Bekendtgørelse om pristalsreguleret alderdomsforsikring i forsikringsselskaber

Relaterede dokumenter
Bekendtgørelse om pristalsreguleret alderdomsopsparing i pengeinstitutter

Bekendtgørelse om plejefamilier

Bekendtgørelse af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing

Sundhedssikring. Aftale om. Ind- og udtrædelse. mellem. Firmanavn Adresse Postnr. / By Cvr-nr. (i det følgende kaldet arbejdsgiveren)

Bekendtgørelse om den statslige fleksjobordning for tilskudsmodtagere

Bekendtgørelse af lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger

Bekendtgørelse af lov om Folketingets Ombudsmand

Bekendtgørelse om regnskab og revision af statsanerkendte museer m.v.

2008/1 LSF 132 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli Fremsat den 5. februar 2009 af finansministeren (Lars Løkke Rasmussen) Forslag.

Bekendtgørelse for Færøerne om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige

Bekendtgørelse om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser

Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx måned 2007 om alderspension

Bekendtgørelse om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson 1)

Pensionsbidrag af tillæg til tjenestemænd o.l.

Ret til supplerende dagpenge

Folketinget - Skatteudvalget

Inatsisartutlov nr. 7 af 6. juni 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger)

Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi

V E D T Æ G T E R I N V E S T E R I N G S F O R V A L T N I N G S- S E L S K A B E T S E B I N V E S T A / S. for

Skatteministeriet J. nr Udkast 30. januar 2008

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45

Bekendtgørelse om udbringning af bekæmpelsesmidler fra luftfartøjer 1)

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage)

Forretningsgang for udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste.

Bekendtgørelse om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v.

Bekendtgørelse af lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion og tilskud m.v.

Kommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S

Bekendtgørelse om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven

Bekendtgørelse af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

Bemærkninger til lovforslaget

Vedtægter Thisted Forsikring A/S CVR-nr.:

Bekendtgørelse om valg og certificering af tilsynsførende ved frie grundskoler m.v.

Bekendtgørelse om ferie 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Danske Mediers Arbejdsgiverforening. Orientering nr. 65/2007. Løn- og arbejdsforhold. 23. november 2007

3.1 Selskabets aktiekapital udgør kr. [indsæt] fordelt på aktier á 1 kr. eller multipla heraf.

I landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. xx af xx. 2015, foretages følgende ændringer:

Bekendtgørelse om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arveafgift

Vedtægter for DK Hostmaster A/S SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL

VEDTÆGTER. for. Udvikling Fyn P/S

Sikkerhedsstillelse ved overførsel af affald i EU-området (ikke-midlertidig-behandling)

Bekendtgørelse om forbrugerbeskyttelse i medfør af lov om elforsyning 1)

Vedtægter for Dansk Geologisk Forening. vedtaget ved urafstemning den 14/4-2004

Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv. Kapitel 1. Anvendelsesområde

Sparekassen Bredebro

Privat børnepasningsordning info til forældrene Indholdsfortegnelse

Arbejdsskade forsikring

Bekendtgørelse om de risici pengeinstitutter omfattet af garantiordningen må påtage sig

Instruks til brug for revisors afgivelse af erklæring vedrørende distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter for 2014/2015.

NÅR INDBETALINGERNE STOPPER

Bekendtgørelse om tilskud til biogas, der sælges til transport, benyttes til procesformål i virksomheder eller anvendes til varmeproduktion

Vedtægter for Grundejerforeningen Teglmarken 8800 Viborg

Patientforsikring. Forsikringsbetingelser R350141

Bekendtgørelse om det Centrale TilskudsRegister (CTR)

Retsinformation. Lovgivning som forskriften vedrører. LBK Nr. 452 af 24/06/1998. Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bekendtgørelse om administration af tilskud fra puljer under Arbejdsmarkedsstyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings områder

L29 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter) H143-11

Rammeaftale vedrørende. AD HOC TV inspektion og spuling. Københavns Kommune. Økonomiforvaltningen. Københavns Ejendomme, Drift og Service

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

Bekendtgørelse om vagtvirksomhed

Lov om ændring af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing

Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.

