Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STEVNS Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven. De indkomne tilbud vejes på den samme vægt, hvorved det sikres, at det bedste tilbud vinder, så opgaven løses bedst og billigst. Konkurrence om de kommunale opgaver bidrager også til innovation og nytænkning, fordi de private virksomheder kan byde ind med nye og smarte måder at løse opgaven på med brug af bl.a. ny teknologi. Det kan både gøre opgaveløsningen billigere, skabe miljøforbedringer eller sikre medarbejderne mod nedslidning. STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE I 2013 udbød kommunerne 26,0 pct. af de opgaver, der kan udbydes. I 2012 var tallet 25,2 pct. Stigningen på de 0,8 pct. point er primært sket inden for de sociale opgaver. Trods det er der stadig et stort potentiale netop der, idet de sociale opgaver udgør næsten 60 pct. af driftsbudgettet i kommunerne. Hvis kommunerne konkurrenceudsætter lige så meget som gennemsnittet af de ti kommuner med den højeste konkurrenceudsættelse inden for hver hovedkonto, vil andelen af konkurrenceudsatte opgaver være 39,1 pct. Hvis kommunerne øger konkurrenceudsættelsen til 39,1 pct., kan der hvert år spares 4,0 mia. kr. Konkurrenceudsættelse IKU 2013 (pct.) Ændring fra 2012-2013 (pct. point) Gennemsnitlig årlig stigning fra 2009 til 2013 (pct.) Stevns 29,3 0,9 1,1 Region Sjælland (kommunalt gns.) 26,8 1,1 0,4 Landsgennemsnit 26,0 0,8 0,5 Køge 29,0 2,2 0,8 Vordingborg 25,9-1,8 0,3 Faxe 24,1 0,1 1,3 Næstved 24,3 1,6 0,9 Note: IKU står for Indikator for KonkurrenceUdsættelse og viser den andel af de kommunale driftsopgaver, som udsættes for konkurrence ud af de opgaver, det er muligt at konkurrenceudsætte. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og DI-beregninger BESPARELSESPOTENTIALET I STEVNS KOMMUNE På Stevns kan der spares op til 10,9 mio. kr. årligt ved at øge konkurrencen om de udbudsegnede offentlige opgaver, svarende til de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedko n- to. Besparelsespotentialet svarer til En nedsættelse af kommuneskatten med 0,33 procentpoint Årlige lønomkostninger for 23 skolelærere Årlige lønomkostninger for 28 social- og sundhedsassistenter
BESPARELSESPOTENTIALET PÅ STEVNS Hovedkonto IKU 2013 (pct.) Potentiel IKU (pct.) Ekstra konkurrenceudsættelse (mio. kr.) Besparelsespotentiale (mio. kr.) Byudvikling 44,2 73,9 11,6 1,7 Trafik og infrastruktur 55,5 80,2 13,5 2,0 Undervisning og kultur 30,6 35,1 4,1 0,6 Sundhed 21,2 27,8 1,5 0,2 Sociale opgaver 26,9 34,6 31,9 4,8 Administration 22,3 29,8 10,0 1,5 Total 29,3 39,1 72,6 10,9 Note: Den potentielle IKU viser, hvor mange procent af opgaveløsningen, kommunen kunne konkurrenceudsætte, hvis den konkurrenceudsatte lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner for hver hovedkonto Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og DI-beregninger BESPARELSESPOTENTIALE (MIO. KR.) OPGAVER, DER KAN KONKURRENCEUDSÆTTES 1,5 4,8 Byudvikling Undervisning og kultur Sociale opgaver 1,7 0,6 0,2 2,0 Trafik og infrastruktur Sundhed Administration Hovedkonto 0 Byudvikling Omfatter bl.a. faste ejendomme, fritidsområder og -faciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse og redningsberedskab. 39 mio. kr. Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur Omfatter bl.a. kommunale veje, kollektiv trafik og havne. 54 mio. kr. Hovedkonto 3 Undervisning og kultur Omfatter bl.a. folkeskolen, ungdomsuddannelser, folkebiblioteker, kulturel virksomhed, folkeoplysning og fritidsaktiviteter. 91 mio. kr. Hovedkonto 4 Sundhed Omfatter bl.a. genoptræning, tandpleje og forebyggelse. 23 mio. kr. Hovedkonto 5 Sociale opgaver Omfatter bl.a. dagtilbud til børn og unge, tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, tilbud til udlændinge, revalidering samt arbejdsmarkedsforanstaltninger. 409 mio. kr. Hovedkonto 6 Administration Omfatter bl.a. administrativ organisation, erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter. 133 mio. kr. BAGGRUND Besparelsespotentialet Besparelsespotentialet tager udgangspunkt i erfaringer og gode eksempler rundt om i kommunerne. Besparelsespotentialet er beregnet ud fra kommunernes dokumenterede besparelser i den dokumentationsdatabase, Udbudsportalen i KL har etableret. Den gennemsnitlige besparelse er 15 pct. på tværs af 87 cases inden for forskellige opgaveområder. Læs mere om beregningen og offentlig-privat samarbejde på di.dk/kommunefakta. Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) Indikatoren for kommunernes konkurrenceudsættelse (IKU) er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL. IKU angiver den andel af de udbudsegnede opgaver, som kommunerne udsætter for konkurrence.
