GRØNT REGNSKAB 2013. Frederikssund Spildevand A/S og Frederikssund Vand A/S

GRØNT REGNSKAB 2013 Frederikssund Spildevand A/S og Frederikssund Vand A/S Udarbejdet af konsulent Igor Konyk i 2014

Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Beskrivelse af virksomheden... 3 Grønt regnskab Frederikssund Spildevand A/S... 5 Belastning af renseanlæggene... 7 Rensningseffektivitet... 8 Afløbskvalitet... 9 Spildevandsafgift... 10 Frederikssund Renseanlæg... 13 Slamhåndtering... 16 Miljøfremmede stoffer i slam... 17 Tungmetaller i slam... 18 Ordforklaring... 19 Grønt regnskab Frederikssund Vand A/S... 20 Fakta om Frederikssund Vand... 21 Forsyningssikkerhed... 23 Indvinding og forbrug... 24 Produktionsresultater... 24 Vedligeholdelse og renoveringer... 25 Vandkvalitet... 26 Prisstruktur:... 27 Produktion på vandværkerne... 29 Elforbrug... 30 2

Indledning Et grønt regnskab er en årlig opgørelse over en virksomheds miljøforhold. Det grønne regnskab er frivilligt, idet Frederikssund Forsyning A/S ikke er omfattet af kravene til lovpligtige grønne regnskaber. I dette regnskab viser vi arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i produktionen de såkaldte indgående stoffer, samt arten og mængden af forurenende stoffer- udgående stoffer. Formålet med det frivillige grønne regnskab er dels at informere bestyrelse, kunder og andre interessenter om miljøbelastning af omgivelserne, og dels til internt brug i organisationen for at fremme en miljørigtig adfærd blandt medarbejderne. Beskrivelse af virksomheden Frederikssund Forsyning A/S (herefter FF) er et selvstændigt aktieselskab, og har eksisteret siden juni 2009, hvor selskabet overtog drift og administration af forsyningen med vand og spildevand fra den kommunale verden ifølge den nye lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. FF er administrativt organiseret i 3 enheder: Vand, Spildevand og Projekt & Administration. Selskabsstrukturen kan ses herunder. 3

FF beskæftiger 35 medarbejdere, hvoraf de 13 beskæftiget med kundeservice, økonomi, projekter og renovering. Der er 15 medarbejdere i spildevand og 7 i vandforsyningen. Alle medarbejdere er ansat i Frederikssund Forsyning A/S. Frederikssund Vand A/S og Frederikssund Spildevand A/S er driftsselskaber uden ansatte. FF s vigtigste opgaver er: at levere rent og velsmagende vand til vores kunder med størst mulig forsyningssikkerhedprofessionelt og bæredygtigt. håndtere og rense det modtagne regn- og spildevand, så vandet bedst muligt og mest bæredygtigt sendes tilbage til naturen. Bestyrelsen består af 7 medlemmer. Fire medlemmer udpeget af byrådet, to forbrugervalgte medlemmer og 1 medarbejderrepræsentant. Direktion: Direktør Arne Kirt Hansen Chefgruppe: Vandforsyning - Driftschef Bruno Nielsen Kloakforsyning - Driftschef Thomas Bergmann Plan- og projektchef - Jørgen Skaarup Kundeservice-Bogholderi - Sekretariatschef - Bodil Bundgaard 4

Grønt regnskab Frederikssund Spildevand A/S Stamoplysninger samt information om Frederikssund Spildevand A/S vises i tabel 1: Tabel 1: Stamoplysninger for Frederikssund Spildevand A/S CVR- nummer 32260934 Beliggenhedsadresse Hovedaktivitet Udledningstilladelser Marbækvej 2, 3600 Frederikssund Bortledning og rensning af spildevand og regnvand Til udledning af renset spildevand fra renseanlæggene i Frederikssund, Neder Dråby, Vejleby, Tørslev, Hyllingeriis og Slangerup. Til udledning af overløbsvand og regnvand. Recipienter Roskilde fjord og Isefjord, Græse Å. Leder Thomas Bergmann, Driftschef Frederikssund Spildevand A/S,s mål er, at bortlede spildevand for at undgå smitsomme sygdomme samt transportere og rense spildevandet til mindst mulig gene for miljøet. Frederikssund Spildevand A/S ejer og driver 6 rensningsanlæg, der dækker hele kommunen og er illustreret på figur 1: 5

