1 Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer Generelt Når man tegner en livsforsikring, vil det oftest være en fordel at anføre, hvem der skal være begunstiget, hvis forsikrede dør i forsikringstiden. Er der ikke indsat en begunstiget, eller foretaget en testamentarisk disposition, udbetales forsikringsydelsen til boet, hvorefter der fordeles efter Arvelovens regler. En begunstigelse på en livsforsikring betyder for det første, at forsikringsydelsen går udenom boet direkte til den/de begunstigede. For det andet er de lovgivne begunstigelsesregler meget præcise, og ønsker man en individuel formuleret begunstigelse, vil forsikringsselskabet grundigt vurdere formuleringen for at sikre, at den juridisk kan tolkes helt entydigt. Medmindre begunstigelsen er blevet gjort uigenkaldelig, kan forsikringstageren til enhver tid ændre begunstigelsen, blot skal det ske skriftligt til forsikringsselskabet. En begunstiget har ikke nogen ret til forsikringen før forsikringstagerens (oftest den samme som forsikrede) død. Gældende for FSS forsikringer Er der ikke aftalt andet, det vil sige indsat andre som begunstigede, er nærmeste pårørende begunstigede på forsikringerne. Ved nærmeste pårørende forstås efter 1. januar 2008: 1. Ægtefælle 2. Samlever, hvis man bor sammen og har, venter eller haft barn sammen, eller man har boet sammen i et ægteskabslignende forhold de seneste 2 år før dødsfaldet 3. Livsarvinger (børn, børnebørn) 4. Arvinger i henhold til testamente 5. Øvrige arvinger (forældre- eller bedsteforældrelinien) I nævnte rækkefølge, hvilket betyder, at samlever nu er rykket ind i kredsen af nærmeste pårørende før Livsarvinger (børn osv.). For forsikringer tegnet før denne dato, er de gamle regler gældende.
2 For fradragsberettigede forsikringer er der temmelig stramme regler for hvem, der kan indsættes som begunstigede, mens der for forsikringer uden ret til fradrag faktisk ikke er andre begrænsninger end dem, forsikringsselskabet vil sætte for at kunne tolke bestemmelsen korrekt. Under dette afsnit finder du de begunstigelseserklæringer, der skal anvendes, hvis forsikrede ønsker at indsætte andre end nærmeste pårørende som begunstigede. Arv og testamente I Danmark anvendes 2 typer testamenter, vidnetestamente og notartestamente. Vidnetestamente Et vidnetestamente oprettes med 2 vidner, der skal attestere, at testator var fuldt klar over sin disposition, altså var ved sin fulde fornuft. Vidnerne må ikke kunne drage fordel af bestemmelserne i testamentet. Testamentet opbevares af testator selv, f.eks. hjemme eller i en boks i et pengeinstitut. Notartestamente Et notartestamente opbevares i centralregistret for testamenter. Derfor kan man være sikker på, at et sådant testamente i modsætning til vidnetestamentet altid vil komme frem under boets behandling. Samlevertestamente Efter de nye arveregler, der trådte i kraft 1. januar 2008, kan man nu oprette et udvidet samlevertestamente, hvis; man har fælles bopæl man har, venter eller har haft fælles barn, eller man har levet i et ægteskabslignende forhold de sidste 2 år før dødsfaldet. Skal en advokat medvirke ved udformning af testamente? Ikke nødvendigvis, men det anbefales. I hvert fald anbefaler vi, at Sparekassen ikke rådgiver om testamente. Det er ikke så dyrt at oprette testamente, omkring 2-3000 kr. Det giver tryghed for, at ens ønsker bliver nedfældet så entydigt som overhovedet muligt. Vil man have udarbejdet et notartestamente, skal man udover testamente og genpart møde op med behørig legitimation.
3 Vær opmærksom på, at notaren ikke vurderer selve testamentets bestemmelser, han kontrollerer/vurderer alene, om testator er ved sin fulde fornuft. Arveklasser I Arveloven er det bestemt, hvem der arver efter en afdød. Der er to hovedprincipper, den ene går på slægtens arveret, den anden på ægtefællens arveret. Inden for slægtskabet opererer loven med tre arveklasser. Ægtefællens arveret bliver behandlet i et særskilt afsnit i loven. Arveklasser 1. arveklasse børn, børnebørn oldebørn, osv. Disse benævnes som livsarvinger 2. arveklasse forældre forældres børn, dvs. afdødes søskende og deres børn 3. arveklasse bedsteforældre bedsteforældres børn, dvs. afdødes faster, moster, farbror, morbror, men ikke fætre og kusiner. Ægtefællen * arver sammen med 1. arveklasse Er der børn, arver ægtefællen ½ og børnene ½. Børn og ægtefælle benævnes tilsammen som tvangsarvinger. Fra 1. januar 2008 kan testator ved testamente disponere over 3/4 af sine aktiver. Det vil sige, at man kan testamentere 3/4 af sine aktiver til andre, herefter skal ægtefælle og børn dele 1/4. Boafgift Indtil 1. juli 1995 anvendtes arveafgiftsloven. Det var en ret skrap lov, hvor afgiftssatserne var progressive, dvs. jo mere man skulle arve, jo mere krævede Staten. Der er igennem tiderne lavet mange krumspring for at undgå denne skat, som reelt kunne stå i vejen for erhvervsmæssige generationsskifter, hvilket lovgiverne nu i høj grad har rettet op på med en ny lovgivning.
4 Yderligere opererer loven med et bundfradrag, der for øjeblikket andrager ca. 200.000 kr. Det betyder, at indgår en forsikringsydelse i boet, kan der fradrages 200.000 kr. før der skal svares afgift. Bundfradraget kan ikke anvendes, hvis der er indsat begunstigede. I det følgende vil vi alene behandle loven i relation til forsikring. I modsætning til arveafgiftsloven er afgiftssatserne i den nye lov proportionale, den øvre grænse er langt lavere, og i flere tilfælde er der afgiftsfritagelse. Fritagelse er der for: efterlevende ægtefæller og registrerede partnere børn under 24 år, såfremt de modtager en forsikringsydelse, der er indkomstskattepligtig, f.eks. ratepension Boafgiftsloven opererer med 2 afgiftssatser, nemlig en grundsats på 15% og en tillægssats på 25%. Der kan ikke betales mere end 36,25% i boafgift. Grundsats Afkom, dvs. børn, børnebørn, oldebørn Stedbørn og deres afkom Plejebørn bemærk der er visse krav, der skal være opfyldt. Svigerbørn Samlever, hvis man bor sammen og har, venter eller har haft barn sammen, eller man har boet sammen i ægteskabslignende forhold de seneste 2 år forud for dødsfaldet. Frasepareret/fraskilt ægtefælle Forældre Tillægssats Alle andre. Som eksempel herpå kan nævnes: Samlevere med fælles bopæl i mindre end 2 år, som man ikke har, venter eller har haft barn sammen med Stedforældre Bedsteforældre Søskende og alle andre
5 Krydslivsforsikring Den, som på en krydslivsforsikring får pengene udbetalt ved forsikredes død, er anført som forsikringstager (ejer af forsikringen) og ikke som begunstiget. Der arves altså ikke, hvorfor der ikke skal svares boafgift.