FØRSTEHJÆLP VED EL-ULYKKER

FØRSTEHJÆLP VED EL-ULYKKER Scan QR koden med din smartphone og sæt fokus på elsikkerhed. helsikker fokus på elsikkerhed

PRINCIPPER FOR FØRSTEHJÆLP VED EN EL-ULYKKE 1. STANDS ULYKKEN I skal sikre, at den tilskadekomne ikke kommer yderligere til skade, og at I ikke bringer jer selv i fare. Ved el-ulykker gøres det typisk på følgende måder: Træk stikket ud af stikkontakten Sluk for strømmen på den nærmeste kontakt Tryk på nødstoppet til maskinen Fjern ledningen fra den tilskadekomne med en træpind eller lignende, der ikke er elektrisk ledende Hvis der er en elektriker til stede så afvent besked på, at strømmen er frakoblet I må ikke røre den tilskadekomne eller ledninger tæt ved den tilskadekomne før I er fuldstændig sikre på, at strømmen er afbrudt 2. FØRSTEHJÆLP A. HVIS DER OGSÅ ER BRAND I DEN TILSKADEKOMNE Personbrande slukkes bedst med vand. Brandtæppe kan være et alternativ, hvis I ikke kan få personen anbragt i nærheden af vand. Ved brug af brandtæppe følges nedenstående fremgangsmåde: Træk tæppet ud Læg personen ned Læg tæppet over personen. Forsøg at undgå, at der kommer flammer op i hovedet ved at klappe på tæppet i retningen fra hovedet mod benene Så snart det er muligt fjernes tæppet, og der skylles med koldt vand (helst ca. 15 grader) Forsøg at fjerne beklædning på forbrændte dele af den tilskadekomne Fortsæt med at skylle til ambulancefolkene overtager Vær opmærksom på, at det ofte er en ekstremt chokerende oplevelse at se personer i brand. Vær klar til at sikre, at der ydes psykisk førstehjælp til alle implicerede. Flyt kun den tilskadekomne, hvis det er absolut nødvendigt af hensyn til den tilskadekomnes eller jeres egen sikkerhed. B. LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP - PERSONEN ER BEVIDSTLØS At give livreddende førstehjælp sikrer de livsvigtige funktioner. Anvisningerne i dette afsnit følges, hvis den tilskadekomne er bevidstløs og eventuelt ikke trækker vejret. En bevidstløs person reagerer ikke på tale, råb eller rusken. FØRSTEHJÆLP

Gør nu følgende Råb efter hjælp (er der eventuelt uddannede førstehjælpere i nærheden?) Skab frie luftveje (læg den tilskadekomne på ryggen og bøj forsigtigt hovedet bagover) Tjek om der er vejrtrækning (bevæger brystkassen sig? Lyt ved næse og mund og mærk, om der er udånding mod din kind) Hvis der ikke er normal vejrtrækning Giv hjerte lunge redning (30 tryk midt i brystkassen og 2 pust gennem den tilskadekomnes næse eller mund) Brug evt. hjertestarter, hvis der findes en i nærheden. Følg guidens anvisninger Alarmering Ring 1-1-2 og brug jeres beredskabsplan, hvis der findes en. Kan I få en anden til at alarmere, så gør det. Derved kan I blive hos den tilskadekomne. Oplys: HVAD der er sket, herunder at det er en el-ulykke HVOR det er sket. Adresse, bygning, etage, rumnummer mv. HVOR MANGE, der er kommet til skade HVORFRA der ringes. Dit navn mv. Sørg for at sikre, at eventuel portvagt er informeret eller at porte og bomme til området er åbne, så redningskøretøjer har adgang til det sted, hvor der er brug for indsats. C. ALMINDELIG FØRSTEHJÆLP - PERSONEN ER VED BEVIDSTHED Anvisningerne i dette afsnit anvendes, hvis vejrtrækningen er normal, og den tilskadekomne er ved bevidsthed. Læg den tilskadekomne ned med benene hævet over hjerteniveau for at modvirke chok Køl eventuelt forbrændte steder med koldt vand (helst ca. 15 grader) Fortsæt med at skylle til ambulancefolkene overtager Stands eventuelt mindre blødninger Tal beroligende til den tilskadekomne Observer om den tilskadekomne får det dårligt, og vær klar til at gribe ind Elektrisk stød kan påvirke hjertet og give andre skader, som måske ikke bemærkes i første omgang. Husk derfor, at tilskadekomne, der har fået elektrisk stød, altid skal tilses af en læge. En person, der har fået elektrisk stød, må aldrig køre selv! FØRSTEHJÆLP

