LEDER: NY NORMAL? HPRD I 2022 PATRIOTISK UDDANNELSE SIKKERHEDSPOLITISK SEMINAR 2021 HYBRIDE AKTIVITETER I GRÆNSELAND? MIDTVEJSMØDE I FREDERICIA

LEDER: NY NORMAL? HPRD I 2022 PATRIOTISK UDDANNELSE SIKKERHEDSPOLITISK SEMINAR 2021 HYBRIDE AKTIVITETER I GRÆNSELAND? MIDTVEJSMØDE I FREDERICIA November Nr. 4/2021 Ny chef for Center for Reservestyrken Føringskursus for Reserven, Brigade 2022 Forsvarets mesterskaber Nyt fra 2021 /4/ HPRD RESERVEN kredse 1

NY NORMAL? HPRD I 2022 I dette efterår oplever Danmark endnu kun få Covid-19 relaterede restriktioner og tak for det. Imidlertid rejser dette et spørgsmål om, hvordan stigende Covid-19 smitte og restriktioner i vores nabolande kommer til at påvirke Forsvarets og Reservens aktiviteter, når mange af reservens stillinger er i internationale stabe eller i funktioner, som forudsætter rejseaktivitet til lande med et markant og stigende smittetryk. Hvordan vil dette i praksis påvirke Forsvarets ønske om rekruttering og fastholdelse af personale og i særdeleshed Reserven, hvor en voldsom demografisk skævhed er et gammelkendt problem som følge af mere end 15 års manglende tilgang af yngre årgange. Hvordan dette vil påvirke den mange enheder i Totalforsvarsstyrken og de reservister, kan man kun gisne om. Men mon ikke en betydelig forsinkelse er et godt bud. Trist for de mange reservister, som er tiltænkt et aktivt reservevirke der. I 2022 vil HPRD sætte fokus på at se rekruttering og fastholdelse ført aktivt og synligt ud i livet gennem aktive HR tiltag, så gode hensigter ikke følges op med dårlige undskyldninger. Fastholdelse af en Reserve af den størrelse og kvalitet, som fremtidens opgaveløsning kræver, forudsætter, at der arbejdes aktivt med tjeneste, uddannelse og karriereplanlægning for den enkelte reservist. Ganske som det tidligere skete i A-sektionerne hos de personelforvaltende myndigheder. Mit bud er etablering af en Reservekommando, som på tværs af værn, kommandoer og enheder skal varetage disse opgaver. Den enkelte reservist skal opleve at blive prioriteret på niveau med de faste kollegaer og få en aktiv karriereudvikling uden risiko for at hænge fast i samme stilling i en menneskealder. Efteråret har budt på et intensivt og komplekst forhandlingsforløb, og det er en glæde at konstatere, at der nu foreligger konturer til en OK 21, som vil rette op på en række af de uhensigtsmæssige forhold, som har generet mange reserveofficerer, siden OK 18 trådte i kraft. I skrivende stund udestår en endelig afklaring vedrørende en løngruppe, men det er min forventning, at dette falder på plads i løbet af november, og at et samlet udkast til OK 21 kan behandles af HPRD s bestyrelse omkring den 1. december 2021. Jeg ønsker alle medlemmer en fantastisk jul og et festligt nytår. Jesper Trommer Volf INFORMATION HOVEDORGANISATIONEN FOR PERSONEL AF RESERVEN I DANMARK Protektor Hans Kongelige Højhed Prins Joachim RESERVEN RESERVEN Medlemsbladet RESERVEN udgives af HPRD. Ansvarshavende redaktør: Formand, major-r Jesper Trommer Volf Redaktør: Oberstløjtnant-R Peter H. Lynard FORSIDEFOTO Den store øvelse Night Hawk i tiden 27. september til 7. oktober, som træner anvendelse og indsættelse af specialoperationsstyrker, hvilket ofte sker med støtte fra flyvemaskiner og typisk om natten. Fotograf: Flyvevåbnets Fototjeneste. Forsvarsgalleriet. ARTIKLER Forslag til artikler sendes til: Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark Generalstok, Kastellet 82, DK-2100 København Ø E-mail: redaktion@hprd.dk Manuskripter sendes i Word eller et kompatibelt format som vedhæftet fil til en e-mail. Fotos sendes i et af formaterne JPEG, EPS eller TIFF som en selvstændig fil. Husk at vedlægge fulde navn på fotograf/organisation som har givet os rettigheder til at trykke billedet. Redaktionen forbeholder sig ret til at korrekturlæse samt forkorte og redigere manuskripter. LAYOUT OG TRYK KLS PurePrint A/S Oplag: 2.500 ISSN 1902-5750 OPHAVSRET OG PRESSEANSVAR Bladets artikler må kopieres og eftertrykkes, når kilden angives. Artikler med forfatterangivelse udtrykker forfatterens mening, som ikke nødvendigvis deles af HPRD. Rettigheder til fotos uden kreditering tilhører forfatteren af pågældende artikel eller HPRD. ABONNEMENT RESERVEN tilsendes gratis medlemmer af HPRD. Institutioner og biblioteker kan tegne abonnement til en pris på kr. 495 årligt (momsfrit). Adresseændring eller udeblevet blad meddeles til HPRD s sekretariat. Magasinet udkommer 4 gange årligt. KOMMENDE UDGIVELSER Nr. 1 /2022: 20. januar (stoffrist 7. december 2021) Nr. 2/2022: 5. maj (stoffrist 29. marts) Nr. 3/2022: 15. september (stoffrist 9. august) Nr. 4/2022: 24. november (stoffrist 11. oktober) 2 RESERVEN / 4 / 2021

INDHOLD NOVEMBER NR. 4/2021 2 LEDER: NY NORMAL? HPRD I 2022 4 PATRIOTISK UDDANNELSE SKAL GØRE RUSSISKE BØRN OG UNGE TIL GODE BORGERE OG SOLDATER 5 FØRINGSKURSUS FOR RESERVEN, BRIGADE 2022 6 Læs mere om Ny chef for Forsvarets Center for Reservestyrken. 6 NY CHEF FOR FORSVARETS CENTER FOR RESERVESTYRKEN 7 FORSVARETS MESTERSKAB I ORIENTERINGSLØB 8 EFTERRETNINGERS BETYDNING FOR DANSK SIKKERHEDSPOLITIK 12 HYBRIDE AKTIVITETER I GRÆNSELAND? 8 Læs mere om Efterretningers betydning for dansk sikkerhedspolitik. 14 MIDTVEJSMØDE I FREDERICIA 12 15 OVERRÆKKELSE AF RESERVE OFFICERS FORENINGEN I DANMARKS HÆDERS TEGN 16 NYT FRA KREDSENE Læs mere om Hybride aktiviteter i grænseland?. 2021 /4/ RESERVEN 3

