FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME
Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder en afbrydelse af forbindelsen til Aarhus. Afbrydelsen af forbindelsen med Aarhus er besluttet, men selve afbrydelsen foretages først 31.12.2016 for, at undgå erstatningskrav fra Aarhus og Dong. Det nye biomasseprojekt indeholder af denne grund ikke en afbrydelse, idet forbindelsen afbrydes som en del af flisprojektet fra 2005. Uden forbindelse til det centrale kraftværk (Studstrupværket) er vi ikke i et centralt kraftvarme område ifølge de juridiske eksperter vi har konsulteret. Fortsætter vi med at aftage varme fra Aarhus efter den 1.1.2017, forventer vi at få kraftvarmepligten. Energistyrelsen har pr. mail den 11. november 2014 bekræftet, at Skanderborg ikke har et kraftvarmekrav når forbindelsen til Aarhus er blevet brudt i henhold til godkendelsen i flisprojektet fra 2005. Skanderborg Kommunes rolle? Skanderborg Kommune er varmeplanmyndighed og skal i samarbejde med forsyningsselskaberne planlægge varmeforsyningen i kommunen. Kommunalbestyrelsen skal efter krav i varmeforsyningsloven behandle og godkende projekter som opfylder gældende betingelser. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at projektbehandlingen koordineres med den fysiske planlægning, herunder region, kommune og lokalplan lægning, og at godkendte projekter indgår ved revision af lokalplaner i det omfang, det er påkrævet. Kommunalbestyrelsen skal foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af et projekt før godkendelse. Endvidere skal kom munalbestyrelsen ud fra en konkret vurdering godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Afbrydelse af ledningen? I praksis er det let at foretage en fysisk afbrydelse af forbindelsen mellem Skanderborg Hørning Fjernvarmes rørinstallationer og transmissionsnettet. Selve indgrebet skal foretages på vekslerstationen på Alhøjvej, der i dag fungerer som forbindelsespunkt imellem de to net. Når den fysiske adskillelse fra transmissionsnettet er en realitet, er Skanderborg ikke længere bundet af kraftvarmekravet. SIDE 1
Biogas? Biomasseværket opføres til at kunne anvende forskellige våde brændsler. Skanderborg Hørning Fjernvarme ønsker ikke at konkurrere med et lokalt biogasanlæg om brændsler. Vi anvender brændsler som ikke med fordel kan anvendes i en lokal biogasproduktion. Derimod ser vi gerne et samarbejde hvor vi eksempelvis kunne aftage biogassen for at producere el og varme. Ved forgasning af biomasse får man et fiberholdigt restprodukt som vi kan tørre og brænde i den nye biomassekedel. Skanderborg Kommunes klimaplan? Biomasseværket producerer ikke strøm, men det understøtter klimaplanen ved at anvende lokalt og bæredygtig biomasse. Biomassen har en høj grad af CO2 neutralitet. Renosyd? Renosyds aftale med AVA er uopsigelig frem til 2028. RS er økonomisk sikret. Såfremt AVA ophæver aftalen skal RS kompenseres fuldt ud. Aftalen med AVA giver RS mere fordelagtige vilkår end Skanderborg Hørning Fjernvarme vil eller må tilbyde. Alternativet? Såfremt biomasseværket ikke opføres vil den manglende produktion primært komme fra Studstrupværket, der producerer energien på amerikanske træpiller. Træpiller fremstilles af flis der neddeles, tørres og presses til piller gennem en energikrævende proces. Hertil kommer transporten med skib mellem to kontinenter. Lignende projekter? Biomasse er en anderkendt vej til frigørelse fra de fossile brændsler. Derfor sker der over hele Danmark en massiv omstilling til biomasse. Lokalt sker der meget: Galten og Ry har netop udvidet. Hammel har bygget nyt. Aarhus bygger nyt værk i Lisbjerg. Studstrupværket omstiller til træpiller. Tvis omstiller til træflis. Se bilag 1 bagerst, over eksempler på biomasseprojekter i Danmark. SIDE 2
Risiko? Biomasseværket opføres til at kunne anvende vådt brændsel. Vi vil få denne mulighed selvom konstruktionen af værket vil bygge på kendte og afprøvede teknologier. Udbuddet af lokal biomasse? Ud af de 60.000 ton som vi i dag anvender på værket på Danmarksvej, kommer 75% inden for en radius på 50 km. Vi opererer med tre hovedleverandører, med hvem vi har tegnet 3 årige rullende kontrakter. Dermed er biomasseleverancerne altid sikret tre år frem i tiden. Vi oplever øget udbud og faldende priser. Ifølge de danske skove, kan de fordoble produktionen på de eksisterende arealer når blot de er sikre på afsætningen. Vi ser ingen leveringsproblemer i de kommende år. Fremtiden for biomasse? Afbrænding af biomasse vil i en årrække kunne løse vores problemer med at opnå Co2 