Aktuel skatteret. Virksomhedsordningen 2016 nye regler aktuelle temaer nye afgørelser m.v.

Aktuel skatteret Virksomhedsordningen 2016 nye regler aktuelle temaer nye afgørelser m.v. Udarbejdet 24/5 2016 Tax Partner, ekstern lektor Ole Aagesen Revitax A/S CBS Handelshøjskolen i København 3391 2201 / 3377 8128 Mobil 3146 4957 3815 3277 E- oa@revitax.com E- oa.jur@cbs.dk

Aktuel skatteret Virksomhedsordningen 2016 2 Indhold 1 Virksomhedsordningen nye regler... 3 1.1 Lov 202 af 27/2 2015... 3 1.2 L 123 af 23/2 2016... 11 1.3 Lov nr. 992 af 16/9 2014 (L 200) opfølgning... 26 2 Virksomhedsordningen udvalgte områder... 33 2.1 Personer og erhvervsmæssig virksomhed... 33 2.1.1 Rentabilitet/intensitet ved erhvervsmæssig virksomhed... 34 2.1.2 Holde liv i virksomhedsordningen... 34 2.2 Blandet benyttede aktiver... 37 2.2.1 Fejl i ejendomsvurderingen... 37 2.2.2 Fri bil solceller... 38 2.2.3 Mindre landbrugsejendom (lystejendom)... 38 2.3 Værdipapirer i VSO... 39 2.3.1 Konvertible obligationer... 39 2.3.2 Sælgerfinansiering... 39 2.4 Ægtefæller... 42 2.4.1 Ægtefæller generelt... 42 2.4.2 Ægtefællesuccession passive virksomheder... 42 2.4.3 Bodeling og gaver... 43 2.4.4 Vindmølleandele... 43 2.5 Familiesuccession... 44 2.6 Udskudt skat og passivposter... 45 2.1 Styresignal i høring... 46 3 Virksomhedsskatteloven lovtræ... 47

Aktuel skatteret Virksomhedsordningen 2016 3 1 Virksomhedsordningen nye regler 1.1 Lov 202 af 27/2 2015 Ved 4 i lov nr. 202 af 27/2 2015 (LF 98 i folketingssamlingen 2014/15-1), er der i VSL 17 og 18 indsat regler om mulig henstand med fraflytterskatten for så vidt angår konto for opsparet overskud, hvis en fuld skattepligtig person, som fraflytter Danmark til et land, der er medlem af EU/EØS, skal beskattes efter VSL 15 c. LFnr. Fremsat Indhold Lovnr. Dato 98 17/12 2014 Lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love. Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder- /datterselskabsdirektivet, justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper for fordringer og gæld m.v. 1 Kildeskatteloven 2 Kursgevinstloven 3 Selskabsskatteloven 4 Virksomhedsskatteloven 5 Afskrivningsloven 6 Aktieavancebeskatningsloven 7 Dødsboskatteloven 8 Ejendomsavancebeskatningsloven 9 Fusionsskatteloven 10 Ligningsloven 11 Lov nr. 170 af 26/2 2014 12 Lov nr. 928 af 28/5 2014 13 Ikrafttræden og virkning 202 27/2 2015 Resumé Med lovforslaget harmoniseres reglerne for exitbeskatning, og der indføres bl.a. adgang for fysiske personer til at kunne vælge henstand med betaling af exitskatter på aktiver, der udgår af dansk beskatning, mod en forrentning af henstandsbeløbet. Derudover indgår en justering af reglen om skattefrihed for datterselskabsudbytter som følge af en ændring af moder- og datterselskabsdirektivet. Det indebærer, at dansk beskattede moderselskaber generelt bliver skattepligtige af udbytter fra datterselskaber i det omfang, udbyttebetalingerne er fradragsberettigede i datterselskabslandet. Herudover justeres reglerne om rentefradragsbegrænsning, og kursgevinstloven justeres. Endelig indeholder lovforslaget en række mindre justeringer, der har relevans for beskatningen af selskaber og erhvervsdrivende. Lovforslagets behandling Fremsat den 17/12 2014 1. behandlet i Folketinget den 16/1 2015 Henvist til Skatteudvalget Betænkning afgivet den 18/2 2015 2. behandlet i Folketinget den 24/2 2015 3. behandlet i Folketinget den 26/2 2015

Aktuel skatteret Virksomhedsordningen 2016 4 4. I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2013, som ændret ved 9 i lov nr. 792 af 28. juni 2013 og 1 i lov nr. 992 af 16. september 2014, foretages følgende ændring: 1. Overskriften til kapitel 6 ophæves, og i stedet indsættes:»kapitel 6 Henstand ved ophør af skattepligt 17. Personer, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan vælge henstand med betaling af den skat, der efter 15 c beregnes af indeståendet på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat, når virksomheden efter den indtrådte beskatning videreføres i et land, der er medlem af EU/EØS. Stk. 2. Henstand efter stk. 1 er betinget af, at personen rettidigt indgiver selvangivelse til told- og skatteforvaltningen for det indkomstår, hvori der indtræder beskatning af indeståendet på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat. Valg af henstand skal meddeles sammen med selvangivelsen. Gives der udsættelse med indgivelse af selvangivelsen efter skattekontrollovens 4, stk. 4, skal selvangivelse og meddelelse om valg af henstand være indgivet inden denne frist. Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for indgivelse af selvangivelse og meddelelse, jf. stk. 2. 18. Ved henstand efter 17 etableres en henstandssaldo. Henstandsbeløbet udgøres af den beregnede skat af indeståendet på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat. Stk. 2. Henstandsbeløbet skal afdrages i takt med de faktiske hævninger fra virksomheden, idet de faktiske hævninger og skatteværdien heraf opgøres efter reglerne for begrænset skattepligtige med fast driftssted i Danmark, der anvender virksomhedsordningen. Der skal dog pr. indkomstår mindst betales et afdrag på 1/7 af det henstandsbeløb, der udgjorde saldoen ved henstandssaldoens etablering. Henstandssaldoen nedskrives med afdragsbeløbet, når det er betalt, idet saldoen dog ikke kan afdrages til et mindre beløb end 0 kr. Stk. 3. Bliver en person, der har fået henstand efter 17, efterfølgende skattemæssigt hjemmehørende i et land, der ikke er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, forfalder det resterende beløb på henstandssaldoen til betaling. Endvidere forfalder det resterende beløb på henstandssaldoen til betaling ved personens død. Overføres virksomheden til et land, der ikke er medlem af EU/EØS, eller ophører virksomheden, forfalder det resterende beløb på henstandssaldoen ligeledes til betaling. Stk. 4. Personen skal indgive selvangivelse for hvert år, hvor der er en positiv henstandssaldo. Samtidig med indsendelse af denne selvangivelse skal der gives oplysninger om, i hvilket land eller lande virksomheden drives ultimo indkomståret, og i hvilket land personen er skattemæssigt hjemmehørende ultimo indkomståret. Selvangivelsesfristen er den i skattekontrollovens 4, stk. 1, jf. stk. 4, angivne frist, idet skattekontrollovens 4, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Indgives selvangivelse ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for indgivelse af selvangivelse. Stk. 5. Fristen for betaling af beløb omfattet af stk. 2 og 4 er den 1. september i kalenderåret efter overførselsåret eller ved forskudt indkomstår den 1. september i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Betaling senest den 20. i den måned, hvori beløbet efter 1. pkt. forfalder til betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, finder kildeskattelovens 63, 1. pkt., tilsvarende anvendelse. Stk. 6. Henstandsbeløbet forrentes med en rentesats på 1 procentpoint over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct. p.a. Fristen for betaling af renten er den 1. september i kalenderåret efter overførselsåret eller ved forskudt indkomstår den 1. september i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Betaling senest den 20. i den måned, hvori beløbet efter 1. pkt. forfalder til betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, finder kildeskattelovens 63, 1. pkt., tilsvarende anvendelse.«13. Loven træder i kraft den 1. marts 2015... Stk. 13. Personer, som er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som i perioden fra den 1. januar 2009 til den 28. februar 2015 har fået beregnet skat efter virksomhedsskattelovens 15 c af indeståendet på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat, kan, når den pågældende virksomhed videreføres i et land, der er medlem af EU/EØS, vælge henstand efter reglerne i virksomhedsskattelovens 17 og 18 som indsat ved denne lovs 4. Henstand kan dog kun opnås, i det omfang personen fortsat driver den virksomhed, som udløste den skattebetaling, der ønskes henstand med,

