Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål & svar om hjerne & hjerte
|
|
- Karla Jørgensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål & svar om hjerne & hjerte
2 Indhold: 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet? 8 Er atrieflimren arveligt? 10 Kan atrieflimren helbredes? 12 Hvad sker der, hvis jeg glemmer at tage min medicin? 14 Hvordan vil atrieflimren påvirke min hverdag? Hvor ofte skal jeg gå til lægen? Må jeg dyrke motion? Er der noget, jeg ikke må spise eller drikke, når jeg er i behandling? Jeg skal til tandlægen. Hvad gør jeg? Jeg skal ud at rejse. Hvad skal jeg være opmærksom på? Folderen er udarbejdet af Boehringer Ingelheim Danmark A/S i samarbejde med overlæge, kardiolog Ulrik Dixen, Hvidovre Hospital. 2
3 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er navnet på en tilstand, hvor din! normale hjerterytme er afløst af en uregelmæssig hjerterytme, der for det meste er for hurtig, men som også kan være for langsom. Atrieflimren er den hyppigste form for hjerterytmeforstyrrelse blandt voksne. De mest almindelige symptomer: Fornemmelse af uro i brystet eller hjertebanken Hurtig og uregelmæssig puls Åndenød Brystsmerter Svimmelhed Symptomerne opleves forskelligt fra person til person, og mange mennesker oplever kun få eller ingen symptomer. Atrieflimren er en sygdom, der oftest er godartet og ufarlig for hjertet, men du skal være opmærksom på, at atrieflimren giver en forhøjet risiko for apopleksi. Derfor er det vigtigt at passe den behandling, din læge har foreskrevet. Fakta om atrieflimren Atrieflimren er en rytmeforstyrrelse i hjertet, der kan føre til, at blodet klumper sig sammen i hjertets forkamre (atrier). Disse klumper kan rive sig løs og ende som en blodprop i hjernen. Atrieflimren rammer ofte personer over 50 år. Flere end danskere lider af atrieflimren. Hvert år indlægges personer i Danmark med atrieflimren. Atrieflimren er den hyppigste årsag til blodpropper i hjernen. Uden blodfortyndende behandling er risikoen 5 gange højere end hos mennesker uden atrieflimren. Blodpropper i hjernen kan og skal forebygges. 3
4 Er atrieflimren farligt? Som udgangspunkt er atrieflimren en godartet og! ufarlig hjerterytmeforstyrrelse. Der kan dog være gener forbundet med den uregelmæssige hjerterytme, og du kan opleve gener i dagligdagen på grund af behandlingen. Det er vigtigt, at din læge forholder sig til, om du har en øget risiko for en blodprop i hjernen og dermed har behov for behandling med blodfortyndende medicin. Desuden skal han sikre sig, at din puls ikke er for hurtig, og han vil måske give dig medicin, der kan gøre pulsen normal. Hvis du får en god behandling, og din medicin er godt reguleret, kan man reducere risikoen for disse komplikationer væsentligt. 4
5 Tag din behandling alvorligt Atrieflimren er ikke livstruende i sig selv, men tilstanden giver nogle risikofaktorer, som din læge skal tage højde for: Risiko for blodpropper Blodet løber kun langsomt gennem forkamrene under anfaldene. Det kan skabe små klumper af størknet blod, der kan sætte sig som blodpropper i arme, ben eller hjerne. Øget dødelighed Den øgede dødelighed ved atrieflimren hænger sammen med, at der er en øget risiko for at få en blodprop i hjernen og for at få hjertesvigt. Dårlig livskvalitet Symptomerne på atrieflimren skaber angst og begrænser livsudfoldelsen. 5
6 4 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet? Ved atrieflimren ser man det specielle fænomen,! at hjertets forkamre (atrier) flimrer. Det vil sige, at forkamrene ikke trækker sig sammen som normalt. Blodet i forkamrene er derfor mere stillestående, og der er en risiko for, at der dannes klumper af blod, eller at blodet tyknes let. Det er ikke alle patienter med atrieflimren, der har en så forøget risiko for blodpropper, at det kræver blodfortyndende behandling. Men hvis du har en eller flere andre tilstande, som f.eks. forhøjet blodtryk eller sukkersyge, er din risiko for en blodprop i hjernen øget. Det er derfor vigtigt, at din læge eller hjertelæge vurderer risikoen, og at I sammen vælger den behandling, der bedst passer til din risiko og til dig. 6