Figur 1: Offentlige renseanlæg i Frederikssund Kommune. De 6 renseanlæg, der ejes og drives af Frederikssund Spildevand er: Frederikssund Renseanlæg Tørslev Renseanlæg Slangerup Renseanlæg Neder Dråby Renseanlæg Hyllingeriis Renseanlæg Vejleby Renseanlæg Anlæggene modtager ca. 2 millioner m3 spildevand om året fra forbrugerne, men der udledes ca. 5,5 millioner m3 til vandløb og fjorde. Den ekstra mængde er regnvand og indsivning. Spildevandsnettet strækker sig over ca. 650 km, med ca. 16.000 spildevandstik, der tilsammen betjener ca. 40.000 forbrugere. Desuden ligger spildevandsanlæggene meget spredt geografisk. Derfor er der ca. 200 pumpestationer, som skal hjælpe spildevandet på vej til renseanlæggene. 6

Disse pumpestationer er sårbare over for eksempelvis lynnedslag, men bliver overvåget centralt via et SRO-anlæg. Overvågningen giver stor driftssikkerhed, fordi medarbejderne via en vagtordning (24/7) hurtigt kan rykke ud og rette fejlene. Belastning af renseanlæggene Som det ses i tabel 2, har kravene for udledningen af renset spildevand været overholdt på alle 6 renseanlæg i Frederikssund Forsyning i årene 2012 og 2013. Forureningsbelastningen på alle renseanlæggene har befundet sig en del under anlægskapaciteten. Tabel 2: Belastningstal for Frederikssund Forsyning 2012-2013. Hyllingeriis Frederikssund Slangerup Tørslev Neder Dråby Vejleby 2012 2013 2012 2013 2012 2013 2012 2013 2012 2013 2012 2013 Forureningsbelastning (BOD) PE 3.539 3.339 20.457 37.406 6.366 5.286 4.919 4.126 4.705 6.260 1.526 736 Anlægskapacitet (BOD) PE Hydraulisk belastning m³/døgn 6.500 1.086 844 43.000 6.225 5.111 12.000 1.929 1.636 13.000 1.501 702 7.000 1.501 1.285 2.500 459 373 m³/år 396.423 308.099 2.272.217 1.865.684 704.178 597.315 547.980 256.287 547.793 468.944 167.604 136.052 Hydraulisk kapacitet tørvejr (m³/døgn) 2.350 8.500 3.900 2.100 920 På figur 2 ses sammenhængen mellem den samlede vandmængde behandlet på alle 6 renseanlæg og den årlige nedbørsmængde indenfor de sidste 5 år. Som det var forventet, ses tydeligt, at øget nedbør naturligvis har indflydelse på den mængde spildevand, der bliver behandlet på anlæggene. Det skal bemærkes, at nedbørsmængden er registreret på Frederikssund renseanlæg, og den kan variere fra nedbørsmængden på de andre renseanlæg. 7

Behandlet vandmængde og nedbør 2009-2013 700 600 500 400 300 200 100 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0 2009 2010 2011 2012 2013 Nedbør, mm/året 0,00 Behandlet vandmængde om året (mio.m3) Figur 2: Sammenligning mellem behandlet vandmængde og samlet nedbørsmængde på de seks renseanlæg fra 2009-2013. Rensningseffektivitet Den gennemsnitlige rensningsgrad af spildevand på alle 6 renseanlæg kan observeres på figur 3. Organisk stof bliver fjernet med en rensningsgrad på 99 % på alle renseanlæg, hvilket må siges at være meget tilfredsstillende resultater. Fjernelsen af kvælstof ligger også på et tilfredsstillende niveau for Hyllingeris, Frederikssund, Neder Dråby og Vejleby renseanlæg med en rensningsgrad på mellem 92-97 %. Slangerup og Tørslev renseanlæg har dog en noget lavere rensningsgrad af kvælstof. Her ligger den på mellem 77 % og 87 %. Fjernelsen af fosfor ligger pænt på alle renseanlæggene, nemlig mellem 92-99 %, hvor Tørslev renseanlæg har imponerende 99 % af fjernelsen af fosfor. 8

Rensningsgrad (%) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Rensningseffektivitet 2013 Hyllingeris Frederikssund Slangerup Tørslev Neder Dråby Vejleby Organisk stof (BOD),kg Kvælstof (total N), kg Fosfor (total P), kg Figur 3: Procentvis fjernelse af organisk stof, fosfor og kvælstof på renseanlæg i Frederikssund Spildevand i 2013. Afløbskvalitet Afløbskvalitet af spildevand kan ses på figur 4: mg/l 5,50 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Afløbskvalitet 2013 Kvælstof (total N), mg/l gennemsnit Fosfor (total P), mg/l gennemsnit Figur 4: Afløbskvalitet i Frederikssund Spildevand i 2013. 9