EL-ULYKKER

nul spænding det er dit liv Kun 2,5 % af alle elektrikere har aldrig fået elektrisk stød i deres arbejdsliv. Det viser en arbejdsmiljøundersøgelse, som Dansk El-Forbund har fået lavet i 2010. Samme undersøgelse viser, at 8 % får varige helbredsproblemer i form af muskel- og skeletsygdomme, nerveskader samt psykiske eftervirkninger. Selv om Dansk El-Forbund i flere år har haft fokus på dette særlige arbejdsmiljøproblem, får alt for mange elektrikere stadig alt for mange stød. Med denne pjece vil vi informere om de skader, man kan pådrage sig ved strømgennemgang, samt hvordan man forebygger strømulykkerne. strømskader er farlige Når kroppen udsættes for strøm, kan der ske skader, der viser sig umiddelbart i relation til ulykken, men der kan også opstå skader, som først viser sig senere. Man taler om akut og senere opståede skader. Skader kan altså opstå flere måneder efter, at man har fået stød. Skadernes omfang og alvorlighed afhænger af spændingen, strømstyrken og varighed af strømgennemgangen. Desuden betyder vævsmodstanden i kroppen noget. Modstanden er størst i knogler og mindst i nerver. Det betyder også noget, om der er tale om vekselspænding eller jævnspænding. Selv ved lav spænding eller strømstyrke kan der opstå alvorlige helbredsskader.

EL-ULYK strømskader: Hjerte og blodkar Et strømstød kan i alvorligste fald medføre hjertestop. I andre tilfælde kan følgerne være forskellige former for uregelmæssig hjerterytme. Blodkarrene kan blive ødelagt af varmepåvirkning, hvilket kan medføre blodpropper. Hvis blodkarrene forsyner nerver og muskler, kan der også opstå skader på dem. Hud De sværeste brandskader forekommer ved lysbuedannelse. Ofte kan et lille brandsår dække over en større skade. Der kan ses marmoreringer i huden (vekslende hvid og rødfarvning af huden ), som betyder, at der er forstyrrelser i hudblodkarrenes gennemstrømning. nyrer Nyresvigt kan være en akut dødelig konsekvens af strømmen, idet der ophobes myoglobin (muskulaturens iltbinder) fra skadet muskelvæv.

bevægeapparatet ( muskel skelet systemet ) Musklerne kan blive forbrændt eller direkte kogt. Når strøm passerer væv med stor modstand, som f.eks. knoglevæv, kan den afsatte varmeenergi medføre ødelagt væv i både knogler og muskler. syn og hørelse El-ulykker kan forårsage forskellige øjenlidelser, hvoraf grå stær er den hyppigste. Høreskader kan ligeledes opstå.

smerter Mange har smerter i muskler, sener og led efter en el ulykke. Mange kan have smerter i den legemsdel, hvor strømmen er gået ind, også uden at man objektivt kan finde en grund til smerterne. nervesystemet Nerverne er selv strømførende og påvirkes kraftigt af strøm. Det kan medføre smerte og en snurrende og sovende fornemmelse, der hvor nerverne er blevet ødelagt. Man kan opleve nedsat kraft i musklerne i det samme område, ligesom man over tid kan se muskel svind. Hjernen Hjernen kan ligeledes tage skade, og der kan opstå bevidstløshed og forvirring. Nogle har tale og hørebesvær lige efter ulykken. Nogle oplever dårlig hukommelse og nedsat koncentration. Neuropsykologiske følgevirkninger i form af hukommelsesproblemer, nedsat intellektuel funktion, depression, træthed og nedsat opmærksomhed, angst og irritabilitet ses ligeledes. senskader: De ovenfor nævnte følgeskader af el-ulykker er efterhånden kendt af de fleste læger. Desværre overses de senere opståede helbredsskader ofte. En del personer, der har været udsat for strømgennemgang, kan opleve, at de først udvikler symptomer mellem få dage og op til 24 måneder efter ulykken.

erjylland 73 33 14 70 jælland 46 30 42 50 lland 86 75 25 00 Man er ikke endnu helt klar over, hvordan det kan lade sig gøre, at nogen skader ikke sker akut i forbindelse med ulykken, men først viser sig over tid. Det er vigtigt, at du selv er opmærksom på dette. Tal med din læge, hvis du på nogen måde har en fornemmelse af at du har pådraget dig sygdomme, som, du mener, kan skyldes, at du har været udsat for strømgennemgang. FoRbUnd Ej 26 Sørg for at få ulykken anmeldt så hurtigt som RiKsbERg muligt. C 33 29 70 00 33 29 70 70 def@def.dk K 1. oplag / Januar 2012 / Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk

Relaterede skader: Selve strømgennemgangen kan altså give mange helbredsproblemer. Dertil kommer, at ca. 20 % af de, der kommer til skade ved et strømstød, pådrager sig mere eller mindre alvorlige skader ved fald fra stiger, som de arbejdede på, da ulykken skete. når ulykker alligevel sker Sker der trods alle sikkerhedsforanstaltninger en ulykke, er det vigtig, at der hurtigt ydes hjælp. Det er et krav, at et tilstrækkeligt antal personer, der arbejder på, med eller nær ved elinstallationer, kan give den nødvendige førstehjælp. Det er ikke nærmere specificeret hvilken uddannelse i førstehjælp, man skal have. Det er op til arbejdsgiveren, der sammen med de ansatte skal beslutte det. El-forbundet anbefaler, at du altid tager på skadestuen, hvis du har fået stød. Fortæl hvad der er sket, og skadestuen vil foretage den relevante behandling. Se på www.cardio.dk, hvad skadestuen som minimum bør foretage sig. Sørg altid for at få ulykken registreret. Som minimum i virksomheden via forebyggelses delen i det elektroniske anmeldeprogram EASY. Har man en formodning om, at der kan komme følge virkninger, skal ulykken anmeldes til arbejdsgiverens forsikringsselskab. Kontakt egen læge, hvis der opstår fysiske og psykiske følgevirkninger. Foto: Sikkerhedsstyrelsen

Årsager til strømulykker Der bliver ikke foretaget en risikovurdering. Det vil sige, at man skal undersøge, om det er forsvarligt at udføre arbejdet under spænding. Kan arbejdet på nogen måde udføres uden spænding, så gør det. Størstedelen af ulykkerne skyldes, at L-AUS bestemmelserne ikke er blevet overholdt. Det betyder, at hver fjerde ulykke skyldes, at en kortslutning har skabt en lysbue ved arbejde på tavler. Mange ulykker sker, fordi der ikke bliver kontrolmålt. Tavlen eller kablet er spændingsførende, men medarbejderen tror, det er uden spænding og kontrollerer det ikke, før arbejdet påbegyndes. Ulykker sker ligeledes, når der er flere medarbejdere om arbejdet. Man husker ikke at aftale, hvornår der skal ske genindkobling af tavlen, og der genindkobles, mens der arbejdes på den. Værktøj og ledningsstykker falder ned i tavlen. Dele af kroppen kommer i kontakt med spændingsførende dele. Kabelender er strømførende, selv om de ikke burde være det. Der arbejdes under pres, hvilket kan betyde, at der sjuskes, eller at man tager en sikkerhedsmæssig risiko.

elinstallationen. 4. Vurder, om du har den fornødne viden til at udføre arbejdet, og sørg for at få instruktion Hvordan i hvordan kan kan arbejdet ulykker ulykker undgås skal undgås udføres. 10 10 gode gode råd råd 5. 1. 1. Organiser Dan Dan dig dig et arbejdet, et overblik overblik sådan over over arbejdsopgaven. at egnet sikkerhedsudstyr Kan Kan arbejdet er let udføres udføres tilgængelig. uden uden spænding? Anvend konsekvent udgangspunkt sikkerhedsværktøj kan kan det det meste meste og handsker arbejde arbejde udfø- og udfø- Som Som afdæk res res spændingsløst. de dele, som stadig er under spænding. Kontroller altid, altid, at at arbejdsområdet reelt reelt er er 2. 2. 6. God uden uden planlægning spænding, reducerer før før arbejdet risici påbegyndes. for ulykker. 7. 3. 3. Vær Du Du skal en skal god sikre, sikre, rollemodel. at at tavlen tavlen Brug ikke ikke kan sikkerhedsudstylesles, og mens rigtigt mens der værktøj. der arbejdes Undgå på på tavlen unødvendige tavlen eller eller på på kan genindkob- smutveje elinstallationen. 8. 4. 4. Lad Vurder, Vurder, dig ikke om om presse du du har har den til den at fornødne tage sikkerhedsmæssige udføre udføre arbejdet, risici. og og sørg sørg for for at at få få instruktion 9. Vær i hvordan i med til arbejdet at ændre skal holdninger skal udføres. og vaner, viden viden til at til at 5. 5. så Organiser sikkerheden arbejdet, kommer sådan sådan i fokus at at egnet egnet sikkerhedsudstyr alle er ulykker let let tilgængelig. i virksomheden, Anvend Anvend og kon- ar- kon- sikker- 10. Registrer bejd sekvent sekvent med sikkerhedsværktøj at finde både direkte og og handsker indirekte og og årsager afdæk afdæk de til ulykken dele, dele, som som stadig stadig er under under spændingding. spæn- Læs 6. 6. mere God God planlægning reducerer risici risici for for ulykker. ulykker. www.def.dk 7. 7. Vær Vær en en god god rollemodel. Brug Brug sikkerhedsudstyr og og rigtigt rigtigt værktøj. Undgå Undgå unødvendige www.cadio.dk smutveje 8. 8. Lad Lad dig dig ikke ikke presse presse til at til at tage tage sikkerhedsmæssige risici. risici. www.sik.dk styr Kilder: 9. 9. Vær Elektrikernes Vær med med til arbejdsmiljø at til at ændre ændre 2010 holdninger og og vaner, vaner, Sikkerhedsstyrelsens så hjemmeside så sikkerheden kommer i fokus i fokus Senfølger efter el ulykker: Anette Kærgaard, Overlæge Arbejdsmedicinsk 10. 10. Registrer klinik alle alle ulykker Herning. ulykker i virksomheden, i og og arbejd sørg med for at at finde både direkte og og indirekte årsager årsager til ulykken til ulykken Læs Læs mere mere www.def.dk www.sik.dk www.cadio.dk www.cardio.dk Kilder: Kilder: Elektrikernes arbejdsmiljø 2010 2010 Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside Senfølger Senfølger efter efter el ulykker: el ulykker: Anette Anette Kærgaard, Overlæge Overlæge Arbejdsmedicinsk klinik klinik Herning. Herning.

