VÆRD AT VIDE OM ULYKKER

Relaterede dokumenter
værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker

VÆRD AT VIDE OM RYGMARVS- SKADER

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade

Genoptræning og vedligeholdende træning

Gældende fra maj Genoptræning. Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune. Ishøj Kommune

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

VÆRD AT VIDE OM POLIO

Sådan træner du efter en brystoperation

Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled

Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen

Sådan træner du, når du har fået et kunstigt

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Kvalitetsstandard for genoptræning 2015

Kvalitetsstandard for Odder Kommune 2007 sags.id /dok.id

Genoptræning og vedligeholdende træning

Psykiske reaktioner ved lungekræft Anne Møller Kræftens Bekæmpelse

Når din nærmeste har en ulykkesskade

Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud

KVALITETSSTANDARD FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDELSESTRÆNING

TALEBESVÆR VED MUNDHULECANCER. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

værd at vide om Rygmarvsskader

SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET. for Polio- og Ulykkespatienter. Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Behandling og træning, når knæskallen er gået af led

Sådan genoptræner du din hånd efter læsion af fingrenes strækkesener over håndryg og håndled

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Kvalitetsstandard for træningsområdet. august 2011

Fjernelse af livmoderen

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber

Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE

Genoptræning og vedligeholdende træning

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden

Kvalitetsstandard for Ledsagerordning og Kontaktpersonordning

KVALITETSSTANDARD TRÆNING SUNDHEDSLOVEN 140

Forandringsteori for selvhjælpsgrupper

Har du behov for smertebehandling?

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Når livsvilkår ændres og nye behov opstår

Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér

Bjerggårdshaven Dagrehabilitering. Et specialiseret tilbud i Odense Kommune for voksne med erhvervet hjerneskade

Hjernetræthed håndtering af træthed i hverdagen E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

UlykkesPatientForeningen STRATEGI

SKADE PÅ DET MEST KOMPLEKSE ORGAN: HJERNESKADE- REHABILITERING ER EN HELT SPECIEL UDFORDRING FOR FORSKNING OG PRAKSIS

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium

Informationspjece. Tilbud til borgere i psykisk krise Rudersdal Kommune. Juni 2014

Målbeskrivelse for klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Holstebro Kommune Januar 2009

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Information om støtte til handicapbil efter Servicelovens 114

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Kræftogsmerter. Åbent møde Patientforeningen Lungekræft 4. september 2012 AARHUS UNIVERSITY DANISH PAIN RESEARCH CENTER

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Laparotomi. Patientinformation.

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere

Instruks for brug af stofseler til magtanvendelse (SEL 128)

Sådan træner du armen efter skulderreleaseoperation

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE

FORSLAG TIL SUPPLERENDE TRÆNING FOR 10-KÆM- PERNE

Høringssvar til Region Midt sparekatalog 2015

Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre

Kvalitetsstandard Vedligeholdende træning. Voksenservice

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade

Kvalme og opkastning. SIG til!

Indsættelse af kunstigt skulderled (Øvelsesprogram)

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Ressourceforløb Socialmedicinsk Enhed Region Hovedstaden

Ydelseskatalog for socialpædagogisk vejledning efter 85 i Serviceloven:

Information om afløsning i eget hjem

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Ansøgning om hjælpemidler, forbrugsgode og boligindretning i henhold til Servicelovens 112, 113 og 116.

RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Skab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF

Arbejdsgangsbeskrivelse for henvisninger

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Kvalitetsstandard Få et aktivt og selvstændigt liv så længe som muligt

Er du mand for dit helbred?

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER

Daghusene. Daghus Morsø og Daghus Thisted er socialpsykiatriske behandlings og træningstilbud efter 104 i serviceloven.

Ankestyrelsens principafgørelse om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014

Behandling af Dupuytrens Kontraktur (Kuskefingre)

Børnepsykiatrisk afsnit, U3

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende

Kræft i gang med hverdagen

Indsættelse af nyt hofteled (Øvelsesprogram)

Transkript:

VÆRD AT VIDE OM ULYKKER

2 VÆRD AT VIDE OM ULYKKER Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere lever med følgerne efter en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker i trafikken og under arbejde, men opstår også i hjemmet og under sports- og fritidsaktiviteter.

