Hvordan bliver man social?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan bliver man social?"

Transkript

1 Af Carsten Hegnsvad seminarielærer Hvordan bliver man social? Et af de store spørgsmål, der aktuelt rejses i forskellige pædagogiske sammenhænge, er hvordan man lærer at være social. Ofte rejses spørgsmålet i forbindelse med mange konflikter blandt børn og andre mennesker eller for eksempel i skolen, hvor det er vanskeligt at skabe undervisning for hele børnegruppen. En del af kompleksiteten omkring hvad det sociale egentlig er skyldes, at spørgsmålet i virkeligheden handler om alle mulige forskellige problemfelter, og at der slet ikke er enighed om, hvad det vil sige at være social! I denne artikel diskuteres forskellige sociale indlæringsstrategier. Noget virker bedre end andet i nogle sammenhænge, derfor skal der udvikles definitioner og metoder til måling af kvalitet på anbringelsesområdet. Kabu-projektet bygger ikke på en filosofi om, at anbringelsesarbejdet én gang for alle kan eller bør standardiseres, men ambitionen er at opnå en fælles forståelse af, hvordan børn og unge bedst hjælpes. At kunne sige fra Sigsgaard (1995) har påpeget, hvordan det at være social generelt har skiftet betydning fra at betyde social tilpasning til for eksempel pligten til at sige fra, når sammenhængen er urimelig; eller som Sigsgaard siger det "at kunne sige nej, for eksempel til en kollektiv besked, når alle andre siger ja". At sige fra fortolker Sigsgaard som en kvalitet ved fællesskabet, der undgår dramatiske fejltagelser som for eksempel vold og ekstreme former for undertrykkelse opstået i ophidsede situationer, en erkendelse, som mange gjorde efter anden verdenskrig. Ved et nærmere studie vil man uden tvivl få mange kulturelle og historisk forskellige udsagn om det at være social. Dette leder over i en diskussion om hvorvidt man overhovedet kan tale om sociale kompetencer isoleret hos det enkelte individ. Man kan naturligvis tale om enkeltpersoner, der har bestemte og mange erfaringer med at være social i forskellige sammenhænge. Og det er hævet over enhver tvivl, at mennesker generelt er godt tjent med at have mange sociale erfaringer. Det giver ganske simpelt flere muligheder for at gøre forskellige ting i sit liv. De fleste mennesker vil alt andet lige ganske sikkert forsøge at anvende de tidligere erfaringer. Men det at nogle mennesker ikke har sociale kompetencer, siger ikke så forfærdelig meget mere end at de ikke har haft eller fået lov til at få sociale erfaringer. For en pædagogisk sammenhæng, men vel også for et samfund generelt, handler det så om at give muligheder, at skabe rammer for at være social. Man kan spørge sig selv, om det i stedet er sociale sammenhænge, der kan være mere eller mindre sociale eller lad os bare sige, sociale på forskellige måder. En given måde at være social på kan nemlig udelukke andre fra at deltage i en bestemt sammenhæng, hvis de ikke får muligheder for at knytte an til den måde, der gælder i sammenhængen. At kunne udskyde impulser Et godt eksempel på, hvordan vidt forskellige syn på mennesket forvirrer talen om det at være social, kan hentes fra Århus Kommunes Vejledning for lærere og pædagoger - social kompetenceudvikling (Århus Kommunale Skolevæsen, 2000). Vejledningen er bygget op omkring beskrivelsen af fem forskellige sociale kompetencer: Selvindsigt, håndtering af følelser, motivation, empati og sociale evner. Hver af disse delkompetencer bliver opdelt, og mål for skolestart, mellemtrin og udskoling bliver specificeret. Under "håndtering af følelser" er et af målområderne "at kunne udskyde impulser". De specificerede mål for skolestart, mellemtrin og udskoling hedder "at kunne vente på at blive hørt og komme til", "at kunne udtrykke egne behov og kunne give plads til andre" og endelig "at reflektere over egen og andres adfærd". Netop dette område kan give anledning til vidt forskellige tolkninger. Af vejledningen fremgår i øvrigt beskrevne mål, der breder de sociale kompetencer ud til at dække en mangfoldighed af spørgsmål. Når man alligevel kan stille