VEDTÆGTER. Psykiatri Plus A/S Centre, CVR-nr Dateret 23. december 2015

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Regulativ om afsked af tjenestemænd på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller alder

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN XXX A/S CVR-NR. XXXXXXXX

Bekendtgørelse om bobestyrere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 40 af 23. december 1996 om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Historisk

Vejledning til Bekendtgørelse nr. 706 af 26. juni 2009 om en praktikplads- og betalingsordning mv. ved uddannelse af lokomotivførere

Høringsnotat vedrørende høring af udkast til ændring af bekendtgørelse

AFSKRIFT PENSIONSFORSIKRINGSORDNING FOR IKKE-TJENESTE- MANDSANSATTE FAGLÆRTE FOTOGRAFER.

12. januar 2012 VEDTÆGTER for. det kommunale fællesskab. Renosyd i/s. ("Interessentskabet") CVR:

Tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale

Bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestillinger m.m.

Bekendtgørelse om navne

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx.xx 2016 om førtidspension

Bekendtgørelse om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel

Om efterløn eller overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland. Færøerne

INTERN ADMINISTRATIONSPRAKSIS FOR GRØN ORDNING HERNING KOMMUNE. Udarbejdet af Planafdelingen, april 2014

For frie grundskoler, der modtager statstilskud, efterskoler, hus- og

Bekendtgørelse om normalvedtægter for en almen administrationsorganisation

DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI

Rammeaftale. provision og bonusløn. mellem. Tele Danmark A/S. AC-organisationerne

1.1 Organisationens navn er VIRKSOM med hjemsted i København.

Bekendtgørelse om barseludligning på det private arbejdsmarked

Beslutning: Den 9. februar 2015 blev der i. sag nr. 27/2014. mod. afsagt sålydende

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4

Det er forventes, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2012.

Kontrakt. Leverancesystemet. Mellem. Region Syddanmark CVR Damhaven Vejle. (herefter benævnt kunden) [Leverandør] [CVR] [adresse]

eindkomst og årsskiftet

C.125/11.03 Side 1. Dampfærgevej 22 Postboks København Ø Tlf.: AFSKRIFT

20. august 2010 EM 2010/28. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2010 om ændring af landstingslov om indkomstskat

Standardvedtægter for Jagtforeninger under Danmarks Jægerforbund (DJ)

Ferie for statens tjenestemænd i Grønland

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Bekendtgørelse af lov om tjenestemandspension

Forslag til landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.

Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing

2.2 Selskabet skal sikre, at spildevandsforsyningen drives effektivt under hensyntagen til forsyningssikkerhed, sundhed, natur og miljø.

Bekendtgørelse om standardvedtægt for anerkendte a-kasser

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2015

Transkript:

BEK nr 1233 af 03/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 17. september 2016 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., Økonomistyrelsen, j.nr. 2008-7821-001 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om pristalsreguleret alderdomsforsikring i forsikringsselskaber I medfør af 12, stk. 4, i lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 15. september 1999 som ændret ved lov nr. 346 af 6. maj 2009, og efter aftale med økonomi- og erhvervsministeren, fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Indekskontrakter på forsikringsbasis har i tiden 1. april 1957 til og med 24. november 1971 kunnet oprettes i danske livsforsikringsselskaber - herunder pensionsforsikringsselskaber - og i Statsanstalten for Livsforsikring (nu Danica Pension). Indekskontrakter har endvidere i samme tidsrum kunnet oprettes i udenlandske livsforsikringsselskaber, der drev virksomhed her i landet, hvis selskabernes forsikringsbetingelser og beregningsgrundlag var godkendt af henholdsvis industriministeren og Finanstilsynet. I det følgende betegnes de nævnte livsforsikringsselskaber og Statsanstalten for Livsforsikring (nu Danica Pension) sammenfattende som»forsikringsselskaber«. Stk. 2. Indekskontrakterne er under iagttagelse af de nedenfor givne bestemmelser oprettet i tilknytning til livrente eller annuitetsforsikring tegnet i et forsikringsselskab - for udenlandske selskabers vedkommende tegnet gennem det herværende generalagentur - idet de til indekskontraktens opfyldelse nødvendige ind- og udbetalinger skal omfattes af præmiebetaling og ydelser efter policen for en sådan forsikring. 2. En person kan være interessent i indtil i alt 6 indekskontrakter, idet både kontrakter oprettet på forsikringsbasis og kontrakter oprettet på opsparingsbasis medregnes. 3. Indekskontrakterne er oprettet ved en indeksaftale mellem interessenten og forsikringsselskabet. En indeksaftale kan omfatte enten én indekskontrakt eller flere i samme kalenderår oprettede indekskontrakter, for så vidt disse vedrører samme udbetalingsperiode, jf. 8, stk. 1-3. Stk. 2. Indeksaftalen skal have en af Finansministeriet godkendt form. 4. Den forsikringspolice, hvortil en eller flere indekskontrakter knyttes, skal opfylde følgende betingelser: 1) Forsikringspolicen skal omfatte en alderdomsforsikring for indekskontrakternes interessent i form af en livrente eller en annuitetsforsikring eller med invaliderente for interessenten og adgang til præmiefritagelse ved invaliditet samt med enke- og børnepension (nu ægtefælle- og børnepension). Samtlige forsikringer skal i øvrigt opfylde de i skattelovgivningen på indekskontrakternes oprettelsestidspunkt opstillede betingelser for at opnå fuldt fradrag af præmierne ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. 2) De til opfyldelse af indekskontrakterne krævede indbetalinger skal altid være dækket af den efter policen foretagne præmiebetaling til alderdomsforsikring - betalt af interessenten eller interessentens arbejdsgiver - ligesom de til opfyldelse af indekskontrakterne krævede udbetalinger skal være dækket 1

af alderdomsforsikringsydelse til interessenten. Fritagelse efter policen for præmiebetaling i tilfælde af invaliditet skal anses som lig med præmiebetaling. 3) Den police, hvortil indekskontrakten er knyttet, skal bære en påtegning af følgende ordlyd:»efter aftale af (dato), jf. vedlagte genpart, omfattes nærværende forsikring af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing. Den forsikrede kan ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over den ham efter policen tilkommende ret.«kapitel 2 Grundbeløb 5. Indekskontrakter, der oprettes i samme kalenderår, skal alle have de samme årlige grundbeløb for de af kontrakterne omfattede udbetalinger. Det årlige grundbeløb andrager for indekskontrakter oprettet i 1) 1957: 500 kr. 2) 1958: 524 kr. 3) 1959: 530 kr. 4) 1960: 536 kr. 5) 1961: 542 kr. 6) 1962: 560 kr. 7) 1963: 584 kr. 8) 1964: 614 kr. 9) 1965: 638 kr. 10) 1966: 681 kr. 11) 1967: 717 kr. 12) 1968: 748 kr. 13) 1969: 790 kr. 14) 1970: 815 kr. 15) 1971: 863 kr. Kapitel 3 Indbetalinger og grundpræmie 6. En indekskontrakt skal vedrøre indbetalinger løbende fra kontraktens oprettelse til interessentens fyldte 67. år. En interessent, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan dog efter lovens 3 a vælge, at udbetalingerne skal begynde før det fyldte 67. år, og at indbetalinger på indekskontrakten skal ophøre fra det samme tidspunkt. Udbetalingerne kan dog tidligst begynde fra interessentens fyldte 65. år Stk. 2. Indbetalingerne skal foretages en eller flere gange årligt efter den forsikringspolice, hvortil indekskontrakten er knyttet. Stk. 3. For de indbetalinger, som er omfattet af en indekskontrakt, skal størrelsen af en årlig grundpræmie fastsættes. Den årlige grundpræmie beregnes som det beløb, der ved indbetaling til forsikringsselskabet hvert år i indbetalingsperioden for vedkommende indekskontrakt, ved anvendelse af det på oprettelsestidspunktet gældende beregningsgrundlag, ville berettige til udbetaling af 1/12 af kontraktens årlige grundbeløb hver måned i den aftalte udbetalingsperiode, jf. 8, stk. 1-3. Stk. 4. Til opfyldelse af en indekskontrakt skal der hvert kalenderår i kontraktens indbetalingsperiode til forsikringsselskabet foretages indbetalinger svarende på årlig basis til den årlige grundpræmie gange forholdet mellem den for indbetalingsåret gældende pristalsregulerede ydelse, jf. 14, stk. 3, og det for vedkommende indekskontrakt fastsatte grundbeløb. Stk. 5. De i et kalenderår på en police forfaldne præmier, der omfattes af en indekskontrakt, anses i forhold til indekskontrakten som forfaldne ved udgangen af kalenderåret. Stk. 6. De som følge af pristalsreguleringen forøgede indbetalinger medfører forøgelse af de til indekskontraktens opfyldelse krævede udbetalinger (eksklusive bonus) i overensstemmelse med de på de re- 2