7 Om sammenhængen mellem hjerne og hjerte Hvert år rammes ca mennesker i Danmark af en blodprop i hjernen. 25 procent af dem skyldes atrieflimren. Her får du forklaringen: 1 Når dine forkamre ikke trækker sig helt sammen, tømmes de heller ikke helt for blod. Noget af blodet bliver i forkamrene. 2 Det tilbageblevne blod størkner og bliver til propper. 4 Hvis en prop blokerer for blodtilførelsen til din hjerne, får dine hjerneceller ikke den ilt, de behøver for at holde sig i live. 5 Når din hjerne frarøves ilt, får du en blodprop i hjernen. 3 Nogle gange kan disse propper rive sig løs og flyde med blodstrømmen og sætte sig fast i et blodkar. Forebyggende blodpropbehandling 1) Lægemidler, der hæmmer blodpladerne (trombocythæmmer). 2) Lægemidler, der hæmmer blodets evne til at størkne, kaldet blodfortyndende behandling (antikoagulerende medicin). Der findes flere typer: Indirekte trombinhæmning. En type lægemiddel hæmmer K-vitamin, der medvirker til, at blodet størkner. Her skal du være opmærksom på, hvor meget K-vitamin du spiser, og det anbefales, at du jævnligt får målt, hvor tyndt blodet er. Direkte trombinhæmning. En anden type lægemiddel hæmmer det enzym, der direkte regulerer, hvor tyndt blodet er. Her behøver du ikke regelmæssige blodprøvekontroller, og du skal ikke være opmærksom på kostens indhold af K-vitamin. 7
8 Nej, som oftest ikke. Atrieflimren optræder i enkelte! tilfælde meget hyppigt i nogle familier, men hos langt de fleste kan man ikke spore noget arveligt mønster. Spørgsmålet er dog langt fra afklaret og undersøges i forskningsprojekter over hele verden. Er atrieflimren arveligt? Det er ikke alle tilfælde af atrieflimren, vi kender årsagen til. Men vi har i dag identificeret en række kendte risikofaktorer: Alder (50+) Atrieflimren i familien Et stort forbrug af alkohol Forhøjet blodtryk Overvægt Forhøjet stofskifte Blodprop i hjerte eller lunge Infektioner Hjerteklapsygdomme Hjertesvigt Kronisk lungesygdom Søvnapnø (uregelmæssighed i vejrtrækningen under søvn) Diabetes Operationer 8
9 Pas på dig selv, når du har atrieflimren Undlad at ryge Vær fysisk aktiv i mindst en halv time hver dag Spis sund mad med lavt indhold af fedt Spar på sukkeret Spis masser af frugt og grønt Nyd alkohol med måde 9
10 Kan atrieflimren helbredes? Hos de fleste patienter med atrieflimren, er der! med den viden, vi har i dag ingen grund til at helbrede sygdommen. Der er derimod god grund til at behandle den med medicin, der virker blodfortyndende, og eventuelt med medicin, der stabiliserer hjerterytmen. Hvis du har sygdommen i anfald, og hvis du har mange gener under disse anfald, kan man prøve at genoprette og fastholde den normale hjerterytme ved hjælp af enten medicin, elektrisk stød eller såkaldt ablationsbehandling, hvor man indfører nogle små kateter i hjertets kamre for at fjerne rytmeforstyrrelsen. Uanset om du og din læge vælger at acceptere den uregelmæssige hjerterytme eller prøver at genoprette den normale hjerterytme, er det vigtigt at tage stilling til, hvilken form for blodfortyndende behandling du skal have. 10
11 11
12 Hvad sker der, hvis jeg glemmer at tage min medicin? Hvis du glemmer at tage din medicin, virker den! ikke. Det betyder, at du kan miste den beskyttende effekt af at være i blodfortyndende behandling. Hvis du glemmer at tage hjerterytme-medicin, kan du få tilbagefald af atrieflimren, eller din puls kan stige. Hvis du har glemt at tage din medicin over længere tid, bør du kontakte din læge for råd og vejledning. Hvis du blot har glemt at tage medicinen en enkelt dag, skal du fortsætte uændret med samme dosis næste dag. Du må aldrig tage en dobbelt dosis medicin. Det kan være direkte farligt, fordi du kan få en alt for høj dosis af den blodfortyndende medicin eller hjerterytmemedicinen. Hvis du er i tvivl om noget, kan du altid kontakte din læge eller dit hjerteambulatorium. 12
13 Gode råd til at huske din medicin Indstil alarmen i din mobiltelefon til at ringe på samme tidspunkt hver dag. Tag medicinen på samme tidspunkt hver eneste dag og føj den gerne til en rutine, du har i forvejen. F.eks. når du børste tænder eller spiser morgeneller aftensmad. Bed din familie hjælpe dig med at huske medicinen. Sæt en påmindelse på køleskabet, telefonen eller badeværelsesspejlet og husk at skifte den ud en gang imellem, så du bliver ved se den. Husk at hente ny medicin, før du har opbrugt den sidste dosis. Når du er ude at rejse, så husk at tage medicin med til hele rejseperioden. 13