Aktuel skatteret Virksomhedsordningen 2016 5 og kun i det omfang den pågældende virksomhed ikke må anses for ophørt, hvis reglerne i virksomhedsskattelovens 18, stk. 3, som indsat ved denne lovs 4, havde været gældende. Henstand efter 1. pkt. omfatter den beregnede skat ved ophøret nedsat med de afdrag, der skulle have været betalt efter reglerne i virksomhedsskattelovens 18 som indsat ved denne lovs 4, hvis personen havde været omfattet af reglerne i virksomhedsskattelovens 17 og 18 som indsat ved denne lovs 4, allerede på ophørstidspunktet. Henstanden er betinget af, at personen udarbejder en opgørelse over de afdrag, der skulle have været betalt efter virksomhedsskattelovens 18 som indsat ved denne lovs 4, hvis personen havde været omfattet heraf allerede fra ophørstidspunktet. Opgørelse og meddelelse om henstand skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni 2015. Ved valg af henstand tilbagebetales den del af den eventuelt betalte skat, der udgør forskellen mellem den eventuelt betalte skat og henstandssaldoen som opgjort efter 3. pkt., idet tilbagebetalingen skal ske senest den 1. september 2015. Der tilkommer personen en rente svarende til renten efter kildeskattelovens 63, 1. pkt., opgjort pr. påbegyndt måned fra den 1. september 2015, hvis tilbagebetalingen sker efter denne dato. Fortolkningsbidrag Uddrag af bemærkningerne til lovforslaget Almindelige bemærkninger.. 3. Lovforslagets enkelte elementer 3.1. Exitskat og henstand for fysiske personer 3.1.1. Gældende ret.. 3.1.1.1.5. Virksomhedsskattelovens 15 c Skattepligtige fysiske personer, som driver erhvervsmæssig virksomhed, har mulighed for at anvende virksomhedsordningen. For at kunne anvende ordningen er det et krav, at de pågældende erhvervsdrivende er enten fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark. Virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Det betyder, at den selvstændigt erhvervsdrivende opgør virksomhedens indkomst med inddragelse af alle skattepligtige indtægter og udgifter vedrørende virksomheden, herunder renter samt kursgevinster og -tab. Fortjeneste og tab i forbindelse med afståelse skal også medregnes ved indkomstopgørelsen. Genvundne afskrivninger ved afståelse af en virksomhed eller en del af en virksomhed medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende fortsat anvender virksomhedsordningen frem til udløbet af indkomståret. Ordningen medfører, at opsparet overskud beskattes foreløbigt med en procent svarende til selskabsskatteprocenten. Når opsparet overskud hæves, beskattes det som personlig indkomst med fradrag for den allerede betalte foreløbige skat. Hvis der sker ophør af den fulde skattepligt til Danmark, eller den selvstændigt erhvervsdrivende efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, beskattes et eventuelt opsparet overskud, som om det var hævet, jf. virksomhedsskattelovens 15 c, stk. 1, 1. pkt. Indeståendet på kontoen for opsparet overskud med tillæg af den betalte virksomhedsskat medregnes til den personlige indkomst i det indkomstår, hvor skattepligten ophører, eller hvor det skattemæssige hjemsted flyttes. Der indtræder dog ikke exitbeskatning, i det omfang den selvstændigt erhvervsdrivende samtidig med ophøret af den fulde skattepligt bliver begrænset skattepligtig til Danmark af et fast driftssted her i landet, eller hvis den selvstændigt erhvervsdrivende uanset flytning af skattemæssigt hjemsted fortsat er fuldt skattepligtig med hensyn til virksomhed med fast driftssted i Danmark. Det er i begge situationer en forudsætning, at den selvstændigt erhvervsdrivende fortsat anvender virksomhedsordningen.