2 spørgsmålstegn ved netop dette punkt skyldes det, at i spørgsmålet om det at kunne håndtere sine impulser sker der et voldsomt sammenstød mellem traditionelle og forladte psykologiske opfattelser og mere moderne bud. Alene udtrykket "impulser" leder tanken hen imod et syn på mennesker, som i starten drift-styrede. Børn er altså nogen, der skal civiliseres eller måske endda disciplineres - for at kunne vokse til at være voksne. Det modsætningsfyldte er, at der andre steder i vejledningen fremgår et andet syn på børn; i indledningen til vejledningen hedder det: "Ofte hører vi, at tidens børn er mere urolige og mere søgende end tidligere tiders børn. Spørgsmålet er imidlertid om ovennævnte beskrivelse kun beskriver et problem hos børnene eller måske snarere beskriver nødvendige kvalifikationer, som orienterer sig mod tiden og fremtiden. Fortidens dyder om at kunne udholde ensformighed og lydighed kommer man ikke langt med i tiden og fremtiden" (s. 6). Og senere i vejledningen hedder det ligeledes, at noget af det væsentligste, de voksne kan tilbyde børnene i deres udvikling er, at "børn har brug for at blive forstået" (s. 12). Men alligevel slæbes myten om børn som impulsive med i forståelsen af børn, når mål-områderne bliver specificeret i vejledningen. I en moderne forståelse af børns og andre menneskers udvikling taler man i stedet for om udskydelse af impulser om udvikling af barnets evne til at planlægge og forstå sine muligheder for at opnå sine mål gennem egne handlinger (Sommer, 1996; Cecchin, 2002). Social adfærd som andre handlinger etableres i en sammenhæng, hvor barnet igennem en løbende proces blandt andet opnår muligheder for at udskyde handlinger med henblik på at opnå egne mål; det grundlæggende er, at barnet får erfaringer med at det nytter noget at handle, at barnets egne handlinger kan bringe det tættere på dets egne mål. At forstå konsekvenserne af sine handlinger er ikke i første række et moralsk anliggende, men grundlæggende et spørgsmål om at barnet oplever, at dets handlinger har betydning. Først i anden række er dette en af forudsætningerne for at kunne påtage sig en moralsk rigtig handling. På dette punkt bliver vejledningen med sin udhævning af det at kunne styre sine impulser i bedste fald et sammensurium af gamle og nye forståelser af, hvordan børn og andre mennesker er indrettet; men det grundlæggende problem i Århus Kommunale Skolevæsens vejledning er, at man udskiller den sociale kompetence til at være et ganske særligt udviklingsområde, og at man i vejledningens opfølgende dele paradoksalt nok individualiserer børns problemer med social adfærd. Det vil jeg diskutere nærmere. At kunne modtage en kollektiv besked Et af de populære kritikpunkter over for mange børn i de tidlige skoleklasser har været, at de ikke er i stand til "at modtage en kollektiv besked". Det er tydeligt, at ovennævnte vejlednings beskrivelse af "udskydelsen af impulser" netop forholder sig til dette punkt, når man læser nærmere i de specificerede mål, fx "at kunne vente på at blive hørt og komme til". På godt dansk mener man, at børnene ikke hører efter, når læreren taler! Det bliver et problem, man herefter lader gå videre til daginstitutionerne, for det må jo være dér fejlen er sket! Men der er muligvis andre og mere nærliggende grunde til, at børnene tilsyneladende ikke hører efter! For der er ikke nogen god grund til at antage, at danske børn med deres lange daginstitutionskarriere ikke er i stand til at modtage en fælles besked! I daginstitutionerne har et af kritikpunkterne netop været, at der har været for lidt plads til det enkelte barns og små grupper af børns venskaber. Den almindelige hverdag i daginstitutionerne har tværtimod været, at det meste foregår i store grupper; og derfor har de modtaget masser af kollektive beskeder "nu skal vi spise" osv. Hvis børnene ikke hører efter, kan det hænge sammen med, at undervisningen er organiseret med for megen voksenstyring, med det resultat at børnene bliver afhængige af den voksne for at være aktive. En anden vinkel kunne derfor være, at børnene laver for lidt i skolen; klasseundervisning med mere end tyve børn giver ganske få minutter, hvor det enkelte barn kan ytre sig. Det er ikke noget under, at børnene ikke hører efter. En sådan situation, hvor børn eller voksne - skal vente i længere perioder, kan kun gennemføres med tvang. Mange skoler er da også kommet langt med at få børnene til at arbejde uafhængigt af den voksne. For når børn og voksne ikke kan se meningen med at vente, hører de nok den fælles besked, men de følger den ikke! Trin-for-Trin udvikling for papnæser Det er ikke noget under, at skolelærere er ved at bukke under for de mange sideordnede mål, der lægges ind i undervisningen med selvstændige lektioner til de forskellige spørgsmål. Hvis man forstår alle spørgsmål, som for eksempel social udvikling som et ganske særligt stof-område, der skal undervises selvstændigt i - som man for eksempel underviser i læsning og skrivning er det ikke alene en uoverkommelig opgave, men det bygger også på en forkert forståelse af udvikling og læring.