14 Hvordan vil atrieflimren påvirke min hverdag? Det særlige ved behandlingen af atrieflimren er, at man både skal behandle hjertet og! beskytte hjernen, så man forebygger blodpropper. Medicinering kan gøre livet besværligt for mange patienter. Der er dog en del, du selv kan gøre for at lette livet med behandlingen. Her får du en række gode råd. Hvor ofte skal jeg gå til lægen? Det er meget forskelligt. Mange har behov for hyppig kontrol i starten, mens hjerteundersøgelserne! udføres, og medicinen opstartes; for eksempel hver uge. Senere behøver du ikke så hyppige kontroller. Hvis du skal i blodfortyndende behandling med behov for blodprøvekontrol, skal du typisk have taget en blodprøve med 2 6 ugers mellemrum, alt efter hvor stabil din INR-blodprøve er. Medicinens blodfortyndende evne måles i INR-værdier, der viser, hvor meget blodstørkningstiden er steget i forhold til det normale. Din INR-værdi skal ligge mellem 2 og 3. Hvis du er i blodfortyndende behandling, hvor der ikke er behov for blodprøvekontrol, skal du aftale med din læge, hvor hyppigt du skal til kontrol med din atrieflimren. Hvis du mærker nye symptomer i dagligdagen, bør du kontakte din læge og få en ny kontrol af din hjerterytme og eventuelt få justeret din medicin. Må jeg dyrke motion, når jeg har atrieflimren? Ja, du må meget gerne dyrke motion, for motion! gavner både dit helbred og dit almene velbefindende. Motion virker beskyttende mod blodpropper, og det kan ofte få dig i bedre humør. Hvis du har atrieflimren med uregelmæssig hjerterytme, vil hjertet dog som hovedregel miste procent af ydeevnen, hvilket især hos yngre kan føles begrænsende i hverdagen og under sport. Desuden kan medicinen, der gives for at regulere hjerterytmen, i nogle tilfælde sænke din maksimale puls under anstrengelse. Det kan derfor føles, som om du ikke længere kan yde det samme, når du motionerer. Enkelte patienter med anfald af atrieflimren oplever at de ved maksimal fysisk anstrengelse, som f.eks. hurtig cykling op ad bakke, får et nyt anfald af atrieflimren. Hvis du genkender det mønster, kan du prøve at 14
15 undgå at belaste dig selv fuldt ud. Hvis du ikke tydeligt kan se en sammenhæng, er der dog ingen grund til at lægge dine motionsvaner om. Er der noget, jeg ikke må spise eller drikke, når jeg har atrieflimren? Nej, i princippet ikke. Det er dog generelt vigtigt,! at du spiser sundt for at nedsætte risikoen for en blodprop. Får du behandling med enten en trombocythæmmer eller en direkte trombinhæmmer, behøver du ikke tage særlige hensyn til, hvad du spiser. Får du blodfortyndende medicin i form af et lægemiddel, der hæmmer K-vitamin, hvor du går til blodprøvekontrol og får ny dosering af din medicin ud fra blodprøven, er din kost anderledes vigtig. Det skyldes, at din medicin bliver påvirket af K-vitamin, som findes i en række grøntsager. Jeg skal til tandlægen. Hvad gør jeg? Du fortæller din tandlæge, at du har atrieflimren,! og du skal især være opmærksom, hvis du får blodfortyndende behandling. Hvis du får en vitamin K-hæmmer, skal du eventuelt holde et par dages pause op til behandling hos tandlægen, hvis du skal have foretaget indgreb, hvor det kan bløde. Det er en god idé at koordinere forløbet med den sygeplejerske eller læge, der styrer din blodfortyndende behandling. Jeg skal ud at rejse. Hvad skal jeg være opmærksom på? Næsten alle hospitaler i velfungerende lande kan! behandle atrieflimren, og du vil derfor kunne rejse uden større problemer. Du skal dog være opmærksom på, om din rejseforsikring dækker dig fuldt ud. Hvis du får en vitamin K-hæmmer som blodfortyndende behandling, skal du kunne doseres frem i din rejseperiode. Ved længere rejser kan det være nødvendigt at arrangere, at du får taget en blodprøve i udlandet, og at du kan komme i kontakt med den læge, der varetager den blodfortyndende behandling, så du kan få at vide, hvor mange tabletter du skal tage. Blodfortyndende behandling, som ikke kræver blodprøvekontrol, er ikke forbundet med samme problemer under rejser. 15
