Brandteknisk risikovurdering af boliger til plejekrævende personer

FORORD Denne rapport er tilegnet en gruppe af medborgere der på grund af alderssvækkelse, handicaps, medicinering m.v. er uden mulighed for ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed når de bliver udsat for brand i Deres bolig. Med tanke på den umulige situation disse personer vil befinde sig i, hvor man forestiller sig hvad de må gennemleve i tiden fra branden registreres og frem til en evt. hjælp kommer frem, har det været mit ønske at identificere mulige tiltag der radikalt kan bedre disse personers overlevelseschancer. Baggrunden for rapporten er en række oplevelser ved brandvæsenet, hvor jeg som indsatsleder gennem årene (1995 2004) har erfaret at muligheden for at redde liv, i den boligenhed hvor branden opstår, er begrænsede eller når det lykkes i bedste fald baseres på tilfældigheder. Disse betragtninger retter sig specielt mod boliger til ikke selvhjulpne personer og på den baggrund har jeg valgt at kalde rapporten Brandteknisk risikovurdering af boliger til plejekrævende personer og med denne titel implicit udpeget plejeboliger og ældreboliger til at være rapportens fokusområde. Rapporten er udarbejdet som en brandteknisk projektopgave der udgør den afsluttende del af uddannelsen Master i brandsikkerhed ved institut for bygninger og energi på Danmarks Tekniske Universitet, i Kgs. Lyngby. Arbejdet med projektet har været muliggjort på grund af stor fleksibilitet og udvist forståelse fra mine kolleger og ikke mindst på grund af et frit råderum og nødvendige ressourcer der blev givet af mit arbejdssted, Beredskabscenter Aalborg. I forbindelse med gennemførelse af de under afsnit 8 beskrevne fuldskala forsøg i slutningen af januar måned d.å., blev der fra en række firmaer, institutioner samt fra mit arbejdssted ydet særlig støtte i form af arbejdskraft, installationer, materialer og lån af materiel. Tilrettelæggelsen, gennemførelsen og resultater fra forsøgsdagen er præsenteret i en selvstændig beskrivelsesrapport, der dog ikke udgør en integreret del af projektopgaven. Jeg vil hermed benytte lejligheden til at takke alle som på den ene eller den anden måde har været behjælpelig med at danne rammerne omkring tilblivelsen af denne rapport, og som har betragtet dette som et stykke nødvendigt og lærerigt udviklingsarbejde. Aalborg, den 1. marts 2004 Carsten Michael Randa Master i brandsikkerhed Side 2

INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Basis 0.1. Forord....2 0.2. Indholdsfortegnelse........3 0.3. Indledning. 5 1. Boligen 1.1. Brandkrav til plejeboliger m.v....7 1.2. Præskriptive bestemmelser i BR-95...8 1.3. Præskriptive bestemmelser i høringsudkast til nyt BR kap. 6..14 1.4. Brandkrav til ældreboliger m.v....18 1.5. Lokale supplerende bestemmelser....18 1.6. Driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v...19 1.7. Kommentarer.. 22 2. Ildebrande 2.1. Real cases.. 24 2.2. Case beskrivelse... 27 2.3. Kommentarer......29 3. Årsag 3.1. Brandstatistik.....30 3.2. Årsag til brandes opståen.... 31 3.3. Boligens brandlast....32 3.4. Kommentarer.....35 4. Brandanalyse 4.1. Grundlag.....36 4.2. Beskrivelse af branden...37 4.3. Design brand..40 4.4. Case beskrivelse.....41 4.5. Objekt beskrivelse.... 42 Master i brandsikkerhed Side 3

4.6. Håndberegninger.....42 4.7. Computer beregninger..... 49 4.8. Kommentarer.... 56 5. ABV 5.1. Beskrivelse af ventilationsprincipper.. 61 6. Organisation 6.1. Institutioner........ 63 6.2. Ældreboliger......64 6.3. Kommentarer.....65 7. Grænseværdier 7.1. Narkotiske og irriterende stoffer.....66 7.2. Kommenterede grænseværdier.. 67 8. Brandforsøg 8.1. Formål og grundlag.....69 8.2. Brandforsøgenes gennemførelse og kontroldata........73 8.3. Kommentarer.. 86 9. Sammendrag 9.1. Samlet konklusion og opfølgning på rapportens indhold....87 10. Referencer 10.1. Kildehenvisninger..89 11. Appendiks 11.1. Appendiks A...91 Bilag A1-A3 11.2. Appendiks B...94 Bilag B1-B7 11.3. Appendiks C....108 11.3.1. DVD-1 med datafiler og dokumentfiler 11.3.2. DVD-2 medvideoklip fra brandforsøg Master i brandsikkerhed Side 4