Aktuel skatteret Virksomhedsordningen 2016 6 Ophører den begrænsede skattepligt for en selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen på et fast driftssted i Danmark, skal opsparet overskud ligeledes exitbeskattes. Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende har anvendt virksomhedsordningen både for virksomhed i Danmark og for virksomhed i udlandet, og den selvstændigt erhvervsdrivende i forbindelse med ophøret af den fulde skattepligt ophører med at være skattepligtig til Danmark af virksomheden i udlandet, finder virksomhedsskattelovens 15 a, stk. 1 og 2, anvendelse. Da den udenlandske erhvervsmæssige virksomhed ikke længere er skattepligtig til Danmark, kan den ikke indgå i virksomhedsordningen. Det betyder, at den selvstændigt erhvervsdrivende skal overføre et beløb fra indskudskontoen til mellemregningskontoen uden om hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens 15 a, stk.1. Det overførte beløb skal svare til den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret, der hører til den udenlandske virksomhed. Den forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget er forholdet mellem aktiverne i den udenlandske virksomhed ved udløbet af indkomståret forud for ophøret af skattepligten og samtlige aktiver i virksomhedsordningen. Finansielle aktiver regnes ikke med. Hvis der er opsparet overskud i virksomhedsordningen, skal en forholdsmæssig del af dette beskattes i samme indkomstår, jf. virksomhedsskattelovens 15 a, stk. 1. 3.1.2. Lovforslaget 3.1.2.1. Exitbeskatning af personers erhvervsaktiver m.v. Det foreslås, at de to regelsæt i kildeskatteloven om exitbeskatning af selvstændigt erhvervsdrivende sammenskrives i én bestemmelse i kildeskattelovens 10, der regulerer exitbeskatning af aktiver. Sammenskrivningen medfører først og fremmest en præcisering af de gældende regler. Efter forslaget bliver det et krav for indtræden af en exitbeskatning, at aktivet udgår af dansk beskatningsret. Endvidere skal aktivet i alle situationer anses for afstået til handelsværdien på det tidspunkt, hvor aktivet udgår af dansk beskatningsret. Dette indebærer, at exitbeskatningen i alle tilfælde vil omfatte urealiserede kapitalgevinster og ikke kun genvundne afskrivninger. I forhold til fast ejendom beliggende i udlandet vil der dermed også kunne blive tale om exitbeskatning af gevinster (ud over genvundne afskrivninger og genanbragte fortjenester), hvor der ved en faktisk afståelse ville være indtrådt skattepligt heraf. I det omfang udenlandske ejendomme er omfattet af parcel-, sommer- eller stuehusreglerne, vil de ikke blive berørt. Med forslaget vil det ikke længere være en betingelse, at aktivet har været anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet. Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse, hvis afståelse af aktivet ville være skattepligtig for en dansk hjemmehørende person ved afståelse til tredjemand. Dette opnås ved, at overførslen eller fraflytningen medfører, at aktiverne anses for afstået til handelsværdien på fraflytnings-/overførselstidspunktet. Der udløses således beskatning, hvis en afståelse af aktivet ville være skattepligtig. Det foreslås desuden at udbygge reglerne om exitbeskatning af fysiske personer, således at der bliver mulighed for at få henstand med betalingen af den exitskat, der skal betales efter 10 i kildeskatteloven, jf. lovforslagets 1, nr. 2, eller efter virksomhedsskattelovens 15 c. Forslaget følger samme princip som den henstandsordning, der blev indført for exitskat ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU-/EØS-land, jf. lov nr. 170 af 26. februar 2014. Den særlige exitskatteregel i ejendomsavancebeskatningslovens 6 B ophæves samtidig, da fast ejendom på linje med andre aktiver også vil blive omfattet af den generelle regel i kildeskattelovens 10. Som konsekvens heraf bortfalder muligheden for genberegning af exitbeskatningen af genanbragte fortjenester, hvis der ved afståelse eller død konstateres et tab, muligheden for at en længstlevende ægtefælle kan succedere i en henstandssaldo vedrørende exitbeskatningen af genanbragte fortjenester, og reglen om, at exitbeskatningen af genanbragte fortjenester bortfalder, hvis skatteyderen igen bliver fuldt skattepligtig. Udgangspunktet er fortsat, at exitskatten skal betales umiddelbart i forbindelse med ophøret af skattepligt til Danmark. Fysiske personer,

Aktuel skatteret Virksomhedsordningen 2016 7 der er skattemæssigt hjemmehørende i et EU- /EØS-land, kan dog vælge at anvende den foreslåede henstandsordning. For selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke anvender virksomhedsordningen, kan henstand vælges, når exitskatten vedrører aktiver, der overføres til eller befinder sig i et land, der er medlem af EU/EØS. For selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, kan henstand med betaling af exitskatten på opsparet overskud vælges, når virksomheden efter den indtrådte beskatning videreføres i et land, der er medlem af EU/EØS. Valget træffes ved at give SKAT meddelelse herom. Den eneste betingelse for at opnå henstand er indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori aktivet udgår af dansk beskatning, henholdsvis hvori der er indtrådt en beskatning af indeståendet på kontoen for opsparet overskud, og at denne indgivelse er sket rettidigt. Ved henstanden etableres der en henstandssaldo for de aktiver, der er udgået af dansk beskatningsret i indkomståret, henholdsvis indestående på konto for opsparet overskud. Saldoen ved etableringen er den exitskat (henstandsbeløbet), hvor der er givet henstand med betalingen. Henstandsbeløbet udgør en gæld til Danmark, som skal afdrages. Afdragsprofilen foreslås udformet således, at afdraget opgøres som skatteværdien af den opgjorte indtægt henholdsvis de faktiske hævninger beregnet efter reglerne for begrænset skattepligtige med fast driftssted i Danmark. Som minimum skal der dog pr. indkomstår afdrages et beløb opgjort som 1/7 af henstandsbeløbet ved saldoens etablering. Der opgøres også et afdragsbeløb for det indkomstår, hvori aktivet er udgået af dansk beskatningsret, eller hvor der er indtrådt beskatning af indeståendet på konto for opsparet overskud. Muligheden for henstand med betalingen af exitskat for fysiske personer medfører ikke en tidsubegrænset henstand. Den opgjorte exitskat udgør en gæld, der skal tilbagebetales inden for en rimelig tidshorisont. Det er opfattelsen, at en henstandsperiode på maksimalt 7 år udgør en tidsramme, der giver en rimelig betalingsudskydelse og samtidig en vis sikkerhed for, at den skyldige exitskat bliver betalt. Tidsperioden på de 7 år svarer desuden til afskrivningsperioden for immaterielle aktiver og tilnærmelsesvist til afskrivningsperioden for driftsmidler, der er omfattet af afskrivningslovens regler om saldoafskrivning, som er den type af aktiver, der primært må forventes henført til den selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed, herunder faste driftssted i et land, der er medlem af EU/EØS. Der opgøres én samlet henstandssaldo efter kildeskattelovens 73 B, som forrentes og afvikles efter de samme principper, uanset hvilken type aktiv(er), der konkret er tale om. Reglerne om betaling af afdrag på henstandsbeløbet svarer i princippet til de regler, der gælder for henstand med exitskat ved selskaber m.v.s overførsel af aktiver og passiver til et andet EU-/EØS-land. Det foreslås, at det til enhver tid skyldige beløb, som indestår på henstandssaldoen, skal forrentes. Rentesatsen er den samme som den, der finder anvendelse ved henstand med exitskat ved selskaber m.v.s overførsel af aktiver og passiver til et andet EU-/EØS-land. Henstandsbeløbet skal nedbringes, indtil det er afdraget fuldt ud. Dette gælder f.eks. også i de tilfælde, hvor alle de exitbeskattede aktiver er afstået, men hvor der fortsat resterer en positiv saldo. For henstand efter de foreslåede bestemmelser i kildeskattelovens 73 B og 73 C gælder dette desuden, hvor et sådant aktiv atter omfattes af dansk beskatning, men hvor der fortsat er knyttet en positiv henstandssaldo til aktivet. I sidstnævnte tilfælde finder de gældende regler om indgangsværdier anvendelse. For henstand med indeståendet på konto for opsparet overskud efter de foreslåede bestemmelser i virksomhedsskattelovens 17 og 18 er henstandsordningen udformet således, at personens død eller et ophør af den videreførte virksomhed betyder, at et eventuelt resterende beløb på henstandssaldoen forfalder til betaling. Tilsvarende gælder for henstand med exitskatten efter de foreslåede bestemmelser i kildeskattelovens 73 B og 73 C, hvor personens død medfører, at et eventuelt resterende beløb på henstandssaldoen forfalder til betaling. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 5.