Selvom alle de forskellige krav af maksimum indhold af kvælstof og fosfor i udløb er overholdt på alle 6 renseanlæg, fremgår det tydeligt af figur 4, at afløbskvaliteten af vandet på Frederikssund renseanlæg er dårligst. Det gennemsnitlige indhold af kvælstof ligger på 4,97 mg/l, mens indhold af fosfor er 0,78 mg/l, men tallene overstiger dog ikke kravværdierne på henholdsvis 6 mg/l (kvælstof) og på 1,5 mg/l (fosfor). Spildevandsafgift Staten har indført en afgift på renseanlæggenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof. Spildevandsafgiften er en statsafgift der er afhængig af den udledte mængde af de tre stoffer: fosfor, kvælstof og organisk stof. Den samlede spildevandsafgift udgjorde i 2013 619.740 kr. for alle 6 renseanlæg, som vist på figur 5: Spildevandsafgift total, 2013 223.640 kr 36% 112.393 kr 18% 283.707 kr 46% : Organisk stof Kvælstof Fosfor Figur 5 : Fordeling af spildevandsafgift mellem fosfor, kvælstof og organisk stof. Det ses tydeligt på figur 5, at spildevandsafgiften primært består af afgifter for udledte mængde af kvælstof og fosfor, nemlig henholdsvis 46 % og 36 % eller henholdsvis 238.707 kr. og 223.640 kr. Fordelingen af den samlede spildevandsafgift i henhold til renseanlæggene kan ses på figur 6: 10

43.125 kr 7% 25.443 kr 4% Fordeling af Spildevandsafgift 45.523 kr 8% 13.769 kr 2% 69.931 kr 11% 421.949 kr 68% Frederikssund Slangerup Hyllingeriis Tørslev Neder Dråby Vejleby Figur 6: Fordeling af spildevandsafgift i 2013. Som det ses på figur 6, betales den største del af spildevandsafgiften (68 % eller 421.949 kr.) for Frederikssund renseanlæg. Det skyldes at langt den største del af mængden af spildevand behandles på Frederikssund Renseanlæg. På 2. pladsen ligger Slangerup renseanlæg og de resterende 4 renseanlæg betaler tilsammen mindre end 10 % af den samlede spildevandsafgift. Sammenhængen mellem spildevandsafgift og behandlet vandmængde kan ses på figur 7. Forhold mellem afgift og behandlet vandmængde 500000 450000 400000 350000 300000 250000 200000 150000 100000 50000 0 421.949 69.931 43.125 25.443 45.523 13.769 Frederikssund Slangerup Hyllingeriis Tørslev Neder Dråby Vejleby Spildevandsafgift, kr Vandmængde, mio. m3 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Figur 7: Sammenligning mellem behandlet mængde spildevand og samlet spildevandsafgift for alle 6 renseanlæg. 11

På figur 7 ses det hvordan de 6 renseanlæg ligger i forhold til spildevandsafgiften. Frederikssund renseanlæg er det dyreste renseanlæg med en afgift på 0,22 kr./m 3 og Tørslev er den billigste renseanlæg med en afgift på 0,05 kr./m 3. For de øvrige 4 renseanlæg ligger niveauet mellem 0,08-0,14 kr./m 3. På figur 8 kan tilsvarende forhold ses mellem elforbruget og den behandlede spildevandmængde. 1.800.000 1.600.000 1.400.000 1.200.000 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 0 Forhold mellem elforbrug og behandlet vandmængde 1.738.007 550.794 565.201 416.012 273.640 143.546 Frederikssund Slangerup Hyllingeriis Tørslev Neder Dråby Vejleby 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Elforbrug, kwh Behandlet vandmængde, mio. m3 Figur 8: Sammenligning mellem behandlet mængde spildevand og samlet elforbrug på alle 6 renseanlæg På figur 8 fremgår det tydeligt, at Hyllingeriis renseanlæg har det største elforbrug i forhold til den behandlede vandmængde. Faktisk bruges der hele 1,78 kwh/m3, mens der på Neder Dråby renseanlæg kun bruges kun 0,4 kwh/m3. Det skal dog bemærkes, at slamhåndteringen er flyttet fra Vejleby til Hyllingeriis renseanlæg samt at slam fra Neder Dråby renseanlæg behandles på Frederikssund renseanlæg. Det elforbrug der er vist på figur 8 er det totale elforbrug. D.v.s. tallet består både at det elforbrug der anvendes til rensning (Rens) samt elforbruget til pumpstationerne (PST). 12

Frederikssund Renseanlæg Billede: Frederikssund renseanlæg Selve renseanlægget er fra 1974 og ligger på Marbækvej 2, 3600 Frederikssund og drives af Frederikssund Forsyning. Det rensede spildevand løber ud via en lukket ledning til Roskilde Fjord. Af tabel 3 og 4 er vist oversigter over belastningsanalyser, indløb og afløbskontrol. Samtidig vises forholdet mellem behandlet mængde spildevand og udgående stoffer fra Frederikssund renseanlæg på figur 9. 13

