Svar på 20 spørgsmål om EU

Svar på 20 spørgsmål om EU En gennemgang af Sven Skovmand EUDemocrats

Indhold 1. Hvad er EU egentlig? 3 2. Hvad går Lissabon-traktaten ud på? 4 3. Hvorfor stemmer så få ved EU-valgene? 5 4. Koster det Danmark noget at være medlem af EU?... 6 5. Kan Danmark forlade EU?... 7 6. Hvorfor er Euroen i krise?... 7 7. Vil Euroen kunne bevares?... 8 8. Var det fornuftigt, at vi stemte nej til Euroen i 2000?... 9 9. Hvad går undtagelserne ud på?... 10 10. Hvorfor skal vi bevare den retlige undtagelse?... 10 11. Hvorfor skal vi bevare den militære undtagelse?... 11 12. Hvad er det indre marked egentlig?... 12 13. Hvad betyder EU for udenlandsk arbejdskraft?... 13 14. Hvorfor støtter EU landbruget?... 14 15. Vil vi kunne handle med EU, hvis vi ikke er medlem?... 15 16. Kan EU ikke være en fredelig modvægt til USA?... 17 17. Er EU ikke til gavn for freden?... 18 18. Er EU ikke til gavn for ulandene?... 19 19. Har EU handlet til gavn for klimaet?...21 20. Er det trods alt ikke bedst, at EU styrer energipolitikken?... 22 På forsidebilledet ses EUkommissionens formand José Manuel Barroso og EU s præsident Herman Van Rompuy. ISBN 97 887 875 86078 Udgivet af EUD og Folkebevægelsen mod EU, december 2011. Redaktion: Sven Skovmand og Lave K. Broch. Spørgsmålsstiller: Niels Eriksen. Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Merco Print Køge A/S. Oplag 8.000. Tryksag nr. 541 815

1. Hvad er EU egentlig? EU blev oprettet i 1958 som en toldunion med følgende seks lande som medlemmer: Frankrig, Vesttyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg. I 1973 blev Storbritannien, Irland og Danmark medlemmer. Sammen med Danmark blev Grønland medlem, mens Færøerne holdt sig udenfor. I 1981 kom Grækenland til, i 1986 Spanien og Portugal og i 1995 Sverige, Finland og Østrig. I 2004 blev EU udvidet med hele ti lande Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Estland, Letland, Litauen, Malta og den græske del af Cypern. Grønland meldte sig ud efter en folkeafstemning i 1982. EU s opbygning blev fastlagt i den traktat, der blev underskrevet i Rom og derfor kaldes Rom-traktaten. EU styres af en»kommission«, der har eneret på at fremsætte forslag til love og beslutninger. Kommissionens forslag skal som hovedregel godkendes to steder. Det ene er et ministerråd, hvori der sidder medlemmer fra hvert medlemsland. Det andet er EU-parlamentet, som ved udgangen af 2011 vil have 754 medlemmer, hvoraf Danmark har valgt de 13, deriblandt Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU. EU har også en domstol, der har sæde i Luxembourg, og som har langt mere magt end almindelige domstole. Den afgør, om EU s love eller traktater er overholdt, og den går langt for at sikre EU mest mulig magt. Et helt særligt organ er Det Europæiske Råd, som ikke må forveksles med Ministerrådet. Det består af regeringschefer fra medlemslandene og holder normalt møder to gange om året. Disse møder kaldes i daglig tale for topmøder. Her træffes vigtige beslutninger, herunder ændringer i traktaterne, som i de senere år er ændret gentagne gange. Romtraktaten bestod i 29 år. Men i 1987 gennemførtes Den Europæiske Fælles Akt, som i Danmark blev kaldt for»ef-pakken«den afskaffede bestemmelserne om enstemmighed ved ensretning af lovgivningen. Det betød, at en syndflod af regler blev indført, og det er hovedårsagen til, at EU i dag står bag 70-80 procent af de danske love. Akten afskaffede også medlemmernes ret til at føre en selvstændig udenrigspolitik. I 1993 vedtoges Maastricht-traktaten, der åbenlyst betegnede samarbejdet som en union. Hvor man tidligere talte om EF (De Europæiske 3

