Den ny lov om tv-overvågning Folketinget har 1. juni 2007 vedtaget en ændring af Lov om forbud mod tv-overvågning m.v. Loven træder i kraft 1. juli 2007. Fra denne dato skifter loven navn til Lov om tv-overvågning, hvilket er i fin overensstemmelse med indholdet. Den gamle lov, der altså gælder indtil 1. juli, har det udgangspunkt, at overvågning er forbudt, men at det er tilladt nogle få steder, f.eks. overdækkende butikscentre. Den ny lovs udgangspunkt er, at overvågning er tilladt. Hovedindholdet i den ny lov: Hvem må overvåge? Pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomhed samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg. Hvad må de overvåge? Egne indgange og facader samt arealer, som ligger i direkte tilknytning til egne indgange og facader, og som naturligt anvendes eller kan anvendes som adgangs- eller flugtvej i forhold til egne indgange. Hvornår må man overvåge? Når overvågning er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Hvem må få optagelserne? Billeder og lydoptagelser med personoplysninger (dvs. at man kan genkende personerne) må kun videregives, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke, eller hvis videregivelse følger af en lov, eller hvis videregivelse sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed. Hvor længe må optagelserne gemmes? Højst 30 dage. De følgende forklaringer og uddybninger bygger på bemærkningerne til justitsministerens lovforslag, på debatten om lovforslaget i folketingssalen, og på en række ministersvar på spørgsmål fra Folketingets retsudvalg. Når det gælder spørgsmålet om, hvem, der må overvåge, er der tilsyneladende ikke så meget at være i tvivl om. De områder, det er tilladt at overvåge på efter den gamle lov (f.eks. overdækkede butikscentre), er også med i den nye. Der er altså ingen steder, hvor man må overvåge i dag, men ikke må efter 1. juli. Områderne, der er defineret i den ny lov, skal fortolkes bredt. Når der står hotel- og restaurationsvirksomhed i loven, omfatter det også f.eks. diskoteker og cafeer. Når det gælder hvad, man må overvåge, er der ingen grænser defineret, f.eks. et antal meter fra butikkens indgangsdør. Justitsminister Lene Espersen har undervejs svaret retsudvalget, at det er helt bevidst, fordi man så risikerede at forbyde overvågning, hvor det er nødvendigt, eller at tillade det, hvor det er unødvendigt. Man skal bedømme den konkrete situation. Når det endelig gælder spørgsmålet om hvornår, man må overvåge, er det helt centralt, at overvågningen skal være klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, som det
udtrykkes i loven. Det betyder i praksis, at der før enhver etablering af overvågning skal foretages en overvejelse om, hvorvidt det nu også er klart nødvendigt af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Der er ingen retningslinier for, hvordan en sådan overvejelse foretages, men det er ikke atomteknologi: Hvis forretningens personale siger, de føler sig utrygge efter et røveriforsøg i en butik et andet sted i byen, er det formentlig en relevant begrundelse for at etablere overvågning. Man skal ikke spørge nogen myndighed før, man etablerer overvågning, og hvis nogle brokker sig, kommer man næppe i vanskeligheder, hvis man har husket at overveje, om overvågningen nu også er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, og har etableret overvågningen efter ønske fra utrygge ansatte. OBS I den ny lov gælder persondataloven for enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning. I persondataloven er der et krav om saglighed ved behandling af personoplysninger, og dette krav er vigtig, når det gælder tv-overvågning. Det betyder, at man ikke må kigge på billederne fra tv-overvågningen, med mindre det er sagligt. Et eksempel: Hvis en butiksansat er blevet chikaneret eller overfaldet under sit arbejde, må butiksejeren kigge på optagelserne fra tv-overvågningen, så han er sikker på, at episoden er med på den billedsekvens, han afleverer til politiet. Men hvis han har fået en køn, kvindelig elev, og gerne på overvågningsbåndene vil nærstudere den måde, hun svanser rundt i butikken på, er det ikke sagligt i persondatalovens forstand, og derfor må han ikke gøre det. Endnu et eksempel: Hvis man har overvågning i et butikscenter, må man ikke zoome ind på en person, med mindre det har et klart kriminalitetsforebyggende formål. Det er naturligvis sagligt at videregive optagelser fra tv-overvågning til politiet. I den situation skal man aftale med politiet, om optagelser skal gemmes ud over de 30 dage. Det kom ikke med i loven Man skal ikke anmelde tv-overvågning til Datatilsynet eller andre myndigheder, før overvågningen etableres, og man skal ikke bruge en autoriseret installatør. Begge dele blev undervejs foreslået fra både politisk side og fra SikkerhedsBranchen, men kom altså ikke med i loven. Datatilsynet har dog inspektionskompetence i forhold til privates behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning. Datatilsynet vil foretage inspektioner af anlæg, og har fået en ekstra bevilling hertil, men det vil være yderst få anlægsejere, der får besøg. Ansvaret for, at tv-overvågningen foregår lovligt, er under den nye lov anlægsejerens, altså som i dag. Justitsministeren har bebudet en brochure med en vejledning om reglerne. Loven er vedhæftet i bilaget herunder.