RUSLAND: PATRIOTISK UDDANNELSE SKAL GØRE RUSSISKE BØRN OG UNGE TIL GODE BORGERE OG SOLDATER // Af brigadegeneral Carsten Rasmussen D et moderne russiske samfund er på mange måder forskellig fra det hedengangne sovjetiske. Der er dog udviklinger og tendenser i det moderne putinske Rusland, som vækker mindelser om fortidens kommunistiske diktatur. Én af disse tendenser er den patriotiske uddannelse af landets borgere med særlig vægt på uddannelse af børn og unge. I Sovjetunionen byggede den patriotiske uddannelse på et ideologisk fundament. Den moderne patriotiske uddannelse er på nogen områder et spejlbillede heraf, men ideologi er blevet udskiftet med nationalisme. Patriotisk uddannelse af russiske borgere har været på Kremls dagsorden i flere år. Patriotisk uddannelse af borgere er endda nævnt som et særskilt mål i Ruslands nye sikkerhedsstrategi, som blev udgivet i sommer. Jeg vil i denne artikel beskrive, hvad begrebet dækker over i det moderne Rusland. Patriotisk uddannelse er en hjørnesten i styrkelsen af det russiske samfund Formålet med den patriotiske uddannelse er at forme en russisk samfundsborger, som er patriotisk og loyal over for staten. Patriotisme forstås som kærlighed til fædrelandet, og patriotisk uddannelse skal fostre denne følelse. Patriotisk uddannelse består af en række normdannende aktiviteter, som integreres i skolegangen og i fritidsaktiviteter. Hensigten er at skabe en høj grad af patriotisk bevidsthed hos børn og unge. Der er ikke noget særskilt curriculum for denne del af uddannelsen, ligesom der ikke gennemføres nogen resultatkontrol i traditionel forstand. Et af formålene med uddannelsen er at få de unge til at identificere sig med den russiske historie og skabe et ønske hos dem om at arbejde for en bedre fremtid for landet. Historien er meget vigtig for præsident Putin og dermed for den russiske ledelse. Den putinske opfattelse af historien og syn på verden er således retningsgivende for den patriotiske uddannelse af russiske børn. Krigs- og militærhistorie spiller en vigtig 4 RESERVEN / 4 / 2021 rolle i den patriotiske uddannelse. Man søger gennem denne del af uddannelsen at give de unge respekt for Ruslands krigshistorie og militære bedrifter. Særligt historien om Den Store Fædrelandskrig (2. Verdenskrig) er vigtig for den russiske selvforståelse. Derudover bibringes de unge en grundlæggende forståelse af det militære system; traditioner, organisation, gradssystem og heraldik. Den militær-patriotiske uddannelse skal give børn og unge lyst til at blive medlem af ungdomshæren og senere i livet gøre tjeneste i de væbnede styrker. Militær-patriotisk uddannelse af unge mennesker er en presserende sag for den moderne russiske stat. Præsident Putin har ved adskillige lejligheder understreget vigtigheden af militær-patriotisk uddannelse af de unge generationer. Ifølge ham udgør patriotisme en af hjørnestene i samfundet og staten. Ruslands fremtid som moderne, effektiv stat afhænger af kvaliteten og måden unge mennesker er uddannet på. Staten har brug for sunde, modige, proaktive, disciplinerede, uddannelsesparate unge, som ønsker at lære om, arbejde for og om nødvendigt, forsvare Rusland. Patriotisk uddannelse i skoler og uddannelsesinstitutioner Patriotisk uddannelse finder sted mange steder og på mange måder i Rusland. Det sker blandt andet gennem det russiske skolesystem, som er underlagt nationale retningslinjer for hvad pensum i f.eks. historie skal indeholde. Præsident Putin lancerede i 2020 et nationalt projekt, Patriotisk uddannelse, som implementeres via det offentlige uddannelsessystem og andre uddannelsesorganisationer. Projektet har en række målsætninger, som skal være opnået før 2025. Disse målsætninger omfatter blandt andet at 24 procent af alle russiske borgere i 2025 skal være involveret i én eller anden form for patriotisk uddannelse. Minimum 640.000 forventes at deltage i regionale og interregionale arrangementer med patriotisk formål. Tre millioner børn forventes at deltage i bevægelsen Russiske skolebørn bevæger sig. Opbygning og vedligeholdelse af et sundt og stærkt legeme anses som et fundament for at børn og unge kan vokse op og blive patriotiske samfundsborgere. Den patriotiske uddannelse gennemføres systematisk i skoleforløbet og omfatter aktiviteter som deltagelse i historiske mindehøjtideligheder, militære mærkedage, konkurrencer, shows, træning og spil. I skolerne har den patriotiske uddannelse fokus på forskellige elementer, som er vigtige for den russiske identitet. 1) Traditionelle russiske spirituelle og moralske værdier; 2) Ruslands historiske og kulturelle rødder; 3) Samfundskundskab, hvor de unge lærer om staten og dens funktioner samt vigtigheden af at overholde landets love; 4) Ruslands militær og dets funktioner og teknikker; 5) Ruslands historie, herunder skal børnene lære om heroiske personer, som har tjent og forsvaret den russiske nation; 6) Fysisk træning, hvor elevernes styrke, stamina, udholdenhed og disciplin opbygges. Patriotisk uddannelse i fritiden Ungdomshæren Den patriotiske uddannelse finder også sted i fritiden. I 2015 blev ungdomshæren, Юнармия (Yunarmiya) oprettet. Det var forsvarsminister Sergei Shoigu, som fik ideen til denne nye organisation. Ideen blev hurtigt støttet af Shoigus chef og ven, præsident Putin. Organisationen finansieres og styres af forsvarsministeriet. Yunarmiya arbejder sammen med en række andre ministerier, herunder særligt undervisningsministeriet. Organisationens vigtigste partnere er dog regionerne (de føderale subjekter). I samarbejde med disse søger Yunarmiya at opbygge organisationen og tilrettelægge aktiviteter, som er i overensstemmelse med regionale og lokale sociale behov og ønsker. På nuværende tidspunkt er godt 900.000 børn og unge medlemmer af Yunarmia, hvor de i fritiden kan uddanne og udvikle sig til patriotiske samfundsborgere og soldater. Det er Yunarmiyas mål at udvikle de unge til værdige borgere. Man fokuserer på at udvikle unge

talenter, ikke mindst sportstalenter, men også talenter på andre områder som f.eks. teknologi. Yunarmiya bruger internettet til at fange de unges interesse for at lære, samt konkurrencer for at udvikle de unges færdigheder. Blandt andet gennemføres konkurrencer i at bygge og programmere robotter. Endelig lægger Yunarmiya vægt på at udvikle unge ledertalenter. Yunarmiya gennemfører også før-militær uddannelse af unge. Dette omfatter fysisk uddannelse (militær sport), våbenkendskab, våbenhåndtering, skydning og eksercits. Sidstnævnte blandt andet med henblik på deltagelse i nationale og militære mærkedage. Unge som ønsker en uddannelse i de væbnede styrker kan få merit ved at udmærke sig i Yunarmiyas militære aktiviteter og konkurrencer. Tyve universiteter giver studiepoint til unge som har udmærket sig i Yunarmiya. Unge kan således ved at bruge fritiden i organisationen forbedre mulighederne for at komme ind på den ønskede uddannelse. Forfatteren har ikke kunnet finde klart defineret succeskriterier for Yunarmiyas for aktiviteter. Det opfattes dog som en succes, at næsten en femtedel de unge, som i dag forlader organisationen, vælger en karriere i de væbnede styrker, politiet eller andre statslige sikkerhedsorganisationer. Medlemskab af ungdomsorganisationen kan således blive et trinbræt til en stabil tilværelse som regeringsansat. For unge, som kommer fra en mindre privilegeret baggrund, kan dette være ganske attraktivt. Det bliver ligeledes anset som en succes, at Yunarmiya bidrager til at holde unge væk fra en kriminalitet. Yunarmiya spiller efter min opfattelse en social opdragende og stabiliserende funktion i et samfund med stor ulighed og store sociale skel. Hvorfor er patriotisk uddannelse en national prioritet? De unge voksne i Rusland har kun oplevet Putin regimet. Denne generation Putin har generelt ringe tillid til regimet og til myndighederne i almindelighed, hvilket forringer regimets kontrol og den nationale sammenhængskraft. Samtidig føler den russiske ledelse, at landet er truet både indefra og udefra. Den seneste sikkerhedsstrategi beskriver en næsten endeløs række at af indre og ydre trusler. Denne nær-paranoide opfattelse af indre og ydre trusler reflekteres tydeligt i den daglige nyhedsstrøm. Patriotisk uddannelse er blevet en national prioritet i skyggen af de mange trusler ledelsen ser. Putin ønsker at vinde generation Putin tilbage og sikre at kommende generationer ikke udvikler sig i samme negative retning. Fundamentet, som kommende generationer af mere patriotiske russere skal stå på, er landets kultur, historie og de væbnede styrkers heroiske bedrifter. Forskellen mellem den kommunistiske prægning og før-militære uddannelse, der fandt sted i Sovjetunionen og nutidens patriotiske uddannelse er primært, at førstnævnte skulle skabe gode kommunister og sidstnævnte skal skabe gode patriotiske russere. Den kommunistiske uddannelse hvilede på fortællingen om en overlegen ideologi. Den patriotiske uddannelse hviler på fortællingen om en truet, men overlegen og stærk nation med en glorværdig historie. De gamle mænd i Kreml og omegn har skabt en patriotisk uddannelse, som er et nationalistisk spejlbillede af den ideologiske uddannelse de selv oplevede som børn og unge i Sovjetunionen. OM FORFATTEREN Carsten Rasmussen (1960) er brigadegeneral i Hæren. Han har en baggrund som kampvognsofficer ved Jydske Dragonregiment. Han har været udsendt til Bosnien-Hercegovina og Afghanistan. Han har været lærer på Forsvarsakademiet og stabsofficer i NATO. Carsten Rasmussen var Danmarks første forsvarsattaché i Kina og har siden 2019 været forsvarsattaché på den danske ambassade i Moskva. FØRINGSKURSUS FOR RESERVEN, BRIGADE 2022 // Af redaktionen Formål med kurset er at udvikle din forståelse for brigadens indsættelse samt dine doktrinære og metodiske kompetencer, så du kan virke som stabsofficer i en brigadestab. Det forudsættes at du l som udgangspunkt skal have gennemført følgende eller ækvivalerende uddannelse på Hærens Officersskole Føringskursus for Reserven, Bataljon. Alternativt skal du have omfattende stabserfaring fra operative stabe på bataljonsniveauet. Du skal have en gyldig sikkerhedsgodkendelse. Eftersom kursets succes er tæt knyttet til kursisternes operative viden og tjenesteerfaring herunder behovet for at favne hærens enheder og tjenestegrene bredt forbeholdes retten til at afvige fra ovenstående på baggrund af en konkret og individuel vurdering af ansøgerens kompetencer og operative erfaring. Ansøgere kan således blive anmodet om yderligere dokumentation eller udtalelser fra foresatte før optagelse. Ydermere kan ovennævnte medføre, at enkelte ansøgere får afslag til trods for, at det maksimale antal kursusdeltagere ikke er nået. Du kan læse mere om kurset her: Ansøgningsfrist: Søndag den 12. december 2021, kl. 20.00. 2021 /4/ RESERVEN 5

