Brugen af film i undervisningssammenhæng handler ikke om at se film som en kilde til sandhed i
|
|
- Malene Graversen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Antologiens brug i undervisningssammenhæng Ved Kasper Vandborg Rasmussen Fiktion og fakta Brugen af film i undervisningssammenhæng handler ikke om at se film som en kilde til sandhed i klassisk forstand. De skal i højere grad ses som en mulighed for at afdække nogle problemstillinger, der ellers kan være vanskelige at få hul på. Nogen vil måske trække på smilebåndet, når de hører, at der er film på skemaet. Men i skolesammenhæng har man længe blandet fiktion og fakta. Inden for litteraturen finder vi klassiske hovedværker som 1984 og Animal Farm af George Orwell, Abernes Planet af Pierre Boulle, Fluernes Herre af William Golding og Forbrydelse og Straf af Fjodor Dostojevskij, og i dansk sammenhæng er Jakob Ejersbos Nordkraft og Leif Davidsens Fjenden i spejlet værker, der alle anvender fiktionen som udgangspunkt for en samfundsmæssig analyse. Hvorfor er koblingen mellem netop terrorisme og film relevant i en undervisningssammenhæng? Det korte svar er, at terrorismen i høj grad anvendes som et spændingsmoment i mange Hollywood-film. Der er imidlertid også tungere vejende begrundelser for at koble film og terror sammen. Siden angrebet på World Trade Center og Pentagon har terrorisme været højt placeret på den politiske dagsorden. Ønsket om at bekæmpe terror effektivt har givet sig udtryk i en række nye politiske initiativer. Disse ændringer har haft vidtrækkende konsekvenser for adskillige mennesker og har på mange måder sat nye standarder for, hvorledes vi på det mere personlige plan forholder os til terrorismen som en trussel. Forandrede samfund Terrorisme er ikke noget nyt fænomen, og gennem historien har vi oplevet terrorisme i talrige afskygninger. Efter den 11. september har vi været vidner til både en ny form for terrorisme og en ny måde at sætte fokus på denne terrorisme. Dette radikale paradigmebrud udtrykkes ikke blot
2 ved omfanget af ødelæggelserne og al Qaedas mediebevidste strategi. Terrorismen har fået en global dimension, hvor geografiske begrænsninger (14 al Qaeda-angreb på fire forskellige kontinenter i 2006) ikke længere har samme betydning for udførelsen af angrebene som tidligere (Branner 2006: 59). Al Qaedas dagsorden og ideologi knytter sig til mere abstrakte politiske og religiøse målsætninger, der ikke nødvendigvis accepterer statslige grænser. Al Qaeda er endvidere organiseret i et vidt forgrenet internationalt netværk, der i høj grad anvender moderne teknologi (ibid.: 59-60). Paradigmebruddet ses også i den måde, vi reagerer på denne form for terrorisme. Den daværende amerikanske udenrigsminister Colin Powell beskrev tiden efter den 11. september som en postpost-kold krigs æra, hvori den internationale politik måtte forstås på en ny måde (Olsen 2005: 5). Den Krig mod terror (War on terror), som den daværende amerikanske præsident, George Bush, efterfølgende erklærede (Bush 2001c), må også siges at være led i en ny form for krigsførelse, der ikke var rettet mod bestemte lande eller territorier. Fronterne fremstod langt mere diffuse og gav nogle frihedsgrader i den udenrigspolitik, der senere kunne føres. Paradoksalt nok udmøntede denne retorik sig senere i, at der netop blev ført krige mod bestemte lande, de såkaldte slyngelstater. Med fokus på det retoriske kan det nævnes, at Bush tidligere havde erklæret krig mod både kriminalitet og narkotika ( War against Crime (Bush 2001a) og War on Drugs (Bush 2001b)). Forskellen efter den 11. september består i, at krigserklæringen fik et mere omfattende sigte og blev tilført store summer fra staten. Det øgede fokus på terrorismen har løbende skabt forandringer i vores samfund, og disse forandringer er centrale at analysere for at kunne opnå tilstrækkelig forståelse af samfundsudviklingen. Det er samtidig centralt at få en diskussion af de implikationer, terrorismen har for, hvorledes vi indretter vores samfund. International politik I gymnasiet har undervisningen i international politik op til den 11. september båret præg af, at terrorismen ikke har haft en særlig central position i den måde, man teoretisk har søgt at forklare udviklingstendenser på i det internationale system. Der har været en anerkendelse af, at terrorisme
