder, hvorpå vi kan organisere det på en anden måde. Men det er der ikke noget der tyder på med de tal, som vi har i dag - at der er noget misbrug af vores velfærdsmidler. Adam: Hvad definerer du så misbrug som? Ole: Misbrug er jo, hvis du udelukkende kommer for at udnytte det danske velfærdssystem, og at du ikke kommer for og bidrage i forhold til arbejde og betale skat og sådan noget. Så er det et misbrug. (...) Og mulighed kan jo være til stede i nogle enkelte sammenhænge, og derfor er det vigtigt, at man prøver og se; jamen hvad er det for nogen folk, der kommer til Danmark, sådan helt generelt, og der er det billede, at folk kommer til Danmark for at ville arbejde og bosætte sig og betale skat - det er sådan den grundlæggende måde, man kommer til Danmark på. Og der ser jeg ikke, at der er nogen problemer. Men har du udelukkende som formål, at du skal misbruge vores sociale system, jamen så er der noget, der lyder sig selv, så bliver du nødt til at bygge nogen barrierer og nogle andre kriterier op, som ikke er diskriminerende, men som forhindrer misbrug - og det giver EU lovgivning også mulighed for. Adam: Hvis den danske stat har mulighed for at begrænse vandrende arbejdstagere fra andre EUlande retten til danske velfærdsydelser, synes du så den bør gøre det? Ole: Det synes jeg ikke, at man kan svare på. Det er et meget ledende spørgsmål. Jeg har fortalt hvad det er jeg mener i forhold til den vandrende arbejdskraft. Hvis det er, at du kommer til Danmark, og vil bidrage til det danske samfund, du bor og arbejder og betaler skat i Danmark, så er du selvfølgelig omfattet af det danske system, så er du at betragte som dansker. Det kan risikere, at du bliver der resten af det liv. Det vil jeg jo ikke forhindre i at komme til Danmark. Altså det ville da være totalt vanvittigt. Og er du en midlertidig arbejdskraft, der kommer til Danmark, så er du jo ikke omfattet af det danske system, så jeg synes, at det er meget ledende, nogen af de spørgsmål som du har ud fra en forudsætning, at I givet tror, at der er nogen ting gemt under stolene i den her sammenhæng - og det er der ikke, altså det er lige til, hvordan de her regler er skruet sammen. Så er der selvfølgelig forskellige former for undtagelser. Altså hvis du kommer til Danmark for at arbejde og så bliver du arbejdsløs efter ganske få dage, og vi ved, at vores dagspenge system er også ved at blive undersøgt i forhold til EU retlige, eller af kommisionen som sådan, og der kan det 4

5 være, at der kommer nogen ting, som vi så skal ind og kigge på, men som udgangspunkt, så synes jeg egentlig, at det her det ser okay ud. Adam: Er du tilfreds med de krav eller regler som EU opstiller for, hvornår man har ret til ydelserne? Ole: Ja der er jo ikke noget i vejen med EU's regler. Altså det der kan være noget i vejen med, det er de regler, vi så må have i de enkelte lande, og hvis de så bliver udsat for misbrug, jamen så er det landene dér, der skal gå ind og så kigge på sine regler. Altså det med, at du er socialt sikret hvis du arbejder i Danmark, det skal du jo være ellers så var du jo ikke blevet behandlet på hospitaler og sådan noget. Altså man bliver nødt til helt grunlæggende set, at det er en nødvendighed, at du er socialt sikret. Det kan jo ikke nytte noget, at der kommer en fra Malta til Danmark for at arbejde, og så vil vi fragte vedkommende til Malta, hvis ikke man har en social sikring. Det lyder jo helt vanvittigt. Så med det udgangspunkt, så skal du simpelthen have en social sikring. Det er en forudsætning for, at du kan arbejde i et andet land. Og med den sociale sikring, følger så de her velfærdsydelser, fordi du må ikke have lov til at diskriminere borgere overfor hinanden. 5