Fællesskaber), har man siden talt om EU (Den Europæiske Union). Et flertal i Danmark havde ganske vist stemt nej i 1992, men i 1993 stemte et flertal ja til traktaten med en række undtagelser for Danmark (se spørgsmål 9). Maastricht-traktaten indførte også bestemmelser om en fælles valuta Euroen. Den blev indført i 1999, og den har siden skabt store problemer. En endnu mere vidtgående traktat er Lissabon-traktaten, som omtales særskilt. 4 2. Hvad går Lissabon-traktaten ud på? L issabon-traktaten er en utrolig vidtgående traktat, der trådte i kraft den 1. december 2009. Den giver EU en langt større magt end før. Hvor retsvæsenet før var noget, som de enkelte stater kunne tage stilling til og sige nej til skal medlemslandene i fremtiden rette sig efter det, der bliver vedtaget. Det kan få betydning for både, hvad der regnes for strafbart, og hvordan straffen skal være. Det fastslås også direkte, at EU s bestemmelser er vigtigere end de enkelte lands love. EU-parlamentet får en langt stærkere rolle end før. Når Kommissionen fremsætter et forslag til en lov, skal det behandles først af Parlamentet, hvor Ministerrådet før fik det først. Og i Ministerrådet bliver det langt sværere for Danmark at forhindre uheldige beslutninger. Indtil 2014 kan Danmark standse et forslag, hvis vi får støtte fra en fjerdedel af de andre lande. I fremtiden skal 12 af de 27 lande støtte os, for at et forslag kan blive forkastet. Endelig kræver traktaten, at medlemslandene»gradvis forbedrer deres militære kapacitet«. Der skal altså i fremtiden bruges endnu flere penge på militæret, end der gør i dag. Lissabon-traktaten er så vidtgående, at den burde være sendt til folkeafstemning efter reglerne i Grundlovens 20. Men regeringen turde ikke udskrive en folkeafstemning, fordi den var sikker på, at danskerne ville stemme nej. Derfor blev traktaten alene vedtaget af et flertal i Folke tinget.

Foto: Rådet Professor Ole Krarup fører sammen med en række andre borgere en retssag mod regeringen for at få beslutningen erklæret ugyldig. Højesteret har foreløbig sagt ja til, at retssagen kan føres. I 2012 vil sagen blive behandlet af Østre Landsret, som med stor sandsynlighed vil sige nej til borgernes ønske. Men den endelige afgørelse træffes af Højesteret, der godt kan have en anden mening end Østre Landsret. Læs mere om sagen på www.lissabonsagen.dk Statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller underskriver Lissabon-traktaten. 3. Hvorfor stemmer så få ved EU-valgene? Når der er valg til Folketinget, afgiver mellem 80 og 90 procent af vælgerne deres stemme. Ved EU-valgene er det normalt omkring 50 procent. Det skyldes nok, at EU for de fleste er noget temmelig fjernt langt fjernere end Folketinget. Mange tror også, at EU-parlamentet ikke rigtig betyder noget. Men her tager de fejl. Efter vedtagelsen af Lissabon-traktaten har Parlamentet fået stor indflydelse og bestemmer på visse punkter mere for Danmark, end det danske Folketing gør. 5

Indførelsen af Euroen som fælles valuta for 17 forskellige EU-lande har skabt store problemer. Det er den vigtigste grund til, at Folkebevægelsen mod EU stiller op til valgene til EU-parlamentet. For ved at sidde i Parlamentet får Folke - bevægelsen en mulighed for at fremskaffe oplysninger, som partiernes repræsentanter ikke er interesseret i. Og i visse situationer har vi rent faktisk været i stand til at påvirke beslutningerne i situationer hvor der stort set har været lige mange tilhængere og modstandere af et forslag. 6 4. Koster det Danmark noget at være medlem af EU? Det skader det danske demokrati, at vi er medlem af EU. Det betyder, at vi ikke selv kan bestemme, hvilke love vi vil vedtage. Og hvis EU vedtager uheldige love, har vi ingen mulighed for at lave dem om. Men medlemskabet koster faktisk også danskerne penge. For det første betaler vi ca. 19 milliarder kroner om året til EU og får kun ca. 10 milliarder kroner retur til formål som vi ikke selv bestemmer over f.eks. landbrugsstøtte. Men EU er også en toldunion, og det betyder, at alle varer fra lande uden for EU får fordyret deres varer med toldsatser, der kan ligge på op imod 70 procent. Dette betyder ikke kun, at varer fra lande som Indien og Kina bliver dyrere, end de behøvede være. Det betyder også, at varer fra andre EU-