16 viden om hjerte og hjerne til dig med atrieflimren Atrieflimren er en sygdom i hjertet. Men vidste du, at den største risiko ved atrieflimren er en blodprop i hjernen? Det skyldes, at blodet ikke pumpes ordentligt rundt i kroppen, når hjertet slår uregelmæssigt. Klumper af størknet blod fra hjertet kan rive sig løs og sætte sig som en prop i hjernen. Denne folder giver svar på de oftest stillede spørgsmål om atrieflimren. På kan du få mere viden om sammenhængen mellem hjerte og hjerne og gode råd til et bedre liv med atrieflimren. 605-pra
Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte
Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mereXeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag. Patientinformation om behandling med Xeplion
Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag Patientinformation om behandling med Xeplion I tiden mellem behandlingerne kan du bruge din frihed til at have mere fokus på det gode liv
Læs mereNår hjertet flimrer. Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren
Når hjertet flimrer Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren Til dig, der lever med atrieflimren Formålet med dette hæfte er at give dig overblik og viden om, hvad atrieflimren er, hvad
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereDIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereOperation af nyresten direkte gennem nyren - PNL
Urologisk Afdeling - Fredericia Operation af nyresten direkte gennem nyren - PNL Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet nyresten, og derfor
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereOperation for Vandbrok
Operation for Vandbrok Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er Vandbrok? Vandbrok kaldes og også for hydrocele. Det er en væskesamling
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereKikkertundersøgelse af din urinleder - URS
Urologisk Afdeling - Fredericia Kikkertundersøgelse af din urinleder - URS Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Den dag du bliver indlagt på Urologisk Afdeling Af indkaldelsesbrevet kan du
Læs mereKort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse
Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse 2 Hvad er ECT-behandling? Behandling med ECT anvendes ved forskellige typer af psykisk sygdom, specielt når patienterne har
Læs mereFjernelse af nyresten i urinleder - URSL
Urologisk Afdeling Fjernelse af nyresten i urinleder - URSL Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Den dag du bliver indlagt på Urologisk Afdeling Af indkaldelsesbrevet kan du se, om du skal
Læs mereTil patienter indlagt med Apopleksi
Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,
Læs mereHer er symptomerne: Opdag diabetes i tide
Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele
Læs mereHjertestarter på Sdr. Vang Skole.
Hjertestarter på Sdr. Vang Skole. Sdr. Vang Skole har fået installeret en hjertestarter af TRYG Fonden. Vi håber selvfølgelig at den aldrig kommer i brug. Hjertestarteren er placeret på facaden af Søndervang
Læs mereGynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Laparotomi. Patientinformation.
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Laparotomi Patientinformation www.koldingsygehus.dk En laparotomi er en operation, hvor bugvæggen åbnes. Ved operationen kan du eksempelvis få fjernet cyster, æggestok,
Læs merebepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES
1/6 bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES Hvorfor skal det være svært at få den krop du ønsker dig? Gør det enkelt for dig selv, og læs denne start guide. BEGYNDER GUIDE - team bepeaked www.bepeaked.dk
Læs merePsykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse
Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014 Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Roskilde Jernbanegade 16, telefon 4630 4660 e-mail roskilde@cancer.dk Rådgiver Anne Møller Mine pointer
Læs mereEr du mand for dit helbred?
Er du mand for dit helbred? 5 FORTÆLLINGER FRA DANSKE MÆND Leif 43 år: Jeg skulle have lyttet til kroppens signaler Danske mænd lever livet kort og hårdt Mange danske mænd tager livtag med døden hver dag.
