Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11



Relaterede dokumenter
Emne: Varmetabsramme Dato: Byggesag: Forbrænding Ombygning B-2371 Uren Zone

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

Klimaskærm konstruktioner og komponenter


Emne: Varmetabsramme Dato: Byggesag: Nuuk, Forbrænding, Nybyggeri af personalerum

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet

Varmetabsrammeberegning

Checkliste for nye bygninger

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Checkliste for nye bygninger BR10

Varmeforbrug i boliger. Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Generelle projektinformationer

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418. Side 1/17 Kilde: Eget katalog - Ydervægge Konstruktion: Træskeletvæg 240, 10 % træ U=0,19

Nye energikrav. Murværksdag 7. november Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Rettelsesblad til Vejledning i bygningstermografi. Juni 2015

Byggeri Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Energirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk

Torvegade København K Tlf Fax

Beregning af bygningers varmetab

Isoleringsevne. Lad os få det på det rene. Build with ease

Energirapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato:

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.

Bygningsreglement 10 Energi

Emne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag

Grenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget

FORSLAG / DRAFT DSF/DS 418:20XX

Dokumentation for energikrav

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Kursus i energiregler og energiberegninger

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S


10. Bestemmelse af kedelstørrelse

Beregning af bruttoenergi

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Beregning af isolans For det inhomogene lag, i en plade til etablering af sugelag i terrændæk.

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Grenaa Andelsboligforening Afd. 1 - Fasanvej

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Lavt forbrug. Højt forbrug

Samlet varmetab for bygning 2849 W 2843 W

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Varmeinstallationer. Varmebehov

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

Bygningen er beregnet efter SBI213 og Håndbog for energikonsulenter 2011.

Hvad er det så vi skal huske?

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Anette Schack Strøyer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr kr.

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Lavt forbrug. Højt forbrug

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder kwh Elvarme, kwh el

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Bevarings. afdelingen. Energiforbrug i middelalderkirker. Parameterstudie i Kippinge kirke

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder kwh Elvarme, - 44 kwh el

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Athena DIMENSION. Varmetab 4. December 2005

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr kr. 0.

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Kuldebrosanalyse af fundamentsløsninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

L7: FUGT I KONSTRUKTIONER

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Naturlig contra mekanisk ventilation

Lavt forbrug. Højt forbrug

Tillæg 12 til Bygningsreglement

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Lavt forbrug. Højt forbrug

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

Energikonsulentens kommentarer Bygning med BBR nr anvendes til helårsbeboelse. BBR kode 130 Rækkehus.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

Bygningen lever op til Bygningsreglementets krav til opførelse af nye sommerhuse.

Transkript:

Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål 1.1-1.10 5 50 2.a 8 8 2.b-2.g 7 42 Σ 100 Der kræves 50 % point for at bestå prøven! Opgavesættet består af 10 multiple choice opgaver som er blandede opgaver (opgave 1.1-1.10) og en større opgaver (opgave 2) hvor du på A4-papir skal vise beregningsmetoden, formler samt resultatet på spørgsmålene. Resultaterne angives med dobbelt understregning! Opgave 2 består af syv spørgsmål a-g. Bilagene kan bruges som hjælp til løsning af opgaverne! Alle ark skal afleveres med navn og cpr. nr. angivet. Enfamiliehuse-jan 08-bja-B.doc Side: 1/16

Multiple Choice opgaver: Opgaverne 1.1 1.10 er multiple choice opgaver, der hver har ét korrekt svar. Sæt et kryds i ud for det svar, som du mener, er det korrekte. 1.1 Hvilket af nedenstående udsagn om en bygningsdels varmeisolering er sand? En høj U-værdi giver en god isolering. Varmeledning og U-værdi betyder det samme. En høj isolans for en bygningsdel giver en lille U-værdi. Når en bygningsdels U-værdien stiger så stiger bygningsdelens isolans. U-værdien afhænger af bygningsdelens areal. 1.2 Hvilken SI-enhed kan tilknyttes et materiales varmeledning - lambda (λ)? W/(m² K) K/(m³ W) K m/w W/m J/(sec m K) 1.3 Transmissionstabet gennem en flade kan beregnes ud fra nedenstående formel. Φ t ( ) UA Θ i Θ e Φ t : Transmissionstab = 0,75kW. U : U-værdi (transmissionskoefficient) = 0,25 W/(m² K). A : Areal=250 m². θ i : Indetemperaturen i C = 20 C. θ e : Udetemperaturen i C =? Hvad er udetemperaturen når transmissionstabet er på 0,75kW, indetemperaturen på 20 C, U-værdien på fladen er 0,25W/(m² K) og arealet på 250 m²? 8 C 0,11 C -19,3 C -19,9 C -8 C Enfamiliehuse-jan 08-bja-B.doc Side: 2/16