Tabel 3 : Belastninganalyse indløb Frederikssund Renseanlæg Enhed 20.10.2011 20.06.2012 20.02.2013 11.04.2013 12.06.2013 22.08.2013 Indløb m 3 /d 5288 6000 8257 5774 5830 4981 COD mg/l 560 970 440 2400 830 820 BOD5 mg/l (g/m 3 ) 270 340 170 1120 410 310 BOD5 g/d 1427760 2040000 1403690 6466880 2390300 1544110 BOD5 målt som personækvivalent PE=60 g BOD/dag 23.796 34.000 23.395 107.781 39.838 25.735 Total kvælstof, N mg/l 53,2 82,6 44,9 76,9 57,6 53,4 Total kvælstof, N g/d 281321,6 495600 370739,3 444020,6 335808 265985,4 Kvælstof målt som personækvivale PE=12g N/dag 23.443 41.300 30.895 37.002 27.984 22.165 Total fosfor, P mg/l 2,51 12,8 4,57 8,31 6,76 8,48 Total fosfor, P g/d 13272,88 76800 37734,49 47981,94 39410,8 42238,88 Fosfor målt som personækvivalent PE=2,7 g P/dag 4.916 28.444 13.976 17.771 14.597 15.644 Tabel 4: Afløbskontrol Frederikssund renseanlæg Stof Enhed Afløbskrav 2009 2010 2011 2012 2013 Organisk stof mg BOD/l <15 2,8 2,0 2,3 2,1 3,6 Organisk stof mg COD/l <75 32,5 32,4 28,6 29,9 31,9 Kvælstof (total N) mg/l <6 4,04 4,65 2,93 2,67 5,13 Fosfor (total P) mg/l <1,5 0,79 0,36 0,35 0,37 0,73 Suspenderet stof mg/l <30 8,5 4,2 6,8 3,5 6,0 Som det fremgår af tabel 4, var alle kvalitetskrav for afløbsvand overholdt og vi kan konstatere, at driften af Frederikssund renseanlæg i perioden fra 2009 til 2013 var fuldt ud tilfredsstilende. 14

Afløbsresultat på Frederikssund RA 14 12 10 ton/år 8 6 4 2 2,5 2 1,5 1 0,5 mio.m3/år 0 2009 2010 2011 2012 2013 0 Vandmængde mio.m3/år Organisk stof ton BOD/år Fosfor ton/år Kvælstof ton/år Figur 9: Forhold mellem behandlet mængde spildevand og undgående stoffer på Frederikssund renseanlæg I løbet af 2014 og 2015 udføres en større renovering af Frederikssund renseanlæg. Den største renovering går på, at de gamle procestanke skal erstattes af nye, mere effektive og miljørigtige tanke. Det er i procestankene, at den biologiske rensning af spildevandet finder sted. De nye tanke vil blive anlagt med State of The Art -renseteknologi. Dette vil sikre, at Frederikssund renseanlæg i mange år frem i tiden kan rense spildevandet fra Frederikssund og på sigt også den nye bydel Vinge på energi- og miljørigtig vis og med mindst mulig påvirkning af omgivelserne. Anlægsarbejdet forventes at blive afsluttet omkring 1. juli 2015. 15

Slamhåndtering Alt slam er klasse A og køres til udbringning på landbrugsjord. Fra 2013 køres slammet også fra Tørslev renseanlæg. Slammet fra Neder Dråby renseanlæg er blevet kørt til Frederikssund renseanlæg og slammet fra Vejleby renseanlæg er blevet kørt til Hyllingeris renseanlæg til efterfølgende afvanding. Slammet fra Slangerup renseanlæg afvandes på 10 slambede. Bedene har en forventet levetid på ca. 10 år før de skal tømmes og slammet kan køres på landbrugsjord. De slammængder, som er kørt til udbringning på landbrugsjord i perioden fra 2010 til 2013, kan ses i tabel 5. Samtidig vises slammets tørvægt på figur 10: Tabel 5: Slammængder fra renseanlæg 2010-2013 2010 2011 2012 2013 Frederikssund renseanlæg spildevandsslam, ton. 2.614,5 3.515,0 3.196,4 3.143,3 tørstof, ton 567,1 744,8 687,9 628,7 Hyllingeris renseanlæg spildevandsslam, ton 614,5 871,2 598,0 684,0 tørstof, ton 123,1 189,0 119,6 136,8 Tørslev renseanlæg spildevandsslam, ton 643,5 tørstof, ton 128,7 Samlet spildevandsslam, ton 3.229,0 4.386,2 3.794,4 4.470,8 tørstof, ton 690,1 933,9 807,5 894,2 Slam fra renseanlæg 2010-2013 800,0 700,0 Slam (tørvægt), t/år 600,0 500,0 400,0 300,0 200,0 100,0 0,0 2010 2011 2012 2013 Frederikssund RA Hyllingeris RA Tørslev RA Figur 10: Slam i tørvægt 2010-2013. 16