lande bliver dyrere. For når der ikke er konkurrence fra lande uden for EU, kan EU s industrier roligt sætte deres priser i vejret. Cykler får for eksempel pålagt en told på 15 procent. Hvis ikke vi var medlem af EU, kunne vi få cyklerne over 13 procent billigere. EU s told betyder nemlig, at fabrikker i andre EU-lande kan sætte deres priser 15 procent højere, end de ville kunne, hvis EU s høje toldsatser ikke fandtes. 5. Kan Danmark forlade EU? Ja, det kan vi. For det første giver Folkeretten Danmark ret til at træde ud af traktater og konventioner. Og i Lissabon-traktatens artikel 50 står der følgende i stk. 1:»Ethvert medlemsland kan i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser beslutte at udtræde af Unionen.«Vi kan altså godt forlade EU, hvis der er flertal for dette i Folketinget. Flere meningsmålinger har vist, at modstanden er større i befolkningen end i Folketinget, og hvis EU-medlemskabet stilles over for et klart alternativ som et tættere nordisk samarbejde med handelsaftaler med EU, så er der ofte flertal i Danmark for udmeldelse. 6. Hvorfor er Euroen i krise? D e 17 Euro-lande har meget forskellige økonomier, og de har derfor forskellige behov. Med Euroens indførsel mistede landene kontrol med deres valutapolitik og EU s Centralbank i Frankfurt bestemte, hvad den overordnede rente skulle være, selv om nogle lande havde brug for en anden rente. Samtidig glemte finansmarkederne, at der var forskellig risiko ved at låne til de forskellige Euro-lande. Dette førte til at nogle lande fik lavere rente, og at banker lånte mere, end de normalt ville have udlånt til en stat med egen valuta. Flere lande endte derfor i en gældsfælde. Derudover har EU s lovgivning om banker ført til, at flere regeringer har overtaget underskuddet fra dårlige banker. Dette er især problemet for Irland. 7

Danske Euro-modstandere har længe fremhævet, at der ville komme forslag om en fælles finanspolitik, og at det var svært at se en holdbar valutaunion uden mere styring. Desværre har Euro-modstanderne fået ret. For flere og flere af Euro-landene har Euroen haft uheldige virkninger. F.eks. stiger lønningerne langt mindre i Tyskland, end de gør i Italien og Spanien for slet ikke at tale om Grækenland. Og de lande, hvor lønningerne stiger, får sværere og sværere ved at konkurrere. Derfor har de haft underskud i forhold til udlandet. Indtil den økonomiske krise for alvor brød ud i 2008, kunne disse lande forholdsvis let låne penge på finansmarkederne til at dække dette underskud. Men det har de svært ved i dag. Derfor har de øvrige Euro-lande måttet låne endnu flere penge til dem for at bevare tiltroen til Euroen. 8 7. Vil Euroen kunne bevares? E n fælles finanspolitisk styring af Eurolandene kan måske holde sammen på projektet, hvis de folkelige protester ikke bliver for store. Men uden dette vil lande som Grækenland, Spanien og Italien kun kunne genvinde deres konkurrenceevne ved at træde ud af Euro-området og genindføre drakmer, pesetaer og lire. Og når de ikke kan konkurrere, kan de ikke tjene penge nok til at betale deres gæld. Ja, de vil ikke engang kunne betale renterne. Selvom det lykkes Grækenland at få eftergivet halvdelen af sin gæld, vil landet om få år have en gæld på 120 procent af landets årlige indtægter. Derfor mener mange økonomer, at det er nødvendigt for landet at vende tilbage til drakmen og halvere dens værdi. Det vil give problemer i en overgangstid, men når den er forbi, vil landet have gode muligheder for at klare sig. Island er et godt eksempel på, hvor nyttigt det kan være for et land at have en selvstændig valuta. Landet havde for få år siden gigantiske økonomiske problemer. Men ved at halvere værdien af den islandske krone lykkedes det at ride stormen af og få genskabt en økonomisk vækst. EU s ledere tror i dag, at alle problemer kan løses, ved at de dårligt stillede lande skærer ned på de offentlige udgifter. Men når de gør det, falder staternes indtægter, og så er de lige vidt.