neutrallitet. På længere sigt, hvilket vil sige frem mod 2050 og årene derefter, vil en del af biomassen finde anden anvendelse. Vi forventer, at biomassekedlen til den tid vil indgå som spidslast reserve mens hovedproduktionen sker på andre energikilder. Frem mod 2050 vil biomasseværkerne i fællesskab medvirke til at etablere et marked og en produktion af biomasse som er helt nødvendig for at biomasse på den helt lange bane, kan anvendes til andre formål. Afgifter? På sigt vil der måske komme afgift på biomasse. Den planlagte, men nu opgivne forsyningssikkerheds afgift var på alle biobrændsler og næsten ens. Kommer der en ny afgift kunne man forestille sig, at den vil blive gradueret efter biomassens bæredygtighed. Her falder f.eks. træpiller helt igennem sammenlignet med halm og flis. Forsyningssikkerhed? Studstrupværket lukker i 2016 blok 4. Herved forsvinder 450 MW varmekapacitet og en hjørnesten i varmeplanens forsyningssikkerhed. Skanderborg Hørning Fjernvarme har efter opførelsen af det nye biomasseværk en tilstrækkelig forsyningssikkerhed. Denne betyder, at vi i den koldeste time på året vil kunne forsyne alle kunder med varme selvom vores største varmeproduktionsenhed falder ud. SIDE 3
Skanderborg forsyning? På renseanlægget på Døjsøvej er der mulighed for via en varmepumpe at levere overskudsvarme til fjernvarmenettet (ca. 1 MW). Skanderborg Hørning Fjernvarme ønsker, at mest mulig overskudsvarme i området udnyttes. Opførelsen af biomasseværket vil på ingen måder hindre et sådant projekt. Region Midts strategiske energiplan (SEP)? Region Midt er langt med udarbejdelsen af en SEP. Vi har sammen med Skanderborg Kommune deltaget i arbejdet med udformningen af Region Midts SEP. Biomasseværket vil understøtte planen omkring frigørelsen fra de fossile brændsler. Hæftelser? Budgettet for opførelse af værket er 140 mio. kr. På grund af den store besparelse vil værket kunne afskrives over en kort årrække samtidig med, at forbrugerne får en stor besparelse på deres varmeregning. Såfremt vi bliver i Aarhus samarbejdet, vil vi komme til at hæfte for og afdrage vores andel på 240 mio. kr. af de investeringer på 2,7 mia. kr. som ombygningen på Studstrup og det nye værk i Lisbjerg er budgetteret til. Dette beløb er markant større end vores egen investering i et nyt biomasseværk. Investeringen i Aarhus finansieres med kommunal lånegaranti med en løbende provisionsbetaling til Aarhus kommune. Et fortsat samarbejde med Aarhus, vil ud over renter og afdrag på vores andel af hæftelsen, også betyde en årlig provisionsudgift til Aarhus Kommune på omkring 2,4 mio. kr. Billigere varme til Skanderborgs borgere? Når biomasseværket er opført viser vores beregninger, at et standardhus vil opnå en besparelse på 1.670 kr. pr. år. Såfremt vi senere kan opnå tilladelse til også at forsyne Hørning vil besparelsen blive på 3.000 kr. pr. år. Skanderborg Kommune er med de kommunale bygninger en meget stor kunde. Derfor bliver besparelsen også tilsvarende stor. Uden Hørning opnås en samlet besparelse på 1,25 mio. kr./år. Med Hørning forsynet fra biomasseværket ender den årlige besparelse på 2,26 mio. kr. Bilag 1 Hele Danmarks varmeforsyning er i gang med en omlægning. De naturgasfyrede områder har pligt til at aftage naturgas. Der sker en konvertering i nogle områder SIDE 4
med individuel naturgas til fjernvarme. I alle øvrige områder i Danmark der i dag ikke er biomassefyret, arbejdes der med planer om konvertering til biomasse. Der er p.t. ingen realistiske alternativer til biomasse. Biomasse kan suppleres med varmepumper med vindmøllestrøm, solvarme og varme fra jorden. Er der biomasse nok i fremtiden? Thomas Dalsgaard, adm. Direktør i Dong udtaler den 29.10.2014 på en Energipolitisk konference i Aalborg, at det samlede årlige forbrug af træpiller i hele Europa udgør 10 % af den årlige tilvækst i skovene i USA. Eksempler på byer med nyere biomassebaserede projekter. Åbenrå halm og flis Haderslev flis Skjern flis Thyborøn flis Skagen flis Hanstholm flis Thisted halm Hjørring flis Ebeltoft flis Hammel flis Galten flis Ry flis Tvis/Skærbækværket: Vejle, Kolding og Middelfart flis kraftvarme Grindsted flis Sønderborg flis Aarhus; Lisbjerg halm kraftvarme Studstrup træpille kraftvarme Rudkøbing flis Helsingør flis Egedal piller Løjd Kirkeby halm Slagelse flis Næstved flis Fensmark flis Fuglsbjerg halm CTR & VEKS (København); Avedøreværket halm, træpiller kraftvarme Amagerværket træpiller kraftvarme NB: Bemærk at der kun arbejdes med kraftvarme i de store projekter i de store centrale områder. SIDE 5