Slamcentrifuge Frederikssund renseanlæg Billede: Slamcentrifuge på Frederikssund renseanlæg Miljøfremmede stoffer i slam Ved anvendelse af slam (klasse A) på landbrugsjord er der nogle grænseværdier for fire grupper af miljøfremmede organiske stoffer, som skal overholdes. Ifølge Slambekendtgørelsen drejer det sig om: DEPH-di(2-ethylhexyl)phtalat; LAS- lineære alkylbenzensulfonater; NPE-nonylphenol(+ethoxylater); PAH- polycykliske, aromatiske hydrocarboner; De gennemsnitlige målte koncentrationer af miljøfremmede stoffer i slam fra Frederikssund, Hyllingeris og Tørslev renseanlæg i perioden fra 2010 til 2013 er at finde i tabel 6: 17

Tabel 6 : Miljøfremmede stoffer i slam. Stof Enhed Afskæringsværdi Frederikssund RA Hyllingeris RA Tørslev RA 2010 2011 2012 2013 2010 2011 2012 2013 2013 DEHP mg/kg TS 50 7,5 6,1 6,8 5,1 10,5 9,0 9,8 10,4 9,5 LAS mg/kg TS 1300 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 72,5 50,0 50,0 NPE mg/kg TS 10 0,8 0,7 1,5 1,5 1,2 1,5 1,5 0,6 0,6 PAH mg/kg TS 3 1,2 1,1 1,0 0,4 0,5 0,4 0,3 0,3 0,5 Tungmetaller i slam Desuden skal der ifølge Slambekendtgørelsen også overvåges for koncentrationer af en række tungmetaller i slam, som disponeres til udbringning på landbrugsjord. I tabel 7 ses de gennemsnitlige målte koncentrationer på de tre renseanlæg fra 2010 til 2013: Tabel 7: Tungmetaller i slam Stof Enhed Grænseværdi Frederikssund Hyllingeris Tørslev 2010 2011 2012 2013 2010 2011 2012 2013 2013 Cadmium mg/kg P 100 21 19 20 21 17 20 18 18 26 Kviksølv mg/kg P 200 24 23 43 16 31 35 28 34 28 Bly mg/kg P 10000 1020 682 508 526 1091 469 414 422 766 Nikkel mg/kg P 2500 523 509 1283 621 406 439 343 380 715 Zink mg/kg TS 4000 404 389 412 524 621 643 556 636 673 Kobber mg/kg TS 1000 214 227 242 253 273 405 346 379 229 Chrom mg/kg TS 100 15 13 11 11 14 14 12 14 14 Tabel 6 og tabel 7 viser, at alle grænseværdierne for miljøfremmede stoffer og relevante tungmetaller i slammet er overholdt på alle 3 renseanlæg. 18

Ordforklaring BOD Biological Oxygen Demand. En målemetode, der angiver hvor meget ilt spildevandets microorganismer forbruger i en 5-dages periode til biokemisk iltning af organisk stof i spildevandet. COD Chemical Oxygen Demand. PE Personækvivalent. Den forureningsmængde, der svarer til, hvad en enkelt person udskiller. Anvendes i forbindelse med f.eks. dimensionering af renseanlæg. Fosfor/kvælstof Fungerer som næringsstof for algerne i åer, vandløb og havet. Hvis næringsstofindholdet i vandet er højt, vil der forekomme algeopblomstring om sommeren. Effekten er, at vandet bliver uklart, og algerne skygger for bundvegetationen, således at bundfaunaen og vegetationen får dårlige livbetingelser. Eksempelvis vil ålegræs kun kunne få lys nok på lavt vand. Når algerne dør, forbruges der ilt til forrådnelse. Iltkoncentrationen falder, og iltsvind kan forekomme med fiskedød og ødelæggelse af bunden i åer, vandløb og havet til følge. Ristestof Det første der fjernes på renseanlægget er ristestof, dvs. klude, vatpinde, toiletpapir og faste ekskrementer. TS Tørstof. 19

Grønt regnskab Frederikssund Vand A/S Stamoplysninger, samt information om Frederikssund Vand A/S vises i tabel 1: Tabel 1: Stamoplysninger af Frederikssund Vand A/S CVR- nummer 32260837 Beliggenhedsadresse Hovedaktivitet Indvindingstilladelser Vandværker Leder Marbækvej 2, 3600 Frederikssund Oppumpning af ca. 1,4 mill. m3 vand Til indvinding fra 19 boringer 3 beliggende i Hornsherred og 2 i Frederikssund Bruno Nielsen, Driftschef for vand. Billede: Driftsbillede af Ådalens vandværk Billede: Elektronisk vandmåler. 20