spektive forøgelsestidspunkter gældende beregningsgrundlag. Ved formindsket indbetaling formindskes de til indekskontraktens opfyldelse krævede udbetalinger. Dette sker ved nedsættelse af den eller de senest tilkomne forøgelser heri, subsidiært i de til grundbeløbet svarende udbetalinger. Stk. 7. Når de af en indekskontrakt krævede indbetalinger, efter policen helt eller delvis indbetales af interessentens arbejdsgiver, kan der, hvis policen indeholder bestemmelse herom, og hvis indekskontraktens oprettelsesaftale af interessenten er påtegnet eller vedlagt erklæring herom, ske udbetaling af bonus til arbejdsgiveren. Stk. 8. I indbetalingsperioden kan ingen anden udbetaling af bonus foretages vedrørende den del af en forsikring, som er omfattet af en indekskontrakt. Stk. 9. Den årlige indbetaling efter stk. 4 kan forhøjes med et beløb svarende til størrelsen af eventuelle bidrag til Arbejdsmarkedsfonden, som forsikringsselskaberne efter lov om en arbejdsmarkedsfond skal indeholde i indbetalinger foretaget af en arbejdsgiver. Indbetalingen kan dog ikke forhøjes med mere, end hvad der svarer til arbejdsmarkedsbidraget af den for den enkelte kontrakt fastsatte indbetaling. Kapitel 4 Bortfald 7. Når en indbetaling i henhold til en indekskontrakt ikke er foretaget senest 1 år efter udgangen af det kalenderår, hvori præmien er forfaldet efter policen, er indekskontrakten bortfaldet. Stk. 2. En indekskontrakt bortfalder ikke, selv om den årlige indbetaling efter 6 reduceres med bidrag til Arbejdsmarkedsfonden, jf. 6, stk. 9. Den årlige indbetaling på en indekskontrakt kan dog højst reduceres med et beløb, der svarer til arbejdsmarkedsbidraget af den for kontrakten fastsatte indbetaling. Kapitel 5 Udbetalinger 8. En indekskontrakt skal vedrøre udbetalinger løbende fra interessentens fyldte 67. år. En interessent, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan efter lovens 3 a dog vælge, at udbetalingerne skal begynde før det fyldte 67. år, dog tidligst ved det fyldte 65. år. Disse udbetalinger skal fortsætte, indtil de afbrydes enten af interessentens død eller af udløbet af en aftalt udbetalingsperiode på 10 år eller derover. Stk. 2. Hvis den aftalte udbetalingsperiode er længere end 15 år, skal derefter forfaldende udbetalinger være betinget af, at interessenten er i live på forfaldsdagen. Stk. 3. De for den enkelte indekskontrakt gældende bestemmelser om udbetalingsperioden skal fastsættes i kontrakten. Stk. 4. Udbetalinger, der omfattes af en indekskontrakt, skal i forhold til indekskontrakten forfalde månedligt, idet den første udbetaling forfalder den 1. dag i måneden efter interessentens fyldte 67. år. For interessenter, som i medfør af lovens 3 a har anmodet om, at udbetaling begynder før det fyldte 67. år, forfalder første udbetaling den 1. dag i den måned, hvor udbetalingerne skal begynde. Stk. 5. Udbetalingerne til interessenten kan foretages efter policen enten månedligt eller i en eller flere samlede udbetalinger årligt. Påbegyndelse af udbetalingerne kan udskydes efter bestemmelserne i 10. Stk. 6. Interessenten er i medfør af indekskontrakten berettiget til månedlige udbetalinger dels af de i 5, jf. 6, stk. 6, nævnte beløb, dels af en til hver udbetaling svarende del af den før indbetalingsperioden tilskrevne bonus. Den bonus, der vedrører tiden efter indbetalingsperiodens slutning, kan efter derom truffet bestemmelse anvendes til forøgelse af de forfaldende udbetalinger, eventuelt til udbetaling til interessentens arbejdsgiver, jf. 6, stk. 7, eller til forlængelse af udbetalingsperioden. Stk. 7. Hvis interessenten ønsker at begynde udbetaling før det fyldte 67. år skal interessenten anmode forsikringsselskabet om udbetaling senest 1 måned før den måned, hvor udbetalingerne skal begynde. Anmodningen skal vedrøre alle interessentens indekskontrakter. 3