Varde Kommune vinder selv sit eget udbud og sparer 4,2 mio. kr. Varde Kommune vandt i februar 2014 en opgave på 20 mio. kr. på vej- og parkområdet, efter at opgaven havde været konkurrenceudsat. Kommunen valgte at udbyde opgaven som en totalentreprise, hvor alt fra vedligeholdelse af veje, legepladser og parker til rengøring af offentlige toiletter og rastepladser i to af kommunens tre distrikter var inkluderet i udbuddet. Udover kommunens egen driftsafdeling bød fire private virksomheder på opgaven. Det bedste bud kom dog fra kommunen selv, som derfor endte med at vinde den seksårige kontrakt. Resultatet blev en besparelse på 4,2 mio. kr. over seks år, hvilket svarer til en årlig effektiviseringsgevinst på tre pct. Eksemplet illustrerer fordelen ved konkurrenceudsættelse. Hvis en kommune kan påvise, at den er bedre og billigere end det, markedet kan tilbyde, så kan de vinde et udbud på lige vilkår. Udbuddet understreger desuden, at kommuner, der arbejder hårdt på at effektivisere deres egen drift, har en reel chance i konkurrencen med det private marked. Sund kappestrid om de offentlige opgaver har med andre ord en væsentlig betydning for effektiviteten af den offentlige service. Vi har igennem flere år arbejdet målrettet med at effektivisere driften. Nu har vi bevist, at vi i direkte konkurrence med private aktører er fuldt ud konkurrencedygtige. Det er meget tilfredsstillende, og vi glæder os til at fortsætte arbejdet Driftschef Bjarne Fly, Varde Kommune
Partnerskab giver gevinst på sygedagpenge i Assens Kommune Et offentlig-privat samarbejde på sygedagpengeområdet har betydet store gevinster i Assens Kommune samtidig med, at sygemeldte borgere er blevet hurtigere raske. Det viser Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI s evaluering af kommunens partnerskab med Falck Jobservice. Samarbejdet har været båret af en partnerskabstankegang, hvor både kommunen og Falck har haft en tilskyndelse til at reducere udgifterne til sygedagpenge i kommunerne ved at nedbringe varigheden af sygedagpengesager. De centrale indsatser i partnerskabsmodellen har blandt andet været tilførsel af medarbejderressourcer, implementering af nye redskaber til dokumentation og opfølgning, udvikling af aktive tilbud og kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse. Finansieringen af indsatsen har fungeret således, at Falck investerede et beløb henover samarbejdsperioden og kun modtog løn for deres indsats, såfremt kommunen opnåede besparelser på de langvarige sygedagpengesager en såkaldt no cure, no pay -model. Besparelsen blev således delt mellem kommunen og Falck, mens Falck bar den primære risiko i tilfælde af, at kommunen ikke opnåede besparelser. Helt konkret betød partnerskabet med Falck Jobservice, at varigheden af et gennemsnitligt sygedagpengeforløb blev forkortet fra 29,6 uger i 2009 til 26,6 uger i 2012. Derudover er antallet af langtidssygemeldte borgere reduceret fra 95 i 2008 til 67 i 2012. SFI s evaluering viser endvidere, at varigheden af sygedagpengeforløbene i Assens Kommune er reduceret signifikant i forhold til sammenlignelige kommuner. Samarbejdet har både forbedret vores service over for syge borgere og samtidig skabt store økonomiske besparelser, der svarer til eksempelvis 225 børnehavepladser om året Formand for Job- og Arbejdsmarkedsudvalget Lone Akselsen, Assens Kommune Samarbejdet betød en markant afkortning af sygeperioden, en reduktion i antallet af langtidssygemeldte på 37 pct. samt en reduceret udgift på 19,2 mio. kr. årligt. De 6.000 Assens-borgere, der årligt modtager sygedagpenge, får i dag en hurtigere og bedre indsats end tidligere.