3 eksisterede som et muligt politisk instrument, men klassisk international politikteori har i højere grad været optaget af et systemisk aktørbegreb end af at behandle terroren eller terrorister som en reel politisk faktor. Man kan i denne sammenhæng på ny stille spørgsmålet: Er verden blevet en anden efter den 11. september? Svaret må være et entydigt ja! Terrorisme er kommet på den politiske dagsorden og er blevet et centralt sikkerhedspolitisk emne specielt i USA, men også i resten af verden (Jacobsen et al. 2006: 46). Mange lande har ændret sikkerhedspolitisk dagsorden, og terrorismen har også skabt et andet grundlag for, hvordan staterne fører politik internt. Terrorbekæmpelsen indebærer altså i højere grad end tidligere et internationalt samarbejde, hvor brugen af ukonventionelle metoder, der udfordrer etablerede normer (herunder retssikkerheden), har set dagens lys, fx de såkaldte præventive krige (Seidenfaden 2005). Og den indebærer en lang række ændringer på nationalt plan ændringer, som også forandrer vores hverdagsliv og vores interaktion med hinanden. Film og pædagogik Antologiens hovedsigte er derfor også at give en indføring i og en diskussion af terror og terrorbekæmpelse i dag. Det sker med udgangspunkt i diskussioner af en række spillefilm. Filmens verden er et godt medie til at facilitere kreativitet og fleksibilitet, og den bidrager på den måde til at skabe et dynamisk læringsmiljø. Brugen af film muliggør endvidere en anderledes tilgang til behandlingen af det overordnede tema. Det kan forhåbentlig virke motiverende i den daglige undervisning. Antologiens pædagogiske og didaktiske tilgang og de tilhørende værktøjer, som den tilbyder, kan fungere som et springbræt til at opnå yderligere indsigt i samfundsfaglige problemstillinger. Antologien sigter mod at få eleverne til at forholde sig kritisk til ikke blot selve stoffet, men også til det omgivende samfund og udviklingen af dette. Vi forstår således ikke læring som blot passiv tilegnelse af viden. Derimod har vi skabt en ramme, der giver mulighed for, at man i læreprocessen kan bevæge sig op gennem de taksonomiske niveauer: fra tilegnelse af fakta over analyse og anvendelse til syntese og vurdering. En produktiv læreproces må bevæge sig på alle niveauer (Damberg 1999: 79-80). Kombinationen af den måde, som kapitlerne netop er bygget op
4 på, og bogens øvrige redskaber i form af let tilgængelige arbejdsspørgsmål og omfattende supplerende litteratur giver mulighed for at kunne følge denne progression. Antologien introducerer en række problemfelter i diskussionen af terror og terrorbekæmpelse. Med udgangspunkt i filmens verden identificeres endvidere en række moralske dilemmaer, som terroren og terrorbekæmpelsen afstedkommer. Filmene kan i kraft heraf motivere til videre læsning og læring. Antologien kan desuden medvirke til at skabe en viden og et begrebsapparat, som kan anvendes til at udvikle samfundsfaglige kompetencer. Vi har med antologien ønsket at tydeliggøre koblingen mellem begreber og teori på den ene side og faktiske samfundsforhold på den anden. Hvad angår det sidstnævnte, sigter antologien mod at belyse forholdet mellem det nationale og det internationale og mod at koble terrordiskussionen til en række sociologiske emner. Filmene, der anvendes i antologien, er primært mainstreamproduktioner, som derfor er lette at gå til. Det giver en mulighed for en genkendelsens glæde hos læseren. Man kan med brugen af filmene trække på den forforståelse, som mange elever har af de centrale spørgsmål, der belyses i antologien. I læringsprocessen kan man derfor nå et skridt videre, end man ellers ville kunne. Man kan tage udgangspunkt i læserens erfaringsverden og bygge oven på, eller simpelthen tematisere det, som eleverne allerede ved, men som de ikke har reflekteret kritisk over. Bogens opbygning Der er anvendt en gennemgående struktur, der skaber en genkendelighed igennem antologien. Antologien rummer to typer af tekster: Bogens første kapitel har en generel og overordnet karakter det handler om filmens samfundsmæssige funktioner og om terrorbegrebet. De resterende kapitler tematiserer hvert et spørgsmål relateret til terror og terrorbekæmpelse på baggrund af en spillefilm. Kapitlerne er bygget op af en indledende præsentation af filmens aktualitet. Herefter følger korte referater af de respektive film med en efterfølgende diskussion af filmens problemstillinger.