NY CHEF FOR FORSVARETS CENTER FOR RESERVESTYRKEN // Af redaktionen Fra 1. november er oberst Susanne Kiholm Lund den nye chef for Forsvarets Center for Reservestyrken (CFR). Efter gennemført gymnasium på idrætsteoretisk linje på Rungsted Statsskole startede Susanne Kiholm Lund på Hærens reserveofficersuddannelse, en toårig lederuddannelse, som primært bestod af geledtjeneste ved logistiktropperne i Ålborg. I 1992 blev hun udnævnt til premierløjtnant, efter gennemførelse af Hærens officersgrunduddannelse på Frederiksberg slot i København. Uden nu at opremse hele oberstens cv, så blev hun udnævnt oberst pr. 1. september 2017 og fra samme dag også chef for Forsvarets Veterancenter. Obersten sad der i Forsvarets Personalestyrelses direktion og hvor Susanne Kiholm Lund samtidig indgik i diverse advisory boards blandt andet Veteranfonden, som gennemfører musikfestivalen ENGAGE. I september 2019 blev obersten chef for Forsvarskommandoens kommunikationsafdeling. Ud over at arbejde med Forsvarets interne og eksterne kommunikation, blev Susanne Kiholm Lund her styregruppeformand for ministerområdets projekt Koncernfælles IT Platform. Og nu er det så Center for Reservestyrken og dermed alt personel af reserven, der får glæde og gavn af oberstens indsats på dette vigtige område. I den anledning udtaler oberst Susanne Kiholm Lund: Jeg har haft en traditionel militær uddannelse, men har desuden sat megen stor pris på de stillinger jeg har haft i uddannelsesstrukturen. Ud over stillingerne i uddannelsesstrukturen har jeg lært meget af de chefstillinger jeg har haft 6 RESERVEN / 4 / 2021 som chef for Forsvarets Veterancenter og som chef for Forsvarskommandoens kommunikationsafdeling. Her har jeg lært nødvendigheden af de rette kompetencer til at løse opgaven. I Veterancentret var det psykologer, socialrådgivere, beskæftigelsesrådgivere og forskere. I kommunikationsafdelingen var det journalister, grafikere og ph.d er med specialviden indenfor forskellige elementer af kommunikationsfeltet. Jeg tror derfor på at personel af reserven vil kunne bidrage med både militære, men også deres civile kompetencer, til gavn for det samlede forsvar. Jeg er fan af det frivillige arbejde, hvilket blandt andet er årsagen til, at jeg i år også er blevet formand for DMI. Den opgave jeg er blevet pålagt står på tre ben. 1) CFR skal afdække status i opbygningen af Totalforsvarsstyrken, herunder anbefaling til tiltag der kan tages med henblik på at opnå den besluttede ambition i opbygningen i indeværende forsvarsforlig. Afhængigt af status og muligheder skal et nyt og justeret ambitionsniveau beskrives. 2) CFR skal bidrage til, at der gennemføres en analyse af reservestrukturen og behovet herfor målt op mod myndighedernes behov, med henblik på at udarbejde en forligsambition for reserven for det kommende forlig, med det fremtidige trusselsbillede. Som element skal der gennemføres en fortsat analyse og videreudvikling af uddannelsesstrukturen for reserven og anbefaling om evt. justeringer heri. 3) Der skal gennemføres en analyse af Forsvarets samarbejde med civile virksomheder i regi af bl.a. InterForce samt Mars og Merkur og forslag til evt. justering og videreudvikling heraf. Som nævnt begyndte jeg i CFR mandag den 1. november og vil være chef for CFR frem til 1. november 2022. Fra 1. november 2022 skal jeg være chef for Trænregimentet i Ålborg. Med mig følger supplerende sagsbehandlerkapacitet, således at CFR får en større robusthed. Ud over fastansatte i CFR vil jeg have behov for at trække på reserven, da specialviden og kompetencer også findes der. HPRD ser frem til et godt samarbejde. Oberst Susanne Kiholm Lund. Foto: Forsvarskommandoen

SGE Johansen, ligeledes fra Den Kongelige Livgarde udtaler: "Jeg vil gerne påvirke flere kvinder til at blive værnepligtig og aktivt deltage i DMI konkurrencer. Jeg har i hvert fald fået blod på tanden". Fra foreningens Fynskreds deltog Børge Pedersen klasse H 65 FORSVARETS MESTERSKAB I ORIENTERINGSLØB // Af oversergent Henrik Husted Hagelsø Da Trænregimentet indbød til Forsvarets mesterskab i orienteringsløb fredag 15.oktober i Uggerby klitplantage, deltog Hærens Sergentskole (HSGS) med 11 sergentelever (SGE) og to oversergenter, hvoraf undertegnede var den ene. Klasse D21C: 1. pladsen til sergentelev A. T. Johansen. SGE Steiner, som skal hjem til Den Kongelige Livgarde udtaler: "Det var en fantastisk oplevelse at deltage og når jeg får mine HBU soldater skal vi løbe mere orienteringsløb". Sergenteleverne fra Hærens Sergentskole Grunduddannelse almen var udfordret af det nordjyske terræn, men takket være en grund kondition og flittig træning blev det til podie pladser til flere af skolens elever. 1. pladsen til sergentelev A. H. Steiner, og 2. pladsen til sergentelev B. Pedersen. klasse D21B: 3. pladsen til sergentelev A. Escher Sergenteleverne, som deltog, valgte at bruge en fridag på at deltage inden efterårsferien. Efterfølgende har de været i BRIKBY til bykamp. Næste skridt på vej mod sergentvinklerne er Finderup Øvelsesterræn. Vinklerne ligger og venter i januar 2022. 2021 /4/ RESERVEN 7

EFTERRETNINGERS BETYDNING FOR DANSK SIKKERHEDSPOLITIK // Af premierløjtnant-r Magnus Frank. Foto Casper Skanderup. Den 15. og 16. oktober gennemførte HPRD sit årlige Sikkerhedspolitiske Seminar og i år igen på Vordingborg Kaserne. Nedenfor har medlem af bestyrelsen premierløjtnant-r Magnus Frank skrevet to forskellige indlæg. Artiklerne er et udtryk for skribentens egen opfattelse af de to indlæg, ligesom øvrige historiske bemærkninger også står for skribentens egen regning. Så kom dagen endelig. Dagen for HPRD s store sikkerhedspolitiske seminar. I år afholdes det på Vordingborg Kaserne. Mere end 50 interesserede tjenestegørende er mødt op fysisk, og omtrent 25 deltagere online. Alle er spændt på at høre hvad foredragsholderne har at sige, for årets tema er yderst aktuelt; Efterretningers betydning for dansk sikkerhedspolitik. Aldrig har verden været mere kompleks end i dag. Højteknologiske våbensystemer, IT-færdigheder og god gammeldags snilde har i kombination i et eller andet omfang erstattet den kolde krigs metoder, som vi kender fra James Bond og et væld af andre film. Verden er simpelthen en anden i dag. Spørgsmålet er hvordan vi så skal forholde os til det? Hvad kan vi gøre, for stadig at være relevante, for stadig at være kampdygtige? EFTERRETNINGSTJENESTENS KRIGSHISTORIE // Af premierløjtnant-r Magnus Frank. Foto Casper Skanderup. For de som ikke har mødt Niels Klingenberg Vistisen er der kun én ting at sige. Glæd jer! Hvad den mand ikke ved om historie, årstal og sjove anekdoter fra krigshistorien. I første dags andet indlæg skulle vi høre lidt om efterretningstjenestens krigshistorie, hvor reserveofficerer, til forsamlingens store glæde, har spillet en stor rolle historisk set. Tidlig historie Efterretning, sagt med lige dele seriøsitet og humor, er verdens ældste profession. Derfor går eksemplerne også langt tilbage. Vi starter i Kina, hvor særligt Sun Tzu har overlevet op til i dag i kraft af sit mesterværk Krigskunsten, som beskriver forskellige aspekter af krigsførelse fra planlægning og træning til udførelse og sejr eller kapitulation. Sun Tzu anbefaler brugen af spioner og dobbeltspioner, da vildledning om intentioner er vigtigt. Det er vigtigt at kende sin fjende og sit terræn. Bl.a. Sir Vernon Kell, som var den første chef for det britiske MI5 (etableret som Secret Service Bureau i 1909), læste bogen efter at have været i Kina under Bokseropstanden (1899-1901), hvorefter han så målrettet rekrutterer tyske dobbeltagenter under 1. verdenskrig. 8 RESERVEN / 4 / 2021 I dag læses bogen på mange officersskoler rundt om i verden som en grundbog. Også araberne har bidraget med en afgørende del af moderne efterretning, nemlig kryptografi og læren om kodebrydning. Renæssancemanden al-kindi var således en af de første til at beskrive kodebrydning som disciplin. Herfra fører Vistisen os tilbage til vesten, hvor han fremhæver de italienske bystaters dygtige brug af såvel militære som kommercielle efterretninger. Information var (og er) altafgørende. Machiavelli fortjener at blive nævnt i denne sammenhæng, særligt fremhæves hans Krigskunsten (1521), som var det eneste store politisk-militære værk af Machiavelli der udkom i hans egen levetid. I 1533 udkommer den verdensberømte Fyrsten, som også beskriver pressionstaktikker, krigslist og rettidig omhu som leder af en lille bystat i hård konkurrence. Vistisen bemærker også at man i det berømte Doge palads i Venedig faktisk havde et SIGINT-kon-