Aktuel skatteret Virksomhedsordningen 2016 8 3.1.2.2. Fradrag for efterfølgende tab på fordringer i personers exitskat EU-Domstolen har gennem sin domstolspraksis anerkendt, at medlemsstaterne kan have regler om exitbeskatning af personers værdipapirbeholdninger. En exitskatteordning skal dog være udformet således, at der fuldt ud tages hensyn til kurstab, der kan være indtrådt efter personens fraflytning, medmindre disse kurstab allerede er taget i betragtning i den stat, som personen er flyttet til, jf. EU- Domstolens dom af 7. september 2006 (C- 470/04). Det foreslås, at der indføres en udvidet adgang til at nedskrive henstandssaldoen med efterfølgende tab på fordringer m.v., således at der i større omfang tages højde for tab, der er en følge af, at afståelsessummen for fordringen eller kontrakten er lavere end fordringens værdi på fraflytningstidspunktet. I den situation, hvor en avanceopgørelse resulterer i gevinst, hvis opgørelsen sker på grundlag af anskaffelsessummen og afståelsessummen, men hvor der er et tab, hvis opgørelsen sker på grundlag af værdien på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen, tages højde for et således opgjort tab. Udvidelsen omfatter også den situation, hvor der på fraflytningstidspunktet blev opgjort en gevinst på fordringen eller kontrakten, men hvor der ved afståelsen er et tab opgjort på grundlag af anskaffelsessummen og afståelsessummen. I denne situation foreslås en forhøjelse af det således opgjorte tab med et beløb svarende til forskellen mellem fordringens eller kontraktens værdi på fraflytningstidspunktet og anskaffelsessummen. Udvidelsen i adgangen til nedsættelse af henstandssaldoen ved efterfølgende afståelser af fordringer og kontrakter med tab svarer til ændringen i reglerne for exitbeskatning for aktier indført ved lov nr. 792 af 28. juni 2013. Exitskattereglerne for fordringer og kontrakter svarer generelt til de gældende regler for exitbeskatning for aktier og kommer med lovforslaget til at stemme overens også på dette punkt. Med den foreslåede justering i adgangen til nedsættelse af henstandssaldoen ved efterfølgende afståelser med tab sikres det samtidig, at reglerne om exitbeskatning for personers beholdninger af fordringer og kontrakter er udformet på en måde, så reglerne er i overensstemmelse med EU-retten. Som en konsekvens af at opkrævningen af restskatter blev fremrykket ved lov nr. 1354 af 21. december 2012, foreslås det, at betalingsfristen for afdrag på henstandssaldoen fremrykkes fra den 1. oktober til den 1. september i året efter indkomståret. En tilsvarende ændring foreslås for personers afdrag på henstandsbeløb i henhold til aktieavancebeskatningslovens fraflytterregler... Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.. Til 4 Til nr. 1 Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 6 omhandlende henstand ved ophør af skattepligt for selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen. Kapitlet foreslås indsat efter virksomhedsskattelovens 16 c. Med den foreslåede 17 i virksomhedsskatteloven indføres mulighed for, at selvstændigt erhvervsdrivende, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, og som anvender virksomhedsordningen, kan vælge henstand med betaling af exitskatten efter virksomhedsskattelovens 15 c. Adgangen til henstand omfatter de situationer, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende er skattemæssigt hjemmehørende i et EU-/EØSland, og hvor virksomheden videreføres i et EU-/EØS-land. Den foreslåede henstandsordning indebærer, at de omfattede selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge henstand med betalingen af exitskatten vedrørende indeståendet på kontoen for opsparet overskud frem for at betale skatten umiddelbart i forbindelse med ophøret. Udgangspunktet er fortsat, at der sker betaling af exitskatten efter de hidtil gældende