Kapitel 6 Indekstillæg og pristalsreguleret ydelse 9. Staten yder månedlige indekstillæg til udbetalinger under indekskontrakter under forudsætning af, at interessenten på udbetalingernes forfaldstidspunkter er berettiget til at oppebære dansk folkepension, og at interessenten i øvrigt opfylder de i loven og denne bekendtgørelse angivne betingelser. Stk. 2. Selv om de sidst forfaldende præmier indbetales efter den aftalte udbetalingsperiodes begyndelse, ydes der indekstillæg til de fra udbetalingsperiodens begyndelse forfaldende beløb. 10. De månedlige udbetalinger, herunder indekstillæg, til en interessent, der ved udgangen af måneden forud for sin 67 års fødselsdag er i restance med indbetalinger efter en indeksaftale, udskydes til samlet udbetaling i den 2. måned efter, at restancen rettidigt er afviklet. Stk. 2. Tilsvarende gælder for interessenter, som efter lovens 3 a har valgt udbetaling før det fyldte 67. år, og som ved udgangen af måneden forud for den måned, hvor udbetalingen skal begynde, er i restance med sine indbetalinger. 11. Hvis ikke interessenten senest i måneden forud for den måned, hvori interessenten fylder 67 år, i vedkommende forsikringsselskab har forevist dels et personnummerbevis, dels en pensionsmeddelelse eller anden dokumentation for, at interessenten er berettiget til at oppebære dansk folkepension, udskydes udbetaling af indekstillæg til samlet udbetaling i den 2. måned efter, at nævnte dokumentation er tilvejebragt. Stk. 2. Tilsvarende gælder for interessenter, som efter lovens 3 a har valgt udbetaling før det fyldte 67. år, hvis interessenten ikke senest i måneden forud for den måned, hvori udbetaling skal ske første gang, har forevist den i stk. 1. nævnte dokumentation. Stk. 3. Interessenter, der mister retten til at oppebære dansk folkepension, har pligt til at give vedkommende forsikringsselskab meddelelse herom. Retten til indekstillæg bortfalder altid, såfremt interessentens ret til at oppebære dansk folkepension ophører. Stk. 4. De af staten tilbageholdte indekstillæg forrentes ikke i udskydelsesperioden. 12. Forsikringsselskaberne indsender senest den 15. december i hvert kalenderår et budgettal til Økonomistyrelsen for det kommende kalenderårs udbetalinger af indekstillæg. Ligeledes indsender forsikringsselskaberne en fortegnelse over de indekskontrakter, som er oprettet af interessenter, for hvem 1. udbetaling efter indekskontrakterne skal ske i det efterfølgende kalenderår. Stk. 2. I det omfang Økonomistyrelsen efter en sandsynlighedskontrol kan godkende budgettallene, anviser Økonomistyrelsen månedligt 1/12 af budgettallet til en af selskaberne anvist konto i et pengeinstitut, således at beløbene er til selskabernes rådighed den sidste bankdag i måneden. Stk. 3. Senest den 15. januar i kalenderåret efter det år, som budgettallene vedrører, indsender forsikringsselskaberne oplysning om eventuelle korrektioner på baggrund af regnskabstallene til Økonomistyrelsen. Tilbagebetaling af for meget udbetalte beløb eller efterbetaling af manglende beløb skal herefter ske inden den 1. februar samme år. Stk. 4. De i stk. 1 og 3 nævnte tidsfrister kan ændres efter aftale mellem Økonomistyrelsen og det pågældende forsikringsselskab. 13. Ydelse af indekstillæg på ikke ophævede indekskontrakter fortsætter, så længe der fra forsikringsselskabet derudover kan udbetales fuld månedlig ydelse efter 5, jf. 6, stk. 6. Stk. 2. Retten til indekstillæg bevares i uændret omfang, uanset om den årlige præmie efter 6 reduceres med bidrag til Arbejdsmarkedsfonden, jf. 6, stk. 9, og 7, stk. 2. 14. Det af staten ydede månedlige indekstillæg er ens for alle indekskontrakter, der er oprettet i et givet kalenderår af personer med samme fødselsår, jf. dog lovens 6, stk. 5. 4