1.4 I en indelukket kælder måles en relativ fugtighed (RF) på 65 % og en temperatur på 20 C. Hvad bliver den relative fugtighed i kælderen hvis temperaturen sænkes til 15 C? (benyt vedlagte bilag!) 50 %. 90 %. 100 %. 75 %. 80 %. 1.5 Et rum på 120 m² med en rumhøjde på 2,5m, skal ventileres med mekanisk ventilationsanlæg. Luftskiftet sættes til n=0,5h -1. Hvad er ventilationskanalens diameter hvis lufthastigheden er 5 m/s? D=371mm D=81mm D=129mm D=117mm D=103mm A π 4 D2 1.6 En el-radiator yder en effekt på 1000 W over en weekend på 3 døgn. Hvad er prisen på elforbruget når afregningsprisen sættes til 50 øre pr. MJ? 130 kr. 144 kr. 36 kr. 40 kr. 518 kr. 1.7 En sparepærer (A-pære) udsender ca. 8,4 gange så meget lys (lumen) som en glødepære ved samme effekt. Men når man halverer en sparepæres effekt falder lumen effektforholdet med 20 %. En almindelig 60W glødepære har et lumen effektforhold på 11. Hvor mangen lumen udsender en 15W A-pærer? 8663 lm 887,0 lm 2166 lm 3548 lm 962,5 lm Enfamiliehuse-jan 08-bja-B.doc Side: 3/16

1.8 Hvor meget energi skal der til for at opvarme 80 liter vand fra 10 C til 55 C? Varmefylden for vand er 4,18 kj/(ltr K). 15 kwh. 861 kj. 54,2 kwh. 4,18 kwh. 3,1 kwh. 1.9 En ydermur der har en U-værdi på 0,43 W/(m² K), ønskes efterisoleret med mineraluld kl. 34 (λ mu =0,034 W/(m K)), så U-værdien kommer ned på 0,19 W/(m² K). Hvad bliver tykkelsen (d) på efterisoleringen? d = 25 mm. d = 50 mm. d = 75 mm. d = 100 mm. d = 125 mm. 1.10 Hvad er den udvendige døgnmiddeltemperatur (T dm ), for fyringsperiodens 223 dage når normalåret (1941-1980) skyggegraddage er på 2906 graddage (se bilag)? T dm = -4 C. T dm = 7 C. T dm = 4 C. T dm = -7 C. T dm = 5 C. Enfamiliehuse-jan 08-bja-B.doc Side: 4/16

Stor tekstopgave. Opgaven løses på A4-papir og skal vise beregningsmetoden, formler samt resultater. Svarene på spørgsmålene skal tydeligt markeres med to vandrette streger. 2 En ydermur er opbygget som vist på bilag 6 Beskrivelse Tykkelse, S [m] Lambda, λ [W/m K] Isolans, R [m² K/W] Rse (Udv. overgangsisolans) - - Teglsten (1800 kg/m³) Isolans for hulrum (bilag 8) - - Mineraluld kl. 34 Teglsten (2000 kg/m³) Rsi (Indv. overgangsisolans) - - Summen af isolanserne ΣR= U-værdi=1/ΣR a b c d e f g Beregn U-værdien af ydervægskonstruktionen (se bilag 1, 6, 7 og 8). Benyt evt. ovenstående skema, som vedlægges opgavebesvarelsen. Beregn det dimensionsangivne transmissionstab (Φ mur ) gennem muren, når murarealet (eksklusiv vinduer og døre) er A mur =130 m² og U-værdien på muren er U mur =0,13W/(m² K). Se bilag 9 for dimensionsangivne temperaturer. Det dimensionsangivne transmissionstab gennem husets klimaskærm eksklusiv terrændæk er beregnet til 4000 W (beregnet ved en udetemperatur på Ө e = -12 C og en indetemperatur på Ө i = 20 C). Beregn det årlige energitab i kwh gennem klimaskærmen på et normalår med 2906 graddage (se bilag 10). Husets årlige energitab gennem klimaskærmen inklusivt terrændæk og er på Q t =36 GJ. Det skønnede forbrug til varmt brugsvand kan sættes til 25 % af Q t. Beregn det årlige energiforbrug til varmt brugsvand i kwh. Huset har naturlig ventilation. Beregn det årlige ventilationstab i kwh når husets bruttomål er; Længde: 20m, bredde: 10m og ydermuren er 468mm. Rumhøjden er 2,5m. Se bilag 2. Husets samlede energibehov beregnes til ca. 18000 kwh. Vis ved beregning om huset lever op til energirammen når husets opvarmede etageareal er på 200 m². Energiramme 70 + 2200 A kwh m 2 år A: Det opvarmede etageareal i m². Huset opvarmes med fyringsolie med en brændværdi på 41 MJ/kg, og en densitet på 900 kg/m³. Beregn hvor mange liter fyringsolie der skal til for at dække energibehovet på 18000 kwh når oliefyrets virkningsgrad er på 0,86. Enfamiliehuse-jan 08-bja-B.doc Side: 5/16