INDLEDNING Emneafgrænsning: Rapporten omfatter en brandteknisk risikovurdering af brandsikkerheden i boliger for plejekrævende personer der ikke ved egen hjælp kan bringe sig selv i sikkerhed. Der er delvis sammenfald mellem denne brugergruppe og det i høringsudkastet til nyt BR kap. 6 kaldet anvendelseskategori 6. Analysens formål: Målet med analysen er på grundlag af det eksisterende sikkerhedsniveau, som er forankret i den gældende lovgivning, i pleje- og ældreboliger at finde frem til systemer, tekniske løsninger m.v. der kan højne brandsikkerheden for den enkelte person der opholder sig i den boligenhed hvor branden opstår. Rapporten er inddelt i 9 afsnit som med forskellig indgangsvinkel vil belyse området og væsentlige problemstillinger. Afsnit 1 beskriver de præskriptive bestemmelser indenfor denne anvendelseskategori i bygningsreglementet, de kommende bestemmelser i høringsudkastet til nyt BR kap. 6, driftsmæssige forskrifter samt lokale bestemmelser på området. Afsnit 2 omhandlende real cases hvor sårbarheden i det nuværende sikkerhedsniveau tydeliggøres ved hjælp af indsats beskrivelser. Årsag og konsekvens diskuteres og holdes op mod sikkerhedssystemerne. Afsnit 3 handler om årsager til brandes opståen i denne form for boliger, antændelseskilder og brandes mulighed for at udvikle sig. Der er foretaget registreringer af et repræsentativt udsnit af institutionsboliger med samhørende estimater af brandbare stoffer og mængder der medgår til boligens indretning i erkendelse af at det næsten udelukkende er inventar der giver tilskud til brande i disse typer boliger. Afsnit 4 om brandforløb vil gennem håndberegninger og computersimuleringer belyse hvorledes brande kan antændes og udvikles, i de stoffer der fremgår af ovennævnte afsnit. I denne sammenhæng vil det blive undersøgt hvorvidt ABV (automatisk brandventilation) kan hindre at der opstår kritiske forhold eller dødelige forhold i boligen inden en effektiv redningsindsats kan iværksættes. Afsnit 5 belyser i korte træk hvad ABV som termisk- eller mekanisk brandventilation kan omfatte i denne sammenhæng. Afsnit 6 om organisatorisk brandsikring i forlængelse af den fysiske brandsikring vil diskutere hvordan sikkerheden kan højnes ved hjælp af instruktion, øvelser, uddannelse m.v. Master i brandsikkerhed Side 5

Afsnit 7 omhandler grænseværdier for farlige stoffer produceret ved brand contra overlevelsesmulighed. Der bliver i dette afsnit sat fokus på acceptkriterier i nogle udenlandske guidelines samt høringsudkastet til nyt BR kap. 6. Afsnit 8 beskriver brandforløb i tre tilnærmede fuldskalaforsøg hvor formålet har været at kontrollere konsekvenserne af tidlig ventilering under brand i en boligenhed, herunder beskrivelse og dokumentation af gennemført fuldskalaforsøg. Forsøgsafbrændingerne fremgår endvidere af videoklip på vedhæftede DVD-medie i appendiks C. Afsnit 9 er et sammendrag af rapporten med konklusioner på de stillede spørgsmål i de enkelte afsnit, herunder diskussion om økonomi og brandsikring. Endvidere vil det blive diskuteret om de midler der anvendes til brandsikring i dag på institutioner af denne type kan anvendes bedre. I rapporten er notehenvisninger markeret med et nummer i hævet skrift som f.eks. > note 2 < og selve noten er anført nederst på siden eller sidst i det aktuelle afsnit. Kildehenvisninger eller referencer er markeret i hævet skrift som f.eks. > kildehenvisning /ref.12/ < og den aktuelle reference kan findes i afsnit 10. Sidst i rapporten i appendiks C er der, som ovenfor nævnt, indsat et DVD-medie med videooptagelse af brandforsøg, samt et DVD-medie med filer der på den ene eller anden måde indgår som datagrundlag og dokumentation for rapportens indhold. Alle figurer, fotos m.v. kan ses i større format eller bedre kvalitet ved opslag på disse medier. Master i brandsikkerhed Side 6

1. BOLIGER TIL PLEJEKRÆVENDE 1.1 BRANDKRAV TIL PLEJE- OG ÆLDREBOLIGER M.V. Vi befinder os i en brydningstid hvor vi skal forberede os på overgangen til de funktionsbaserede brandkrav. Det er nu ikke fordi funktionskrav er helt nyt for os der har arbejdet med de brandmæssige bestemmelser i bygningsreglementerne optil i dag, i det målsætningen om brandsikring af byggeri i virkeligheden er funktionsbaseret. Som det ses af formålsparagraffen til BR-95 /ref.1/ er der her tale om nogle kvalitative krav der beskriver hvilke funktioner der i det færdige byggeri skal være opfyldt. Ad. BR Kapitel 6.1 stk. 1; Bygninger skal opføres, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og omliggende grunde. Der skal være forsvarlig mulighed for redning af personer og for slukningsarbejdet. Vi har i Danmark i godt og vel 40 år haft relativt detaljerede krav til hvorledes ovenstående målsætning skal opfyldes, med angivelse af en række minimumskrav i bygningsreglementerne. Disse krav har ikke ændret sig væsentligt gennem denne periode, når man lige ser bort fra springet fra BR 1972 niveauet BR 1977 niveauet, hvor en katastrofal hotelbrand 1 i 1973 bevirkede at brandkravene til bygninger med natophold generelt blev skærpet. Det er med de nye funktionsbaserede brandkrav ikke intensionen at ændre på det brandsikkerhedsniveau som er gældende i dag hvilket tydeligt skinner igennem i høringsudkastet til nyt BR kapitel 6 /ref.2/. Målsætningen er i høringsudkastet formuleret præcist som i BR-95 /ref.1/. I det følgende vil det blive anskueliggjort og diskuteret hvorvidt udmeldingen fra Erhvervs- og Boligstyrelsen 2 om at der ikke er sket en ændring af brandsikkerhedsniveauet ved overgangen til bestemmelserne i høringsudkastet. Der er fra samme styrelse udsendt et høringsudkast til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Denne eksempelsamling er på en lang række områder identiske med de detailbestemmelser vi kender fra BR-95 /ref.1, men man kan undre sig over at der ikke et eneste sted i høringsudkastet /ref.2/, ikke engang i vejledningsteksterne, er henvist til denne eksempelsamling. Dette betyder i praksis at der ikke er tale brandkrav men nogle frivillige anvisninger som kan benyttes. Af samme årsag har jeg ikke i dette kapitel valgt at anskueliggøre disse anvisninger. I BR-95 /ref.1 kapitel 6.10.1 stk. 1 vejledningsteksten er der henvist til en vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.v. udsendt fra bygge- og boligstyrelsen (nu Erhvervs- og Boligstyrelsen). Note 1: 35 personer omkommer ved en katastrofebrand den 1. september 1973 i Hotel Hafnia i København. Note 2: Der refereres til Høringsbrev dateret 25.juli 2003 fra Erhvervs- og Boligstyrelsen. Master i brandsikkerhed Side 7