Aktuel skatteret Virksomhedsordningen 2016 9 regler. Der er således tale om en valgfri henstandsordning. For en beskrivelse af de situationer, som bestemmelsen omfatter, henvises til beskrivelsen af virksomhedsskattelovens 15 c i afsnit 3.1.1.1.5 i de almindelige bemærkninger. Det er efter den foreslåede bestemmelse i virksomhedsskattelovens 17, stk. 2, en betingelse for henstand med betaling af exitskatten, at den selvstændigt erhvervsdrivende samtidigt med indsendelsen af selvangivelsen giver meddelelse til SKAT om, at der ønskes henstand. Meddelelsen om henstand skal indgives sammen med selvangivelsen i ophørsåret. Hvis SKAT har givet udsættelse med selvangivelsen efter bestemmelsen i skattekontrollovens 4, stk. 4, er det denne frist, der finder anvendelse. Konsekvensen af, at der ikke indgives rettidig selvangivelse og meddelelse om henstand inden for de nævnte frister, er, at adgangen til at opnå henstand bortfalder med den konsekvens, at den resterende del af henstandssaldoen forfalder til betaling. SKAT har dog efter den foreslåede bestemmelse i virksomhedsskattelovens 17, stk. 3, adgang til at se bort fra fristoverskridelsen for selvangivelse og meddelelse, såfremt omstændighederne efter en konkret vurdering taler herfor. Den foreslåede 18 i virksomhedsskatteloven betyder, at der for selvstændigt erhvervsdrivende, som har opnået henstand med exitskatten i medfør af den foreslåede 17 i virksomhedsskatteloven oprettes en henstandssaldo. Denne henstandssaldo omfatter den beregnede exitskat af indeståendet på kontoen for opsparet overskud, som der ydes henstand med betalingen af i medfør af den foreslåede 17 i virksomhedsskatteloven. Den beregnede exitskat indgår på henstandssaldoen og anses for en gæld, der skal afdrages og forrentes. Når henstandsordningen er valgt, skal den selvstændigt erhvervsdrivende fortsat føre et selvstændigt regnskab over de aktiver, der flyttes til udlandet, samt et regnskab over kontoen for opsparet overskud, svarende til det selvstændige regnskab den pågældende skulle have ført for disse aktiver, såfremt virksomheden var blevet videreført ved anvendelse af virksomhedsordningen i Danmark. Henstandsordningen består af en afdragsordning. Efter 18 stk. 2, i virksomhedsskatteloven afdrages gælden (den opgjorte exitskat, som der er opnået henstand med) løbende i takt med de faktiske hævninger fra virksomheden, dog mindst med 1/7 årligt af den oprindelige henstandssaldos størrelse ved ophøret. Den selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge at afdrage gælden med større årlige beløb end 1/7 og kan tillige til enhver tid vælge at indfri restsaldoen. Når henstandssaldoen er gået i nul, skal der ikke foretages yderligere afdrag. Afdragene opgøres som skatteværdien af de faktiske hævninger og svarer dermed i princippet til en form for afkast af indeståendet på kontoen for opsparet overskud. Der skal ikke tages hensyn til de udgifter og tab, der vedrører andre aktiver. Der er således ikke tale om, at der skal foretages en egentlig nettoindkomstopgørelse. De faktiske hævninger skal opgøres på grundlag af de regler, der gælder for begrænset skattepligtige med et fast driftssted i Danmark. Det vil sige, at opgørelsen skal ske under anvendelse af reglerne i kildeskattelovens 2, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 3, og skatteværdien beregnes efter reglerne i personskattelovens 5 og 8 c. For et eksempel på beregning af henstanden henvises til eksemplet i bemærkningerne til lovforslagets 1, nr. 5. Afkastet i det pågældende eksempel i forhold til beregningen af henstand efter de foreslåede bestemmelser i virksomhedsskattelovens 17 og 18 repræsenterer de faktiske hævninger. Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende, som har fået henstand efter den foreslåede 17 i virksomhedsskatteloven, efterfølgende bliver skattemæssigt hjemmehørende i et land, der ikke er medlem af EU/EØS, medfører dette efter den foreslåede 18, stk. 3, i virksomhedsskatteloven, at den resterende saldo på henstandssaldoen forfalder til betaling. Bliver virksomheden, der er omfattet af henstanden efter den foreslåede 17 i virksomhedsskatteloven, overført til et land, der ikke er medlem af EU/EØS, eller ophører virksomheden, forfalder den resterende saldo på henstandssaldoen til betaling. Endelig forfalder den resterende saldo på henstandskontoen til

Aktuel skatteret Virksomhedsordningen 2016 10 betaling i tilfælde af den selvstændigt erhvervsdrivendes død. Der er tale om afdrag på en henstand, der er givet med betaling af et skattebeløb og dermed om afdrag på en gæld. Der er ikke tale om en dansk beskatning af den indtægt, som opnås på de pågældende overførte aktiver. Der skal derfor ikke ved beregningen af afdragets størrelse gives credit for en eventuel udenlandsk betalt skat af de pågældende hævninger. Efter den foreslåede bestemmelse i 18, stk. 4, i virksomhedsskatteloven, er det en betingelse for fortsat henstand, at der indgives en selvangivelse til SKAT for hvert indkomstår, hvor der er en positiv henstandssaldo. Det skal samtidigt oplyses, i hvilket land den selvstændigt erhvervsdrivende befinder sig, samt hvor den pågældende virksomhed er placeret. Selvangivelsen skal indgives inden for de almindelige frister i skattekontrolloven. Hvis selvangivelsen ikke indsendes rettidigt, bortfalder henstanden med den virkning, at det resterende skyldige beløb på henstandssaldoen forfalder til betaling. SKAT kan dog se bort fra fristoverskridelser, såfremt konkrete omstændigheder taler herfor. Efter den foreslåede 18, stk. 5, i virksomhedsskatteloven, er betalingsfristen for afdrag den 1. september i kalenderåret efter overførselsåret. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har forskudt indkomstår, er betalingsfristen den 1. september i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Betaling senest den 20. i den pågældende måned, anses for rettidig. Hvis beløbet ikke betales rettidigt, skal det forrentes med rentesatsen i kildeskattelovens 63, 1. pkt. Henstandsbeløbet forrentes efter den foreslåede 18, stk. 6, i virksomhedsskatteloven, med en rentesats på 1 procentpoint over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct. p.a. Renten beregnes af det til enhver tid skyldige beløb på henstandssaldoen. Betalingsfristen for renterne af selve henstandsbeløbet følger reglerne for betaling af afdragene herpå og er derfor ligeledes den 1. september i kalenderåret efter indkomståret. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har forskudt indkomstår, er betalingsfristen den 1. september i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. I forhold til renten anses betaling senest den 20. i den pågældende måned for rettidig. Ved overskridelse af betalingsfristen forrentes beløbet med rentesatsen i kildeskattelovens 63, 1. pkt.

Aktuel skatteret Virksomhedsordningen 2016 11 1.2 L 123 af 23/2 2016 LFnr. Fremsat Indhold Lovnr. Dato 123 23/2 2016 Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsaktier og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter, indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen 12 Virksomhedsskatteloven 16 Ikrafttræden og virkning Resumé Lovforslaget har til formål at skabe klarhed om retstilstanden på en række områder inden for erhvervsbeskatningen. Formålet med en del af lovforslaget er at bringe erhvervsbeskatningen i overensstemmelse med EU-retten på tre punkter, hvor gældende lovgivning har vist sig at være i strid med EU-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed. For det første foreslås der som opfølgning på en dom fra EU-Domstolen en justering af reglerne om genbeskatning af udenlandske underskud fra før 2005 i faste driftssteder, når det faste driftssted afstås koncerninternt. For det andet foreslås en justering af definitionen af datterselskabsaktier som følge af en anden dom fra EU-Domstolen. Endelig foreslås for det tredje en nedsættelse af indkomstbeskatningen af udenlandske selskaber, der modtager udbytter fra danske selskaber. Det foreslås, at satsen nedsættes fra 27 pct. til 22 pct. svarende til selskabsskattesatsen for 2016. Herudover har lovforslaget til formål at imødegå muligheden for omgåelse af udbyttebeskatning ved investering via investeringsinstitutter samt at foretage en teknisk justering af indgrebet mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen, som blev gennemført i 2014. Endelig foreslås en række mindre justeringer af erhvervsbeskatningen. Det drejer sig dels om en justering, som medfører, at foreninger, havne, vandforsyningsselskaber m.v. får mulighed for at opnå en begrænset indtægt ved salg af el til nettet, uden at de generelt anses for at drive elvirksomhed. Derudover drejer det sig om en ophævelse af lov om investeringsfonds, da investeringsfondsordningen er udfaset, og om en ændring af indberetningsreglerne for administratorer af værdipapirfonde. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2016. Lovforslagets behandling Fremsat den 23/2 2016 1. behandlet i Folketinget den 28/4 2016 Henvist til skatteudvalget På dagsorden til 2. behandling den 31/5 2016 På dagsorden til 3. behandling den 2/6 2016