Stk. 2. Indekstillægget beregnes på grundlag af den i lovens 6, stk. 3, nævnte, og til det 67. år opsatte, livsvarige livrente. Det forudsættes ved beregningen, at forsikringen tegnes på interessentens fødselsdag i oprettelsesåret, at forsikringen tegnes med helårlig præmie, at udbetaling af livrenten sker fra interessentens 67 års fødselsdag i forudbetalte månedlige rater, og at forsikringen tegnes af en mand. Stk. 3. Den månedlige pristalsregulerede ydelse udgør 1/12 af den årlige pristalsregulerede ydelse, som i hvert kalenderår udgør 500 kr. gange forholdet mellem reguleringspristallet pr. juli i det foregående kalenderår og reguleringspristallet pr. juli 1956. Stk. 4. Har interessenten i medfør af lovens 3 a valgt udbetaling før det fyldte 67. år, beregnes der en reduktion af den pristalsregulerede ydelse, jf. lovens 6, stk. 5. Den årlige beregning offentliggøres primo oktober, jf. 15. Ved beregningen tages der udgangspunkt i den faktiske stigning i forbrugerprisindekset fra det foregående år til det nuværende år. Denne stigning bruges som grundlag for fremskrivningen af den pristalsregulerede ydelse 2 år frem i tiden for interessenter der er 65 år, når udbetalingerne begynder og 1 år frem i tiden for interessenter, der er 66 år, når udbetalingerne begynder. Stk. 5. Det månedlige indekstillæg for kalenderåret udgør det beløb, hvormed den månedlige pristalsregulerede ydelse i kalenderåret overstiger den månedlige ydelse eksklusive bonus, hvortil en livrente som ovenfor nævnt ville berettige. Stk. 6. Hvis den månedlige pristalsregulerede ydelse ikke overstiger den i stk. 5 nævnte månedlige ydelse eksklusive bonus, ydes der intet indekstillæg. Stk. 7. Hvis interessentens indbetalinger reduceres med bidrag til Arbejdsmarkedsfonden, jf. 13, stk. 2, kan ydelsen nedsættes tilsvarende. 15. Økonomistyrelsen offentliggør på sin hjemmeside (www.oes.dk) hvert år primo oktober måned: 1) den i det efterfølgende kalenderår gældende årlige pristalsregulerede ydelse, 2) de månedlige indekstillæg, som staten i det efterfølgende kalenderår yder på indekskontrakter, og 3) den i 14, stk. 4, nævnte beregning. Kapitel 7 Ophævelse 16. Ønsker interessenten et til en indekskontrakt indbetalt beløb, udbetalt tidligere end hjemlet ved indekskontrakten, må denne ophæves. En indekskontrakt kan ophæves af interessenten under iagttagelse af de i forsikringsselskabet for ophævelse af forsikringer gældende regler. En aftale, der omfatter en indekskontrakt, som ophæves, skal påtegnes om den skete ophævelse. Stk. 2. Et forsikringsselskab kan ikke ensidigt ophæve en indekskontrakt. Hvis selskabet efter forsikringsbetingelserne ophæver den forsikring, hvortil indekskontrakten er knyttet, bortfalder indekskontrakten dog. Stk. 3. En indekskontrakt ophæves altid ved interessentens død. Kapitel 8 Administration, regnskabsaflæggelse og revision 17. Administrationen af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing varetages af Økonomistyrelsen. Økonomistyrelsens afgørelser efter loven kan indbringes for Finansministeriet. 18. Revisionen af forsikringsselskabernes administration af ordningen om pristalsreguleret alderdomsforsikring i forsikringsselskaber udføres af de af det pågældende forsikringsselskabs valgte revisorer. I forsikringsselskaber med intern revision udføres revisionsarbejdet i samarbejde med den interne revision i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler for revision af forsikringsselskaber. 19. Revisionen foretages i overensstemmelse med god revisionsskik. Ved revisionen kontrolleres, at 5