Læs merePatientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen
Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs merePatientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center
Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse
Læs mereProjekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
Læs merePatientvejledning. Blærepolypper
Patientvejledning Blærepolypper En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blæren. Den / de opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster.
Læs mereEtiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME/FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT, LIFE Etiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet Morten Ebbe Juul Nielsen, Adjunkt Københavns Universitet,
Læs mereEn guide til din behandling med PLENADREN (HYDROCORTISON) -tabletter med modificeret udløsning
En guide til din behandling med PLENADREN (HYDROCORTISON) -tabletter med modificeret udløsning Oplysninger om din hydrocortisonsubstitutionsbehandling for binyreinsufficiens. VIGTIGT Denne vejledning erstatter
Læs mereMedicinoverforbrugshovedpine - Når piller mod hovedpine giver hovedpine
Medicinoverforbrugshovedpine - Når piller mod hovedpine giver hovedpine Denne brochure er lavet i samarbejde med Dansk Hovedpinecenter, Migræne & Hovedpineforeningen og Danmarks Apotekerforening. Når piller
Læs mereMedicinoverforbrugshovedpine - Når piller mod hovedpine giver hovedpine
Medicinoverforbrugshovedpine - Når piller mod hovedpine giver hovedpine Denne brochure er lavet i samarbejde med Dansk Hovedpinecenter, Migræne & Hovedpineforeningen og Danmarks Apotekerforening. Når piller
Læs mereTil patienter og pårørende. Anti VEGF behandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øjenklinikken
Til patienter og pårørende Anti VEGF behandling Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øjenklinikken Navn CPR-nr. Deres kontaktperson 2 Hvad er anti-vegf behandling? Aldersrelateret makuladegeneration (AMD)
Læs mereHvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug
ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse
Læs merePatientinformation. Fiberbronkoskopi. Information om kikkertundersøgelse af lungerne. Dagkirurgisk afsnit, Sønderborg
Patientinformation Fiberbronkoskopi Information om kikkertundersøgelse af lungerne Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Ambulatorium og Dagkirurgisk afsnit, Sønderborg Information Fiberbronkoskopi er en undersøgelse
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereKvalme og opkastning. SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens
Læs merePatientinformation. Urogynækologi. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder
Patientinformation Urogynækologi Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Operation for nedsynkning af livmoder I denne pjece kan du læse
Læs mereSundhedsprofil. Navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. E-mailadresse. Beskæftigelse. Civilstatus (enlig, samboende eller gift)
Kostvejleder Hanne Andersen, Lærkevej 3, 8781 Stenderup, Tlf. 20 80 10 12 Sundhedsprofil Navn Adresse Postnr. og by Tlf.nr. E-mailadresse Beskæftigelse Civilstatus (enlig, samboende eller gift) Antal børn
Læs mereMedicinsk abort uge 9+1 til 11+6
Patientinformation Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik 2 Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan
Læs mereTilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm
Tilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm Tilbud om undersøgelse Hvad er min risiko? Hvert år rammes ca. 5.000 danskere af kræft i tyk- og endetarm, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem
Læs mereEt godt liv- med diabetes
Et godt livmed diabetes Sukkersyge hos hund Diabetes mellitus eller sukkersyge er en almindelig stofskiftelidelse hos hunde, som skyldes en relativ eller fuldstændig mangel på insulin. Kroppen har brug
Læs mereLektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende
ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Regionspsykiatrien Randers 2011 sidst revurderet september 2011 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv
Læs mereAtrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1
Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Discotrine, 5 mg/24 timer, 10 mg/24 timer, 15 mg/24 timer, depotplaster Glyceryltrinitrat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.