Aalborg Kommunes Ældre- & Handicapforvaltning har på baggrund af denne vejledning udarbejdet en lokal vejledning om indretning af boliger for ældre og yngre med handicap /ref.3/. Denne vejledning skal anvendes ved renovering og nybygning af plejeboliger m.v. i Aalborg Kommune. Plejeinstitutioner m.v. til mere end 10 personer er endvidere omfattet af driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v. /ref.4/. Disse forskrifter indeholder en række krav der udelukkende forholder sig til driften af institutionen herunder kontrol og vedligeholdelse. 1.2 PRÆSKRIPTIVE BESTEMMELSER FOR PLEJEBOLIGER Jf. BR-95 /ref.1/ Bygningsreglementet foreskriver bygningsbrandsikkerheden i plejeinstitutioner ved hjælp af detailbestemmelserne i kapitel 6.10. samt de målsættende bestemmelser i kapitel 6.1 og de grundlæggende detailbestemmelser i kapitel 6.2 6.7. Enkelte andre bestemmelser skal findes i kapitel 4 om bygningers indretning herunder adgangsveje mv. samt kapitel 12 om installationer. Bestemmelserne har til formål at foreskrive en tilstrækkelig brandsikkerhed og dermed fastlægge nogle minimumskrav til de passive bygningsdele såvel som en række aktive brandsikringsanlæg til denne type boliger med tilhørende serviceområder. Foruden plejeinstitutioner gælder bestemmelserne tillige for sygehjem, plejeboliger, hvilehjem og andre institutioner for plejekrævende personer herunder institutioner for psykisk og fysisk handicappede samt sengeafsnit på sygehuse. Ældreboliger til plejekrævende personer skal, i det omfang bestemmelserne i kapitel 6.10 kan anvendes, brandsikres i overensstemmelse med disse. Ældreboliger hvor bestemmelserne ikke direkte kan overføres skal brandsikres i henhold til BR kapitel 6.1 stk. 2, 2. punktum med udgangspunkt i ovennævnte grundlæggende detailbestemmelser samt i overensstemmelse med det i kapitel 6.10 udtrykte sikkerhedsniveau. Se i øvrigt afsnit 1.4, Ældreboliger. Passiv brandbeskyttelse - Bærende konstruktioner De bærende konstruktioner skal opfylde bestemmelserne i kap. 6.7.2. Er bygningen i mere end én etage med soverumsafsnit større end 1.000 m 2 gælder stk. 3-6 og 8 10 jf. kap. 6.10.1 stk. 3. Dette bevirker; - at adskillelsen over kælder samt de bærende konstruktioner der bærer denne skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60 (REI 60 A2-s1,d0), - at de bærende konstruktioner ekskl. dæk over kælder skal udføres som mindst BD-bygningsdel 60 (REI 60) når bygningen er i max. to etager og gulv i øverste etage ikke ligger højere end 5,1 meter over terræn. - at de bærende konstruktioner i bygningens øverste 12 meter regnet fra etageadskillelsen mod øverste etage skal udføres som mindst BSbygningsdel 60 (REI 60 A2-s1,d0) og de bærende konstruktioner i de underliggende etager der bærer bygningsdele som er beliggende højere Master i brandsikkerhed Side 8

end 12 meter over terræn skal udføres som mindst BS-bygningsdel 120 (REI 120 A2-s1,d0). - at bærende konstruktioner i bygningens øverste etage skal udføres som mindst BD-bygningsdel 30 (REI 30), - at ikke bærende ydervægge skal udføres som mindst BD-bygningsdel 30 (EI 30). Det ses at bestemmelsen i stk. 7 ikke er gældende for denne kategori. Stk. 7 kan til en vis grad anskues som en lempelse i det bestemmelsen tillader at de bærende konstruktioner udføres af brændbare (min. klasse-b (D-s2,d0)) materialer som mindst BD-bygningsdel 60 (REI 60) for konstruktionen som helhed suppleret med et brandbeskyttelsessystem (K 60-s1,d0) eller med automatisk sprinkling. Dette kan formentlig forklares ved at redningsindsatsen i denne form for bygninger er mere tidskrævende end i andre typer bygninger og der på den baggrund vil gå længere tid før en egentlig slukningsindsats kan iværksættes. Samtidig bemærkes det at krav om sprinkling i forvejen er fastsat samtidig med at de bærende konstruktioner udføres som mindst BS-bygningsdel 60 (REI 60 A2-s1,d0). - Brandsektioner Soverumsafsnit skal adskilles fra andre bygninger og bygningsafsnit med brandsektionsadskillende bygningsdele og i øvrigt begrænses til maks. 50 beboere, jf. BR kapitel 6.10.1 stk. 2. Etagearealet af disse brandsektioner må ikke overstige 600 m 2 i bygninger i mere end én etage og 2.000 m 2 i én etages bygninger. Trapperum der er flugtveje skal udgøre selvstændige brandsektioner, jf. BR kap. 6.5.4 stk. 1. Brandsektionsvægge skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60 (EI 60 A2- s1,d0) h.h.v BD-bygningsdel 60 + brandbeskyttelsessystem (EI 60 (+K)) iht. BR kapitel 6.4.1. Brandsektionsvæggene skal føres op og afsluttes med brandkam over tag jf. stk. 3 eller afsluttes med brandkamserstatning jf. stk. 4. 3 Brandsektionsvægge omkring trapperum, skal føres op i tæt forbindelse med den yderste tagdækning. Døre i trapperumsvægge skal udføres som mindst BD-dør 30 (EI 2 30-C) dog F-dør 30 (E 30-C) mod gange der er flugtveje. Sidstnævnte lempelse kan tilskrives den relativ lave brandbelastning der tillades på begge sider af døren, i det disse er flugtveje. - Brandceller Boligenhederne skal udgøre selvstændige brandceller og adskilles fra andre rum (boliger, vagtrum, gange og service- og depotrum m.v.) med adskillelser som mindst BD-bygningsdel 60 (EI 60) med dør som mindst BD-dør 30 M (EI 2 30). Note 3: Erstatningen kan dog undlades i én-etages bygninger hvor taget ikke indeholder væsentlige brændbare materialer jf. BR kapitel 6.4.1 stk. 5. Master i brandsikkerhed Side 9