1) forsikringsselskabet har etableret forretningsgange og regnskabssystemer, der sikrer, at ordningen administreres efter gældende regler, 2) forretningsgangene efterleves, 3) de gældende regler for ordningen er overholdt, og 4) afregningen med staten er sket korrekt og rettidigt, jf. 12, stk. 1-3, og i overensstemmelse med de bogførte beløb. 20. Revisionen kan udføres ved stikprøvevise undersøgelser. Revisionens omfang afhænger af forsikringsselskabets administrative struktur og forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for administrationen af ordningen samt antallet af indekskontrakter og disses beløbsmæssige størrelse. 21. Forsikringsselskabet skal give revisor de oplysninger, som må anses for at være af betydning for revisionen af ordningen. Forsikringsselskabet skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv. 22. Forsikringsselskaberne afgiver en ledelseserklæring efter udgangen af hvert kalenderår og inden 1. juni i det følgende kalenderår. Erklæringen udformes i overensstemmelse med bilag 1 til denne bekendtgørelse og skal indeholde en opgørelse over de ved årets udgang bestående indekskontrakter og det samlede beløb, som staten har ydet i form af indekstillæg i kalenderåret. 23. Forsikringsselskabernes årlige erklæringer efter 22 forsynes med revisors erklæring om, at ordningen er revideret i overensstemmelse med reglerne i 18-21. Revisors påtegning skal udformes i overensstemmelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 745 af 21. august 2003 om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer m.v. (erklæringsbekendtgørelsen), jf. bilag 1 til denne bekendtgørelse. Forbehold og supplerende oplysninger skal fremgå af erklæringen. Stk. 2. Revisor påser, at det pågældende forsikringsselskabs erklæring indeholder de fornødne oplysninger om, hvilken ordning og hvilket forsikringsselskab, den vedrører, samt hvilken periode, den vedrører. Endvidere påses det, at erklæringen indeholder de oplysninger, der er nævnt i 22, at oplysningerne er korrekte, og at erklæringen er forsynet med datering og underskrift fra forsikringsselskabets direktion/ administration. Såfremt der er forhold, der giver anledning til bemærkninger over for Økonomistyrelsen, skal revisor påse, at disse bemærkninger er indeholdt i direktionens/administrationens erklæring. 24. Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med ordningens forvaltning eller de i 23, stk. 2, nævnte forhold, påhviler det revisor at anmode forsikringsselskabet om inden 3 uger at give Økonomistyrelsen meddelelse herom. Oplysninger om disse forhold, herunder at revisor har fremsat den nævnte anmodning til forsikringsselskabet, skal fremgå af revisionserklæringen efter 23, stk. 1. Kapitel 9 Kontrol 25. Økonomistyrelsen udøver tilsyn med ordningens administration i det omfang, det skønnes påkrævet. Forsikringsselskaberne skal efter anmodning give Økonomistyrelsen adgang til at foretage de undersøgelser, styrelsen finder nødvendige, og skal sørge for, at Økonomistyrelsen får de oplysninger og den bistand, styrelsen finder påkrævet for udførelsen af tilsynet. Kapitel 10 Ikrafttræden 26. Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. december 2009 og har virkning fra den 8. maj 2009. 6