Og kravene møder så kraftige folkelige protester, at det kan blive en trussel mod selve EU. Danskerne er ikke længere ene om at have modstand mod EU! EU-modstanden er voksende i Danmark og mange andre EU-lande. 8. Var det fornuftigt, at vi stemte nej til Euroen i 2000? Ved afstemningen i september 2000 stemte 53 procent af de danske vælgere for at bevare Kronen og dermed afvise deltagelse i Eurosamarbejdet. Og i dag kan stort set alle se, at det var klogt. Danmark har i alle årene klaret sig bedre økonomisk end landene i Euro-området. Og hvis vi i dag havde været medlem, skulle vi stille økonomiske garantier for de svage Euro-lande på omkring 100 milliarder kroner. Og en stor del af disse penge måtte på forhånd betragtes som tabt. 9

9. Hvad går undtagelserne ud på? I1992 stemte et lille flertal af danskerne nej til Maastricht-traktaten. Da alle lande skal være enige om ændringer af traktaterne, blev der lagt et stærkt pres på Danmark for at ændre dette nej til et ja. For at nå dette mål blev det i Edinburgh i december 1992 fastslået, at Danmark på fire punkter ville tage forbehold over for, hvad der var inde - holdt i Maastricht-traktaten. Disse fire forbehold eller undtagelser gik ud på følgende: 1. Man ville bevare Kronen og ikke gå med i den fælles mønt Euroen. 2. Man ville kun deltage i retsligt samarbejde, så længe det var mellemstatsligt. 3. Man ville ikke deltage i EU s forsvarspolitiske samarbejde og heller ikke betale penge til det. 4. Man ville sige nej til, at et unionsborgerskab skulle træde i stedet for et dansk statsborgerskab. Oplysningen om disse undtagelser førte til, at der i maj 1993 blev skabt flertal for Maastricht-traktaten ved en ny folkeafstemning. Men ved - tagelsen byggede på, at man stemte for undtagelserne. Derfor kan undtagelserne kun afskaffes gennem selvstændige folkeafstemninger. Da et flertal i Folketinget i 2000 besluttede at slutte sig til Euro-samarbejdet, skulle det følgelig afgøres ved en folkeafstemning. Og den førte som nævnt til, at forslaget blev forkastet. 10 10. Hvorfor skal vi bevare den retlige undtagelse? D en retlige undtagelse sikrer Danmark mod, at vi kan blive tvunget til at rette os efter, hvad et flertal af EU-landene mener, skal være strafbart og hvor stor straffen skal være. Vi bevarer muligheden for at stille vores folketingspolitikere til ansvar for retspolitikken i Danmark herunder terrorlove, overvågning og strafferammer. Vi løber en stor risiko, hvis vi afskaffer denne undtagelse eller svækker den.