VÆRD AT VIDE OM ULYKKER 3 Hvordan viser skaden sig? Når du har været ude for en ulykke kan følgerne være meget forskellige. Det kan være alt fra mindre skader til multitraumer, der medfører varige funktionsnedsættelser. Et multitraume er en alvorlig skade, der involverer to eller flere kropsregioner. Udover adskillige brud, nerveskader eller amputationer kan lunger, indre organer og muskulatur være påvirket, ligesom der kan opstå ansigts- og hjerneskader. Komplicerede Brud Komplicerede brud har vanskeligt ved at hele på grund af infektion eller fejlstilling. Hvis et brud ikke kan gro sammen kan der opstå et falsk led, såkaldt pseudoartrose. Det kan kræve adskillige operationer over længere tid, og det kan være nødvendigt at indoperere metal for at stabilisere. Der kan være tale om genopretning af muskulatur samt hudtransplantationer, ligesom der efterfølgende kan være nedsat bevægelighed i et led eller forkortelse af knogler. Hvis det ene ben efter ulykken er blevet længere end det andet, kan det blive nødvendigt med en ben-forlængende operation eller ortopædisk fodtøj for at udligne længdeforskellen. Nerveskader Der kan under traumet opstå nerveskader, som kan føre til lammelser og føleforstyrrelser. Oplever du delvise lammelser, vil det ofte være muligt at genoptræne muskelstyrken ved blandt andet elektrisk stimulation og styrketræning. Er der vedvarende totale lammelser kan et hjælpemiddel, som for eksempel en dropfodsskinne, holde foden oppe under gang.

4 VÆRD AT VIDE OM ULYKKER Amputationer Efter nogle ulykker kan det være nødvendigt at amputere, og en protese kan erstatte den manglende kropsdel. Der findes mange forskellige typer proteser, bl.a. med computerstyrede led, men fælles for dem alle er, at de bliver tilpasset den enkelte i tæt samarbejde med en bandagist. Der arbejdes som noget forholdsvis nyt med forskellige former for knogleforankrede proteser, som indopereres permanent på den tilbageværende knogle. Hvis man er dobbeltamputeret kan små, korte stubbies anvendes de er lettere at gå på end de traditionelle lange proteser, hvor man opnår normal højde. Smerter Mange oplever smerter efter en alvorlig ulykke. Det kan være begrænsende for rehabiliteringen og kan medføre reduceret søvnkvalitet. I enkelte tilfælde kan det udvikle sig til kroniske smerter. Der findes overordnet to former for smerter: Neurogene smerter, der skyldes en skade i selve nerverne og hvor smertesystemet er beskadiget. Smerter fra skader i led og muskler kan behandles medicinsk eller gennem forskellige fysioterapeutiske metoder, eks. akupunktur eller elektrisk stimulation. De neurogene smerter kan ligeledes behandles medicinsk, men er vanskeligere at behandle, hvorfor der på de store sygehuse er etableret smerteklinikker, hvor man har specialiseret sig i at udrede og behandle alvorlige kroniske smerter. Efter en amputation kan du opleve fantomfornemmelser og fantomsmerter. Ved fantomfornemmelser føles det som om kropsdelen stadig er der trods amputationen. Denne fornemmelse aftager som regel med tiden. Fantomsmerter er neurogene smerter i den amputerede legemsdel, og disse er ofte meget intense. Smerten mindskes dog som regel også med tiden, men nogle kan opleve fantomsmerter resten af livet. Smerter fra skader i led og muskler på grund af overanstrengelse eller slid.

VÆRD AT VIDE OM ULYKKER 5 Tværfaglig rehabilitering Målet er at opnå så god livskvalitet som muligt for den enkelte ved at inddrage relevante aspekter af tilværelsen. Forløbet planlægges og gennemføres som en tidsbestemt, sammenhængende proces, der løbende evalueres og justeres. For at deltage i et forløb på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter skal du have en henvisning fra praktiserende læge, hospitals- eller speciallæge.

6 VÆRD AT VIDE OM ULYKKER Hvordan foregår rehabiliteringen? Tværfaglig rehabilitering Er der behov for træning og rehabilitering efter udskrivning fra hospital, kan det foregå som specialiseret genoptræning i regionalt eller kommunalt regi eller hos lokal terapeut. Det kan også foregå på Specialhospitalet, som er et privat specialsygehus med ekspertise i tværfaglig behandling og rådgivning af ulykkesskadede. Patienter, der er henvist og visiteret til Specialhospitalet kommer til en indledende undersøgelse ved en speciallæge. Herefter sammensættes den tværfaglige behandling med udgangspunkt i den enkeltes behov. Fysioterapi Når man har været ude for en ulykke, er det vigtigt at holde kroppen ved lige for at kunne klare de daglige aktiviteter. Det handler om at træne konditionen gennem fysiske aktiviteter, hvor pulsen stiger markant. Det kan foregå på kondicykel, armcykel eller i bassin. Styrke- og udholdenhedstræning er også vigtigt for at øge muskelstyrken (omkring led, som er beskadiget efter ulykken). Endelig kan gang- og balancetræning være et væsentligt element, hvis man f.eks. skal vænne sig til en ny protese. Ergoterapi I ergoterapien er der fokus på at genoptræne de daglige aktiviteter, som volder problemer f.eks. påklædning, huslige gøremål, spisning og madlavning. Du kan også få vejledning om hjælpemidler i forbindelse med brug af computer, ligesom du kan afprøve offentlig transport i nærområdet. Derudover tilbyder ergoterapeuterne specifik hånd- og armtræning. Smertebehandling Smerter kan behandles medicinsk eller gennem forskellige fysioterapeutiske metoder. Akupunktur kan benyttes til