Nordjylland 96 31 86 00 Nordsjælland 48 22 01 60 Randers 86 43 82 46 Storstrøm din Din LoKaLE afdeling afdeling af af 55 37 42 18 Sønderjylland dansk DansK EL-FoRbUnd EL-FoRbUnD 73 33 14 70 Vestsjælland 46 30 42 50 Østjylland Bornholm 86 56 56 75 95 95 25 70 70 00 82 82 Esbjerg 75 75 13 13 39 39 66 66 Fyn Fyn 66 66 12 12 52 52 05 05 København 35 35 86 86 50 50 00 00 Lillebælt 76 76 42 42 43 43 50 50 MidtVest 97 97 41 41 33 33 55 55 Nordjylland 96 96 31 31 86 86 00 00 Nordsjælland 48 48 22 22 01 01 60 60 Randers 86 86 43 43 82 82 46 46 Storstrøm 55 55 37 37 42 42 18 18 Sønderjylland 73 73 33 33 14 14 70 70 dansk Vestsjælland EL-FoRbUnd 46 46 30 30 42 42 50 50 VodRoFFsVEj Østjylland 26 26 86 86 75 75 25 25 00 00 1900 FREdERiKsbERg C telefon 33 3329 2970 70000 Fax 33 3329 2970 70 70 70 E-maiL def@def.dk www.def.dk ww.def.dk dansk DansK EL-FoRbUnd EL-FoRbUnD VodRoFFsVEj VoDRoFFsVEj 26 26 26 26 1900 1900 FREdERiKsbERg FREDERiKsbERg C C telefon TELEFon 33 33 33 29 33 29 29 70 29 70 70 00 70 00 00 00 Fax Fax 33 33 33 29 33 29 29 70 29 70 70 70 70 70 70 E-maiL E-maiL def@def.dk DEF@DEF.DK www.def.dk www.def.dk 1. oplag Januar 2012 Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk 1. oplag Januar 2012 Tryk: Rosendahls Schultz 1. Grafisk oplag / Januar 2012 / Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk 1. oplag / Januar 2012 / Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk 2. oplag Januar 2013 Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk 2. oplag / Januar 2013 / Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk vi vi sørger for for Danmarks elektrikere