Aktuel skatteret Virksomhedsordningen 2016 12 FOLKETINGSTIDENDE A Lovforslag nr. L 123 Folketingsåret 2015/16 Fremsat den 23. februar 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritsen) Uddrag af forslag til Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsaktier og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter samt indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen) 12 I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2013, som ændret ved 9 i lov nr. 792 af 28. juni 2013, 1 i lov nr. 992 af 16. september 2014 og 4 i lov nr. 202 af 27. februar 2015, foretages følgende ændringer: 1. I 3, stk. 3, udgår», indskud på særlige konti i et pengeinstitut efter 5 i lov om investeringsfonds«. 2. Efter kapitel 2 a indsættes:»kapitel 2 b Sikkerhedsstillelser 4 b. Stilles aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses den skattepligtige for at have gjort brug af værdier i virksomhedsordningen svarende til det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller aktivernes handelsværdi i det indkomstår, hvori der stilles sikkerhed, jf. dog stk. 2-4. Beløbet i 1. pkt. anses for overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien. Beløbet opgøres på det tidspunkt, hvor aktiverne stilles til sikkerhed, eller på det tidspunkt, hvor den skattepligtiges tilvalg af virksomhedsordningen har virkning fra, hvis den skattepligtige forud for tilvalget af virksomhedsordningen har stillet virksomhedens aktiver til sikkerhed for gæld, der ikke indskydes i virksomhedsordningen samtidig med virksomhedens aktiver. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for sikkerhedsstillelse, der er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse for gæld med pant i fast ejendom omfattet af 1, stk. 3, 2. og 3. pkt., i det omfang gældens kursværdi ikke overstiger ejendomsværdien med tillæg af udgifter til forbedringer, som er foretaget efter fastsættelsen af ejendomsværdien, eller den kontante anskaffelsessum for den del af ejendommen, der tjener til bolig for den skattepligtige. Vurderingen efter 1. pkt. foretages på det tidspunkt, hvor der gives pant i den faste ejendom, eller på det tidspunkt, hvor den skattepligtiges tilvalg af virksomhedsordningen har virkning fra, hvis den skattepligtige forud for tilvalget af virksomhedsordningen har givet pant i ejendommen for gæld, der ikke indskydes i virksomhedsordningen samtidig med ejendommen. Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse for gæld med pant i fast ejendom, der tidligere har tjent til bolig for den skattepligtige, hvis gælden indskydes i virksomhedsordningen i samme indkomstår som ejendommen.«3. I 5, stk. 1 og 2, indsættes efter»værdier«:»og beløb omfattet af 4 b, stk. 1,«.

Aktuel skatteret Virksomhedsordningen 2016 13 4. I 8, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter» 4 a«:», beløb, der i tidligere indkomstår er omfattet af 4 b, stk. 1,«. 5. 10, stk. 6-9, ophæves. 16 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016... Stk. 6. Den skattepligtige kan vælge, at stk. 8, 2. pkt., og 12, nr. 2-5, har virkning fra og med den 11. juni 2014. Stk. 7. Den skattepligtige, der i perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 8. september 2014 har foretaget dispositioner, der omfattes af virksomhedsskattelovens 10, stk. 6, kan vælge, at opgørelsen af beløb efter virksomhedsskattelovens 10, stk. 6, 1. pkt., som ophævet ved denne lovs 12, nr. 5, skal ske på baggrund af sikkerhedsstillelsens størrelse for alle dispositioner i perioden. Finder 1. pkt. anvendelse, fastsættes gældens kursværdi den 8. september 2014 til den størst udvisende kursværdi af gælden i perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 8. september 2014, til brug for opgørelse af gældens kursværdi ved anvendelse af virksomhedsskattelovens 4 b, stk. 1, som indsat ved denne lovs 12, nr. 2, eller virksomhedsskattelovens 10, stk. 6, som ophævet ved denne lovs 12, nr. 5. Stk. 8. Virksomhedsskattelovens 10, stk. 6, som ophævet ved denne lovs 12, nr. 5, finder ikke anvendelse for sikkerhedsstillelse, der etableres fra og med den 11. juni 2014 til og med den 30. juni 2016, i det omfang denne sikkerhedsstillelse afløser en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014 og beløbsmæssigt ikke overstiger sidstnævnte sikkerhedsstillelse. Virksomhedsskattelovens 4 b, stk. 1, som indsat ved denne lovs 12, nr. 2, finder ikke anvendelse for sikkerhedsstillelse, der etableres fra og med den 1. juli 2016 til og med den 31. december 2017, i det omfang denne sikkerhedsstillelse afløser en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014 og beløbsmæssigt ikke overstiger sidstnævnte sikkerhedsstillelse. Den beløbsmæssige værdi af en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, opgøres pr. 10. juni 2014 som det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller aktivernes handelsværdi, jf. dog 4. pkt. Finder stk. 7 anvendelse, fastsættes gældens kursværdi, jf. 3. pkt., til den størst udvisende kursværdi af gælden i perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 8. september 2014. Stk. 9. 3, stk. 5, 1. pkt., i lov nr. 992 af 16. september 2014 finder ikke anvendelse for sikkerhedsstillelse omfattet af virksomhedsskattelovens 4 b, stk. 1, som indsat ved denne lovs 12, nr. 2. Stk. 10. Skattepligtige, der anvender reglerne i afsnit I i virksomhedsskatteloven, kan ændre valg af selvangivne oplysninger vedrørende virksomhedsordningen for indkomstårene 2013 til og med 2015. 1. pkt. finder ikke anvendelse for indkomståret 2013, hvis omvalget for dette indkomstår medfører, at den skattepligtige omfattes af 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014. 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse for indkomståret 2013, hvis omvalget medfører, at en allerede negativ saldo på indskudskontoen ultimo indkomståret 2013 forøges. Meddelelse om omvalg, jf. 1. pkt., skal være indgivet til told- og skatteforvaltningen senest den 1. juli 2017. Fortolkningsbidrag Uddrag af bemærkningerne til lovforslaget Almindelige bemærkninger.. 1. Indledning 2. Lovforslagets enkelte elementer 2.8 Justering af indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen 2.8.1 Gældende ret 2.8.2 Lovforslaget