VÆRD AT VIDE OM ULYKKER 7 Fire speciallæger på specialhospitalet Fire speciallæger dækker områderne rehabilitering og geriatri, reumatologi, ortopædkirurgi og psykiatri. Ny livssituation En varig funktionsnedsættelse indebærer en gennemgribende forandring i livssituation og kan føre til en psykisk krise. behandling af overbelastningssmerter hos ulykkesskadede. Nogle patienter har ligeledes glæde af at lære,mindfulness og psykologisk smertehåndtering. Rådgivning Som ulykkesskadet kan du have brug for at bearbejde ulykken og omstændighederne omkring den gennem samtaler med en psykolog, der også kan støtte og rådgive i omstillingen til et nyt liv på nye og anderledes vilkår. Du kan få vejledning om den fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse/ revalidering og hjælp af socialrådgivere til at kontakte sagsbehandleren i kommunen. Har du brug for vejledning i, hvordan du klarer de daglige aktiviteter i og udenfor hjemmet, kan de rådgivende terapeuter aflægge hjemme- og arbejdspladsbesøg. De kan ligeledes rådgive om brug af hjæl- pemidler og foretage siddestillingsanalyse. Som ulykkesskadet kan det være vanskeligt at få den optimale kost, så der hverken opstår et for stort vægttab eller overvægt. Specialhospitalet tilbyder vejledning hos diætist. Bandagist og ortopædkirurg Specialhospitalet samarbejder med bandagister i København og Aarhus, og du kan aftale bandagisttilsyn sammen med den behandlende fysio- eller ergoterapeut. Du kan ligeledes få en vurdering med henblik på yderligere operationer ved ortopædkirurg sammen med bandagist og terapeut.

8 VÆRD AT VIDE OM ULYKKER Idræt i fritiden Hos os kan du få råd og vejledning om sportsaktiviteter og handicapidræt. Vi samarbejder med Dansk Handicap Idræts-Forbund.

VÆRD AT VIDE OM ULYKKER 9 Hvordan lever man med en varig ulykkeskade? Ny livssituation En varig funktionsnedsættelse indebærer en gennemgribende forandring i livssituation, og det tager tid at acceptere og vænne sig til, at du skal leve med visse funktionsbegrænsninger og muligvis smerter. Det er meget individuelt hvordan man reagerer, men ændringen medfører ofte sorg, og reaktioner som depression og angst er også normale. Få evt. samtaler med en psykolog og tal med ligesindede for at kunne håndtere forandringen. Det er vigtigt at overveje, hvad der er særligt vigtigt for dig, ud fra de muligheder du har, og at du prioriterer de ting, der giver livskvalitet. Hjem og bolig Det er vigtigt, at boligen er tilpasset dine behov, så du kan komme omkring og fungere i den. Kommunen kan yde hjælp til boligindretning eller boligskift med henblik på at gøre boligen bedre egnet som opholdssted. Kommunen har en forpligtelse til at vejlede og rådgive ansøgeren om, hvilken støtte Lov om social service, 116, berettiger til. Tilbage til arbejde og uddannelse Er du i arbejde, og har du behov for ændringer i forhold til at komme ind på din arbejdsplads, til at komme i kantinen, på toilet og/eller andre lokaler, skal du tage kontakt til arbejdsgiveren og jobcentret i kommunen. Er du under uddannelse, skal du have mulighed for at færdes på dit uddannelsessted. Ændringer her skal ske gennem kontakt til uddannelsesstedet eller jobcentret i kommunen. Bilkørsel Det er muligt at komme til at køre bil med langt de fleste funktionsnedsættelser. HandicapBilistCentret kan hjælpe med at finde ud af, om der er behov for specialindretning i bilen, ligesom du kan få vejledning i, hvordan du får de nødvendige påtegninger i kørekortet. Har du ikke kørekort i forvejen, kan du tage kørekort i specialindrettet skolevogn. Læs mere på www.handicapbilist.dk