Læs mereSikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1
Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank Kort fortalt Af John Buhl e-bog Forlaget Nomedica 1. udgave juni 2016 ISBN: 978-87-90009-34-2 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen
Læs mereBedøvelse og operation
Patientinformation Bedøvelse og operation Veneklinikken Information om bedøvelse og operation Veneklinikken byder dig velkommen I denne pjece vil vi fortælle dig om forløbet i forbindelse med bedøvelse
Læs merePAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE
PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE Hvem er jeg Fysioterapeut gennem 20 år Bruhn Coaching- fokus på kronikere, pårørende, stress og trivsel Bor i Randers, gift med Jakob. Har børnene Rasmus(17), Anna(15) og
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj
Læs merestarten på rådgivningen
p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en
Læs mereFjernelse af livmoderen
Patientinformation Fjernelse af livmoderen Hysterektomi Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Fjernelse af livmoderen Med denne folder ønsker vi at give dig nogle oplysninger om indlæggelsen,
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs merePatientinformation TVT-O. Operation for urin stress-inkontinens
Patientinformation TVT-O Operation for urin stress-inkontinens Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling TVT-O operation for urin stress-inkontinens Forundersøgelse TVT er en operation for
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,
Læs merePatientinformation. Akut dialysekateter. Dialyseadgangsvej
Patientinformation Akut dialysekateter Dialyseadgangsvej Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Anlagt kateter Indledning Dette lille hæfte indeholder en kort information om akut hæmodialysekateter (kaldet
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereFolkesundhed Aarhus Dit Liv - Din Sundhed
Side 1 1. CPR-nummer - 2. Angiv din alder år 3. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 De følgende spørgsmål handler om rygning 4. Ryger du? (dette gælder også e-cigaretter og vandpibe), hver dag, mindst
Læs mereBehandling af Crohns sygdom
Til patienter og pårørende Behandling af Crohns sygdom med lægemidlet Metotrexat Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Daghospital, Tønder Medicinsk Center 2 Crohns sygdom - Metotrexat Hvad er Metotrexat?
Læs mereguide efter ferien Arbejdsklar sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Arbejdsklar efter ferien Sådan bliver du klar til første arbejdsdag efter ferien Gruer
Læs merePatientinformation. Vending af foster i sædestilling
Patientinformation Vending af foster i sædestilling Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information om, hvordan vending foregår.
Læs merePatientinformation. Pacemakerbehandling. Haderslev
Patientinformation Pacemakerbehandling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Haderslev Pacemaker. Denne pjece er et supplement til den mundtlige vejledning, som De får fra læger og sygeplejersker. Den
Læs mereInformation om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid
Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den
Læs mereProjekttitel: Calcaneus forlængelses osteotomi ved plano valgus deformitet. Deltagerinformation
Deltagerinformation Syntetisk knogletransplantat ved opretningsoperation for bagfodsplatfod Den 11-01-2011 VEK journal nr. 23442 Side 1 af 5 Til patient og forældre I er henvist til Børnesektoren, Ortopædkirurgisk
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereDet danske sundhedsvæsen
Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 8: Undersøgelse for brystkræft (mammografi) 8 Undersøgelse for brystkræft (mammografi) Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom.
Læs mereFjernelse af galdeblære ved kikkertoperation (Laparoskopisk kolecystektomi)
Patientinformation Fjernelse af galdeblære ved kikkertoperation (Laparoskopisk kolecystektomi) Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk afdeling Fjernelse af galgeblæerne ved kikkertoperation Om pjecen Denne pjece
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs merePatientvejledning. Seneknude. Ganglion
Patientvejledning Seneknude Ganglion En seneknude er en lille, godartet cyste, der er fyldt med en geleagtig væske, som stammer fra en seneskede eller en ledkapsel. Seneknuder forsvinder ofte af sig selv,
Læs mereDet siger medlemmerne af FOA om brugen af vikarer på deres arbejdsplads
FOA Kampagne og Analyse Maj 2011 Det siger medlemmerne af FOA om brugen af vikarer på deres arbejdsplads FOA har i perioden 29. april- 11. maj 2011 gennemført en undersøgelse om brugen af vikarer via forbundets
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs merePatientinformation. Dialyseadgangsvej. Tunneleret hæmodialysekateter
Patientinformation Dialyseadgangsvej Tunneleret hæmodialysekateter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Indhold Indledning Hvorfor skal du have et tunneleret dialysekateter? Billede af tunneleret dialysekateter
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs merePatientinformation. Hvad er hæmodialyse? Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center
Patientinformation Hvad er hæmodialyse? Det er vores fornemste opgave at Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Hæmodialyseafsnit M59/M60, Sønderborg Tel. 74 18 25 60 Udarbejdet af: AH Godkendt af: CLH
Læs mereERNÆRINGSDRIKKE. Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe
ERNÆRINGSDRIKKE Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein?