tor allerede i det 16. århundrede her sad der analytikere og brød koder, vurderede indholdet af opsnappede breve m.m. med henblik på at opkvalificere den lille bystats beslutningsgrundlag. Også briternes forståelse for efterretninger var i særklasse i det 16. og 17. århundrede. Sir Francis Walsingham fremhæves, og han fortjener læserens særskilte interesse. Walsingham var udenrigsminister og spionmester for Dronning Elizabeth den 1., ligesom han grundlagde det hemmelige politi i England og regnes som den første i Europa til at opbygge et statsligt spion- og efterretningsvæsen. På denne tid var kodebrydere en del af samfundets elite. Det siges at Dronning Elizabeth den 1. talte med Walsingham hver eneste dag for at høre hvilke trusler der nu var mod England, hvad end indenrigs, såsom katolikker støttet af Frankrig, som udenrigs, såsom den spanske Armada der sejlede mod England i 1588 med 130 skibe. Meget sigende bærer Elizabeth den 1. på det berømte maleri kendt som Regnbueportrættet af den flamske kunstner Marcus Gheeraerts en kjole med det meget synlige motiv af øjne. Dronningen ser alt, og dronningen ved alt. Videre til det 19. århundrede kommer vi ikke udenom Clausewitz, den måske største militære tænker på den tid. Han behøver ikke nogen videre introduktion, men overraskende for mange er, at han skrev forbløffende lidt om efterretninger og koder. Der både bruges og brydes dog koder i denne tid, da Vistisen nævner at Napoleons koder bliver brudt af briterne under felttoget i Spanien (1808). Den amerikanske borgerkrig, den første industrielle totalkrig i verdenshistorien, bød ligeledes på spioner, balloner og spejdere. Der var dog stadig ikke på dette tidspunkt tænkt i de baner, at disse også var smarte efter krigen, da alt blev nedlagt ved krigens afslutning. Førende i denne tid var handelskompagnierne i Østen, herunder i Indien. Handelskompagnierne havde simpelthen deres egne efterretningstjenester, som også var kreative og nyskabende. Eksempelvis tog briterne fingeraftryk i brug i 1858 i Indien. Vi hopper videre til det 20. århundrede, hvor første verdenskrig på mange måder blev en skelsættende epoke i menneskets og krigens historie. Og en grusom en af slagsen, for med udviklingen og brugen af radio, fly, zeppelinere og automatiske våben fik vi nye måder at slå hinanden ihjel på men på mange måder var doktrinen og taktikken den samme som hidtil. De offensive kapaciteter blev udviklet med en hast der oversteg de defensive. Der var dog stort set ingen efterretningskapacitet før krigen, og for at give et eksempel på den jammerlige tilstand efterretning som fænomen befandt sig i, så tog General Pershing blot én efterretningsofficer med sig i den amerikanske ekspeditionsstyrke. Èn! Kort sagt, så efterlod vigtigheden af efterretningen ikke et stærkt indtryk. Briterne, som sagt nogle af de første, samlede efter første verdenskrig deres kapacitet i flådens Room 40 O.B. (Old Building), som ja, blot bestod af ét rum. De var dog dygtige foregangsmænd, og der var ikke så få frivillige og begavede studerende med sproglige kompetencer eller landekendskab. ˮ De store tilfangetagelser var en stor kilde til efterretninger under krigen. Hele 70 pct. af efterretninger kom således fra fangetagne soldater. Efter krigen blev efterretningstjenester i det store hele ellers nedlagt, og af guldkorn finder vi bl.a. den amerikanske udenrigsminister (og tidl. Krigsminister 1911-1913 samt 1940-1945) Henry L. Stimson, som i 1932 udtaler at det er uetisk at bryde koder. Javel! Uetisk. Så var det bare ærgerligt at Sovjetunionen så anderledes på også den del man finder således hele 108 mikrofoner på den amerikanske ambassade i Moskva i 1935. Anden verdenskrig Efterretningstjenesternes historie tager et kvantespring med anden verdenskrig, og man kunne skrive det ene bind efter det andet, om udviklingen af efterretning under anden verdenskrig. Det er gjort, så det vil jeg ikke gøre. Grundlæggende genoprettes og genopfindes efterretningstjenesterne fra bunden af, ligesom de doktriner og organisationsstrukturer der lå til grund for krigsindsatsen på mange områder også blev omvæltet. Man forbedrede kontinuerligt de teknologiske landvindinger som radioen og flyvemaskinen og gjorde dem mere operative. De hemmelige tjenester, der eksisterer i dag i Vesten, er i det store hele grundlagt i denne tid. Også computeren gjorde sit indtog, om end en noget simplere udgave, end dem vi besidder og bærer selv i lommen i dag. Nogle har måske set filmen om Alan Turing ved navn The Imitation Game (2014). En fremragende film som giver et indblik i hvordan man brugte computere til at tilføre kapacitet, i en tid hvor den menneskelige faktor var flaskehalsen i kodebrydningen. Efterretningernes betydning under Anden Verdenskrig kan ikke undervurderes ifølge Vistisen. Det gælder for så vidt Slaget om Atlanten, Slaget om Kreta, Nazitysklands invasion af Østeuropa med operation Barbarossa, Pearl Harbour osv. Vistisen fremhæver den amerikanske Brigadegeneral Oscar Koch som en særdeles visionær mand i denne periode. Han etablerede efterretningsrapporten (INTSUM) som værktøj, og krævede den rapporteret to gange dagligt fra 1942 og frem. I den forbindelse etablerede han også de første retningslinjer for feltsikkerhed om militære installationer samt fjendens organisationsskema. Han grundlagde den amerikanske tilgang til forståelsen af brugen efterretninger, hvor de kigger på fjendens kapacitet som drivende faktor, hvorimod Storbritannien så fjendens hensigt som primus motor for feltoperationer. Sandheden er dog nok, at det er 2021 /4/ RESERVEN 9