Fakta om Frederikssund Vand Frederikssund Vand A/S udpumper ca. 1,4 mil. m 3 vand pr. år til ca. 27.000 forbrugere, industri og hospital. Vi behandler vandet på 5 vandværker i vores forsyningsområde, 3 vandværker i Hornsherred og 2 vandværker i Frederikssund, som er illustreret på figur 1: Halsnæs Kommune Hillerød Kommun Kulhuse Skoven Sigerslevvester Vænget Havelse Mølle Kvinderup Græse Bakkeby Græse Hørup JÆGERSPRIS Over Dråby Strand FREDERIKSSUND Sundbylille SLANGERUP Jørlunde Allerød Kommun Gerlev Strandpark Landerslev Gerlev Dalby Huse Kyndby Huse Tørslev Hage Lyngerup Tørslev Kyndby Venslev Huse k Kommune Venslev Vejleby Ferslev Røgerup erup Sommerby Dalby Skuldelev Strand Onsved Krogstrup Vellerup Sønderby Hagerup Stationsvænget Snostrup Store Rørbæk Lille Rørbæk Skuldelev Hyllingeris Bonderup Old Egedal Kommu Østby SKIBBY Manderup Hellesø Roskilde Kommune Lejre Kommune Figur 1: Vandværker i Frederikssund Kommune. Frederikssund Forsyning indvinder vandet fra 19 boringer i områderne omkring vandværkerne, og vedligeholder i alt 461 km hoved- og stikledninger samt 4.600 ventiler i vores forsyningsområde. Endvidere vedligeholder vandforsyningen 11.202 vandmålere fordelt i målerbrønde i sommerhusområderne og indvendige installationer hos de øvrige forbrugere. Desuden har Frederikssund Vand A/S en højdebeholder på 1.740 m 3 - som er en form for underjordisk vandtårn. For at sikre et ensartet tryk hos forbrugerene, er forsyningsområderne inddelt i trykzoner, da der i forsyningsområdet er højdeforskel på ca. 46 m fra det laveste forsyningspunkt til det højeste. 21

Trykzonerne er samtidig med til at sikre, at vi bruger mindre energi i vandforsyningen til udpumpning. Der er ansat 7 medarbejdere ved Frederikssund Vand. Oplysninger om vandværker, højdebeholdere og trykforøgere kan ses i tabel 1: Tabel 1: Oplysninger om vandværker, højdebeholdere og trykforøgere. Beliggenhed Anlægsår Indvindingstilladelse, m 3 Vandværker 1. Marbæk vandværk Frederikssund syd 1968 900.000 2. Ådalens vandværk Frederikssund centrum 1953 500.000 3. Femhøj vandværk Landerslev 1965 235.000 4. Dalby vandværk Dalby 1974 60.000 5. Skovsognets vandværk Kulhuse 1962 105.000 Højdebeholdere Danshøj højdebeholder Græse 2003 1.740 Trykforøgere Kapacitet, m 3 /t 1. Borgmestervænget Frederikssund 2003 101-200 2. Højvang Frederikssund 2003 101-200 3. Kignæsskrænten Jægerspris 2001 0-50 4. Dysagergårdsvej Jægerspris 2005 0-50 5. Møllevej Jægerspris 2007 51-100 6. Jægerspris slot Jægerspris 2010 101-200 Billede: Trykforøgeranlægget på Strandvangen (er også forberedt for vandforsyning til Vinge). 22

Forsyningssikkerhed Frederikssund Vand A/S har fokus på at sikre en høj kvalitet og sikkerhed omkring vandforsyningen. Derfor har Frederikssund Vand indført DDS (Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed). DDS er en standard, hvor vi sikrer at alle processer i vandforsyningens drift er beskrevet, for at finde de svage punkter og belyse de forskellige risici, der er i en vandforsynings drift. Vi inspicerer løbende anlæggene efter de retningslinjer, der er udstukket igennem DDS, hvilke giver os mulighed for at forebygge problemer i stedet for først at gribe ind, når tingene er gået galt. Skulle der mod forventning opstå forsyningsproblemer, har vi på Frederikssundsiden af fjorden en mulighed for at få leveret vand fra Egedal/Furesø Forsyning. På Hornherred siden har vi et tilsvarende samarbejde med Jægerspris private vandværk, således at vi altid kan forsyne vores forbrugere. Grundvandet er en vigtig ressource og dermed meget vigtigt at beskytte. Det er vores fælles ansvar at passe på vores grundvand, således at vi sikre rent vand til vores børn og børnebørn. Du kan være med til at sikre rent vand i hanen i fremtiden hvis du gør følgende: - Undgå at bruge sprøjtemidler eller pesticider i haven - Undgå at gøde jorden mere end højst nødvendig - Tjek om din olietank er tæt - Tjek om din bil ikke drypper olie eller andre kemikalier på jorden - Undgå at bruge stoffer som kan sive ned i jorden og dermed forurene grundvandet 23