Aktuel skatteret 2015/2016 14 1. Indledning Formålet med lovforslaget er at skabe klarhed om retstilstanden på en række områder i erhvervsbeskatningen. Regeringen ønsker at tilvejebringe så entydige regler som muligt på de enkelte retsområder, så virksomhederne med rimelig sikkerhed ved, hvad der gælder. Formålet med lovforslaget er således at bringe erhvervsbeskatningen i overensstemmelse med EU-retten på tre punkter, hvor det har vist sig, at den gældende lovgivning er i strid med EU-traktatens bestemmelser om de frie bevægeligheder. Lovforslaget indeholder som følge heraf følgende tre forslag... Endvidere har lovforslaget til formål at foretage en justering af indgrebet i virksomhedsordningen, der blev gennemført ved lov nr. 992 af 16. september 2014 vedrørende reglen om beskatning ved sikkerhedsstillelse, der skal sikre, at der ikke kan ske en utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen. Hensigten hermed er bl.a. at sikre, at det er klarhed over de skattemæssige konsekvenser ved at stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen... 2. Lovforslagets enkelte elementer 2.8 Justering af indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen 2.8.1. Gældende ret Virksomhedsskattelovens regler om virksomhedsordningen kan anvendes af selvstændigt erhvervsdrivende. Det vil sige personer, der driver virksomhed i personligt regi. Hensigten med virksomhedsordningen er bl.a., at selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at spare op i virksomhedsordningen til en lav foreløbig skat svarende til selskabsskatten med henblik på konsolidering af virksomheden. Når selvstændigt erhvervsdrivende er indtrådt i virksomhedsordningen, skal overførsel af værdier fra virksomhedsordningen til privatøkonomien ske efter en særlig rækkefølge den såkaldte hæverækkefølge hvis formål er at sikre en korrekt beskatning af overførte værdier samt sikre, at opsparet overskud hæves (og beskattes), før de oprindeligt indskudte værdier i virksomheden hæves. Derudover har den selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for at hæve en del af årets overskud som kapitalafkast. Formålet med kapitalafkastberegningen er at sikre, at den del af virksomhedens overskud, der svarer til, hvad den selvstændigt erhvervsdrivende kunne have fået i afkast ved investering i f.eks. obligationer, beskattes på samme måde som et obligationsafkast (kapitalindkomst). Kapitalafkastet beregnes som en kapitalafkastsats gange et kapitalafkastgrundlag. Kapitalafkastgrundlaget opgøres som virksomhedens aktiver fratrukket gæld og visse andre beløb. Kapitalafkastgrundlaget er således udtryk for den egenkapital, som den selvstændigt erhvervsdrivende reelt vurderes at have indskudt i virksomheden, og som ikke på anden vis er trukket ud af virksomhedsordningen efterfølgende. Ved lov nr. 992 af 16. september 2014 er der indført en række regler i virksomhedsskatteloven, som skal hindre, at der kan ske en utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved at sikre, at selvstændigt erhvervsdrivende ikke kan indskyde privat gæld i virksomhedsordningen med henblik på at afdrage herpå med lavt beskattede midler, hvis saldoen på indskudskontoen er negativ, og at selvstændigt erhvervsdrivende ikke kan stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen f.eks. den selvstændigt erhvervsdrivendes private gæld. Reglen om sikkerhedsstillelse Reglen i virksomhedsskattelovens 10, stk. 6, om beskatning ved sikkerhedsstillelse indebærer, at der sker beskatning af en sikkerhedsstillelse, hvis virksomhedens aktiver stilles til sikkerhed for f.eks. den selvstændigt erhvervsdrivendes private gæld. Under Folketingets behandling af lovforslaget (L 200, 2013-2014) til lov nr. 992 af 16. september 2014 var reglen om beskatning ved sikkerhedsstillelse genstand for en række spørgsmål fra Folketingets Skatteudvalg om bl.a. rækkevidden og de skattemæssige konsekvenser af reglen. Der har efter vedtagelsen af

Aktuel skatteret Virksomhedsordningen 2016 15 lovforslaget (L 200, 2013-2014) fortsat været stillet spørgsmål fra Folketingets Skatteudvalg om fortolkningen af reglen om beskatning ved sikkerhedsstillelse. Hertil har der været kritik af, at de skattemæssige konsekvenser ikke fremgik klart af selve lovteksten, selvom de var klart beskrevet i lovbemærkningerne. I SKM2015.745.SR bemærker Skatterådet også, at det ikke fremgår klart af ordlyden af virksomhedsskattelovens 10, stk. 6, hvilke skattemæssige konsekvenser en sikkerhedsstillelse med virksomhedens aktiver har efter reglerne. Som der bl.a. er redegjort for i besvarelsen af SAU alm. del spørgsmål 787 (2013-2014) og SAU alm. del spørgsmål 586 (2014-2015) har det været Skatteministeriets opfattelse, at retsvirkningen af reglen om beskatning ved sikkerhedsstillelse er, at et beløb svarende til værdien af sikkerhedsstillelsen medregnes i den skattepligtiges personlige indkomst, og at dette beløb desuden er arbejdsmarkedsbidragspligtigt. Den gældende regel i virksomhedsskattelovens 10, stk. 6, om beskatning ved sikkerhedsstillelse angiver, at beløbet anses for overført til den skattepligtige. Det fremgår i tilknytning hertil af bemærkningerne til reglen, at overførslen sker ved, at beløbet tillægges virksomhedens indkomst og anses for overført af den skattepligtige uden om hæverækkefølgen. Reglen om beskatning ved sikkerhedsstillelse er baseret på en allerede eksisterende systematik i virksomhedsordning-en, hvorefter beløb, der anses for overført til den skattepligtige, kommer til beskatning i den personlige indkomst, jf. f.eks. reglen i virksomhedsskattelovens 10, stk. 1, hvorefter overskud, der overføres til den skattepligtige, skal medregnes i den skattepligtiges personlige indkomst. I SKM2015.745.SR har Skatterådet taget stilling til et spørgsmål om de skattemæssige konsekvenser af reglen om beskatning ved sikkerhedsstillelse. Det fremgår bl.a. af begrundelsen, at:»skatterådet finder således, at den mest naturlige forståelse af ordlyden af lovens 10, stk. 6, er, at de deri nævnte overførsler skal anses for foretaget i overensstemmelse med virksomhedsskattelovens 5.«Skatterådet har således været af den opfattelse, at en sikkerhedsstillelse ikke skal beskattes direkte i den personlige indkomst hos den selvstændigt erhvervsdrivende, men at der ved sikkerhedsstillelse derimod skal anses for overført et beløb i hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens 5. Det følger af virksomhedsskattelovens regler, at fast ejendom er indskudt i virksomhedsordningen på det tidspunkt, hvor den overgår til erhvervsmæssig brug (f.eks. udlejning), mens f.eks. prioritetsgæld i ejendommen, der eventuelt indskydes samtidig, først anses for indskudt med virkning ultimo indkomståret. Det vil sige, at der reelt opstår en sikkerhedsstillelse i den mellemliggende periode, men at den er tidsbegrænset. I forbindelse med indførelsen af reglen om beskatning ved sikkerhedsstillelse blev der tillige indført nogle undtagelser, hvor en sikkerhedsstillelse ikke indebærer en beskatning. For det første blev sikkerhedsstillelse, der er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, undtaget, fordi sådanne sikkerhedsstillelser udspringer af virksomhedens interesse, jf. virksomhedsskattelovens 10, stk. 7. For det andet blev sikkerhedsstillelse i blandet benyttede ejendomme for prioritetsgæld i den private del af ejendommen ikke omfattet af reglen om beskatning ved sikkerhedsstillelse, jf. virksomhedsskattelovens 10, stk. 8. Dette skyldes, at det i praksis ikke er muligt alene at stille den private del af ejendommen til sikkerhed for prioritetsgælden, der ville være placeret uden for virksomhedsordningen. Overgangsregler Det fremgår af forarbejderne til det oprindelige lovforslag (L 200, 2013-2014) til lov nr. 992 af 16. september 2014, der blev fremsat den 11. juni 2014, at beløbet i den dengang foreslåede regel om beskatning ved sikkerhedsstillelse skulle opgøres på baggrund af sikkerhedsstillelsens størrelse. Ved et ændringsforslag, der blev oversendt den 8. september 2014 til Folketingets Skatteudvalg, blev denne regel ændret, således at beløbet skulle opgøres til det laveste af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse. Ændringen fik virkning tilbage fra lovforslagets fremsættelse, da det dengang var opfattelsen, at ændringsforslaget udelukkende var en lempelse. Det vil sige, at ændringsforslaget fik virkning fra og med den 11. juni 2014.