Gange der er flugtveje skal udgøre selvstændige brandceller og adskilles fra andre rum (boliger, depotrum, dagligstuer, servicerum m.v.) med adskillelser som mindst BD-bygningsdel 60 (EI 60) med døre som mindst BD-dør 30 (EI 2 30-C) dog BD-dør 30 M (EI 30) mod boliger som ovenfor nævnt. Dør mellem gang og trappe skal udføres som mindst F-dør 30 (E 30-C) tilkoblet ABDL-anlæg. Der er tale om en skærpelse af det generelle krav til døre mellem gange og trapper, i det der i denne kategori kræves ABDL-anlæg. Det kan formentlig tilskrives erfaring med ulovlig fastholdelse af selvlukkende branddøre i åben stilling, konstateret ved bygningsog brandtilsyn sammenholdt med en risikoanskuelse af røgens bevægelse i bygningen 4. I bygninger i denne kategori kan dette få fatal betydning pga. brugernes ringe mulighed for selv at evakuere eller sikre sig i brandcellen ved f.eks. at lukke døren til gangen. Adskillelsen mellem gange og vagtrum skal i plejeinstitutioner udføres som mindst F-bygningsdel 30 (E 30) med F-dør 30 (E 30-C), hvilket er en lempelse af ovennævnte krav. Det kan diskuteres hvorvidt kravet er rimeligt i det nutidens vagtrum udgør en væsentlig brandbelastning i form af møblement, tv-apparater, computere mv. Samtidig er brandrisikoen relativ høj i det disse vagtrum som oftest udgør personalets rygerum, hyggerum med levende lys, tv-stue osv Det lempelige krav er formentlig opstået af et hensyn til personalets mulighed for at overvåge (visuelt) gangarealerne i en tid før det brandsikre glas blev lanceret på markedet. Flugtvejsgange der er længere end 25 meter skal opdeles med selvlukkende røgtætte døre (S-C) der er tilkoblet et ABDL-anlæg jf. BR kap. 6.10.2 stk. 1. Der er tale om en skærpelse af det generelle krav om opdeling af flugtvejsgange der foreskriver selvlukkende røgtætte døre (S-C) med ABDL-anlæg i gange der er længere end 50 meter jf. BR kap. 6.5.3 stk. 2. Kravet er formentlig skærpet for at begrænse antallet af påvirkede boliger (læs personer) i det antallet af boliger pr. 25 meter gang typisk er 10-12 stk. med nutidens krav til boligstørrelser og praktisk byggeskik. - Overflader De generelle krav til indvendige væg- og loftsoverflader er fastholdt til mindst klasse-1 beklædning (K B-s1,d0) i boliger og øvrige rum i institutionen, jf. BR kap. 6.7.4 stk. 5. I flugtvejsgange kan der dog opsættes klasse-2 beklædning (K D- s2,d0) optil 1,2 meter over gulv, jf. BR kap. 6.5.1 stk. 2. Kravet er formentlig lempet for at åbne mulighed for opsætning af pladematerialer med god modstandsdygtighed overfor mekaniske påvirkninger. Igen er der formentlig tale om en lempelse for at imødekomme andre krav end de brandmæssige fra en tid hvor der ikke var det samme materiale udbud som vi kender i dag. Under loftsbeklædninger og udfor den øverste væg beklædning monteres der ofte nedhængte lofter for at skjule rørinstallationer m.v. Note 4: Røgspredningsrisikoen vurderes ud fra de kendte principper for hydraulisk fluid transport ved gravitation, blot med omvendt fortegn sammenholdt med bygningens geometriske struktur. I modellen roteres bygningen 180 0 om x-aksen eller y-aksen og fluidets fyldning og fordeling vil være ækvivalent med den varme røgs bevægelsesmønster. Master i brandsikkerhed Side 10