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 258 af 13. april 2004 om pristalsreguleret alderdomsforsikring i forsikringsselskaber ophæves. Finansministeriet, den 3. december 2009 CLAUS HJORT FREDERIKSEN / Charlotte Münter 7

Ledelses- og revisionserklæringer efter bekendtgørelsens 22 og 23 Bilag 1 Erklæringerne indsendes efter udgangen af hvert kalenderår og inden 1. juni i det følgende kalenderår til Økonomistyrelsen, Landgreven 4, Postbox 2193, 1017 København K Erklæring fra forsikringsselskabets ledelse Vi afgiver hermed erklæring efter 22 i bekendtgørelse nr. xx af xxx 2009 om pristalsreguleret alderdomsopsparing i forsikringsselskaber (i det følgende benævnt bekendtgørelsen). Baggrunden for erklæringen Efter bekendtgørelsen skal (forsikringsselskabets navn) etablere administrative kontrolsystemer, herunder forretningsgange og regnskabssystemer, bogholderi og øvrig økonomiregistrering med henblik på at sikre, at bestemmelserne i bekendtgørelsens 19-21 kan efterleves af (forsikringsselskabets navn). Erklæring (Forsikringsselskabets navn) har etableret de administrative kontrolsystemer, herunder forretningsgange og regnskabssystemer, bogholderi og øvrig økonomiregistrering, der er nødvendig for, at bestemmelserne i bekendtgørelsens 19-21 kan efterleves. (Forsikringsselskabets navn) havde pr. 31. december 2xxx en bestand på xx indekskontrakter. Staten har i perioden 1. januar 2xxx til 31. december 2xxx ydet et samlet tilskud i form af indekstillæg på xx kr. (Underskrift for forsikringsselskabets ledelse), den (dato) (Forsikringsselskab) Revisionserklæring Som revisor for (forsikringsselskabets navn) afgiver vi hermed erklæring efter 23 i bekendtgørelse nr. xx af xxx 2009 om pristalsreguleret alderdomsforsikring i forsikringsselskaber (i det følgende benævnt bekendtgørelsen). Baggrunden for erklæringen Erklæringen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelsens 23 og må ikke anvendes til andre formål end dette. Det udførte arbejde Vi har foretaget en gennemgang af (forsikringsselskabets navn) s administrative kontrolsystemer, herunder af (forsikringsselskabets navn) s forretningsgange og regnskabssystemer, bogholderi og øvrig økonomiregistrering med henblik på derigennem at bestemme, hvorvidt disse i nødvendigt og tilstrækkeligt omfang sikrer, at bestemmelserne i bekendtgørelsens 19-21 kan efterleves af (forsikringsselskabets navn). Vor gennemgang er tilrettelagt således, at hovedvægten er lagt på de dele af registreringssystemerne, inden for hvilke risikoen for eventuelle væsentlige fejl må anses for at være størst. Vor gennemgang er udført ved stikprøver. Vi har endvidere gennemgået grundlaget for ledelsens oplysninger om bestand af indekskontrakter og statens samlede tilskud i form af indekstillæg efter bekendtgørelsen i perioden 1. januar 2xxx til 8

31. december 2xxx. Vi har herunder konstateret, at (forsikringsselskabets navn) pr. 31. december 2xxx havde en bestand på xx indekskontrakter, og at staten i perioden har ydet et samlet tilskud i form af indekstillæg på i alt xx kr. Forbehold - - - - Supplerende oplysninger - - - - Konklusion Vor gennemgang giver ikke anledning til bemærkninger. (Revisors underskrift), den (dato) (Revisionsfirma) 9