Høje-Taastrup Kommune sparer 4,8 mio. kr. gennem ESCO-projekt Høje-Taastrup Kommune bad i 2009 Schneider Electric A/S om at undersøge besparelsespotentialet ved forskellige energitiltag. Efter de indledende undersøgelser besluttede kommunen sig for at indgå i et ESCO-samarbejde med Schneider Electric A/S, hvori 260 bygninger skulle energirenoveres, og et solcelleanlæg opføres. Samlet set skal projektet reducere den kommunale CO2-udledning med 15 pct. Energirenoveringen påbegyndtes i 2011 og blev færdig i foråret 2014. ESCO, som står for Energy Service Company, er en form for offentlig-privat partnerskab, som omhandler energirenovering af bygninger. Idéen er, at energibesparelsen skal finansiere selve investeringen. Aftalen indebar, at kommunen skulle investere 74 mio. kr. i projektet, som tilbagebetales over de kommende 15 år via besparelserne. Schneider Electric A/S har garanteret kommunen en årlig energibesparelse på 4,8 mio. kr. Samarbejdet indebærer således en systematisk fordeling af risikoen, så kommunen er sikker på, at investeringen er rentabel. ESCO-projektet er efter energirenoveringen trådt ind i garanti- og opfølgningsfasen. I denne fase, som løber frem til 2023, arbejder både kommunen og Schneider Electric A/S sammen om at sikre en optimal anvendelse af kommunens bygningsmasse. I tilfælde af, at den ønskede energibesparelse ikke opnås, vil Schneider Electric A/S dække underskuddet. Modsat vil både kommunen og Schneider Electric A/S tage del i det eventuelle overskud, hvis energibesparelsen overstiger forventningen. By- og Kulturdirektør hos kommunen, Jørgen Lerhard, opfordrer gerne flere kommuner til at benytte sig af de mere gennemgribende løsninger: Vi forventer store besparelser ved at gå ind i et så ambitiøst, langsigtet samarbejde, men når det er sagt, så har vi selvfølgelig lært meget af at være en af de første kommuner til at gå ind i et ESCOprojekt af den størrelse. Direktør Jørgen Lerhard, Høje- Taastrup Kommune
Nyt OPP-plejecenter i Holbæk Kommune I januar 2014 udbød Holbæk Kommune opførelsen af et nyt plejecenter med tilhørende drift i Tølløse. Plejecentret skal omfatte 65 plejeboliger og tilhørende servicefaciliteter samt et dagcenter. Kommunen forventer, at byggeriet står indflytningsklar primo 2017. Plejecentret udbydes som et Offentlig-Privat Partnerskab (OPP). Dette betyder, at den leverandør, som vinder kontrakten, både har ansvaret for design, etablering og efterfølgende drift af plejecentret. Derudover kommer OPPleverandøren til at have ansvaret for levering af pleje- og omsorgsopgaver. OPP-modellen betyder, at man får sammentænkt både design, etablering og drift af plejecentret samt selve kerneydelsen, nemlig plejen af de 65 beboer. Det skal de gøre over en 10-årig periode med mulighed for yderligere 5 års forlængelse. Ved at samle både viden og ansvar ét sted, nemlig hos leverandøren, er der mulighed for at høste mulige synergieffekter og dermed optimere plejecentrets samlede økonomi. Holbæks kommende OPP-plejecenter af det andet af sin slags i landet. Kolding Kommune er i gang med et plejecenter efter samme model, som åbner i 2015. Vi ser frem til åbningen af et nyt OPP-plejecenter i Holbæk Kommune, som bl.a. skal danne rammen om afprøvning af ny velfærdsteknologi og sikre videndeling mellem den offentlige og private sektor på plejeområdet. Formand for Udvalget for Voksne i Holbæk Kommune, Pernille Kruse Derudover forpligter leverandøren sig også til at deltage i et udviklingssamarbejde med Holbæk Kommune. Det kan eksempelvis være introduktion af velfærdsteknologi eller nye måder at tilrettelægge arbejdet på. Kommunen finansierer projektet og er dermed både bygherre og fremtidig ejer af plejecentret.