Disse loftsystemer skal udføres udelukkende af Klasse-A materialer (B-s1,d0), dvs. nedstropningssystem, forskalling mv. også udføres af materialer der er svagt antændelige, svagt varmeafgivende og svagt røgudviklende (klasse-a / B-s1,d0). Aktiv brandbeskyttelse - Automatisk vandsprinkleranlæg (AVS-anlæg) Bygninger i mere end én etage med soverumsafsnit der tilsammen overstiger 1.000 m 2 skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg, jf. kapitel 6.10.3 stk. 4. Sprinklede brandsektioner må ikke overstige 2.000 m 2. Opmærksomheden henledes på at der skelnes mellem Bygning og Brandsektion hvilket i dette tilfælde kan tolkes som en klar fastholdelse af det forhøjede brandsikkerhedsniveau for kategorien, i det områder udenfor soverumsafsnittet i samme bygning også skal sprinkles, dvs. kælderarealer, service- og fællesarealer samt loftsrum mv. i det omfang disse er sprinklingspligtige iht. sprinklerreglerne /ref.7/. Denne skærpelse kan formentlig forklares ud fra ovenstående forhold om længevarende redningsindsats i denne type bygninger. Den maksimale brandsektionsstørrelse for sprinklede brandsektioner gælder udelukkende for servicearealer mv. i det soverumsafsnit er begrænset i størrelse via bestemmelserne i kapitel 6.10.1 stk. 2. - Automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg) Brandsektioner med soverumsafsnit skal forsynes med automatisk brandalarmanlæg, jf. kapitel 6.10.3 stk. 3. Anlægget skal udføres med røgdetektorer i gange og trapper (flugtveje) og termodetektorer i boliger samt dagligstuer, personalerum, depotrum mv. der er beliggende i soverumsafsnit. Er bygningen omfattet af krav om sprinkling bortfalder krav om detektorer i andre rum end flugtveje i det sprinklerunits fungerer som termodetektorer og fastholdelse af krav om termodetektorer således vil være dobbeltkonfekt. Der er dermed ikke krav om røgdetektorer i plejeboliger. Undersøgelser af branddøde /ref.5/ viser at størsteparten (optil 80%) der er omkommet ved brand inden de findes og bringes ud af bygningen, dør af røgforgiftning. I samme undersøgelser fremgår det også at størsteparten af dem der omkommer ved brand omkommer i boligen (hus, lejlighed, institutionsbolig o.l.) Der er her fremstillet en essentiel problemstilling vedr. brandsikkerheden i plejeboliger, da reglerne tydeligvis har til formål sikre de mange og ikke den enkelte der opholder sig i sin boligenhed. - Automatisk varsling og alarmering Der er i reglerne ikke foreskrevet et egentligt varslingsanlæg der har til formål at varsle bygningens brugere. Der imod er der angivet at ABA-anlæg og AVS-anlæg skal varsle i vagtrum og personaleboliger jf. kapitel 6.10.3 stk. 3 og 4. Der er endvidere implicit i sprinklerreglerne /ref.7/ og brandalarmreglerne /ref.6/ indbygget Master i brandsikkerhed Side 11

manuelle varslingstryk ved udgange og slangeskabe. Anlæggene skal desuden afgive alarm direkte til redningsberedskabet jf. kapitel 6.2.3 stk. 2 og 4. Dette betyder at den der opholder sig i det rum eller den brandmæssige enhed hvor branden opstår ikke bliver varslet om at en brand er under opstart. Dette kunne f.eks. ske ved hjælp af et akustisk signal, visuelt signal, vibrator signal eller en kombination af disse indrettet efter brugerens sygdoms tilstand. - Automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg) Som nævnt under den passive brandbeskyttelse skal visse selvlukkende branddøre forsynes med automatisk branddørlukningsanlæg der udføres i overensstemmelse med kapitel 6.2.3 stk. 5. Foruden de nævnte døre skal alle selvlukkende branddøre, skydedøre og lemme der fastholdes i åben stilling forsynes med ABDL-anlæg jf. kapitel 6.2.2 stk. 5. - Nød- og panikbelysning Der skal installeres nød- og panikbelysning i flugtvejene i soverumsafsnit med et samlet etageareal der overstiger 1.000 m 2 når et af soverummene ikke har dør til terræn i det fri, jf. kapitel 6.10.3 stk. 1. Nød- og panikbelysning også kaldet sikkerhedsbelysning skal opfylde bestemmelserne i kapitel 6.2.5. Installationen er en kombination af et passivt og et aktivt brandsikringssystem i det nødbelysningen (UD-lamperne) er stedsebelysende og panikbelysning først tændes (automatisk) når bygningens normale elforsyning og dermed normalbelysning svigter. Manuel brandbeskyttelse - Vandfyldte slangevinder Soverumsafsnit der er indrettet med mere end 10 sovepladser skal forsynes med vandfyldte slangevinder jf. kapitel 6.10.3 stk. 2. Slangevinder skal udføres iht. kapitel 6.2.3 stk. 1. Slangevinder skal placeres ved flugtveje primært ved udgange og i et antal der sikrer fuld dækning. Der må ikke være områder i brandsektionen hvor afstanden til nærmeste slangevinde overstiger 25 meter målt i ganglinie. Der er i bygningsreglementet ikke fastlagt krav til håndildslukningsmateriel såsom brandtæppe, CO 2 -slukker mv. - Røg- og brandventilation Røgudluftning i trapper uden sidelysvinduer skal ske vha. en mindst 1 m 2 røglem placeret øverst i trapperummet, jf. kapitel 6.5.4 stk. 10. Røg- og brandventilation skal udføres i overensstemmelse med brandteknisk vejledning nr. 27, brandventilation /ref.8/, jf. BR kap. 6.2.6. Røglemme i trapper er normalt udført som manuelt oplukkelige lemme med betjeningssted placeret ved udgangsdøren til det fri. I visse situationer kan det Master i brandsikkerhed Side 12

være uhensigtsmæssigt at røglemme i trapper åbner automatisk i det trappeskakten kan virke som medie til at forstærke branden pga. skorstenseffekten. Dette er årsagen til at betjening af røglemme primært er forbeholdt redningsberedskabet. Opsummering De brandkrav den enkelte boligenhed vil være omfattet af, jf. bygningsreglementets bestemmelser, er præsenteret i nedenstående figur 1.1 Master i brandsikkerhed Side 13