Strømforsyning - Wikipedia, den frie encyklopædi https://da.m.wikipedia.org/wiki/strømforsyning 1 of 2 15-01-2016 10:11 Ordet strømforsyning henviser overordnet set til en strømkilde hvorfra man modtager (bliver forsynet med) elektrisk strøm. I princippet leverer en strømforsyning en forholdsvis konstant strøm uafhængig at belastningens størrelse i ohm. Ordet spændingsforsyning henviser overordnet set til en spændingskilde med forholdsvis konstant spænding, hvorfra man kan modtage (bliver forsynet med) elektrisk strøm. Størrelsen af den elektriske strøm afhænger at belastningens størrelse i ohm. I daglig tale bliver strømforsyning og spændingsforsyning ofte anvendt i flæng. Langt de fleste elektriske forsyninger fungerer som spændingsforsyninger. Man kan tale om et lands strømforsyning. Hermed mener man landets overordnede energiforsyning, altså den industri (sektor) der leverer elektrisk energi til landet eller området. Eksempel på en netdel til bærbare computere som kan omforme fra mellem 100-240VAC til 12, 15, 16, 18, 19, 20, 24 VDC. Indholdsfortegnelse Eksempler på specialiserede strømforsyninger Strømforsyningsselskaber I elektroniske apparater er strømforsyningen den del af kredsløbet, der leverer strømmen (energien) til resten af apparatet. Skal man sætte sagen på spidsen, er der næsten altid tale om spændingsforsyninger, der giver en fast spænding og det tilkoblede kredsløb trækker så den strøm, der er nødvendig. En egentlig strømforsyning leverer en fast strøm, og det forbrugende netværk skaber så et spændingsfald over sig ud fra dets aktuelle impedans. Ordet strømforsyning er bare mere mundret og har vundet indpas i daglig tale. Blandt ældre betydninger af ordet kan nævnes: omformer, ensretter, netdel og adapter. Nyere betegnelser er power supply og PSU (power supply unit), sidstnævnte mest fra computerverdenen. Strømforsyningens opgave er typisk, at omdanne et primært spændingsniveau (f.eks. 230V vekselstrøm fra stikkontakten) til et eller flere andre, som et givet apparat anvender. Den elektroniske ballastspole i fotografiet er i virkeligheden en specialiseret SMPS-strømforsyning. Med en elektronisk ballastspole spares energi og T8 lysstofrøret holder længere og kan tåle langt flere tændinger. Elektroniske strømforsyninger kan antage mange udformninger, fra de helt simple 'klodser' man stopper i en vægkontakt (f.eks. til at oplade en mobiltelefon med), op til de mere avancerede typer, der f.eks. forsyner en computer med mange forskellige spændinger. Til laboratoriebrug anvender man variable strømforsyninger, der kan indstilles til at fastholde en given spænding, uanset belastningen (inden for ydeevnen). Kaldes også for en variabel spændingsforsyning eller blot laboratoriestrømforsyning.. Der findes en særlig slags strømforsyninger, der, i stedet for at fastholde en bestemt spænding, fastholder en konstant strøm (uanset belastningen) også kaldet konstantstrømsregulatorer. En mindre frit-stående UPS-boks set forfra og bagfra. Strømforsyninger af den gammendags type er udstyret med en transformator der via elektromagnetisk udveksling omdanner (transformerer) en spænding til en anden. En transformator virker kun ved vekselstrøm, og har en forholdsvis dårlig virkningsgrad. Moderne strømforsyninger er lavet efter switch-mode princippet. Disse kan (alt efter konstruktion) omforme enhver spænding til enhver anden. Ved hjælp af switch-mode teknik kan man f.eks. lave en strømforsyning, der tager 12 V jævnstrøm ind fra et

Strømforsyning - Wikipedia, den frie encyklopædi https://da.m.wikipedia.org/wiki/strømforsyning 2 of 2 15-01-2016 10:11 bilbatteri, og giver 230 V vekselstrøm ud. Herved kan man anvende almindelige elektriske husholdningsapparater i bilen. Eksempler på specialiserede strømforsyninger Konstantstrømsregulatorer bruges f.eks. i akkumulatoropladere til opladning af akkumulatorer, (elektroniske) ballastspoler til lysstofrør eller strømforsyninger til lysdiodeer, lysdiodemoduler og delkredsløb eller software, som kan reagere på brugt ladetid, akkumulatortemperatur, registrering af midlet spændingsfald, forkert spænding (polvendt, for høj, for lav), så akkumulatoren kun får den ladning den kan tåle i det givne miljø. Laderen melder fejl f.eks. hvis akkumulator ikke kan lades. Specielt ladere til Li-ion og hurtigladere skal måle på hver enkelt celle under opladning (og afladning), da specielt Li-ion kan futte af hvis bare én celle overlades eller aflades for meget og senere forsøges ladet. Lader til 12V blybatteri. Strømforsyningsselskaber Verdens største strømforsyningsselskab, State Grid Corporation of China, ligger i Kina. Wikimedia Commons har medier relateret til: Strømforsyning Læs på et andet sprog sidst redigeret for 2 år siden af Steenthbot Wikipedia Mobil Skrivebord Indholdet er udgivet under CC BY-SA 3.0 medmindre andet er angivet. Fortrolighed