3 Et stadig mere udbredt program til undervisning i sociale færdigheder er det oprindeligt amerikanske program Trin for Trin (2001) som ovennævnte århusianske vejledning tydeligvis er inspireret af. Trin for Trin er et undervisningsprogram, "hvis formål det er at udvikle børns sociale og følelsesmæssige kompetencer " (s.8). Indledningsvis vil jeg skære det ud i pap: Hvor sympatisk formålet end er med Trin for Trin, bygger programmet på en forkert og naiv forståelse af, hvordan mennesker udvikler sig. Der er tale om en indskrænket forståelse af, at mennesker starter som et tomt hylster, der via belønning (forstærkning) opnår en bestemt, her social adfærd; eller at mennesker simpelt imiterer voksnes adfærd. Men mennesker er ikke tomme hylstre, der udvikler sig på grund af ydre belønning eller ved simpel imitation; mennesker er individer, der har mål, interesser og motiver. Som at bruge rynkecreme Trin for Trins popularitet hænger sammen med pædagoger og læreres fascination af et lettilgængeligt materiale, der umiddelbart kan overføres til praksis og som lover en overskuelig genvej til succes. Problemet er, at det er en genvej til ingenting; Trin for Trin svarer til at bruge rynkecreme. Når Trin for Trin tilsyneladende har haft en betinget succes i forbindelse med asociale eller kriminelle unge, skyldes det formentlig, at der er tale om unge, som ingen andre har gidet at beskæftige sig med. Unge der stort set ingen skoleuddannelse har fået og som ingen tager alvorligt uden for det afvigende miljø. Det skal ikke afvises, at bare det at vise de unge interesse kan have en ganske imponerende effekt. Lad os så se nærmere på Trin for Trin. Trin for Trin og dens opfattelse af udvikling er forkert! Undervisningsprogrammet opdeler den sociale kompetence i tre dele, empati, impulskontrol og selvkontrol. Hver af disse kompetencer indebærer nogle metoder, der indlæres og trænes meget konkret (s. 11). For eksempel arbejder man med empati gennem øvelser i at sætte ord på egne og andres følelser, at skifte til den andens synsvinkel og til at kunne forholde sig følelsesmæssigt til en anden (s.12). På lignende måde er hele programmet opdelt i konkrete øvelser til anvendelse i afgrænsede lektioner, hvor pædagogen eller læreren direkte fra manualer og materialer træner børnene i de forskellige led af de enkelte kompetencer. Efter samtale med pædagoger, der har afprøvet Trin for Trin er det min vurdering, at mange af de konkrete øvelser umiddelbart fascinerer børn. Og formentlig har anvendelsen af Trin for Trin også medført, at der simpelthen foregår mere kommunikation mellem lærere og pædagoger og børn eller unge, der har været med i programmerne. Der er altså ingen grund til at afvise Trin for Trin, fordi det skulle virke negativt ind på børn således at træne isolerede funktioner, specielt ikke hvis der afledt heraf foregår mere dialog mellem voksne og børn og unge. Problemet er et helt andet, nemlig at programmet ikke virker som det hævder. Programmets grundlæggende forståelse af, hvordan børn lærer social adfærd, er at de "lærer den gennem imitation, øvelse og forstærkning" (s.10). Denne opfattelse af udvikling og indlæring er en helt traditionel indlæringspsykologisk forståelse; dette i sig selv diskvalificerer naturligvis ikke programmet - til trods for, at adfærdspsykologien for længst har vist sig som en forkert pædagogisk praksis i forsøgene på blandt andet at dressere udviklingshæmmede og andre mennesker. Problemet er, at studier af (social-) udvikling ikke finder belæg for denne opfattelse. Det typiske for den sociale udvikling er ikke, at forældre anvender forstærkning, og det er heller ikke typisk, at man bevidst empatitræner (se Schaffer, 2002, fx s ). Det er derimod ikke uden betydning, hvad forældrene foretager sig. Schaffer (2002) opregner fem forskellige forhold, der er empirisk belæg for som sammenhæng mellem forældreadfærd og pro-social adfærd: 1. Tydelig forklaring af regler og principper 2. Forældre, der udtrykker forklaringer med emotionel overbevisning 3. Børn, der ofte får at vide at de er sociale, bliver sociale 4. Forældre, der over for andre optræder socialt, vil være en effektiv model; og 5. Forældre, der opfører sig kærligt og accepterende, får børn, der oftere udviser social adfærd (efter Schaffer, 2002, s. 332). Børn lærer gennem egne handlinger Schaffer ser det afgørende for etableringen af den sociale adfærd i det forhold, at "selve det at barnet giver sig af med prosocial adfærd, giver mulighed for at lære gennem handling. Børn observerer deres egen adfærd; de kan således se sig selv som hjælpsomme og i stand til at gavne andre og gennem selvvurdering konkludere, at en sådan adfærd er værd at gentage og indlemme som en permanent del af selvet" (s. 332). Børn er altså selv interesserede i betydningen af sociale regler og handlinger. Det er altså ikke i afgrænsede træningsforløb, men i helt almindelige gøremål, i børns hverdagsliv i familien, daginstitution og skole, at den sociale udvikling finder sted.