1.3 PRÆSKRIPTIVE BESTEMMELSER I HØRINGSUDKAST TIL KAP. 6 I forlængelse af ovenstående afsnit 1.1 vil nærværende afsnit anskueliggøre hvilke brandkrav der er gældende efter indførelse af reglerne i høringsudkastet til nyt BR kapitel 6 /ref.2/. Da mange af betegnelserne og forklaringerne i afsnit 1.1 fortsat vil være dækkende er disse ikke medtaget igen. Det nye kapitel 6 definerer en række funktionskrav der umiddelbart er af mere kvalitativ karakter som foreskriver en række delmål men ikke angiver deciderede præskriptive løsninger. På enkelte områder er der dog fastlagt en række minimumskrav i form af visse aktive brandsikringsanlæg mht. omfang og art. Disse delmål skal tilsammen opfylde hovedmålet med brandsikringen der som tidligere nævnt er uændret i forhold til BR-95 /ref.1/. Ældreboliger til plejekrævende ældre, behandlings- og sengeafsnit på hospitaler, plejehjem, fængsler, boliger og institutioner til fysisk eller psykisk handicappede, vuggestuer og børnehaver skal henføres til anvendelseskategori 6, jf. kapitel 6.1.1 stk. 1. Anvendelseskategori 6 omfatter bygningsafsnit til dag- og eventuelt tillige natophold, hvor de personer, som opholder sig i afsnittet, ikke er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Passiv brandbeskyttelse - Konstruktive forhold herunder bærende konstruktioner Som vi kender det fra BR-95 /ref.1/ er der i høringsudkastet ikke fastsat minimumstider for den enkelte bygningskonstruktion eller klassifikation af de brandtekniske funktioner som f.eks. BS-60, BD-30, F-30, Klasse-A, Klasse-1, osv. Et godt eksempel herpå er kapitel 6.3 stk. 1 der skal erstatte kapitel 6.7.1 og 2 i BR-95 /ref.1/. Ad. Kapitel 6.3 stk. 1: Byggevarer og bygningsdele skal udføres, så personer i eller ved bygningen, kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri eller et sikkert sted i bygningen, og så redningsberedskabet har mulighed for redning og slukningsarbejde. Det er ikke muligt at afgøre om der generelt er tale om skærpelser eller lempelser i det dette vil afhænge af den enkelte byggesag. Dog kan man antage at der i en del byggesager hvor forholdene taler for det vil være tale om lempelser f.eks. bygninger og bygningsafsnit der indeholder en lav brandbelastning. Tidligere har man i byggesager omfattet af BR-95 /ref.1/ jo ikke vurderet om den enkelte konstruktion kan blive udsat for en brandpåvirkning der svarer til en standardbrand iht. DS 1051. Fremover vil der kunne argumenteres for at udføre konstruktioner uden brandbeskyttelse, såfremt det kan dokumenteres at konstruktionen eller bygningsdelen ikke brandpåvirkes i nævneværdig grad. I den sammenhæng vil både den tilførte brandlast og bygningskonstruktionernes egen brandlast skulle vurderes. Master i brandsikkerhed Side 14

- Brand- og røgspredning Ad. Kapitel 6.5 stk. 1; Bygninger skal udføres med sådanne bygningsdele og med en sådan brandmæssig opdeling, at en brand kan begrænses til den brandmæssige enhed, hvor branden er opstået. Spredning af brand og røg til andre brandmæssige enheder skal forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering. Med brandmæssig enhed menes der i dette tilfælde dels brandsektion og dels brandcelle. Bestemmelsen erstatter bestemmelserne i BR kapitel 6.10.1 stk. 1 og 2 om inddeling af bygningen i soverumsafsnit der udgør selvstændige brandsektioner og inddeling af soverumsafsnittene i boligenheder, flugtveje m.v. som selvstændige brandceller. Aktiv brandbeskyttelse I afsnittet om de brandtekniske installationer i kapitel 6.4 er der helt præcis fastlagt i hvilke tilfælde der skal installeres det ene eller det andet sikringsanlæg. Der er dog tilfælde hvor det anses som forsvarligt at fravige visse brandtekniske installationer, hvilket fremgår af stk. 13 med forklaring i vejledningsteksten. Det er typisk når bygningsenhederne er begrænsede i højde og udbredelse, bygningsafsnit der er beregnet til få personer eller hvor flugtvejsforholdene er optimale. Plejeinstitutioner m.v. der henhører til anvendelseskategori 6 er omfattet af stk. 9 der foreskriver følgende installationer: 1) Vandfyldte slangevinder, 2) automatisk brandalarmanlæg samt 3) automatisk sprinkler-anlæg, hvis bygningen har et samlet etageareal større end 1000 m 2, eller hvis bygningen er i mere end 1 etage og endvidere 4) flugtvejs- og panikbelysning, hvis afsnittet har et etageareal større end 1000 m 2 og er beregnet til natophold. Ad. 1); Definitionen af anvendelseskategori 6 nævner Plejeinstitutioner og ikke kun soverumsafsnit i plejeinstitutioner. Dermed omfatter kravet også plejeinstitutioners servicearealer m.v. Der har tidligere i BR-95 /ref.1/ ikke været krav om installation af vandfyldte slangevinder udenfor soverumsafsnit f.eks. i køkken-, værksteds-, administrationsafsnit m.v. med henvisning til kapitel 6.10. De øvrige områder kan dog have været omfattet af kravet jf. kapitel 6.13 om daginstitutioner h.h.v. kapitel 6.1 stk. 2 efter vurdering. Ad. 2); Automatisk brandalarmanlæg har også tidligere kun været krævet i soverumsafsnit og kunnet fravælges i andre rum end flugtvejsgange og trapper f.eks. i boligenhederne såfremt der var installeret sprinkleranlæg. Der er her tale om skærpelser der kan være med til at hæve sikkerhedsniveauet inde i den enkelte boligenhed hvilket må betragtes som en klar forbedring. Dette argumenteres med henvisning til definitionen af ABA-anlæg i kapitel 6.4 vejledningsteksten hvor det fastslås at et ABA-anlæg er et anlæg der detekterer en brand i startfasen. Dette betyder at der nødvendigvis må installeres røgdetektorer i plejeboliger, for at eks. ulmebrande, brande med langsom - medium effektudviklingshastighed, etc. kan detekteres i startfasen. 5 note 5: Effektudviklingshastigheden er specielt interessant i perioden efter antændelse og indtil branden er fuldt udviklet. Brand i faste stoffer kan antages at vokse med tiden i anden potens og bestemmes ved hjælp af en α-værdi der er fastlagt for en del stoffer på baggrund af forsøg. Jf. /ref.9/ Master i brandsikkerhed Side 15