Indvinding og forbrug Fællesdata og resultater for periode fra 2010 til 2013 kan ses i tabel 2, samt på figur 2: Tabel 2: Fællesdata for hele vandforsyningsområdet Enhed 2010 2011 2012 2013 Indvinding m 3 1.410.017 1.499.785 1.434.009 1.394.635 Udpumpet vand i alt m 3 1.433.064 1.521.178 1.532.135 1.474.824 Salg af vand m 3 1.393.425 1.325.524 1.307.873 1.312.110 Ledningstab m 3 39.639 195.654 224.262 162.714 Ledningstab % 4,78 8,99 8,85 5,16 EL forbrug, total kwh 603.204 619.889 603.022 615.625 EL forbrug kwh/m 3 0,42 0,41 0,39 0,42 Produktionsresultater 1.800.000 1.600.000 1.400.000 1.200.000 Produktionsresultater fra 2010-2013 1.200.000 1.000.000 800.000 m 3 1.000.000 800.000 600.000 kwh 600.000 400.000 400.000 200.000 200.000 0 0 2010 2011 2012 2013 Indvinding Udpumpet vand i alt Salg af vand Ledningstab EL forbrug, total Figur 2: Produktion oversigt i Frederikssund Vand A/S fra 2010-2013. Af tabel 2 fremgår det at Frederikssund Vand A/S har indvundet mellem 1.394.635 og 1.499.785 m 3 af vand og solgt mellem 1.307.873 og 1.393.425 m 3 vand i perioden fra 2010 til 2013. 24

Desuden lå ledningstabet i samme periode mellem 39.639 (2010) og 224.262 (2013) m 3 vand. Procentvis lå ledningstabet på et fint niveau på mellem 4,78 % og op til 8,99 %). Kravet er max 10 % som således er blevet overholdt. Derfor er det en god ide, at holde øje med sit vandforbrug. Dette kan bl.a. gøres ved at man aflæser sin vandmåler jævnligt. På den måde kan man se, om der pludselig bliver brugt mere vand end normalt. For sommerhusejerne er det en god ide, at der bliver lukket for vandet og vandmåleren bliver aflæst, når huset lukkes ned for vinteren. Vedligeholdelse og renoveringer Der bruges mange ressourcer på renovering og nyanlæg af forsyningsnettet hvert år. Det sker ud fra følgende parametre: 1. Konstateret vandtab. 2. Forsyningsledningens materiale. 3. Geografiske etaper. 4. Forsyningsledningens alder. 5. Ny anlæg udføres i forbindelse nye udstykninger i kommunen. Tabel 3: Renovering og nyanlæg i 2010-2013. Renoveret, antal m Hovedledning >50mm Stikledninger <50 mm I alt renoveret, antal m Nyanlæg, antal m Hovedledning Stikledning I alt nyanlæg, antal m 2010 2.900 445 3.345 10.874 4.480 15.354 2011 305 192 497 1.797 145 1.942 2012 1.123 390 1.513 900 14 914 2013 1.133 385 1.518 1.891 62 1.953 25

Vandkvalitet Vandkvaliteten beregnet ud fra gennemsnitlige målinger i periode fra 2010 til 2013 kan ses i tabel 4: Tabel 4: Vandkvaliteten hos Frederikssund Vand A/S. Stof Enhed Kvalitetskrav 2010 2011 2012 2013 Hårhed Dh 20,4 21 20,1 22,2 Ammonium, NH 4 Mg/l 0,05 0,004 0,023 0,014 0,018 Ph ph 7-8,5 7,8 7,7 7,9 8,0 Kimtal ved 22 C pr.ml 50 5 1 11 2 Kimtal ved 37 C pr.ml 5 1 2 1 1 Jern mg FE/l 0,1 0,02 0,02 0,03 0,03 Mangan mg ME/l 0,02 0,001 0,018 0,001 0,001 Chlorid, Cl mg/l 250 47 44 46 48 Natrium mg/l 175 18 18 19 21 Kalium mg/l 10 4,4 3,5 4,0 3,4 Magnesium mg/l 50 12,6 11,8 12,2 12,0 Fluorid, F mg F/l 1,5 0,2 0,2 0,2 0,2 Nitrat, NO 3 mg NO 3 /l 50 12,7 7,3 6,5 11,5 Sulfat mg SO 4 /l 250 80 71 75 74,5 Total phosphor,p Mg/l 0,15 0,01 0,01 0,01 0,03 Af ovenstående tabel fremgår det at alle krav af vandkvaliteten er overholdt i den angivne periode. 26