kombinationen af de to, som ligger til grund for de operationer der udfolder sig. De store tilfangetagelser var en stor kilde til efterretninger under krigen. Hele 70 pct. af efterretninger kom således fra fangetagne soldater. Der kom dog også andre dimensioner til. Nu var vejrudsigten også vigtig viden ikke mindst for den voksende flyflåde og de luftværnsskytter der forsøgte at beskytte britiske storbyer mod tyske luftangreb. Vejrudsigten var derfor klassificeret under Anden Verdenskrig. Vil man vide mere om vejrets indflydelse på krigens udfald kan man også få et indtryk heraf ved at læse om James Stagg, som var ansvarlig for vejrudsigten forud D-dag; vejret var så dårligt, og ville forblive det i to uger, at man ikke kunne invadere Normandiet den 4 juni som planlagt. Han forudsagde dog et kort ophør af det dårlige vejr den 6 juni, hvorfor operation Overlord kunne fortsætte. General Eisenhower lyttede til sin meteorolog, selvom officerskorpset var uenigt. Danmark I Danmark var det særligt Hans Mathiesen Lunding, født i Sønderjylland i 1899, som stod bag organiseringen af efterretningstjenesten. Lunding deltog som ufrivillig i 1. verdenskrig på tysk side og blev udnævnt til kaptajnløjtnant i 1933 og ritmester i 1937, hvor han samme år rykkede til generalstaben. Under krigen var han modstandsmand i gruppen Den Lille Generalstab, og var med til at levere ganske detaljerede efterretninger forud for 9. april. Arresteret af Gestapo, sidenhen overført til Tyskland, hvor han blev dømt til døden. Han tilbragte resten af krigen i kz-lejre og fængsler under hårde kår. Chef for Forsvarets Efterretningstjeneste fra 1950 til sin pensionering i 1963. Lunding levede et langt, spændende og ikke mindst hårdt liv. I 1970 udgav han sine meget læseværdige erindringer med titlen Stemplet fortroligt. Efterretningstjenestens storhedstid under Den Kolde Krig Perioden efter Anden Verdenskrig er den sjoveste at fortælle om, ifølge Vistisen, for det er den periode vi kender fra spionfilm som James Bond. Her opfindes et væld af gadgets og kløgtige manøvrer. Spioner og dobbeltspioner. Efterretningstjenesten bliver gennemprofessionaliseret og der opstår et bestemt sæt spilleregler og retningslinjer. De to helt store tjenester under henholdsvis Sovjetunionen og USA er et særskilt kapitel i denne fortælling, og klart det største. Vistisen anbefaler særligt Strategic Intelligence for American World Policy af Sherman Kent som en afgørende grundbog og pligtlæsning i litteraturen om efterretningstjenester en gren der desuden først opstår omkring denne tid. Det er også i starten af denne periode, at der opstår den forståelse at det er nødvendigt at have et sprog om efterretningstjeneste i det hele taget. Det bedste efterretningsanalyseværktøj er et fornuftigt menneske. Også Anticipating Surprise: Analysis for Strategic Warning af Cynthia M. Grabo nævnes som et læseværdigt værk om efterretninger. Den Kolde Krig byder dog også på sin del af til tider spektakulære fejltagelser og fiaskoer. Vistisen nævner Tet-offensiven i 1968, hvor den amerikanske efterretningstjeneste kraftigt overvurderede Sydvietnams styrker. Yom Kippur-krigen er et andet eksempel der fremhæves. Israelerne blev taget på sengen, og blev totalt overrasket over udbruddet af krigen, der udspillede sig på flere fronter. Ægypten og Syrien indledte således et angreb midt under jødernes største helligdag, og desuden midt i ramadanen, hvis krav om eksempelvis at faste i dagtimerne blev ophævet, med henvisning til den hellige krig. Krigslykken vendte dog for israelerne, som ikke fik megen hjælp af Vesten i denne sammenhæng truslen om en olieboykot af den magtfulde organisation af olieeksporterende lande (OPEC) vejede meget tungt, og kun Portugal og Holland stillede flypladser og brændstof til rådighed for amerikanernes luftbro. Abraham Rabinovichs The Yom Kippur War er særdeles læseværdig. På dansk findes der ikke forfærdelig meget litteratur om netop Yom Kippur-krigen, som også af og til omtales som Oktoberkrigen, men Herbert Pundiks erindringer Du kan hvis du tør er læseværdige, også for de personlige betragtninger om tiden i et fattigt og militariseret land som Israel. Pundik mister sin ene søn, Uri, under krigen. Mange vil kende Pundik fra hans tid som chefredaktør på dagbladet Politiken (1970-1993). Det samme er den oversatte udgave af Michael B Oren om 1967-krigen, den såkaldte seksdageskrig, som på mange måder lagde kimen til det israelske hovmod, som kom til at præge tiden op til udbruddet af den næsten fatale krig i 1973. Verden var tæt på krig i 1983, da øvelsen Able Archer 83 løb af stablen. Den ti dage lange øvelse over store dele af Vesteuropa simulerede en konventionel konflikt i Europa, som kulminerer i affyringen af atomart bevæbnede missiler mod en fjende i Øst. Sovjetunionen misforstod NATOs hensigter, og havde allerede en tilspidset situation nationalt, da Bresjnev netop var død i 1982 og magten skiftet til Andropov. Samtidig var den sovjetiske krig i Afghanistan i fuld gang. Sådan forlyder det i hvert fald fra en række vestlige historikere. Senere hen viser det sig dog at sandheden måske er mere mudret. Således er der senere adskillige sovjetiske kilder som ikke kan genkende det billede der er blevet tegnet. Politbureauet blev ikke orienteret. Man satte ikke sine tropper i Østeuropa i højt beredskab. Måske er historien startet ved amerikanske efterretninger og formodninger om en eventuel respons fra sovjetisk side? 9/11 og Irakkrigen De mest skelsættende begivenheder i et efterretningsmæssigt perspektiv i nyere tid er uden tvivl terrorangrebet den 11. september 2001 og den amerikanske enegang med Irakkrigen og det pudsige forløb op til krigen. Vidensdelingen mellem efterretningstjenesterne og andre myndigheder i USA var (og er?) dårlig. Hvem har ansvaret? CIA, FBI eller nogle tredje? Dette punkt kommer man ikke uden om, når vi taler om 9/11. Dertil så man ikke fly som trusler og våben, men kun som mål. Den blinde vinkel er forståelig, da cheferne jo nok havde lært af den venstreorienterede terrorisme i særligt 1970 erne, som bød på adskillige flykapringer af bl.a. PLFP og Bader-Meinhof-gruppen. Her blev flyene kun brugt som mål. Irakkrigen er en anden efterretningsfiasko ˮ Verden var tæt på krig i 1983, da øvelsen Able Archer 83 løb af stablen. Den ti dage lange øvelse over store dele af Vesteuropa simulerede en konventionel konflikt i Europa, som kulminerer i affyringen af atomart bevæbnede missiler mod en fjende i Øst. 10 RESERVEN / 4 / 2021

som Vistisen fremhæver. Den er tilmed måske en af de mest vidtrækkende for verdensordenen i dag. Forløbet op til den amerikanske enegang beskrives af nogle som den perfekte storm, altså en begivenhed som rummer en sjælden kombination af omstændigheder, som alle forværrer situationen. Her nævnes politiseringen af efterretninger som jo bør ses og behandles som et fagligt og uafhængigt bidrag til en politisk beslutningstagen. Også en cirkulær rapportering og brugen af en enkelt kilde som Curveball viste sig at være afgørende fejltagelser. Ifølge Vistisen er en af de konkrete ændringer herefter indførelsen af sandsynlighedsskalaen og en yderligere professionalisering og kritisk stillingtagen til efterretningskilder og indhentningsmetoder. Ønsker man at lære mere om det klima hvori sådan en fiasko som Irakkrigen kunne opstå i, vil jeg gerne fremhæve The Regional Defense Strategy (RDS) fra januar 1993. Dokumentet, som først bestod af et internt udkast der cirkulerede blandt Pentagons topembedsmænd, beskrev sikkerhedssituationen for forskellige regioner i verden i kølvandet på Sovjetunionens kollaps, og hvad den amerikanske politik burde være i disse. Dokumentet er et helt unikt indblik i hvilken zeitgeist, eller tidsånd som herskede blandt beslutningstagere i USA i 1990 erne. Dokumentet blev sidenhen lækket til New York Times af en kilde, som mente at diskussioner om USA s globale rolle og sikkerhedsprioriteringer altså burde finde sted i offentligheden, og ikke blandt embedsmænd, som ikke var folkevalgte på nogen måde. Her er et udklip. Hvor vores allieredes interesser er direkte påvirkede, må vi forvente at de tager en tilpas del af ansvaret, og i nogle tilfælde indtage den ledende rolle. Vi skal dog bevare vores kapabilitet til selektivt at adressere de sikkerhedsproblemer, der truer vores egne interesser. Sådan en kapabilitet er essentiel for vores evne til at indtage en ledende rolle, og skulle den internationale støtte være træg eller mangelfuld, for efter behov at agere uafhængigt for at beskytte vores vitale interesser. Historien viser, at en effektiv multilateral indsats snarere kommer som reaktion på amerikansk lederskab, fremfor som alternativ hertil Til syvende og sidst er der intet modsætningsforhold mellem amerikansk lederskab og multilaterale indsatser historien viser netop at amerikansk lederskab er en nødvendig betingelse for en effektiv international indsats. FORSVARSATTACHÉ FOR DANMARK // Af premierløjtnant-r Magnus Frank. Foto Casper Skanderup. Sidste foredragsholder på første dag var H.K.H. Prins Joachim. Altid i sit muntre humør udtrykte han forståelse for, at det var en lang dag. Prins Joachim fortæller glad om sit virke som forsvarsattaché (FA) et virke der bringer ham vidt omkring i de øverste lag i det franske samfund, og som indebærer et tæt samarbejde med den franske forsvarsattaché i Danmark. Ministeriet er den primære arbejdsgiver. Rollen er alsidig og relationspleje er en vigtig del af arbejdet. Alle parter skal holdes orienteret; Forsvarsministeriet, Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse samt Udenrigsministeriet. Forsvarsindustrien er et vigtigt område for forsvarsattachéen, ikke mindst set i lyset af, at Danmark netop har lanceret en forsvarsindustriel strategi. De store forsvarsindustrier i Frankrig, Storbritannien og USA fremhæves som vigtige samarbejdspartnere for Danmark hvorimod eksempelvis Rusland og Kina af naturlige årsager ikke er så interessante at samarbejde med. Forsvarsattachéen er bindeleddet mellem de to lande på det militære område, og derfor er forsvarsattachéens opgaver at følge med i alt det der foregår på forsvarsområdet i både Danmark og Frankrig. Prins Joachim læser nyheder, formidler information og er på en måde en slags embedsmand. Han fremhæver også, at den personlige forbindelse til franskmændene ikke er uvæsentlig. Her er Prins Joachims ophold på École Militaire, Frankrigs højst rangerende militære lederuddannelse, yderst gavnlig. Her er studiekammeraterne nemlig topfolk fra premierministerens stab, fra præsidentens stab, fra forsvarsministeriet osv. kort sagt alle der har noget at gøre med Frankrigs nationale sikkerhed på den ene eller den anden måde. Han må gerne videregive sin egen vurdering af en given nyhed, hvad han hører mellem linjerne, og om hvorvidt han mener en given nyhed er vigtig eller ej. At filtrere i informationsstrømmen og gøre nøgleinformationen operativ for resten af det officielle Danmark er en af forsvarsattachéens kerneopgaver. Denne opgave er efterretningsanalyse i sin essens. Dansk forsvarsindustri tæller en række meget dygtige virksomheder, som ifølge Prins Joachim har meget at tilbyde. Det forsøger det officielle Danmark at sætte fokus på med en ny forsvarsindustriel strategi, som blev offentliggjort i august, 2021. Strategien skal ses som en forlængelse af det arbejde, der har stået på i årevis med at professionalisere og samle trådene, så vi også kan være med udenlands. Open for Business er FMI s strategi herfor. Prins Joachim er med sin stærke tilknytning til Frankrig en vigtig mand for Danmark i vores forsøg på at komme ind på markedet i Frankrig og de fransktalende lande. Han fremhæver den korte sagsbehandlingstid, at vi er agile, smidige og til at forhandle og handle med, som nogle af vores styrker. Vi er til at stole på som forretningspartnere. 2021 /4/ RESERVEN 11