4 Den alvorligste anke mod Trin for Trin programmet er ikke selve de lektioner i de forskellige underdele af social adfærd, som programmet tilbyder. Det værste er, at programmet leder opmærksomheden væk fra, hvor grunddelene i den almindelige udvikling af social adfærd hos mennesker finder sted, og at programmet uvilkårligt vil lede hen til, at social adfærd følger bestemte regler. Men mennesker lærer ikke social adfærd via programmer, hvor man følger forskellige regler. Mennesker udvikler sig socialt igennem dagligdagens aktiviteter. For eksempel beskriver Schaffer, hvordan børns lege etablerer sociale færdigheder som et bi-produkt af legen: "Lege er imidlertid også nyttige, fordi de tilvejebringer en situation, hvori børn kan tilegne sig sociale færdigheder, for de er konventionelle, ofte gentagne rutiner, der kræver de to deltageres gensidige engagement og er baseret på klare regler, hvoraf de mest almindelige er, at man skiftes og gentager forløbene. De giver derfor børn mulighed for at lære at vente på næste træk, integrere deres adfærd med den anden persons adfærd og periodisk skifte roller aspekter der er fælles for alle former for socialt samspil (Schaffer, s. 146)". På samme måde er det vi kalder empati blandt andet etableret gennem udvikling af fantasi eller det man kan kalde evnen til at lade- som-om, som det finder sted i alle mulige lege. Og tilsvarende forudsætter empati også evnen til at kunne skille virkelighed fra fantasi; med andre ord forudsætter empati også, at børn får viden om verden. Stadigt mere avancerede former for empati, for eksempel at kunne sætte sig ind i andres livssituation bygger helt tydeligt på en avanceret viden om andre mennesker og verden. Det er således ikke et simpelt spørgsmål om isoleret træning, der gør at børn og voksne kan udføre sociale færdigheder eller udvise empati. Det er handlinger, der kræver et væld af oplevelser, erfaringer og viden. Børn lærer at være sociale gennem sociale handlinger I daginstitutionen og skolen er det at være social ikke noget, man først og fremmest kan træne som et adskilt område. At være social handler først og fremmest om, at hverdagen rummer muligheder for at børn oplever det glædelige og fornuftige i at gøre ting sammen med andre mennesker; det kræver masser af leg og masser af viden. Det er åbenlyst, at de fleste mere avancerede mål for børn og andre mennesker implicerer social samvirken. Den sociale udvikling starter fra fødslen. Børn er vant til gennem deres tidlige opvækst at samarbejde med forældrene i talrige situationer. Moderne psykologi og pædagogik beskriver børn som allerede fra starten værende aktører i samarbejdet med forældrene om end i et asymmetrisk forhold (Stern, 2000; Sommer, 1996). Det er denne nye erkendelse af at børn fra starten af er aktører i relationer og besidder en primær form for intersubjektivitet, der har givet anledning til betegnelsen det kompetente barn. Børn er altså fra starten af i gang med at samarbejde med sine