Aktuel skatteret Virksomhedsordningen 2016 16 Ved lov nr. 992 af 16. september 2014 blev der også indført en række overgangsregler, hvis formål bl.a. var at sikre, at de selvstændigt erhvervsdrivende fik visse muligheder for at indrette sig på det nye regelsæt. De selvstændigt erhvervsdrivende har således mulighed for at stille sikkerhed fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017 uden skattemæssige konsekvenser, hvis den nye sikkerhed afløser en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, og der ikke stilles sikkerhed for mere gæld, jf. virksomhedsskattelovens 10, stk. 9. Derudover har de selvstændigt erhvervsdrivende fået suspenderet adgangen til at spare op i virksomhedsordningen, hvis der den 10. juni 2014 stod virksomhedsaktiver til sikkerhed for gæld, der ikke indgik i virksomhedsordningen, jf. 3, stk. 5, i lov nr. 992 af 16. september 2014. Der kan dog fortsat spares op i virksomhedsordningen frem til udgangen af 2017, men det forudsætter, at en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, er fjernet senest den 31. december 2017. Er dette ikke tilfældet, beskattes et eventuelt opsparet overskud i perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, hvorved suspensionen af opsparingsmuligheden i virksomhedsordningen reelt har effekt fra og med den 11. juni 2014. Mulighed for omvalg af selvangivelsesoplysninger I forbindelse med indgrebet mod den utilsigtede udnyttelse af virksomhedsordningen fik de selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for i en begrænset periode at ændre valg af visse selvangivne oplysninger for indkomståret 2013, hvilket gav visse muligheder for at disponere i forhold til de nye regler. 2.8.2. Lovforslaget Reglen om sikkerhedsstillelse På baggrund af den fremsatte kritik af den manglende klarhed over de skattemæssige konsekvenser af reglen om beskatning ved sikkerhedsstillelse tilkendegav den daværende skatteminister, at der ville blive foretaget en præcisering af virksomhedsskatteloven, således at den skattemæssige konsekvens kom til at fremgå klarere af lovteksten. Men på baggrund af Skatterådets afgørelse SKM2015.- 745.SR foreslås det udover en præcisering lovteksten, at beskatningen ved en sikkerhedsstillelse sker på samme måde som en sædvanlig hævning i virksomhedsordningen. Det vil sige, at en sikkerhedsstillelse indebærer en hævning i hæverækkefølge. Hvis der sker en sikkerhedsstillelse med virksomhedens midler for f.eks. privat gæld, skal den selvstændigt erhvervsdrivende anses for at have overført et beløb i hæverækkefølgen svarende til værdien af den stillede sikkerhed. I overensstemmelse med lovens struktur foreslås dette indsat som en ny regel i virksomhedsskattelovens 4 b. Virksomhedsskattelovens 10, stk. 6-9, foreslås som konsekvens heraf ophævet. Det er opfattelsen, at formålet med indgrebet i virksomhedsordningen fortsat kan tilgodeses, såfremt en sikkerhedsstillelse indebærer samme beskatning, som en sædvanlig hævning i virksomhedsordningen. Det foreslås endvidere, at kapitalafkastgrundlaget nedjusteres med et beløb svarende til det beløb, der i tidligere indkomstår er anset for overført i hæverækkefølgen efter den foreslåede regel om overførsel ved sikkerhedsstillelse efter virksomhedsskattelovens 4 b. Herved sikres det, at det ikke er mere fordelagtigt at stille f.eks. virksomhedens likvider til sikkerhed for en privat kassekredit fremfor at hæve virksomhedens likvider på almindelig vis via hæverækkefølgen. De undtagelser, der fremgår af de gældende regler i virksomhedsskattelovens 10, stk. 7 og 8, foreslås overført til de nye regler i henholdsvis virksomhedsskattelovens 4 b, stk. 2 og 3. Endelig foreslås det, at der indføres endnu en undtagelse til den foreslåede regel om overførsel ved sikkerhedsstillelse. Formålet hermed er at sikre, at den midlertidige sikkerhedsstillelse, der reelt opstår, når en tidligere privat bolig, hvori der er optaget prioritetsgæld, udlejes, og dermed indgår i en eksisterende virksomhedsordning, ikke omfattes af reglen, fordi gælden efter de gældende regler anses for indskudt på et senere tidspunkt. Undtagelsen finder kun anvendelse, hvis den skattepligtige indskyder prioritetsgælden i samme indkomstår, som ejendommen indskydes i virksomhedsordningen. Der foreslås herudover en række tekniske justeringer af reglen om udskiftning af sikkerhedsstillelser, der eksisterede den 10. juni