10 VÆRD AT VIDE OM ULYKKER Mange mennesker med en funktionsnedsættelse efter en ulykke får et dårligere kredsløb og bliver pga. skaden mere inaktive og har dermed større risiko for at få livsstilsrelaterede sygdomme. Derfor er der nogle ting, du skal være opmærksom på for at opnå så god livskvalitet som muligt: Motion og kost Regelmæssig træning og fysisk aktivitet kan medvirke til at undgå unødvendig overbelastning. Det er ligeledes nødvendigt for at fastholde det optimale funktionsniveau. Du kan motionere i træningscenter, men også ved at foretage havearbejde, gå tur med hunden eller dyrke en idræt. Hvis du er blevet gangbesværet eller bruger kørestol kan det være svært at forbrænde energi. Derfor er sund kost vigtig for at undgå overvægt, som vil være en ekstra belastning for kroppen. Rygning og alkohol De generelle anbefalinger om rygning og alkohol gælder også for personer, der har nedsat funktionsevne efter en ulykke. Rygning kan modvirke kroppens evne til restitution, f.eks. forhindre det skadede væv i at gro sammen. Blære/tarm og seksualliv Der kan efter ulykken være opstået problemer med blære og tarm. Hvis det drejer sig om inkontinensproblemer henvises til specialhospitalets fysioterapeut. Sexlivet kan blive påvirket på forskellig måde efter en ulykke. Der kan ved behov henvises til lokal praktiserende sexolog eller evt. Sexologisk Klinik ved Rigshospitalet. Hjælpemidler Hvis det er nødvendigt at anvende hjælpemidler, er det relevant løbende at sikre, at eventuelle bandager, proteser eller skinner fungerer optimalt for ikke at overbelaste kroppen og dermed risikere unødvendig slid. Det samme gør sig gældende for de hjælpemidler, der anvendes i hjemmet og på arbejdspladsen. Senfølger Selvom man som ulykkesskadet har forsøgt at følge anbefalinger for sund livsstil vil nogle personer, der har været udsat for multitraumer opleve senfølger. Det kan typisk være slidgigt i kropsdelene med funktionsnedsættelser; et kompliceret hoftebrud med læsion af hofteskålen medfører ofte slid således, at man må indsætte kunstig hofteskål/hofteled. Men også de kropsdele, der ikke var ramt af ulykken kan på længere sigt pådrage sig slidgigt pga. øget belastning. Det kan være slid på arme og skuldre hvis man sidder i kørestol eller går med stokke, slid på modsatte ben hvis man er ben amputeret. Tal med fysio- eller ergoterapeut om smertebehandling, træning og hvordan man undgår overbelastning.

VÆRD AT VIDE OM ULYKKER 11 Pårørende Det kan være en stor udfordring at være pårørende til en person, der har fået en varig funktionsnedsættelse. Det forventes ofte, at den pårørende skal være den støttende, den der vedligeholder kontakt til resten af familien. Det kan for nogle være en belastning at skulle leve op til forvent- ningerne, samtidig med at man selv er ramt af forløbet. Det kan derfor være godt at få talt med andre om det. Læs evt. mere i vores pjece Når din nærmeste har en ulykkesskade MERE INFORMATION www.ulykkespatient.dk UlykkesPatientForeningens hjemmeside, hvor du bl.a. finder en lang række links til relevant litteratur og hjemmesider. Livtag Vores medlemsmagasin, www.ulykkespatient.dk/medlemsmagasin www.dhif.dk Dansk Handicap Idræts-Forbund For amputerede : Amputationskredsen og bladet Amputationsnyt www.handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter

Sammen er vi stærkere -Meld dig ind i dag UlykkesPatientForeningen arbejder for at forbedre livsvilkårene for de flere end 100.000 danskere, der har alvorlige følger efter en ulykke, således at ulykkespatienter og deres pårørende har mulighed for at leve et værdigt liv og udfolde sig på egne betingelser. For kun 295 kr om året giver et medlemsskab dig en række fordele, blandt andet: Adgang til rådgivning gennem UlykkesLinjen Relevant information om forskning, behandling, nye hjælpemidler mv. Medlemsmagasinet Livtag og nyhedsbrev Mulighed for at leje en række handicapvenlige feriehuse til attraktive priser Mulighed for at deltage i faglige foredrag, sociale arrangementer og kurser Selvtræning i Hjørring, Arhus og Rødovre Sådan bliver du medlem: Gå ind på www.ulykkespatient.dk/bliv-medlem Ring på tlf. 3673 9007 Tekst: Lars Uhrenholt/UlykkesPatientForeningen // Design: ESSENSEN.COM // Foto: Lars Just/UlykkesPatientForeningen // 2016 ULYKKESPATIENTFORENINGEN - HJÆLP TIL LIV, KROP OG SJÆL Fjeldhammervej 8 2610 Rødovre 3673 9000 www.ulykkespatient.dk