L 162 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tv-overvågning m.v. og lov om behandling af personoplysninger. (Udvidelse af adgangen til tv-overvågning og styrkelse af retsbeskyttelsen ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tvovervågning). Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. juni 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod tv-overvågning m.v. og lov om behandling af personoplysninger (Udvidelse af adgangen til tv-overvågning og styrkelse af retsbeskyttelsen ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning) 1 I lov om forbud mod tv-overvågning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 788 af 12. august 2005, som ændret ved 4 i lov nr. 542 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer: 1. Lovens titel affattes således:»lov om tv-overvågning«. 2. I 2 indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:»3) Tv-overvågning, der foretages af pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomheder samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg, af a) egne indgange og facader samt b) arealer, som ligger i direkte tilknytning til egne indgange og facader, og som naturligt anvendes eller kan anvendes som adgangs- eller flugtvej i forhold til egne indgange, når overvågningen er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.«nr. 3 bliver herefter nr. 4. 3. I 3, stk. 2, ændres» 2, nr. 3«til:» 2, nr. 4«. 4. I 4 a og 4 b ændres»politimesteren (Politidirektøren)«til:»Politidirektøren«. 5. Efter 6 indsættes:
» 6 a. Justitsministeren afgiver i folketingsåret 2010-11 en beretning til Folketinget om erfaringerne med bestemmelsen i 2, nr. 3.«2 I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger, som ændret ved 7 i lov nr. 280 af 25. april 2001 og 6 i lov nr. 552 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer: 1. I 1 indsættes som stk. 7:»Stk. 7. Loven gælder for enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse med tvovervågning.«2. I 6, stk. 2, 2. pkt., og 12, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres»markedsføringslovens 6 a«til:»markedsføringslovens 6«. 3. Efter 26 indsættes:»kapitel 6 a Tv-overvågning 26 a. Billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tvovervågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, må kun videregives, hvis 1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke, 2) videregivelsen følger af lov eller 3) videregivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed. Stk. 2. Optagelser som nævnt i stk. 1 skal slettes senest 30 dage efter, at optagelserne er foretaget, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Optagelser kan opbevares i et længere tidsrum end nævnt i stk. 2, hvis det er nødvendigt af hensyn til den dataansvarliges behandling af en konkret tvist. Den dataansvarlige skal i så fald inden for den i stk. 2 angivne frist underrette den, som tvisten vedrører, og på anmodning udlevere en kopi af optagelsen til den pågældende. 26 b. Bestemmelserne i 29 og 30 gælder uanset en eventuel skiltning i medfør af 3 og 3 a i lov om tv-overvågning. 26 c. Behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning er undtaget fra 43, 48 og 52 om anmeldelse til Datatilsynet eller Domstolsstyrelsen. Stk. 2. Uanset at behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning er undtaget fra 48, skal Datatilsynets tilladelse til overførsel af sådanne oplysninger til tredjelande i medfør af 27, stk. 1 og stk. 3, nr. 2-4, altid indhentes, hvis oplysningerne er omfattet af 50, stk. 1.«
4. I 36, stk. 3, ændres»markedsføringslovens 6 a«til:»markedsføringslovens 6«og»markedsføringslovens 6 a, stk. 6«til:»markedsføringslovens 6, stk. 7«. 5. I 62, stk. 3, indsættes efter» 50«:»eller foretages i forbindelse med tv-overvågning«. 6. I 70, stk. 1, nr. 1, indsættes efter» 26, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3,«:» 26 a,«. 3 Loven træder i kraft den 1. juli 2007. 4 Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Lovens 1 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Stk. 3. Lovens 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for rigsmyndighedernes behandling af oplysninger på Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Lovens 2 kan ved kongelig anordning endvidere sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.