Undtagelsen betyder ikke, at vi ikke kan samarbejde med EU om for eksempel grænseoverskridende kriminalitet. Påstande om, at Danmark ikke kan bekæmpe menneskehandel og lignende er det rene vrøvl. EU har jo en kraftig interesse i, at Danmark er med i den type af samarbejde. Vi ved ikke, hvordan temaet for afstemningen bliver formuleret. Der har været tale om, at man skal gå ind for en ordning, hvor et flertal i Folketinget fra sag til sag kan tage stilling til om EU s skal lave overnational lovgivning. Men man skal ikke lade snyde sig af denne tilsyneladende mådeholdne tanke. Vi ved jo ikke, hvordan frem - tidige flertal i Folketinget vil se på sagen. Og har vi først sagt ja til en EU-bestemmelse, kan vi aldrig komme af med den, og alle ændringer inden for den pågældende lovgivning vil bestemmes overnationalt af EU. Foto: European Defence Agency 11. Hvorfor skal vi bevare den militære undtagelse? Der er ingen grund til, at EU skal beskæftige sig med forsvarspolitisk eller have en militær side. Det er både dyrt og en forkert vej at gå. Freden støttes bedst i gennem FN. Den militære undtagelse be - skyt ter os mod de dele af Lissabon-traktaten, der drejer sig om for svarspolitik Danmark er såle- Danmark er ikke med i EU's kampgrupper på grund af forsvarsundtagelsen.

Foto: Jens Hasse/Chili foto Skandalen med IC4-togene kunne have været undgået, hvis vi ikke havde bøjet os for EU's licitationsregler. des ikke med i EU s kampgrupper, EU s forsvarsagentur, og vi er ikke bundet af EU s krav om gradvist at forbedre vores militære kapaciteter. Derudover sender vi ikke skattekroner til EU s forsvarspolitiske aktiviteter. Når det påstås, at undtagelsen hindrer os i at deltage i humanitære aktioner som for eksempel rydning af miner, er det noget vrøvl. Hvis handlingen er billiget af FN, har vi ingen problem med at deltage. Og FN har under alle omstændigheder så mange projekter i gang, at vi ikke vil få problemer med at udføre humanitært arbejde. 12 12. Hvad er det indre marked egentlig? blev oprettet som en toldunion. Det betød, at al told mellem EUmedlemslandene forsvandt, og at et medlemsland ikke kunne forbyde indførsel fra andre EU-lande. Men Kommissionen ønskede at gå videre. Den ønskede også at komme af med andre hindringer for handelen, så man kunne få det, som Kommissionen kaldte et»indre marked«.

Kommissionen mente således, at det var en handelshindring, hvis et land havde skrappere krav til miljø og stoffer end andre EU-lande. Den betragtede det som en form for beskyttelse af den nationale industri. Kommissionen ønskede også, at der skulle være stramme regler for licitationer, så selv små opgaver skulle udbydes i hele EU. Disse ønsker blev opfyldt med vedtagelsen af den fælles akt, der trådte i kraft i 1987, Den afskaffede kravet om enstemmighed ved en række beslutninger, og det betød i praksis, at EU kom til at stå for mellem 70 og 80 procent af medlemslandenes love et stort demokratisk problem. Man hævdede dengang, at Det Indre Marked ville spare medlems - landene for udgifter, der svarede til 4 procent af deres nationalprodukt. Sådan kom det dog ikke til at gå. Der har kun været begrænsede økonomiske fordele af det indre marked, blandt andet fordi en række af kravene har kostet penge. Det gælder frem for alt licitationerne, som især har givet kommunerne store udgifter, fordi selv ret små ordrer har skullet sendes i EU-licitation. Og netop fordi ordrerne har været små, har der ikke været andre tilbud end dem, man alligevel ville have fået fra Danmark. Samtidig er det et problem, at EU kræver, at de billigste tilbud skal tages, med mindre der er tungtvejende grunde til at gøre noget andet. Det spillede en rolle, da IC4-togene kom i licitation. Man var meget betænkelig ved det italienske firma Ansaldobredo. Men deres tilbud var det billigste, derfor følte man sig forpligtet til at tage det, hvad der har været til stor skade for den danske togdrift. 13. Hvad betyder EU for udenlandsk arbejdskraft? D e fleste mener det er positivt, at mennesker kan bo, rejse, arbejde og studere frit på tværs af grænser så længe landets love overholdes. De nordiske lande har længe haft et fælles arbejdsmarked og alle nordiske borgere har ret til at flytte inden for Norden uden at søge om opholdstilladelse. Det er også en fordel for Danmark, at vi i alle EU og EFTA-lande har et samarbejde på dette område. Men EU s regler fører også til et pres på den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel og de lønregler, der er aftalt af arbejdsmarkedets parter i Danmark. 13