omgivelser. Og barnet har fra starten af en fornemmelse af sig selv og dermed også motiver og interesser. Den pædagogiske opgave for den voksne er at anvende sin større viden om verden til at knytte an til barnets motiver og interesser. Cecchin & Larsen (2002) taler om udviklingstrianglen omfattende barnet, den voksne og det indhold, eller de læringsmål (det fælles tredje) som man er sammen om. Det kritiske punkt i denne forståelse af læring er, at det barnet lærer i skolen "ikke blot er noget barnet skal tage imod, men barnets egen motivation og interesser skal præge det indhold, der tages op i undervisningen" (s. 62). Denne moderne opfattelse af læring og udvikling ses på tværs af forskellige psykologiske og pædagogiske udgangspunkter fra psykoanalytiske over Vygotsky-traditioner (virksomhedsteori, se Linden, 1997; Schwartz, 2001;) og til socialkonstruktionistiske teorier (Bruner, 1998; Gergen 2001). For alle disse teoretiske forståelsesrammer bliver det sociale set som noget indbygget i udviklingen; men også som noget helt centralt for at udvikling overhovedet finder sted. Udvikling finder altid sted i en social ramme, hvilket betyder, at udviklingen af erfaringer til at optræde socialt må være tilstede i alle hverdagens gøremål, herunder også i alle led af undervisning og pædagogisk praksis. Vejen til at etablere udvikling for børn, herunder social udvikling, går ikke over en teknisk øvelse af sociale færdigheder. Men igennem det at etablere en pædagogisk sammenhæng for børnene, hvor man tager børnenes perspektiv alvorligt. Der findes ingen tekniske genveje til social udvikling; udviklingsstøtte består i talrige aktiviteter og oplevelsesmuligheder for børn. Den voksnes rolle er hele tiden at kunne forholde sig til børns perspektiv samtidig med at fastholde en præsentation og åbning af verden for børnene. Den voksne skal være i dialog med børnene, skal i alle mulige hverdags-situationer sam-tale med børnene om det, der er vigtigt i sammenhængen. Hvad kan forstyrre den sociale udvikling? Ikke alene den sociale udvikling, men al udvikling, kan forstyrres og forvirres, hvis man som voksen ikke formår at knytte an til børns egne motiver. Eller med andre ord, hvis man overser, at udvikling og læring indeholder en triangel, hvor barnets motiver og den voksnes viden skal sammenknyttes. Det er igennem denne samvirken, at børn får fornemmelse for, at (fælles-) handlinger nytter noget. At man gennem handling, og gennem stadig mere avancerede planlagte handlinger kan opnå sine mål. Hvis målene bliver fremmedbestemte, og der ikke tages hensyn til barnets motiver og interesser, vil man opnå et barn eller en voksen, der er forvirret omkring sin egne motiver. Måske ønsker barnet slet ikke noget, måske opstår der meningsløse kampe, hvor ingen opnår noget eller måske endeløse konflikter med masser af tabere. Den egentlige udviklingsforstyrrelse opstår i familier, der for en periode eller permanent ikke evner basale former for omsorg for barnet.

