Har du behov for smertebehandling?

Transkript

1 Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger til teamet. Lær at lindre smerterne og få en ny orientering i dit liv. Tværfaglig smertebehandling For at arbejde med tværfaglig smertebehandling skal der være et team bestående af læge, sygeplejerske, psykolog, fysioterapeut og socialrådgiver. Der arbejdes ud fra en bio-psyko-social model, da fysik, psyke og manglende social afklaring hænger sammen. Man kalder det også totalsmerte-begrebet. Vi vurderer ved statusvurderingen, hvilke tilbud vi mener, du har brug for. Medicinsk smertebehandling Mange smertepatienter får ikke den korrekte/bedst mulige medicin. På Allévia vil vi finde frem til den bedst opnåelige medicinering. Behandlingen foretages af en af vores speciallæger i samarbejde med en smertesygeplejerske. Vi vil ud fra undersøgelsen finde frem til, hvilken type smerte du har. Derudfra vil du blive behandlet med relevant medicin og/eller få lavet en medicinregulering, så du i sidste ende vil få den bedst mulige medicinering. Vi er på Allévia meget bevidste om, at medicin ikke nødvendigvis er den væsentligste del af behandlingen af kroniske smerter. Det kan dog være en nødvendighed, hvis ikke for altid, så i hvert fald i en periode. Side 1

2 Hvad er kroniske smerter? I Danmark defineres smerte som kronisk, hvis den har varet længere end 6 måneder eller længere end forventet. Når noget er kronisk, betyder det, at det ikke forsvinder igen. Dermed ikke sagt, at der ikke kan komme en bedring - det kan vi hjælpe med. Vi holder os hele tiden opdateret i den nyeste forskning og viden omkring alle aspekter indenfor kronisk smertebehandling. Hvad er psykologisk smertebehandling? Det kan måske umiddelbart være vanskeligt at se, hvordan behandling hos en psykolog kan være med til at bedre ens smertetilstand, da smerte er noget fysisk. Dette skal ses i lyset af, at smerter rent faktisk lader sig påvirke af mange ting ud over den rene fysiske skade. Ens oplevelse af smerter påvirkes af situationen, egne forventninger og følelser som angst eller tristhed. Vi ved også, at ens opmærksomhed på smerter, og det som er ubehageligt, kan forstærke den negative oplevelse. Forskning viser, at forventningen om, at noget kommer til at gøre ondt vil kunne fremkalde smerte og aktivere kroppens smertesystem. Vi ved, at overopmærksomhed på smerter og angst for smerte sænker smertetærsklen. Endelig er kroniske smerter så gennemgribende for ens liv og livskvalitet, at mange områder af ens hverdag påvirkes og forandres. Dette i sig selv kan være vanskeligt at håndtere og lære at leve med. Psykologisk smertebehandling omhandler derfor hjælp til at lære at leve bedre med sine kroniske smerter. Dette kan ske ved hjælp af teknikker og strategier til at håndtere smerterne bedre og i bedste fald lindre smerterne. Psykologisk smertebehandling handler om at genvinde kontrollen over sit eget liv, så smerterne ikke kontrollerer det. I bredeste forstand at opnå bedst mulig livskvalitet og funktionsniveau trods smerterne. Side 2

3 Hvad er fysioterapeutisk smertebehandling? Mange kroniske smertepatienter oplever, at der sker fysiske forandringer i kroppen. Det kan være problemer med at slappe af, finde ro og have svært ved at få kræfterne til at slå til. Mange oplever også, at de må opgive flere og flere ting, og at smerterne fylder mere og mere i hverdagen. Det kan skabe en følelse af at være fanget i sin egen krop. Ved Allévia, Tværfagligt Smertecenter arbejder fysioterapeuterne med at give den kroniske smertepatient en ny forståelse af deres krop og deres smertetilstand. Den smerteramte får hjælp til bedre at mærke det, kroppen fortæller, lære at forstå kroppens signaler og derigennem lære at bruge kroppen på en ny måde. Der lægges vægt på, at den kroniske smertepatient får positive oplevelser med at bruge kroppen. Fysioterapeuterne giver råd og vejledning samt instruerer i praktiske øvelser. Det er en vigtigt del af det fysioterapeutiske forløb, at patienten arbejder derhjemme mellem møderne. Formålet med fysioterapien er at hjælpe med at træne kroppen, lindre smerterne og klare en hverdag med smerter bedre. Vi giver ikke manuelle behandlinger som for eksempel massage. Målet er, at vores patienter kan behandle sig selv så det ikke er nødvendig at gå til passiv behandling hvor andre behandler dem. Socialrådgiver - råd og vejledning Er du uafklaret socialt eller arbejdsmæssigt kan vores socialrådgiver vejlede dig i det sociale system og regler. Hun kan desuden give dig gode råd og eventuelt tage kontakt til din egen sagsbehandler i tvivlssager. Vores socialrådgiver har ingen bestemmelsesret i de forskellige kommuner og kan derfor kun vejlede og rådgive. Mål for behandling Det overordnede mål for behandlingen er smertelindring og øget livskvalitet - såvel arbejdsmæssigt, socialt som i dagligdagsfunktioner. Side 3