Derfor kræver de danske fagforbund, at f.eks. polske, litauiske og tyske arbejdere skal have en overenskomst, der svarer til den, som danske arbejdere har. Men det har indtil nu været svært at gennemføre, især fordi EU-domstolen har bekæmpet disse bestræbelser. Domstolen har således ved flere lejligheder forbudt aktioner mod firmaer, der ikke har lønaftaler med deres udenlandske arbejdere, og som underbetaler dem groft. Domstolen begrunder blandt andet sine domme med, at der i Danmark og Sverige ikke er en lovgivning om arbejdsmarkedets forhold. Men kernen i det skandinaviske system er netop, at disse spørgsmål overlades til arbejdere og arbejdsgivere. Dette system er EU godt på vej til at ødelægge. 14 14. Hvorfor støtter EU landbruget? D a EU blev dannet, forlangte Frankrig, at der skulle fastsættes høje priser for fødevarer. Frankrig var en stor producent af landbrugsvarer og håbede på den måde at få en økonomisk fordel ud af toldunionen. Den var ellers først og fremmest til gavn for Tyskland, som havde en stærk industri. I begyndelsen blev ordningen betalt af EU s forbrugere, idet de fleste lande på den tid havde underskud af landbrugsprodukter. Men de høje priser fik landmændene til at producere mere og mere, og det betød, at der blev et stadig større overskud af varer, som EU var forpligtet til at købe. Engang imellem solgte EU ud af disse varer, men det skete til så lave priser, at især bønderne i ulandene blev ramt, fordi de ikke kunne klare den ulige konkurrence. Og ordningen blev med årene alt for vanskelig for EU, især fordi en stadig mindre del af EU s budget gik til at støtte landbruget. Hvor det i 1970 erne var omkring 70 procent, faldt det i de følgende år til under 50 procent. I 1992 gennemførte man derfor en reform af landbrugsstøtten, så landmændene fik et årligt beløb i forhold til, hvor meget jord de ejede. Denne arealstøtte gavnede især de største landbrug, hvad der har skabt megen modstand mod den. Men støtten blev givet på en sådan måde, at den ikke havde noget

med produktionen at gøre. Landmændene ville altså få pengene, hvad enten de dyrkede jorden eller ej. EU håbede på den måde, at produktionen ville gå ned, og det gjorde den også. Der produceres ikke længere så meget korn, at man skal op - bevare det på kornlagre. Derimod er der stadig et overskud af kød og mælkeprodukter, som sælges til lave priser på verdensmarkedet igen til skade for ulandenes producenter. De danske landmænd får i øjeblikket omkring 7 milliarder kroner fra EU, men i årene efter 2013 forventes denne støtte at falde til cirka 5,5 milliarder kroner. Dette er i realiteten penge, der er betalt af danske skatteydere. Det skyldes, at Danmark betaler mere til EU om året end det, vi får retur. EU's landbrugsstøtte gavner de største landbrug mest. 15. Vil vi kunne handle med EU, hvis vi ikke er medlem? Hvis Danmark træder ud af EU, vil vi uden videre kunne blive medlemmer af det europæiske frihandelsområde EFTA. Dets aftale 15