Ad. 3); Automatisk sprinkleranlæg har ikke tidligere været krævet i én etages bygninger hvilket her er tilfældet såfremt bygningen overstiger 1.000 m 2. Af vejledningsteksten til stk. 13 ses det at bestemmelserne kan fraviges i bygningsafsnit hvor alle rum har dør til terræn i det fri. Bestemmelsen om at fler-etages bygninger tillige skal overstige 1.000 m 2 før der stilles krav om sprinkling er her bortfaldet, hvilket betyder at selv mindre institutioner skal forsynes med sprinkleranlæg. Dette må betragtes som væsentlige skærpelser i forhold til bestemmelserne i BR- 95 /ref.1/. Ad. 4); Flugtvejs- og panikbelysning er stort set de samme regler som i BR-95 /ref.1/, hvis man noterer sig den nævnte mulighed for at fravige reglerne i stk. 13 såfremt alle rum har dør til terræn i det fri. Tidligere stod der dog alle soverum, så en mindre skærpelse kan der være tale om. Master i brandsikkerhed Side 16

Opsummering De brandkrav den enkelte boligenhed vil være omfattet af, jf. høringsudkast til BR kapitel 6, er præsenteret i nedenstående figur 1.2. Master i brandsikkerhed Side 17

1.4 BRANDKRAV TIL ÆLDREBOLIGER M.V. Ældreboliger kan indrettes i bygninger der udføres efter bestemmelserne i BR /ref.1/ kap. 6.8 om etageboligbyggeri hvor der er tale om horisontale lejlighedsskel og i bygninger der udføres efter BR-S 98 10 hvor der er tale om vertikale lejlighedsskel. Ældreboliger der på forhånd er bestemt for plejekrævende personer skal i det omfang dette er muligt indrettes iht. det sikkerhedsniveau der er udtrykt i kapitel 6.10 om plejeboliger som nævnt under afsnit 1.2. I den sammenhæng skal det vurderes om bestemmelserne i /ref.3/ kan anvendes i den konkrete sag. Disse boliger er langt hen ad vejen omfattet af de samme grundlæggende brandkrav til passiv brandbeskyttelse som boliger der er beliggende i plejeinstitutioner. Der ses dog lempelser som eksempelvis i BR-95 /ref.1/ kap. 6.7.2 stk. 7 hvor bestemmelsen tillader at de bærende konstruktioner udføres af brændbare (min. klasse-b (D-s2,d0)) materialer som mindst BD-bygningsdel 60 (REI 60) for konstruktionen som helhed suppleret med et brandbeskyttelsessystem (K 60-s1,d0) eller med automatisk sprinkling. Endvidere vil det være muligt at forsyne disse boliger med beklædninger på lofter og vægge der i brandteknisk henseende er ringere end hvad der kræves i institutionsboliger. Gældende Minimumskrav til væg- og loft beklædninger er Klasse-2 (K D-s2, d0), jf. BR-S 98 10 kap. 4.3.6 og BR-95 /ref.1/ kap. 6.8.1 stk. 3 og 4 der er en lempelse af det generelle overfladekrav som er udtrykt i kap. 6.7.4 stk. 5. For så vidt angår loftsbeklædninger som Klasse-2 er der dog den begrænsning at bygningen ikke må overstige to etager. Der er i dag i bygningsreglementerne ingen krav om installation af aktive brandsikringsanlæg (ABA-anlæg, AVS-anlæg, ABV-anlæg, etc..) eller til manuel brandsikring (vandfyldte slangevinder, håndildslukkere, etc..). Note 10: BR-S 98 er en forkortelse af Bygningsreglement for småhuse 1998, (parcelhuse, rækkehuse, klyngehuse m.v.) 1.5 LOKALE SUPPLERENDE BESTEMMELSER I AALBORG KOMMUNE Som nævnt under afsnit 1.0 er der af Ældre- & Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune udarbejdet en vejledning kaldet Boliger for ældre og yngre med handicap. Vejledningen indeholder to væsentlige afsnit vedr. brandsikring; afsnit 5.6 brandmæssige forhold og afsnit 5.7 røgalarmer. Af afsnit 5.6 fremgår de specifikke forhold der er særlig interessante at være opmærksomme på i plejeinstitutioner såsom minimumskrav til dørbredder og gangbredder der giver mulighed for sengetransport m.v., brandtekniske installationer og driftsmæssige forhold i relation til bestemmelserne i BR-95 /ref.1/ og DF /ref.4/. Der er medtaget supplerende krav om udførelse og ophængning af etageplaner visende flugtveje, tilladte møbleringer 6 samt alle brandtekniske installationer. Planerne skal være et redskab til personale og brugere af institutionen således der er mulighed for at orientere sig om placering af flugtveje og brand sluknings redskaber m.v. Planerne har endvidere vist sig anvendelige i forbindelse med Brandmyndighedens tilsyn på institutionerne samt som Master i brandsikkerhed Side 18