5 Almindelige gøremål i familien bliver ikke kontinuert udført, for eksempel kan barnet ikke regne med mad, når det er sulten, eller barnet kan ikke regne med, at de voksnes reaktioner forløber bare en smule konsekvent. Det ene øjeblik kan barnet således blive accepteret, for øjeblikket efter at blive udskældt for præcist den samme handling. Kort sagt, barnet kan ikke regne med de voksne. Hertil kommer ofte, at barnet får færre oplevelser og opnår mindre viden, enten fordi derikke sker noget i familien, eller fordi barnet har travlt med at overleve! Schwartz (2001) påpeger, hvordan nutidens børn almindeligvis indgår i flere forskellige udviklingsrum, og at det "samtidig er disse betingelser, der skaber forudsætningen for, at de udvikler de kompetencer, som fremtiden samfund kræver. For eksempel har børn, der deltager i flere udviklingsrum og samtidig får tilstrækkelig støtte hjemmefra, gode chancer for at udvikle: Samværskompetence, evne til social mobilitet og hurtige skift i omverdensorienteringen" (s. 117). Og Schwartz fremhæver derefter, at børn, der af forskellige grunde ikke har opnået disse kompetencer, har brug for støtte, der svarer til andre børns og på en tilsvarende måde, hvor støtten ikke bliver for speciel. Med andre ord er det væsentligt at fastslå, at heller ikke børn, der tydeligt mangler sociale erfaringer, har brug for nogen helt anderledes træning end almindelige børn. De har bare brug for mere af det, som almindelig børn har opnået gennem støtte fra forældre og professionelle. Men problemer med manglende evne til at knytte sig socialt til andre børn og voksne kan også opstå på baggrund af mindre voldsomme situationer. Hvis barnet ikke kan knytte an til det, der foregår i daginstitutionen eller skolen, vil sammenhængen forekomme uvedkommende, og barnet enten ignorerer sammenhængen eller forsøger at skabe sin helt egen mening på tværs af andre børn og de voksne. Mangel på social adfærd handler altså om tilrettelæggelse eller mangel på tilrettelæggelse af undervisning, og om hvordan børn og andre menneskers hverdag forløber. Det sociale kan ikke bare tages for givet, hvorefter man kan forholde sig til det væsentlige det være sig undervisning eller andet. Hvorfor det aktuelle fokus på udviklingen af social adfærd? Det er ikke uden grund, at der er kommet øget fokus på udviklingen af social adfærd. Det sker på baggrund af ændrede samfundsmæssige forhold. For eksempel har skolen som institution traditionelt været domineret af stillesiddende og voksenstyrede aktiviteter, færdigproducerede undervisnings-materialer, stramme rammer og en mere lukket arbejdsform (Cecchin, 2002, s. 158). I takt med den moderne verdens stadigt mere komplekse - men også på mange måder mere demokratiske - samfund har det sociale ændret karakter. Fra en tidligere forståelse af det sociale som mere eller mindre fastlåste regler for god opførsel og tilpasning, betinger det moderne samfund og et moderne psykologisk pædagogisk syn på mennesket, at man ikke uden videre kan tage en bestemt adfærd for givet. Det er ikke underligt, at der sker sammenstød mellem for eksempel skolen som institution og børn opvokset i familier, som man har kaldt forhandlings-familier (Sommer, 1996). På mange måder opstår problemerne med det sociale ved, at forskellige dele af samfundet stiller helt forskellige krav og muligheder op for børn og unge. Som mange har påpeget, er det paradoksale, at også voksne fx lærere og pædagoger stiller de samme krav om at blive hørt og set, som er anledningen til de problemer, der nogle steder opleves omkring børn. Der er formentlig ingen vej uden om en generel demokratisering. Måske er det første gang i verdenshistorien, at egentlig social adfærd bygger på individernes selvstændige og egen interesse i at samvirke med andre. Under demokratiske forhold kan man ikke uden videre tage bestemte sociale regler for givet. De er betinget af, at det enkelte individ bliver set og hørt i sammenhængen. Det er heldigt, at effektiv udvikling og læring også betinger det samme. At arbejde med social udvikling skal ske i hverdagen Når Århus Kommunale Skolevæsens vejledning for pædagoger og lærere blandt andet beskriver, at målet er, at eleverne kan sætte ord på egne og andres følelser, er det på mange måder et fornuftigt mål at sætte sig. Det skal