med EU betyder, at vi kan sælge alle vores industrivarer til EU uden at skulle betale told af dem akkurat som i dag. Landbrugsvarer er ikke omfattet af aftalen, men vi vil formentlig uden problemer kunne få en aftale, så vi fortsat kan sælge vores landbrugs - varer til EU-landene. Vi køber nemlig hvert år flere og flere landbrugsvarer fra andre lande i EU, og de ønsker naturligvis ikke, at denne handel skal standses. Også på fiskeriet skal der træffes en særlig aftale. Men heller ikke det må forventes at skabe problemer. Og så må vi huske, at vi ved at træde ud af EU slipper for at betale kontingent til EU. I øjeblikket betaler vi 19 milliarder kroner til EU og modtager kun cirka 10 milliarder. Så vi vil uden videre kunne overtage støtten til landbruget og endda have penge tilovers. 16 16. Kan EU ikke være en fredelig modvægt til USA? U SA s udenrigspolitik under George W. Bush var så rædselsfuld, at mange håbede, at EU kunne danne en modvægt mod USA. Men i realiteten har EU s politik ikke været en sådan positiv modvægt. Når EU handler eller forsøger at handle med en stemme, er det sjældent en mere moralsk stemme end USA s. F.eks. har EU s»udenrigsminister«catherine Ashton foreslået, at EU-lande skal begynde at sælge våben til Kina på trods af den kinesiske regerings vedvarende menneskerettighedskrænkelser. Dette er heldigvis ikke vedtaget endnu. Men EU er samlet set blevet til verdens største våbeneksportør, og EU havde et tæt udenrigspolitisk samarbejde med flere af de nordafrikanske diktaturer. Det skyldes ikke EU, at lande som Tunesien og Egypten nu har udsigt til mere demokrati. De folkelige protester i disse lande kom faktisk på trods af EU. Da palæstinenserne i januar 2006 afholdt et helt igennem korrekt gennemført valg, og partiet Hamas fik et flertal af mandaterne, nægtede EU at anerkende valgets resultat og indstillede som USA alle betalinger, der kunne gå til den nye regering. Norge, der ikke er med i EU, gik den modsatte vej i denne og andre sager. Det kunne Danmark også have gjort, hvis vi havde en selvstændig udenrigspolitik.

Eurokorpset fejrer "EU's nationaldag" den 9. maj uden for EU-parlamentet. 17

Og på trods af alle pæne ord har EU i en årrække givet toldnedsættelse på varer, der produceres i de ulovlige jødiske bosættelser på den besatte del af den palæstinensiske vestbred. 18 17. Er EU ikke til gavn for freden? EU -tilhængerne siger ofte, at EU er til gavn for freden, og de begrunder det især med, at der i dag er fred mellem Tyskland og Frankrig. Men påstanden er falsk. For allerede efter Anden Verdenskrigs slutning var det klart, at de to lande ikke længere ville komme til at kæmpe mod hinanden. Fordi de havde fået en fælles fjende i Sovjetunionen, som holdt den østlige del af Tyskland besat. Det svarer helt til forholdene i Norden, hvor Danmark endnu omkring 1830 betragtede et angreb fra Sverige som den største trussel mod landet. Men så blev Danmark angrebet af tyskerne, og fra det øjeblik fik de to lande et nært samarbejde. Og EU s udenrigspolitik har ikke været til gavn for freden. Det så man på Balkan, hvor EU s lidet gennemtænkte anerkendelse af Slovenien og Kroatien som selvstændige stater måske var hovedårsagen til den jugoslaviske borgerkrig. EU har også spillet en uheldig rolle andre steder. Det gælder således i Sri Lanka, hvor Norge gennem en ihærdig diplomatisk indsats var tæt på at skabe fred mellem Sri Lankas regering og de oprørske tamiler på østatens nordlige del. Men hvad gjorde EU? Man erklærede helt ubegrundet tamilerne for en terrororganisation, og så var det norske initiativ dødsdømt. Sri Lankas regerings efterfølgende terrorangreb på tamilerne kom til at koste over 30.000 civile livet. Den svenske chef for den internationale fredsmission i Sri Lanka, Ulf Henricsson, havde advaret EU i god tid. Men EU lyttede ikke til ham, fordi man havde andre interesser. Måske skyldtes det, at flere EU-lande havde en stor våbeneksport til Sri Lanka. EU er samlet set verdens største våbeneksportør, og mange af EU s våben sælges til udemokratiske regimer. Kan man kalde det et freds - projekt?