Læs mereDepression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereIndsættelse af kunstigt skulderled (Øvelsesprogram)
Indsættelse af kunstigt skulderled (Øvelsesprogram) Du får en indkaldelse fra Terapiafdelingen på sygehuset til undersøgelse og øvelsesinstruktion ca. 14 dage efter din operation. Der vil vi udarbejde
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Ventoline 0,1 mg/dosis inhalationsspray, suspension Salbutamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige
Læs mereOplæg om ensomhed blandt ældre
Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed
Læs mereDet siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen
FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen Oktober 2011 FOA har i perioden 22. august 3. oktober 2011 gennemført en undersøgelse blandt dagplejere om medicinadministration
Læs mereBehandling og træning, når knæskallen er gået af led
Behandling og træning, når knæskallen er gået af led Din knæskal er gået af led. Når knæskallen går af led, hopper den oftest ud på ydersiden af knæet. Ledkapslen, som knæskallen ligger i, revner, og knæet
Læs mereSpørgeskema til dig som vægtstopper
Spørgeskema til dig som vægtstopper Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig som vægtstopper Du er nu godt i gang med dit vægtstopforløb eller er muligvis nået til afslutningen af
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716
1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen
Læs mereAnæstesi og operationsafdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation
Anæstesi og operationsafdeling Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation FØR BEDØVELSEN Før bedøvelsen skal du tilses af en anæstesilæge. Dette kan ske ved den kirurgiske forundersøgelse eller på selve operationsdagen.
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereUdgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt:
Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt: kontakt@skrevetaffysioterapeuten.dk Indledning Jeg har lavet denne Smertedagbog for at hjælpe dig med at få et overblik over dine
Læs mereSådan undgår du det farlige blodsukker
Sådan undgår du det farlige blodsukker Ny dansk forskning afslører, at selv et let forhøjet blodsukker markant øger risikoen for hjertesygdomme og blodpropper i hjertet. I denne guide ser vi på, hvad du
Læs mereRÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOMME
JUNI 2015 RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE ME Sundhedsstyrelsens ordning om eksperimentel behandling RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE MEME Sundhedsstyrelsens
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereMedicinsk behandling af tilgrundegået graviditet
Patientinformation Medicinsk behandling af tilgrundegået graviditet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik 2 Behandlingsforløbet Mange kvinder oplever, at graviditeten går
Læs merePatientfeedback i Onkologisk sengeafsnit A270, Vejle Sygehus. Oktober - december 2014, standardrapport. Samlet status.
Samlet status Månedsopdeling 1 Angiv dit køn Angiv din alder Angiv din civilstand Hvilken type kræft har du eller har du haft? (angiv gerne flere svar) Blev du indlagt akut eller planlagt? Oplevede du
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereFORSLAG TIL SUPPLERENDE TRÆNING FOR 10-KÆM- PERNE
FORSLAG TIL SUPPLERENDE TRÆNING FOR 10-KÆM- PERNE Vi vil anbefale deltagerne på 10-kæmperne at træne tre gange om ugen, hvilket vil sige, at det vil være godt, hvis du træner yderligere én gang om ugen
Læs mereInformation om sigmoideoskopi og gastroskopi
Patientinformation Information om sigmoideoskopi og gastroskopi - phosphoral Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om sigmoideoskopi og gastroskopi - med Phosphoral-udtømning
Læs merePatientinformation TVT. Operation for urin-stressinkontinens. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Gynækologisk klinik
Patientinformation TVT Operation for urin-stressinkontinens Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Vigtige datoer Operationsdato: Kontrol ved kontinenssygeplejerske: (3 uger
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereBrystoperation hos Mænd (Gynækomasti)
Patientinformation Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Husk at du er velkommen til at tage en
Læs mereDagkirurgisk operation - Knæ
Patientinformation Dagkirurgisk operation - Knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Dagkirurgisk operation - Knæ Navn... Du bedes møde i afsnit B130... dag den... kl.... Med denne
Læs mereVEJLEDNING TIL SELVBEHANDLINGSPLAN FOR SUNDHEDSPROFESSIONELLE
VEJLEDNING TIL SELVBEHANDLINGSPLAN FOR SUNDHEDSPROFESSIONELLE Dette er en vejledning til at udarbejde en selvbehandlingsplan. Vejledningen giver forslag til hvilke overvejelser og konkrete tiltag, der
Læs mereSådan træner du efter en brystoperation
Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. I den side, hvor du er blevet opereret, har muskler og sener i operationsområdet, omkring skulderleddet
Læs mere