HYBRIDE AKTIVITETER I GRÆNSELAND? Mens verdens øjne vender sig mod grænsen mellem Belarus og Polen, sker der potentielt en redefinering af vores forståelse af hybride trusler: Fra at være et nemt prædikat for påvirkning og cyber til nu også at omhandle såkaldt bløde sikkerhedstrusler. // Af Jeanette Serritzlev, militæranalytiker og reserveofficer. Foto: Pixabay. M igranter på grænsen mellem Belarus og Polen fylder i øjeblikket i mediebilledet. Og naturligvis. For selv om vi længe har hørt beretninger om, at styret i Minsk har lavet pakkerejseordninger med rejseagenter i bl.a. Irak og Syrien, er det først for alvor den sidste måned, at situationen har manifesteret sig som en fysisk trussel ved grænseområder i Polen og Litauen og dermed også ved grænsen til såvel EU som Nato. Situationen i skrivende stund er, at Polen har sendt omkring 15.000 soldater til grænseområdet mod Belarus. Russiske og belarusiske tropper samtræner belejligt i nærheden. EU og Nato ser på muligheder for at styrke Polen, ud over det pigtråd, vi allerede har sendt af sted fra dansk side. 1 En redefinering af begrebet En hybrid trussel har mange herunder politikere kaldt det. Hybrid er et herligt diffust begreb, som man kan putte det ind i, som man vil. Siden Frank Hoffman coinede hybridwar, har mange været enige om det nyttige i den konceptuelle tanke og 12 RESERVEN / 4 / 2021 lige så mange har siden diskuteret, hvad vi egentlig mener, når vi bruger begrebet. Det gør vi stadig. Er Lukasjenkos importerede migrantstrømme derfor reelt en hybrid trussel? Det er indiskutabelt en intenderet provokation og en trussel. Det interessante er imidlertid, at den nuværende grænsekrise kan være med til at forme forståelsen af, hvad hybride trusler er i fremtiden. Hvor jeg tidligere var skeptisk over for at kalde det en hybrid trussel, må jeg i skrivende stund konstatere, at det efterhånden ER det, fordi væsentlige aktører italesætter det på den måde. Dermed være sagt: Hvis vi beslutter, at det er sådan et fabeldyr ser ud, er det sådan, det tegnes. Situationen i grænselandet kan meget vel blive afgørende for, hvordan vi kommer til at anvende begrebet fremadrettet. Hybride trusler som samtidig kombination Såfremt migrantstrømmene er eller indgår i en hybrid trussel, skal de i så fald ses som en del af en samlet kombination af trusler der også indeholder konventionelle, jf. definitionen fra Hærens Feltreglement I (2016): En ( ) samtidig kombination af trusler fra konventionelle og irregulære midler, terrorisme og/eller kriminalitet, som hele tiden evner at tilpasse sig i tid og rum, og tilmed kan optræde i såvel det fysiske som det kognitive domæne, gør, at den samlede trussel kan karakteriseres som værende hybrid. Nu er Feltreglementet jo ikke i sig selv et sandhedsvidne, men blot noget, man er blevet enig om. Definitionen er imidlertid stadig i min optik en af de mest konkrete definitioner, som samtidig favner mange af tankerne i hybriddebatten. Såfremt migrantstrømmene er et led i en samlet kampagne, passer det for så vidt fint ind. Det kan man også finde folk, der taler for. En anden mulighed er, at Lukasjenko har forregnet sig og nu står

med et problem, der både kan skabe uro i hjemlandet og kurre på tråden i forhold til Kreml, hvilket heller ikke synes at være helt usandsynligt. 2 Er det så en hybrid trussel, eller blot en dårlig plan med uhensigtsmæssige konsekvenser til følge? Der findes selvfølgelig også den fortælling, at det er orkestreret fra Moskva, men blot håndteres fra Minsk. 3 Narrativ grænsekamp Samtidig med den konkrete, fysiske situation ved grænsen udspiller der sig også en kamp om fortællinger. Hvis vi nu antager, at styret i Minsk havde forventet, at et EU, der i en lang periode har kørt en hård retorik over for Polen, ville overføre den på hårdhændet adfærd i forhold til migranter ved grænsen, er det jo ikke nogen uforståelig analyse. Den har bare vist sig ikke at holde, fordi EU-landene ikke længere er i den mentale tilstand af Wir schaffen das. Opbakningen fra EU til Polen har været markant anderledes, end vi tidligere har oplevet det i forhold til migrantkriser i EU s middelhavslande. Det skyldes flere ting. Den ene er selvfølgelig, at der er fortilfældet fra 2015. Det andet er, at Polen har været klar over væsentligheden af at få fortalt historien med en anden vinkel: At det ikke handler om stakkels enkeltindivider, der fryser på jorden mellem grænsepæle, men derimod om en kynisk kalkule fra øst, hvor man ved hjælp af instigerede migrantstrømme forsøger at påvirke sammenhængskraften i EU og Nato i negativ retning. I denne historiefortælling bliver Polen aktøren, der aktivt beskytter såvel ˮ Situationen i grænseområdet er stærkt bekymrende. Risikoen for eskalation er reel. EU s som Natos grænser. Og det er mens nærværende magasin produceres den fortælling, der har vundet genklang. Situationen i grænseområdet er stærkt bekymrende. Risikoen for eskalation er reel. Den Kolde Krigs jerntæppe handlede om at hindre folk i at flygte fra. Et nyt grænsehegn handler om at hindre folk fra at flygte til. Den nuværende situation kan blive define- rende for, hvordan vi italesætter ikke-konventionelle trusler. Uanset prædikat er ét sikkert: Som de to kinesiske officer Qiao Liang & Wang Xiangsui skrev i bogen Unrestricted Warfare fra 1999, er formålet med anvendelse af kinder weapons stadig samme som med anvendelse af et traditionelt. Bløde sikkerhedstrusler kan både gøre ondt og påføre skade. 1) Nato says it 'stands ready' to step in as Belarus sends thousands of migrants to EU border: https://www.telegraph.co.uk/worldnews/2021/11/08/poland-ready-defend-belarus-sendsthousands-migrants-border/. 2) Far from the border forest, Minsk and Moscow dictate refugees fate: https://www.theguardian.com/world/2021/nov/13/farfrom-the-border-forest-minsk-and-moscow-dictate-refugees-fate. 3) Belarus migrants: Poland PM blames Russia's Putin for migrant crisis: https://www.bbc.com/news/world-europe-59226226. 2021 /4/ RESERVEN 13