5 Til lærere og elever Antologien henvender sig til et bredt udvalg af både undervisere og elever. Der lægges ikke nødvendigvis op til, at bogen læses slavisk fra start til slut, men kapitlerne er placeret i en rækkefølge, der kan medvirke til at skabe en sammenhæng i undervisningen. Antologien er delt op i selvstændige kapitler, der kan pilles ud og inddrages, når undervisningen lægger op til det. Eller de kan læses i den sammenhæng, de er placeret i. Antologien muliggør således en moduleret undervisning. Kernestof Antologien behandler en række emner, der dækker kernestoffet til A- og B-niveau i samfundsfag. Der behandles emner inden for sociologi, hvor bl.a. massemediernes rolle og den politiske meningsdannelse knyttes sammen med spørgsmålet om terrorismens baggrund og karakter. Der er desuden kapitler, der belyser spørgsmål om social differentiering, udviklingen af kulturelle mønstre, social mobilitet og den generelle samfundsudvikling. I forhold til tematiseringen af det politiske behandles emner som magt- og demokratiopfattelser både set i lyset af danske og internationale forhold, begrebers politiske brug og massemediers politiske betydning. I det internationale perspektiv fokuseres der derudover på Danmarks handlemuligheder i det internationale system. Tværfagligt stof Antologien giver også mulighed for et tværfagligt samarbejde, specielt med fagene: dansk (fortællestil, dramaturgiske principper, intertekstualitet, diskursanalyse, brug af billedmediet, genrebegrebet, miljø og samfundskarakteristik) engelsk (man kan vælge at se filmene uden undertekster, mange af dem foregår i USA, og de fleste er lavet af amerikanske instruktører)
6 filosofi (samfundsfilosofi, viden og værdier i det globale videnssamfund, diskussion af filosofiske spørgsmål med udgangspunkt i materiale fra nyere tid, redegørelse og vurdering af etiske aspekter ved sociale eller videnskabelige problemstillinger) samfundsfag (sociologi, international politik og samfundsforhold generelt) billedkunst (film som medie, visualitet) mediefag (film som udtryksform, filmiske virkemidler, filmen som samtidsdiagnose). Opgaver og projekter Terror og film kan endvidere anvendes som afsæt til opgave- og projektbrug herunder både studieretningsopgave, studieretningsprojekt og almen studieforberedelse. Antologien indeholder en række elevaktiverende opgaver efter hvert kapitel og links til supplerende litteratur. Opgaverne bevæger sig på de forskellige taksonomiske niveauer og har karakter af både almindelige arbejdsspørgsmål, der fokuserer på begrebsafklaringer og teoriforståelser, opgaver i form af brug af internettet til uddybende analyser og oplæg til diskussion. Derudover er der koblet en hjemmeside til antologien med links og andet materiale, der løbende vil blive opdateret, så der gives mulighed for hele tiden at kunne koble antologiens indhold til dagsaktuelt materiale. Litteratur: Branner, Hans (2006): Global politik Grundbog til international politik, København: Columbus. Bush, George (2001a): National Crime Victims Rights Week, 2001, 10/4, Bush, George (2001b): Remarks by the President to the Vienna/Madison Community Antidrug Coalition, Vienna, Virginia, 10/5,
7 Bush, George (2001c): Address to a Joint Session of Congress and the American People, Washington D.C., 20/9, Damberg, Erik (1999): Det handler ikke bare om at lære, s i Erik Damberg (red.): Pædagogik & Perspektiv en gymnasial didaktik, København: Gyldendal. Jacobsen, Lone Sandholt, Morten Winther Bülow Nielsen, Rune Heiberg Hansen & Christian Friis Bach (2006): International Politik, København: Gyldendal. Olsen, Gorm Rye (2005): Danmark, 11. september og den fattige verden, København: Columbus. Seidenfaden, Tøger (2005): Fra terrorbalance til terrorkrig, Politiken, 20/11, s. 8.
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx
Læs mereStudieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)
Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1e Sa
Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Fag: Samfundsfag B, STX Niveau: B Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag B Christina
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010/11 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2018 Marie
Læs mereFILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING
FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt
Læs mere2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er
Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2015 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Gymnasium) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereOGFILM TERROR. rambo iii fight CluB starship troopers BrAZil the siege minority report independence DAY Alien mad CitY the truman show
rambo iii fight CluB starship troopers BrAZil the siege minority report independence DAY Alien mad CitY the truman show TERROR OGFILM redigeret Af CArsten BAgge laustsen og kasper VAnDBorg rasmussen AArHus
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Samfundsfag
Læs mereMerit og valgfag. Hvis du ikke har søgt eller fået tildelt merit i grundfaget naturfag, skal du kun have 1 valgfag.
Merit og valgfag For at bestå grundforløbet og for at kunne starte på hovedforløbet efterfølgende, er det et krav, at du blandt andet har bestået/består følgende grundfag: Naturfag E Du skal derfor modtage
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2010-2012 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) htx Samfundsfag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2008-maj 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi
Læs mereMerit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag.