18. Er EU ikke til gavn for ulandene? har et stort bistandsprogram, som hævdes at være det største i EUverden, men pengene tages ikke fra EU s kasse, men fra de nationale bistandsprogrammer. Når vi i Danmark siger, at vi bruger 0,8 procent af vores samlede indtægter på bistand til ulandene, er det ikke helt rigtigt, for en del af pengene afleveres til EU s programmer. Det er i øvrigt en stor del af de penge, som før i tiden gik til FN s bistandsprogrammer. Samtidig er EU s handelspolitik til stor skade for ulandene, som kun kan forbedre deres levestandard, hvis de får mulighed for at sælge deres varer til de rige lande. Hvis EU ikke fandtes, ville ulandene kunne forhandle med de europæiske lande hver for sig. Nu skal de forhandle med EU-kommissionen, der først og fremmest søger at sikre, at svage industrier i EU-landene bliver beskyttet mod konkurrence udefra. Det groveste eksempel er den dumpingtold, som EU med mellemrum lægger på produkter, der er så billige, at europæiske fabrikanter får problemer. Hele 75 forskellige varer udsættes i øjeblikket for denne told, der kan gå helt op til 70-80 procent af varens værdi. EU's handelspolitik er til skade for ulandene. 19

Samtidig søger EU-kommissionen i sine forhandlinger at forhindre, at ulandene beskytter deres egen industri mod konkurrencen fra EU. Et særligt kapitel er EU s fiskeriforhandlinger, hvor Kommissionen har gjort det muligt for især spanske fiskefartøjer at drive rovdrift på fiskene langs de afrikanske kyster. Til skade for de lokale fiskere og dermed for lokalbefolkningen. 20 19. Har EU handlet til gavn for klimaet? EU bakkede helhjertet op om Kyoto-aftalen, der blev vedtaget i 1997 og trådte i kraft i 2005. Men prisen var ikke særlig høj. Man skulle kun nedskære udslippet af CO 2 med 8 procent i 2012 i forhold til 1990, og en stor del af denne gevinst var allerede opnået. Østtyskland var blevet en del af Tyskland, og det havde betydet en drastisk nedgang i industriproduktionen og dermed udslippet af CO 2 i området. Men mens EU gjorde en god indsats for at få Kyoto-aftalen i gang, har man ikke været god til at leve op til dens målsætninger. Det skyldes især Tyskland, der ønsker at bevare sin brydning af kul og brunkul og samtidig har bekæmpet bestræbelserne på at få bilerne til at bruge mindre benzin. Så sent som i 2007 var EU s samlede udslip af CO 2 kun faldet med 2 procent. Ved klimatopmødet i København 2009 arbejdede EU kun for en reduktion på 20-30% af 1990-niveauet. Men mange eksperter mente, at der skulle en 40% reduktion til for at undgå en katastrofe. Norge forsøgte ihærdigt at kæmpe for dette. Hvis landet havde været med i EU, havde Norge været begrænset af EU s udspil. Og op til klimamødet i Durban i december 2011 havde EU-kommissær Connie Hedegaard endda travlt med at nedtone ambitionerne endnu mere. På et lidt lavere niveau har EU også forhindret en indsats for klimaet. Det skete, da EU i 2009 tvang den svenske fødevaremyndighed»livs - medelsverket«til at holde op med at lave særlige klimavenlige kostråd. EU-kommissionen mente, at disse kostråd var i strid med EU s indre marked.

EU har foreslået 20-30% CO 2 -redution i forhold til 1990- niveauet, hvilket ifølge mange forskere er for lidt for at modvirke klima - problemerne. 20. Er det trods alt ikke bedst, at EU styrer energipolitikken? Det er vedtaget, at EU skal optræde som en enhed i energipolitikken, men det er ikke en ubetinget fordel. En samlet optræden forudsætter jo, at man er enige, og det kan let betyde, at de mest genstridige lande får mest at skulle sige. Samtidig risikerer man, at den fælles optræden kan blive en sovepude, fordi de enkelte lande vil føle, at de gør nok, hvis bare de opfylder EU s forudsætninger. Hvis beslutningen lægges ud til de enkelte lande, vil vælgerne også kunne få en større indflydelse på udviklingen, hvilket må forventes at gavne klimaet. I hvert fald er det godt, at Danmark har valgt at føre en politik, der går ud over de målsætninger, som EU har opstillet. I øvrigt fører EU-medlemskabet til, at Danmark gennem Euroatom støtter indførelsen af atomkraft. I 1985 sagde Danmark ellers nej til at indføre atomkraft, men det tager EU ikke hensyn til. 22