MIDTVEJSMØDE I FREDERICIA // Af redaktionen Foreningen afholdte sit traditionelle Midtvejsmøde søndag den 3. oktober på Ryes Kaserne i Fredericia. Midtvejsmødet er stedet hvor bestyrelse, kredsene og udvalgsrepræsentanter mødes. Dagsordenen var inddelt i en lidt bredere orienteringsdel om formiddagen og efter frokost fokus på feltsporten og dennes fremtid. Midtvejsmødet blev indledt med at formanden, major-r Jesper Trommer Volf, overrakte kredsformanden for Sønderjyske kreds oberstløjtnant-r Thorbjørn von Alm Philippsen Reserveofficersforeningen i Danmarks Hæderstegn efter en kort motivering. (Se også andetsteds i bladet.) I sin orientering kom formanden bl.a. ind på de igangværende overenskomstforhandlinger. Disse foregår i en god og positiv atmosfære. Men der er fortsat et par seriøse knaster, der skal klares, før en OK 21 er på plads. Men formanden var optimistisk og forventede et resultat inden jul. Under formandens orientering var der både mange spørgsmål og en livlig og givende debat mellem deltagerne og bestyrelsen. Efter frokost var overskriften Fremtidens feltsport, hvor der som første punkt var lidt erfaringsudveksling. Leder af retning A i Fynskredsen Per Søgaard orienterede om erfaringerne med at samarbejde med civile orienteringsklubber på Fyn. Feltsportsleder ved Nordjyske kreds Niels Ponsaing orienterede om kredsen aftale om udlån af forsvarets nye pistol Sig Sauer P320. Og endelig gav feltsportsleder for Fynskredsen Martin Kaasgaard gode administrative råd i tilknytning til det administrative omkring feltsporten. 14 RESERVEN / 4 / 2021 Alle tre indlæg gav deltagerne noget med hjem til det videre arbejde i den enkelte kreds. Derefter introducerede formanden de emner, der skulle drøftes i gruppearbejde under overskriften Fremtidens Feltsport. Efterfølgende blev deltagerne inddelt i tre grupper og med følgende tre spørgsmål: 1. Hvilke aktiviteter bør/kan HPRD feltsport tilbyde i fremtiden (typer, frekvens, geografi). 2. Hvilke muligheder har vi for at samarbejde med andre organisationer og myndigheder (Hjemmeværn, veteraner etc.). 3. Hvordan øger vi interessen for feltsport (rekruttering, kommunikation etc.). Hver gruppe fik en god times tid til gruppearbejdet, hvorefter der var opsummering. De enkelte grupper havde virkelig udført et solidt arbejde. Det vil være at gå for vidt at nævne alle de enkelte emner, som der blev meldt tilbage om. Men der kan bl.a. nævnes: Spørgsmål 1: Alle med MA nr. kan deltage. Kerneopgaverne er retning A, B og C. De fastansatte tilbydes, at de kan få deres Q er ved deltagelse i feltsportskursus. Omskoling til Sig Sauer P320 pistol. Styrketræning herunder gymnastik, crossfit, Q er herfor. Førstehjælp. Særlige aktiviteter som faldskærmskursus og Nijmegen marchen (begge dele i Holland). Spørgsmål 2: Hjemmeværnet er en klar mulighed for øget deltagelse i feltsportskursus. Bedre adgang til garnisoner. Deltagelse i Hjemmeværnets aktiviteter (skydning og O-løb). Veterancentret herunder de lokale kommunale veterankoordinatorer. Civile orienteringsklubber. Spørgsmål 3: HPRD orienterer på skoler og eksempelvis på BTN-kursus. Ny platform til markedsføring af feltsport. Unik mulighed for netværk. Kommunikation via SOME. Udarbejde en video. Sikre en god intro til feltsporten. I forlængelse af Midtvejsmødet blev der afholdt Reservens Idrætråds (RIR) årsmøde. Selve årsmødet skal ikke refereres her, men det skal nævnes, at årsmødet sagde farvel til den mangeårig formand major-r Kim Åge Nielsen Birkerød. Årsmødet valget som ny RIR formand kaptajn Martin Kaasgaard. Den nye formand afsluttede RIR årsmødet i Fredericia med følgende: Der er mange udfordringer, der skal adresseres og mange knaster, der skal fjernes i den kommende tid og det vil den nye formand lægge sig i selen for at være med til at løse. Kredsene kan forvente, frem mod næste årsmøde, jævnligt at blive indkaldt til online møder, med henblik på at få struktureret indsatsen der skal sikre mange af udfordringerne bliver løst. Det er nemlig kun med hjælp fra kredsene det kan lykkedes. Feltsportslederne må derfor også forvente at skulle bidrage til løsningen og vil i den sammenhæng også løbende få tildelt opgaver. Formanden introducerer gruppearbejdet. Foto: Redaktionen

OVERRÆKKELSE AF RESERVE OFFICERS FORENINGEN I DANMARKS HÆDERS TEGN // Af redaktionen Reserveofficersforeningen i Danmarks Hæderstegn er indstiftet den 27. april 1950 efter at have opnået Hans Majestæt Kong Frederik den IX s approbation den 22. februar 1950. Reserveofficersforeningen i Danmark (ROID) er i dag et binavn til Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark eller HPRD. Binavnet korresponderer således med hæderstegnets benævnelse. Hæderstegnet kan af foreningen, efter enstemmig vedtagelse i bestyrelsen, tildeles personer, såvel aktive militære som afskediget, og i ganske særlige tilfælde civile, som bestyrelsen finder i særlig grad bør hædres for deres indsats for reserveofficerskorpset som helhed og for foreningen i særdeleshed. I forbindelse med foreningens Midtvejsmøde på Ryes Kaserne i Fredericia den 3. oktober blev der lejlighed til at overrække Reserveofficersforeningen i Danmarks Hæderstegn til formanden for Sønderjyske Kreds, oberstløjtnant-r Thorbjørn von Alm Philippsen. I tilknytning til gennemførelsen af Personel af Reserven Udvalgsmøde ved Flyverkommandoen den 27. oktober blev der lejlighed til at overrække Reserveofficersforeningen i Danmarks Hæderstegn til major Claus Henrik Bouet. Foreningen ønsker et stort tillykke. UDNÆVNELSER Udnævnelse til major-r pr. 1. april 2021 Kaptajn-R Anders Lønstrup Graugaard Udnævnelse til major-r pr. 1. juni 2021 Kaptajn-R Agnar Nielsen Udnævnelse til seniorsergent-r pr. 27. august 2021 Oversergent-R Torsten Juul Udnævnelse til kaptajn pr. 1. september 2021 Premierløjtnant Jan Flemming Andersen Udnævnelse til kaptajn-r pr. 5. september 2021 Premierløjtnant Claus Lindegaard Udnævnelse til oversergent-r 1. oktober 2021 Sergent-R Klaus Daugaard Løkke Foreningen ønsker et stort tillykke. MJ Claus Henrik Bouet Kongelig hofleverendør Danske og udenlandske Ordensbaand Miniatureordner medaljer sløjfer. rosetter OL-R Thorbjørn von Alm Philippsen Foto: HPRD Medlem af bestyrelsen OL-R Lars Bak og MJ Claus Henrik Bouet Foto: Casper Skanderup Dronning Olgas Vej 9. 2000 Frederiksberg Tel. & fax: 33 12 82 53 e-mail: mwm@mwmorch.dk www.ordensbaand.dk 2021 /4/ RESERVEN 15

NYT FRA KREDSENE Formand: Oberstløjtnant-R Morten Lassen Langelinie 11 4230 Skælskør Tlf.: 41 32 93 93 mortenlassen2@gmail.com KØBENHAVNERSKREDSEN Skytteforeningens generalforsamling, HPRD Københavns Kreds, tirsdag 8. februar 2022 Der indkaldes hermed til generalforsamling i Skytteforeningen HPRD, Københavns Kreds. Tid og sted: Tirsdag 8. februar 2022 kl. 20.45 (i forlængelse af kredsgeneralforsamlingen), på Livgardens Kaserne, Gothersgade 100, København, Teorilokalet. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Formand for skytteforeningen er PL-R Erik Bruun Lorentzen. Tilmelding foretages senest fredag 4. februar kl. 9 til Christian Vester Pedersen på cvesterp@hotmail.com. Københavnskredsens generalforsamling, tirsdag 8. februar 2022 Kredsgeneralforsamling holdes kl. 20.00 på Livgardens Kaserne, Gothersgade 100, København, Teorilokalet. Bemærk, at der forinden kl. 18.15 er spisning og foredrag kl. 19.00. Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent. 2. Kredsbestyrelsens beretning for det forløbne år. 3. Regnskab for det forløbne år fremlægges til godkendelse. 4. Valg af formand for en to-årig periode (udgår, formand OL-R Morten Lassen er valgt i 2021). 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer for en toårig periode. Følgende tre er på valg (alle er villige til genvalg): MJ-R Niels Kirkegaard, MJ-R Per Meyhoff-Madsen OS-R Lars Bondo Svane 6. Valg af revisor. 7. Eventuelt. 16 RESERVEN / 4 / 2021 Kredsen er vært for forloren skildpadde i cafeteriet på Livgardens kaserne (gratis), dog kræver det tilmelding. Aftenens program er således: 18.15: Spisning i cafeteriet. Københavnskredsen er vært. 19.00: Sikkerhedspolitiske foredrag i teorilokalet. Foredragsholder annonceres i Nyt fra Københavnskredsen. 20.00: Kredsgeneralforsamling ifølge dagsorden. 20.45: Skytteforeningens generalforsamling ifølge vedtægterne. Tilmelding: Både af hensyn til arrangementets gennemførelse og eventuelle Corona-restriktioner, skal alle deltagere tilmelde sig og føres på en deltagerliste. Parkering kan kun foretages uden for hegnet. Tilmelding foretages senest fredag 4. februar kl. 9 til Christian Vester Pedersen på cvesterp@hotmail.com. Dans på slottet Januar og februar 2022 Københavnskredsen gennemfører sit traditionelle dansekursus på Hærens Officersskole, Frederiksberg Slot. 7 uger i alt, begyndere på onsdage kl. 19-20.30 (første gang 5/1), øvede på lørdage kl. 16-17.30 (første gang 8/1). Pris 1.200 kr. pr. par for alle 7 gange, betales første gang via MobilePay eller kontant. Tilmelding til MJ-R Niels Kirkegaard på niels@kirkegd.dk senest 30. december 2021. Tidligere deltagere får tilsendt invitation direkte via mail. NB: Forbehold for Corona-restriktioner.