Merit og valgfag For at bestå grundforløbet og for at kunne starte på hovedforløbet efterfølgende, er det et krav, at du blandt andet har bestået/består følgende grundfag: Dansk E Engelsk E Du skal derfor
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2017 Erhvervsgymnasiet
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj - Juni 2017 Institution Det naturvidenskabelige gymnasium på HRS Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mere8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C
Studieretningsbeskrivelse for 8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Samfundsfag
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2012 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag
Læs mereFIP i samfundsfag marts 2018
FIP i samfundsfag marts 2018 Mundtlig prøve på C-niveau fra 2018 Eksamensbekendtgørelsen om netadgang Nye punkter i læreplaner og vejledninger med eksempler på udfoldelse Studieområdet Produktudvikling
Læs mereMediefag B. 1. Fagets rolle
Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2018 VUC-Storstrøm, Næstved afd. Hfe Fag
Læs mereFaglig udvikling i praksis
Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2019 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Michael
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Samfundsfag B Lars
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2012-2014 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Gymnasium) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereTermin August 2017 Maj 2018 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2017 Maj 2018 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Teknisk Gymnasium Sønderjylland EUC SYD, Haderslev
Læs mereStudieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet
Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, skoleåret 2017-2018 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx
Læs mereUNDERVISNINGSBESKRIVELSE
UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleåret 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hf/hfe Fag og niveau Samfundsfag B Lærer(e)
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereVelfærdsstatens udfordringer: nationalt, regionalt og globalt
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015 Marie
Læs mereAlmen Studieforberedelse
Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereSamfundsfag A stx, august 2017
Bilag 125 Samfundsfag A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden og
Læs mereIndhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet
Forord... 11 ERIK MYGIND Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole... 14 Naturklasse -ideen formes på Rødkilde Skole... 16 Hovedspørgsmål, problemstillinger og afgrænsning... 17 Antologiens
Læs mereForløbsplan til. til undervisere i gymnasiet
Forløbsplan til til undervisere i gymnasiet TEMA: Opmærksomhedsøkonomi, digitale forstyrrelser og adfærdsdesign FAG: Samfundsfag FORLØBET ER UDARBEJDET OG AFPRØVET AFAnders Moe, samfundsfags- og historielærer
Læs mereFra elev til student 2010
Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar
Læs mereBIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B
BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereAfsætning A hhx, august 2017
Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.
Læs mereGymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund
Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereÅrsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Teknisk Gymnasium Sønderjylland EUC SYD, Åbenrå
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle
Læs mereVedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereIt didaktik i filosofi
It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs mereDigitale krænkelser på skemaet
Digitale krænkelser på skemaet Undervisning om digitale medier i forhold til køn, krop og seksualitet på gymnasiet Morten Emmerik Wøldike, projektleder og sociolog, mew@sexogsamfund.dk Program 1. Sex &
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereFAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS
FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2019 Erhvervsgymnasiet
Læs mereFaglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse
Fag:Kultur/Samfund Hold: 15 Lærer: Torben H. Kristensen Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 33-40 En uge er køkkenuge At kunne gøre
Læs mereKreativ faglighed Billedkunst, drama, mediefag og musik
FØLG OS PÅ _ Kreativ faglighed Billedkunst, drama, mediefag og musik WWW.SOLGYM.DK De kunstneriske fag Billedkunst I dit første år på gymnasiet skal du have ét af de fire kunstneriske fag, der bliver udbudt
Læs mereLærervejledning til Samfundsfag
Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereEleverne skal opnå forudsætninger for udvikling af kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan deltage kvalificeret og engageret i samfundet.
Årsplan - SAMFUNDSFAG - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/2019 - Oure Friskole Marina Andersen I samfundsfag skal eleverne opnå viden og færdigheder, som gør, at de kan tage reflekteret stilling til samfundet og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2e hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL) Forløbsoversigt
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereI DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion
HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereSamfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold
Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereSamfundsfag C. 1. Fagets rolle
Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2015 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Gymnasium) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereHurt igt overblik Introduktioner til elevøvelser 85 elevøvelser 11 videoklip 10 primærtekster 35 illustrationer ca. 200 sider
Teknologi Fag og læsning (htx) 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761668646 Forfatter(e), Signe Søndergaard Irminger, Thorleif Bundgaard, Erik Arendal, Ina Schmidt, Anna Holm Grønlund, Karin Kirkegaard Rasmussen,
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereMerit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag.
Merit og valgfag For at bestå grundforløbet og for at kunne starte på hovedforløbet efterfølgende, er det et krav, at du blandt andet har bestået/består følgende grundfag: Dansk E Naturfag E Du skal derfor
Læs mere