Isolans: Bilag 1 Isolansen, også kaldet R-værdien, er betegnelsen for modstanden eller resistansen mod varmetransmission og har enheden m² K/W. Jo højere R-værdi, jo bedre isoleringsværdi. Resistansen/isolansen for et enkelt materialelag beregnes som: R i : Isolansen for materialet, [m² K/W]. d: Tykkelsen på materialet, [m]. λ: Lambda - varmeledningsevnen for materialet, [W/(m K)]. Transmissionskoefficient, U-værdi: U-værdien afhænger af varmeledningsevnen og tykkelsen for det enkelte materialelag i konstruktionen: U: Transmissionskoefficienten, [W/(m² K)]. R Resistansen for konstruktionen, [m² K/W]. ΣR i : Summen af de enkelte materialelags isolanser, [m² K/W]. R si : Indvendig overgangsisolans, [m² K/W]. Se nedenstående tabel fra DS418-6. R se : Udvendig overgangsisolans, [m² K/W]. Se nedenstående tabel fra DS418-6. (Kilde: DS418-6) Beregningen af en konstruktions U-værdi kan være en kompliceret affære, da konstruktionen ofte er inhomogen (består af mange forskellige materialer med forskellige varmeledningsevner), og har kuldebroer der forårsager linie- og punkttab. I dette opgavesæt vil der kun være beregninger på homogene konstruktioner. Varmeledningsevne, λ lambda: Varmeledningsevnen for et materiale betegnes med symbolet lambda (λ) og har enheden W/m K. Som regel oplyser den enkelte materialeproducent denne værdi eller tilsvarende isolans, R i. Under visse særlige forhold skal denne værdi korrigeres, hvilket sker ud fra DS 418. Lambda benyttes i beregningen af transmissionskoefficienten (U-værdien). Enfamiliehuse-jan 08-bja-B.doc Side: 6/16

Kilde: DS418-6 Bilag 2 Q v 0.34 24 G d n V Q v : Årlige ventilationstab i Wh G d : Graddage (Normalår=2906 Graddage). V : Netto volumen i m³. n : luftskiftet i h -1 (0,5 h -1 ). Enfamiliehuse-jan 08-bja-B.doc Side: 7/16

Formler for fugtig luft: Bilag 3 p d V p L V m d R d m L R L T T p d : Vandamps partialtryk. V : Volumen i m³. m d : Massen af vanddamp. m L : Massen af tør luft. R d : Gaskonstanten for overhedet vanddamp: 461,5 J/(kg K). R L : Gaskonstanten for tør atmosfærisk luft: 287,1 J/(kg K). T : Lufttemperaturen i Kelvin, K. x m d m L x 0.622 p RF p m RF p m RF ρ L p d p m p TR L x : Absolut vandindhold måles i kg damp pr. kg tør luft. 0,622: RL/Rd RF : Relativ fugtighed. p m : Partialtrykket for mættet vanddamp. p d : Vandamps partialtryk. p : Fugtig lufts totaltryk p=pl+pd ~ barometerstanden 1 atm. = 101325 Pa. ρ L : Densiteten af tør luft. Ved 20 C og 101325Pa er ρ L = 1,205 kg/m³. Enfamiliehuse-jan 08-bja-B.doc Side: 8/16

Bilag 4 Enfamiliehuse-jan 08-bja-B.doc Side: 9/16

Bilag 5 Enfamiliehuse-jan 08-bja-B.doc Side: 10/16

Bilag 6 Enfamiliehuse-jan 08-bja-B.doc Side: 11/16

Bilag 7 Enfamiliehuse-jan 08-bja-B.doc Side: 12/16

Bilag 8 Enfamiliehuse-jan 08-bja-B.doc Side: 13/16

Bilag 9 Enfamiliehuse-jan 08-bja-B.doc Side: 14/16

Bilag 10 Enfamiliehuse-jan 08-bja-B.doc Side: 15/16

Bilag 11 Enfamiliehuse-jan 08-bja-B.doc Side: 16/16