Prisstruktur: Prisudvikling af m 3 vand i periode fra 2010 til 2013 kan ses i figur 3: 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 Strukturen og udviklingen af vandpris i periode 2010-2013. 2010 2011 2012 2013 Vandafgift pr. kbm. Statsafgift pr. kbm. Drikkevandsbidrag Moms Figur 3: Prisudvikling af m3 vand Prisen på en m 3 vand i 2013 var på kr. 17,67 inkl. moms og af nedenstående figur fremgår det hvordan prisen er fremkommet. Vandafgift inkl. moms, 2013 Frederikssund Vands andel 8,00 kr. Statsafgift pr. kbm. 5,46 kr. Moms 3,54 kr. Drikkevandsbidrag 0,67kr. Vandafgift pr. kbm. Statsafgift pr. kbm. Drikkevandsbidrag Moms Figur 4: Prissammensætning af vandafgift i Frederikssund Vand A/S. 27

Af figur 4 fremgår det, at det rent faktisk kun er de 8,00 kr. for hver m 3 vand, der betales af den almindelige forbruger, der går direkte til Frederikssund Vand A/S. Resten af vandafgiften på 9,67 er statsafgifter, som består af en statsafgift/m 3 på kr. 5,46 og et drikkevandsbidrag/m 3 på kr. 0,67 samt moms på kr. 3,54. Beløb som opkræves på vegne af staten. Billede: Iltningsanlæg på Marbæk vandværk Billede: Beluftning og iltning af vand på Marbæk vandværk. 28

Produktion på vandværkerne Produktionsresultater på alle 5 vandværker i perioden fra 2010 til 2013 kan ses på figurer 5-9: 900000 800000 700000 600000 500000 400000 300000 200000 100000 0 Marbæk vandværk 2010 2011 2012 2013 Indvinding m3 Udpumpet+import fra Egedal forsyning m3 El, total kwh 160000 140000 120000 100000 80000 60000 40000 20000 0 Skovsognets vandværk 2010 2011 2012 2013 Indvinding m3 Udpumpet+import fra Femhøj vandværk m3 El, total kwh Figur 5: Resultater på Marbæk vandværk. Figur 6: Resultater på Skovsognets vandværk. 500000 Ådalens vandværk 70000 Dalby vandværk 400000 60000 50000 300000 40000 200000 100000 30000 20000 10000 0 2010 2011 2012 2013 Indvinding m3 Udpumpet m3 El, total kwh 0 2001 2011 2012 2013 Indvinding m3 Udpumpet m3 El, total kwh Figur 7: Resultater på Ådalens vandværk. Figur 8: Resultater på Dalby vandværk. 300000 Femhøj vandværk 250000 200000 150000 100000 50000 0 2010 2011 2012 2013 Indvinding m3 Udpumpet m3 El, total kwh Figur 9: Resultater på Femhøj vandværk. 29

Billede: Udpumpningsanlæg på Ådalens vandværk. Billede: Iltningsanlæg på Ådalens vandværk. Elforbrug Forbruget af el i forhold til mængde af udpumpet vand kan ses i tabel 5: Tabel 5: Analyse af elforbrug og skyllevand i periode 2010-2013. 2010 2011 2012 2013 Vandværk El økonomi, Skyllevand, El økonomi, Skyllevand, El økonomi, Skyllevand, El økonomi, Skyllevand, Gennemsnit, Kwh/m 3 kwh/m 3 m 3 kwh/m 3 m 3 kwh/m 3 m 3 kwh/m 3 m 3 Marbæk 0,32 1520 0,34 5238 0,34 2109 0,36 2156 0,35 Ådalens 0,49 945 0,49 980 0,48 1029 0,52 1029 0,50 Skovsognets 0,34 980 0,21 0,21 3327 0,32 3327 0,27 Dalby 0,63 1636 0,61 532 0,61 843 0,62 1485 0,61 Femhøj 0,56 2408 0,64 2408 0,53 2500 0,51 2500 0,56 Af tabel 5 fremgår, at det største elforbrug er på Dalby vandværk. Det gennemsnitlige forbrug i perioden fra 2010 til 2013 var på 0,61 kwh/m 3 i gennemsnit. På Skovsognets vandværk var gennemsnitsforbruger i samme periode på 0,27 kwh/m 3 i forhold til m 3 af udpumpede vand. Årsagen til det lave elforbrug skyldes, at en del af vandet bliver produceret på Femhøj Vandværk. 30