Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik. Men spørgsmålet kræver et længere svar, fordi politik er et omstridt begreb (det er videnskab sådan set også - i hvert fald i forbindelse med politik og andre samfundsmæssige spørgsmål). Politik har bredt sagt at gøre med konflikt og samarbejde i offentlige anliggender, der har betydning for grupper i samfundet eller hele samfundet. Politik handler derfor nok om interessemodsætninger, men også om løsningsmuligheder, og derfor om begrænset magtudøvelse. Med henblik på udkæmpelsen af interessekonflikter og udarbejdelse af fælles løsningsmuligheder findes der en række institutioner i samfundet. Studiet af sådanne institutioner, samt de processer der foregår, og de aktører der er involveret, er en væsentlig del af politologien. Det drejer sig fx om de politiske partiers virksomhed, om valgsystemer, regeringsformer, lovgivning og andre former for beslutningstagning. Men også de holdninger, der ligger bag den politik, der udøves, enten i form af konkrete aktørers meninger og opfattelser eller i form af mere gennemarbejdede politiske ideologier, hører med til det videnskabelige studium af politik. Det samme gælder selvfølgelig den politiske proces' resultater: socialpolitikken, skolepolitikken osv. Hvad det 'videnskabelige' angår, skal det ikke forstås på helt samme måde som i naturvidenskaben. Naturvidenskaben søger at fastlægge årsagssammenhænge - ofte ved hjælp af eksperimenter - med henblik på forklaring og forudsigelse af faktiske fænomener eller begivenheder. Kun få samfundsvidenskabelige teorier gør krav på at kunne forklare alle politiske forhold i et samfund. De fleste teoriers formål er snarere at medvirke til at opnå en højere grad af 'forståelse' gennem diskussion af forskellige fortolkninger af politiske fænomener. Inden for politologien skelnes der ofte mellem forskellige slags teorier: Normative teorier, som vedrører tanker om, hvordan verden 'bør' være indrettet, empiriske teorier, der vedrører beskrivelse og analyse af tingenes faktiske tilstand, og endelig 'præskriptive' eller 'konstruktive' teorier, der anvendes, når man vil anbefale, hvordan tingenes tilstand kan ændres. Almindeligvis opdeles politologien i en række deldiscipliner: Politisk idéhistorie, politisk filosofi og teori, komparativ politik, international politik og offentlig administration samt enkelte landes politik. I linjestudiet Politologi er det Danmark og det danske politiske system, der står i centrum. Ud fra dette fokus diskuteres: Det politiske systems forskellige institutioner, processer og aktører, dansk
udenrigspolitik samt Danmarks indplacering i det internationale politiske system og deltagelse i internationale organisationer og samarbejde (fx EU og FN). Diskussionen af ovenstående temaer vil tage udgangspunkt i aktuelle forhold; men der vil blive draget historiske paralleller, når dette er relevant både i forhold til det danske politiske system og i forhold til de politiske teorier, begreber og ideer. Grundkurset Grundkurset består af 4 moduler, der hver især strækker sig over 10 møder: 1. Det videnskabelige studium af politik Politik og videnskab kunne lyde som modsætninger, men også politik kan gøres til genstand for videnskabelige studier. I kurset gennemgås forskellige måder at studere og forstå politik på samt de ideer, opfattelser og teorier, der ligge til grund herfor. Det drejer sig om forskellige politikbegreber, forskellige forståelser af, hvilkne form for aktivitet politik er, hvad politikkens omfang er eller bør være, hvilken karakter og funktion politiske aktører og institutioner har, forholdet mellem national og international politik mv. Der gives endvidere en oversigt over politologiens historie, herunder disciplinens rodfæste og udvikling i dansk sammenhæng. Kurset vil understrege den uenighed, som ikke bare politikkens indhold, men også selve afgrænsningen af politik er kendetegnet af. 2. Politisk idéhistorie og politiske ideologier Igennem tiderne har der været en lang række forskellige politiske forståelser af, hvordan verden er, eller hvordan den skulle indrettes. Man kan vælge at forstå disse som noget, der rummer attraktive ideer, vi også kan bruge i vor nutidige dagligdag, eller man kan se dem som skræmmebilleder. Endelig kan man mene, at de forskellige historiske forståelser kun havde mening i deres eget samfund. Dette vil blive diskuteret løbende i kurset. Uanset hvilken holdning, man har, er det imidlertid kendetegnende, at man i moderne politiske diskussioner genfinder en række af de samme emner, som man ser i de klassiske diskussioner: ledernes rolle, individets frihed, fællesskabets betydning, etableringen af social orden, rettigheder, spørgsmålet om hvordan social forandring kan/bør/skal finde sted. Når vi som politiske aktører således skal finde ud af, hvilke mål vi skal forfølge med hvilke midler, er de klassiske bud ofte både provokerende og forfriskende. I kurset vil vi forfølge disse problemer fra de klassiske tilgange til de moderne.
Som grundbog benyttes Eric Liedman: De politiske iddeers historie - fra Platon til kommunismens fald (Gad, 2000). 3. Det politiske system i Danmark: Dansk politik i europæisk og globalt perspektiv En central del af politologien - det videnskabelige studium af politik - omhandler 'det politiske system', som både er en generel måde at studere politik på - med aktører, processer, institutioner og kontekst som centrale elementer - og en specifik måde at strukturere studiet af danske politiske forhold på sammenlignet med andre landes. Undervisningen veksler mellem teoretiske elementer, fx teorier om magt, politik, stat, demokrati mv., og konkrete gennemgange af det danske politiske systems vigtigste aktører og institutioner (vælgere, politiske partier, Folketinget, regering, forvaltningen mv.). Som grundbog benyttes Jørgen Goul Andersen: Politik og samfund i forandring, bind 1-2 (Columbus, 1998, 2. udgave). 4. International politik og dansk udenrigspolitik Med udgangspunkt i studiet af international politik tager kurset fat om nogle af de væsentlige problemstillinger i den verden, der har været under udvikling siden afslutningen af den kolde krig: Hvad er international politik? Den kolde krigs hvad, hvordan og hvorfor? Europa mellem splittelse og enhed efter 1945. Fra delingens til helingens Europa: EU's Østudvidelse. EU og USA: partnerskab eller modsætninger? Nye krige og nye globale trusler. Fremtidens internationale system. Krigen mod terror og terrorisme. Kurset afsluttes med en indplacering af Danmark i en usikker verden præget af en høj grad afvkompleksitet og uforudsigelighed: Lange linjer og brud i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Dansk forsvars- og sikkerhedspolitik efter den kolde krig: hvor er vi på vej hen? Danmark og globaliseringen med fokus på dansk udviklingspolitik. Danmark mellem EU og USA: hvordan opnår vi sikkerhed? Emnekurser I emnekurserne, der strækker sig over 10 møder, tages mere specielle og ret så varierede emner op. Som eksempler på, hvad der i de senere år har været udbudt, kan nævnes: - De globale miljøforhandlinger - Foucaults analyser og deres baggrund
- Drømmen om en fredelig verden - Mellemøstens store udfordringer Speciallitteratur vil blive oplyst i forbindelse med de enkelte kurser. Linjeopgave Efter deltagelse i mindst 6 kurser inden for Politologi eller beslægtede linjestudier (evt. også specialkurser om samfundsvidenskabelige emner) kan deltagere, der ønsker det, få mulighed for at afprøve det, de har lært på de foregående kurser, ved at udarbejde en linjeopgave under vejledning af en af linjestudiets lærere. Ved tilfredsstillende besvarelse udstedes et linjebevis.