6 bare ske i de almindelige pædagogiske og undervisningsmæssige sammenhænge og ikke i løsrevet øvelse af teknikker. Det er i samtalen læreren og pædagogen har med børnene, at ordene skal sættes på børnenes interesser og motiver. Det er i de almindelige lege og undervisningsaktiviteter, at det sociale skal plejes. Det er når der leges på legepladsen, eller når der fortælles historier i børnehaveklassen, at ordene skal frem. Det er når børnene bliver uenige, at læreren og pædagogen skal kunne tale med børnene og derigennem forklare og give muligheder for, hvordan man løser konflikter. Det er vigtigt, at børn og andre mennesker ikke oplever det sociale fællesskab som noget, der er givet på forhånd, men som noget, der kan ændres og påvirkes af den enkelte. At blive social handler om at være social! Litteratur Bruner, J. (1999): Uddannelseskulturen. Cecchin, D & Larsen, I.S. (2002): Pædagogiske forbindelser. CESEL (2001): Trin for Trin 1 social og emotionel læring for børn i alderen 4-6 År, manual, Center for social og emotionel læring. Gergen, K.J.(2001): Social construction in context. Linden, N. (1997): Stilladser om børns læring. Schaffer, H.R. (2002): Social udvikling. Schwartz, I. (2001): Socialpædagogik og anbragte børn. Sigsgaard, E. (1995): Om børn og deres virkelighed. Social kompetence-udvikling i de århusianske folkeskoler vejledning for lærere og pædagoger, Magistratens 4. afdeling, Oktober Sommer, D. (1996): Barndomspsykologi. Stern, D. (2000): Spædbarnets interpersonelle verden.