NORDJYSKE KREDS Formand: Major-R Poul K. Guldbæk Nørgårdsvej 30 A 9260 Gistrup Tlf.: 21 82 98 75 (M) poul@guldbaek.net Igangværende og planlagte aktiviteter Torsdag den 16. december kl. 20.00 er der juleafslutning med gløgg og pandekager. Pris 50 kr. Tilmelding til Jørgen Rasmussen på jrjoeras@gmail. com eller SMS 4078 9816 senest 11. december. Indendørs feltsport med gymnastik afvikles torsdage 18.30 20.00 på Nr. Uttrup Kaser- ne. Efterfølgende kammeratligt samvær i ROID-stuen. Indendørs skydning er aflyst indtil videre, dels fordi skydebanen fortsat er under reparation, dels fordi vi ikke har pistoler til indendørs brug. Tilmelding er ikke nødvendig til disse aktiviteter, men det er nødvendigt med militært ID eller særlig aftale om adgang til kasernen. Kontakt evt. feltsportslederen Niels Ponsaing: npo1_3@live.com eller tlf. 5019 0625. Orienteringsløb annonceres på www.feltsport.dk/nordjyske. Søndag den 2. januar 2022 afholdes det traditionelle nytårsløb. Nærmere information udsendes. Kredsens ordinære generalforsamling afholdes torsdag den 27. januar 2022 kl. 20.00 i ROID-stuen under Officersmessen på Nr. Uttrup Kaserne. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Hvis man ønsker at deltage i det efterfølgende traktement (100 kr.), skal dette meddeles Jørgen Rasmussen på jrjoeras@ gmail.com eller SMS 4078 9816 senest 20 januar. Bemærk: Hvis man ikke har militært ID, er det nødvendigt at tilmelde sig (også til Jørgen Rasmussen) for at få adgang til kasernen. Se også kredsens nyhedsbrev, der vil blive udsendt elektronisk og også placeret på kredsens afsnit på HPRD s hjemmeside. SØNDERJYSKE KREDS Formand: Oberstløjtnant-R Thorbjørn von Alm Philippsen H. P. Hansensvej 8 6400 Sønderborg Tlf.: 30 26 36 03 (M) tp@advokatcentret.dk Foto. Sønderjyske Kreds Claus Lindegaard blev udnævnt til kaptajn-r på Flagdagen den 5. september. Kaptajnen har gået hele vejen. Claus Lindegaard har været udsendt bl.a. som løjtnant. Pt. yder Claus Lindegaard en stor indsats ved Fighter Wing og det var med stor glæde formanden for Sønderjyske Kreds oberstløjtnant-r Thorbjørn von Alm Philippsen påsatte de nye distinktioner. Der har været reception for kredsens tidligere formand OL-R John de Taeje i anledning af hans 70 års fødselsdag. Oberstløjtnanten havde inviteret Sønderjyske kreds samt gode bekendte til reception i Ridehuset i Haderslev, der i dag har en restaurant. Feltsportsafslutning i kredsen finder i år sted hos næstformanden OLG-R Svend Erik Hansen i hans private domicil i Smøl. Kasernen i Sønderborg, er overtaget af Sønderborg Kommune. Kommunen har frasolgt en del af bygningerne. For nærværende foregår der en omfattende restaurering af den egentlige hovedbygning, herunder parolesalen. Denne restaurering tilgodeser ligeledes foreninger i området, der hermed får adgang til lokaler med mangfoldig anvendelse. Kredsen vil, når lokalerne er færdige, invitere Reservistenverband Slesvig-Holsten til en sammenkomst på stedet. Den planlagte omskoling til pistol er udsat til marts eller april, under hensyn til gældende restriktioner. 2021 /4/ RESERVEN 17

Formand: Kaptajn Jan F. Andersen Middelfartvej 313 5200 Odense V Tlf.: 29 41 07 21 jf.andersen@live.com FYNSKREDSEN AKTIVITET DATO TID STED BEMÆRKNINGER ANSVARLIG Pistolskydning indendørs Hver torsdag til ultimo marts 2022 1700-1900 Elmelundhaven 4, 5200 Odense V Der skydes med indstikssæt til M 49 eller 22 pistol Gert Schultz Generalforsamling 2022 Tirsdag 25 januar 2022 1800 Soldaterhjemmet Dannevirke. Sdr. Boulevard 15, 5000 Odense C Sammen med GF for HPRD Fyn, holdes GF i Skyttekreds HPRD/Fyn og Feltsportskursets forhold gennemgås. Spisning kl. 18, GF kl. 19. Gert Schultz / Per Søgaard Tilmelding spisning (135 kr.) senest søndag 16. januar Formand Jan Andersen jf.andersen@live.com tlf. 2941 0721 Næstformand/Leder Terrænsport Per Søgaard per.sogaard@dadlnet.dk tlf. 2177 9334 Feltsportskursusleder Martin Kaasgaard martin@fam-kaasgaard.dk tlf. 2231 7940 Leder Skydning Gert Schultz elgert@schultz.mail.dk tlf. 4042 4479 Formand: Major-R Hans Henrik Algreen-Ussing Tirsbækvej 133 7120 Vejle Ø Tlf.: 75 81 51 05 (P) / 20 33 12 60 hhau@tirsbaekgods.dk LILLEBÆLTSKREDSEN Lillebælt er rykket indenfor med skydning og foredrag. Vi gennemfører skydning med forsvarets pistol efter fastlagt program. Har du som medlem af HPRD lyst og tid til at besøge os og deltage i en skydning eller to, skal du blot kontakte os. Der er altid plads og efterfølgende tid til kammeratlig samvær. Kontakt enten formanden (hhau@tirsbaekgods.dk), eller Feltsports leder Henning Bossen (h.bossen@stofanet.dk). Lillebælt ønsker alle et godt feltsports efterår. 18 RESERVEN / 4 / 2021

NORDVESTJYSKE KREDS Formand: Kaptajn-R Ole Overgaard Olsen Bøgens Kvarter 99, Gullestrup 7400 Herning Tlf.: 25 42 45 30 oo@herningsholm.dk Indkaldelse til ordinær general forsamling Den ordinære generalforsamling for 2022 afholdes onsdag den 23. februar 2022 klokken 19.30 på Dragonkasernen i Holstebro. Dagsorden samt oplysninger om tilmelding vil fremgå af RESERVEN nr. 1/Januar 2022 samt på foreningens hjemmeside.? Mailadresser For at være sikker på at modtage mail fra kredsen, skal du sikre dig, at vi har din aktuelle mailadresse. Send denne til kredsformanden, KN Ole O. Olsen, oleoherning@gmail.com. MIDTJYSKE KREDS Formand: Major-R Jens Christian Callesen Sølvstenvej 21 8450 Hammel Tlf.: 8696 0296 E-mail: cllc@wiessmann.com STORSTRØMSKREDSEN Formand: Kaptajn-R Helge Raakjær Frost Nybyvej 51 4800 Nykøbing F. Tlf.: 54 43 32 23 raakjaer@me.com SYDVESTJYSKE KREDS Formand: Major-R Carl Christian Høy Brokærvej 6 6771 Gredstedbro Tlf.: 7643 1042 (P) 6083 2278 (M) cchoey@mail.dk HPRD SEKRETARIAT Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark Generalstok, Kastellet 82, DK-2100 København Ø 33141601 www.hprd.dk SEKRETARIATSCHEF Casper Skanderup cs@hprd.dk BESTYRELSE Bestyrelsen@hprd.dk Formand: Major-R Jesper Trommer Volf jtv@hprd.dk 1. Næstformand: Oberstløjtnant-R Jesper Schneider js@hprd.dk 2. Næstformand: Oberstløjtnant-R Klaus Munch Kjøller kmk@hprd.dk Bestyrelsesmedlem: Oberstløjtnant-R Lars Bak lb@hprd.dk Bestyrelsesmedlem: Kaptajn-R Ann-Christina Salquist acs@hprd.dk Bestyrelsesmedlem: Premierløjtnant-R Magnus Frank mafr@hprd.dk Bestyrelsesmedlem: Chefsergent-R John Krøyer jk@hprd.dk Bestyrelsesmedlem: Overkonstabel-1-R John Finmann jf@hprd.dk 2021 /4/ RESERVEN 19