4 Behandlingen er helhedsorienteret og tværfaglig og kan f.eks. bestå af medicinsk behandling og regulering, afspændingsteknikker, fysisk træning, social indsats samt psykologisk terapi. Der lægges altid en individuel plan. Øvrige mål herunder er: Smertelindring ved at lære aktive smertelindringsmetoder gennem behandling og psykologisk smertebehandling ved. bl.a. afspændingsteknikker, visualisering, kropsholdning og kropsbevidsthed. Regulering af aktiviteter med henblik på at opnå mere hensigtsmæssig balance mellem aktivitet og ro. At opnå bedre smertemestring ved øget indsigt i sammenhængen mellem krop, adfærd og psyke. At opnå større viden om og accept af smertetilstanden med henblik på øget livskvalitet. Behandling af psykosociale problemer opstået i forbindelse med den kroniske tilstand, herunder behandling af angst, depression samt nedsat selvværd. At vejlede patienter med uafklarede sociale problematikker. At mindske patientens brug og afhængighed af sundhedssystemet og sociale ydelser. At forbedre patientens selvtillid og selvværd. At patienten finder brugbare og meningsfulde aktiviteter i det daglige Facts om smertebehandling 1,2 millioner danskere tager dagligt smertestillende medicin. Ventetiden på de offentlige tværfaglige smertecentre er uger, hos Allévia er der ingen ventetid. Der blev i år 2000 lavet en undersøgelse af praktiserende læger, der viste, at op mod patienter ønskes henvist til tværfaglig smertebehandling. De 9 offentlige tværfaglige smertecentre modtager ca nye patienter årligt. De private tværfaglige smertecentre modtager ca nye patienter årligt, heraf tager Allévia over 600. Der er hvert år ca nytilkomne smerteramte, der har behov for tværfaglig smertebehandling. Hovedparten af smertelæger på de tværfaglige smertecentre, både nationalt og Side 4

5 internationalt, er anæstesiologer. Speciallæger i anæstesiologi er uddannet i smertebehandling, anæstesigivning (narkose), intensiv medicin samt præhospitalbehandling. Læs mere om Medikamenter mod nerverelaterede smerter. Hvem kan henvises? Tilbuddet omfatter alle former for kroniske non-maligne smertetilstande til vurdering, behandling og opfølgning. Vi modtager ikke patienter med smerter som følge af kræftsygdomme - med mindre den er i ro. Ej heller patienter under 18 år. Typisk kunne det være patienter med rygsmerter, smerter i bevægeapparatet, whiplash (piskesmæld), fibromyalgi, smerteproblematikker efter operationer, nerveskader, hovedpine, trigeminusneuralgi o.s.v. Almindeligvis skal varigheden af smertetilstanden have været 6 måneder, før en tværfaglig behandling iværksættes. Vi vil dog kunne foretage en tværfaglig udredning langt tidligere, da vi vurderer, at en hurtig afklaring af smertetilstandens karakter vurderes at forebygge kronicitet, ligesom det kan være med til, at patienten bevarer sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Smertecentret vil desuden kunne modtage patienter med mere simple kroniske smerter, hvilke ofte kan udredes og behandles af en enkelt behandler eller faggruppe, typisk ved læge og smertesygeplejerske. Denne form for behandling kalder vi et monofagligt modul. Smertecentret afviser patienter, der grundet misbrug eller andre forhold ikke vurderes i stand til at indgå i behandlingstilbuddet. Patienten skal være færdigundersøgt og føle sig færdigudredt for anden behandling inden henvisningen. Man må ikke have psykiske lidelser, der ikke er velbehandlede. Det forventes ligeledes, at patienten er motiveret for et behandlingsforløb. Smertecentret kan efter statusvurderingen vælge ikke at starte behandling, såfremt det vurderes, at vi ikke kan give det rette tilbud til patienten, eller at denne er uegnet til behandling. I så fald vil henvisende sygehus, patient og egen læge modtage skriftlig Side 5

6 begrundelse herfor, eventuelt med forslag til anden behandling eller udredning. Forskning Allévia, Tværfagligt Smertecenter har siden sin opstart prioriteret forskning i udviklingen af kroniske smerter sideløbende med behandlingen. Allévia har derfor finansieret en fuldtidsansat Ph.d. til forskning i udviklingen af kroniske smerter. Med Ph.D.-projektet undersøges psykologiske og sociale faktorers betydning for udviklingen af vedvarende gener efter et piskesmæld. Formålet er at opnå større viden om, hvordan vedvarende gener efter piskesmæld kan forebygges og behandles mere optimalt. Ca personer udsættes hvert år for et piskesmældstraume. Op mod 50% af dem har fortsat gener efter 6 måneder og en mindre, men væsentlig, gruppe på 5-10% får kroniske smerter. I vores forskning fulgte vi fremadrettet over 6 måneder 250 patienter med akut pådraget piskesmæld. Patienterne kom direkte fra skadestuen og besvarer på forskellige tidspunkter i forløbet spørgsmål om fysiske, psykologiske og sociale følger af piskesmældet. På den vis håber vi at opnå værdifuld viden om, hvornår og hvordan man bedst forebygger kroniske følger efter piskesmæld. Allévia har deltaget i valideringen af Dolo-testen, et kvalitetssikrings måletest. Med venlig hilsen Behandlingsteamet hos Allévia ved Privathospitalet Mølholm Side 6