Emotionel intelligensanalyse

Emotionel intelligensanalyse Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Ella og Hans Ehrenreich

Ella og Hans Ehrenreich Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Afrapportering pædagogisk læreplan :

Afrapportering pædagogisk læreplan : Afrapportering pædagogisk læreplan 2015-2017: Afdeling: Børnehaven, Orkestervej Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier: Æstetiske oplevelser Skabende praksis Traditioner og værdier Kultur

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne

Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Læringsstrategier Læringsmål område Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Feedback træning og feedback feedback er hjælpsomt. Jeg kan

Læs mere

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale

Læs mere

Skolen på Duevej. Line Staffeldt Trine Schøning Hastrup

Skolen på Duevej. Line Staffeldt Trine Schøning Hastrup Projekttitel Børnegrupper for børn i brudte familier - til styrkelse af inklusion Skole Skolen på Duevej Projektleder og projektdeltagere Line Staffeldt Trine Schøning Hastrup Hvert tredje barn oplever

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling. Læreplaner For børn fra 26 uger til 6 år. August 2017. De seks læreplanstemaer. 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener

Læs mere

FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE

FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE INKLUSIONSVEJLEDER OG PÆDAGOG I SKOLEN LENE SCHNEIDER JAKOBSEN MIG Hvorfor står jeg her? 1 ROSS W. GREENE Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet

Læs mere

Børnepolitik Version 2

Børnepolitik Version 2 Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Pædagogisk vejledning til institutioner

Pædagogisk vejledning til institutioner Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Sådan afdækker du problemer i en gruppe

Sådan afdækker du problemer i en gruppe Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Udviklingssamtale førskolebarnet

Udviklingssamtale førskolebarnet Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration

Læs mere

ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden.

ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden. ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden. Selvledelse Det betyder, at: Indskoling (0. 3. kl. ) Mellemtrin (4. 6- klasse) Udskoling (7. 9. klasse) gå i gang med nye Undervisningsparathed,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER

AARHUS UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER 1 UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 Program 13.00 Velkomst ved professor mso Charlotte Ringsmose, IUP/DPU,

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere

Læs mere

Samarbejdsbaseret problemløsning

Samarbejdsbaseret problemløsning Samarbejdsbaseret problemløsning Hvem Ross W. Greene Ph.d., tidl. tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School Grundlægger af Lives in The Balance; institut for Collaborate and Proactive

Læs mere

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin INDSKOLINGEN På Toftevangskolen skal det være rart at gå i skole Vi ønsker, at eleverne udvikler kompetencer indenfor følgende områder: Ansvar Empati personlig integritet Selvkontrol Ansvar Arbejdet med

Læs mere

H O V E D S T A D E N S P Æ D A G O G S E M I N A R I U M

H O V E D S T A D E N S P Æ D A G O G S E M I N A R I U M H O V E D S T A D E N S P Æ D A G O G S E M I N A R I U M KOL Samtænkning mellem skole og SFO Individuel opgave 2. semester 2007 Afleveret 21. december 2007 kl. 12.00 Navn på vejleder Esben Studerende

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

C-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre

C-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre C-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre 2014-2015 Skovlyskolen Udarbejdet af Anne-Marie Klüver (Koordinator for special pædagogisk fagteam). Kære forældre til C-klasse børn i Skovlyskolens SFO/SFK I

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

SIKON Workshop 43 Social Træning

SIKON Workshop 43 Social Træning SIKON 2012 Workshop 43 Social Træning I oplægget fra workshop Social træning, har vi tager billeder og video væk. Vi har tilføjet klasseregler, samt punkter for opbygning af social historie. Velkommen

Læs mere

Dus er indholdsplanen en beskrivelse af det, vi arbejder med og hvilke indsatsområder, der arbejdes med i øjeblikket.

Dus er indholdsplanen en beskrivelse af det, vi arbejder med og hvilke indsatsområder, der arbejdes med i øjeblikket. DUS indholdsplan: Dus er indholdsplanen en beskrivelse af det, vi arbejder med og hvilke indsatsområder, der arbejdes med i øjeblikket. Indholdsplanen er for at tydeliggøre det fælles pædagogiske grundlag.

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet

Læs mere

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik Revideret maj 2018 VÆRDIREGELSÆT OG MOBBEPOLITIK Indhold Værdiregelsæt... 2 Skolens værdiregelsæt for den gode tone og fremtoning.... 3 Mobbepolitik...

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner 0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Observation. Vejlederkursus 2014 IKV/SDU

Observation. Vejlederkursus 2014 IKV/SDU Observation Vejlederkursus 2014 IKV/SDU Refleksion Metaniveau Handleforslaget Refleksionen Helhed Del Den umiddelbart foreliggende helhed Beskrivelsen Objektniveau Fra vejledningen om observation Om observation

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet NÅR KASTASTROFEN Jonathan Hyams/Red Barnet RAMMER g in n d e jl e v s g in n is v r e d Un indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad man skal være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug

Læs mere