orienteringsplaner i forbindelse med slukningsindsatser i de pågældende bygninger. Afsnit 5.7 omhandler krav om røgalarmer i institutionens boliger og opholdsrum, hvilket er en skærpelse af det før omtalte krav i BR-95 /ref.1/ kapitel 6.10.3 stk. 3 om brandalarmanlæg. Ældre- & Handicapforvaltningen har valgt at medtage dette supplerende krav på baggrund af erfaringsopsamling ved en række hændelser med ildebrande i plejeboliger, ældreboliger m.v. I flere af de registrerede ildebrande var der tale om personer der blev udsat for kritiske eller dødelige forhold. Disse scenarier beskrives nærmere i afsnit 2, Ildebrande. De pågældende røgalarmer skal tilsluttes kaldeanlæg, tryghedstelefon m.v. således personalet modtager lokalalarm f.eks. på pagere, dect-telefoner m.v. med angivelse af røg i den pågældende bolig. Personalet har dermed mulighed for at opsøge boligen og konstatere om der er tale om ildebrand eller tobaksrøg og andet. Se nærmere beskrivelse under afsnit 6, Organisation. 1.6 DRIFTSMÆSSIGE FORSKRIFTER FOR HOTELLER M.V. /ref.4/ Plejeinstitutioner med soverumsafsnit til mere end 10 personer er omfattet af bestemmelserne i disse driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v. (DF /ref.4/ ). I 1990 udarbejdede det daværende Statens Brandinspektion et udkast til driftsmæssige forskrifter for plejeinstitutioner m.v. 7 der i højere grad beskriver forhold der relaterer sig til driften og de særlige forhold der gør sig gældende i denne type institutioner. Man har tydeligvis været opmærksom på at brugerne af plejeinstitutioner på mange måder ikke kan sidestilles med brugerne af hoteller specielt når mobilitet, morbiditet eller med andre ord brugernes evne til at hjælpe sig selv tages i betragtning. Note 6: Brandmyndigheden kan tillade, at gange og gårdarealer m.v. (men ikke trapper) indrettes til andre formål end trafik, hvis disse formål ikke medfører væsentlig forøget brandbelastning eller reducerer funktionen som flugtvej, jf. DF /ref.4/ pkt. 6.2.1. Note 7; Udkastet til Driftsmæssige forskrifter for plejeinstitutioner m.v. kan findes på Internet hjemmesiden; www.aalborg.dk/beredskab. Udkastet er endnu ikke vedtaget. Driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v. er opdelt i afsnit der kommenteres i det følgende. Anvendelsesområde Forskriften er gældende for soverumsafsnit med mere end 10 sovepladser i hoteller m.v. herunder moteller, pensionater, kroer, klublejligheder, kollegier, kostskoler, feriehjem, spejderhytter og lignende virksomheder m.m. samt institutioner for handicappede personer, såsom sygehuse, sygehjem, plejehjem, hvilehjem, rekreationshjem, alderdomshjem og lignende institutioner, uanset oprettelsestidspunkt. Ansvarsforhold Den person der har ansvaret for den daglige drift af institutionen er juridisk ansvarlig for at forskrifterne overholdes. Dette vil typisk være en plejehjemsleder, men på større institutioner kan ansvaret også være tildelt en afdelingsleder hvor Master i brandsikkerhed Side 19

forholdene organisatorisk tillader dette. Endelig kan det praktiske ansvar uddelegeres til en teknisk servicemedarbejder el.lign. som har til opgave at kontrollere; branddøres funktion og virkemåde, tilse at nødbelysningen er i driftsklar stand, at brandslukningsmateriel bliver vedligeholdt, etc. Brandtekniske installationer Der er foreskrevet om funktion, kontrol og vedligeholdelse af nød- og panikbelysning (sikkerhedsbelysning), varslingsanlæg og automatisk brandalarmeringsanlæg, såfremt disse anlæg er installeret. Plejeinstitutioner der er indrettet efter 1. februar 1977 skal have installeret et automatisk brandalarmeringsanlæg, dog ikke soverumsafsnit med fast vagtordning der er indrettet før 1. april 1983. Der er tydeligvis tale om en overgangsordning således at der i planlæggelsen af væsentlige omforandringer, tilbygninger og nybygninger af plejeinstitutioner, kunne tages højde for disse skærpede krav. Dette er ikke så aktuelt længere da bestemmelserne i byggeloven bevirker at vores nugældende bygningsreglement skal opfyldes ved væsentlige om- og tilbygninger, nybygninger og ved brugsændringer. Der er dog fortsat institutioner der kører videre med fast vagtordning, som endnu ikke har installeret et ABAanlæg. Dette diskuteres ydermere i afsnit 6, Organisation. Disse ABA-anlæg skal udføres, kontrolleres og vedligeholdes forskriftsmæssigt /ref.6/. Der er endvidere nærmere angivet at der i flugtveje (gange og trapper) skal placeres røgdetektorer og termodetektorer i alle øvrige rum. Som nævnt i kommentarerne til afsnit 1.1 er der også her et tydeligt tegn på at det ikke er den enkelte person i boligen som brandkravene skal varetage men de øvrige beboere i de andre boliger, i det tiden til en termodetektor vil blive påvirket af eksempelvis en ulmebrand i en dyne, vil være relativ lang og boligen dermed blive fyldt af røg forinden. En røgdetektor vil som nævnt kunne detektere en brand i de stoffer der typisk findes i en bolig, allerede i brandens startfase og dermed vil personalet hurtigt blive varslet og have en reel chance for at redde beboeren ud. Disse første anlæg har tilsyneladende bevirket en del blinde alarmer 8 i det der nævnes at anlæg der er installeret efter 1. april 1983 skal være indrettet således at alarmering af brandvæsnet først sker ved påvirkning af 2 røgdetektorer som er placeret efter hinanden eller ved påvirkning af 1 termodetektor. I soverumsafsnit der er indrettet efter 1. januar 1973 (dog 1. februar 1977 for sygehuse) skal der installeres vandfyldte slangevinder. Her ser vi endnu et krav der er af anlægsmæssig karakter, hvilket kunne tyde på at man har været meget bevist om at en effektiv redningsindsats udført af personalet normalt bedst lader sig gennemføre på en sikker, forsvarlig og effektiv måde når der anvendes slangevinder. Note 8; Fejlagtige alarmer fra automatiske brandsikringsanlæg med signaloverføring til brandvæsen, f.eks. pga. tobaksrygning, madlavning m.v. kaldes blinde alarmer. I 2002 repræsenterede de blinde alarmer 24% af samtlige udrykninger fra redningsberedskaberne. Kilde: Redningsberedskabets Statistiske beretning 2002 udsendt af BRS /ref.11/ Master i brandsikkerhed Side 20