Den nye selskabslov. muligheder og risici

Den nye selskabslov muligheder og risici Maj 2009

Udgiver: PricewaterhouseCoopers Redaktion og ekspedition: Strandvejen 44, 2900 Hellerup Bestilling: www.pwc.dk Website: www.pwc.dk Redaktion: Henrik Steffensen Produktion: PwC, M&C 027109 Tryk: TrykBureauet A/S Oplag: 2.000 ISBN: 87-91837-15-4 Redaktionen er afsluttet 29. maj 2009. Den nye selskabslov - muligheder og risici omhandler en beskrivelse af de væsentligste ændringer som følge af den nye selskabslov, herunder fokus på ledelsens risici. Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler. Kopiering af bogens materiale kan ske til eget brug til undervis ning. Erhvervsmæssig udnyttelse af materiale i bogen kræver skriftlig til ladelse af PricewaterhouseCoopers. Enhver anvendelse af materiale skal tydeligt angive kilde, samt at PricewaterhouseCoopers har ret tig hederne til materialet. 2009 PricewaterhouseCoopers. PricewaterhouseCoopers betegner det netværk af virksomheder, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed.

Den nye selskabslov muligheder og risici Maj 2009

Indhold Forord.................................................................. 5 1. Stiftelse og selskabskapital......................................... 7 1.1. Kort om de nuværende regler og ændringerne heri........................... 7 1.2. Oversigt over de væsentligste ændringer................................... 7 1.3. Udvalgte konsekvenser af de nye regler.................................... 9 2. Valg af ledelsesmodel i selskabet................................... 17 2.1. Kort om de nuværende regler og ændringerne heri.......................... 17 2.2. Oversigt over de væsentligste ændringer.................................. 17 2.3. Udvalgte konsekvenser af de nye regler................................... 18 3. Udlodning af midler fra selskabet kapitalnedsættelse, egne kapitalandele og udbytte........................................... 23 3.1. Kort om de nuværende regler og ændringerne heri.......................... 23 3.2. Oversigt over de væsentligste ændringer.................................. 24 3.3. Udvalgte konsekvenser af de nye regler................................... 26 4. Selvfinansiering og udlån til kapitalejere............................. 30 4.1. Kort om de nuværende regler og ændringerne heri.......................... 30 4.2. Oversigt over de væsentligste ændringer.................................. 30 4.3. Udvalgte konsekvenser af de nye regler................................... 31 5. Fusion og spaltning................................................ 36 5.1. Kort om de nuværende regler og ændringerne heri.......................... 36 5.2. Oversigt over de væsentligste ændringer.................................. 36 5.3. Udvalgte konsekvenser af de nye regler................................... 38 6. Øvrige emner...................................................... 41 6.1. Valuta.............................................................. 41 6.2. Sprog.............................................................. 42 6.3. Et nyt ejerregister..................................................... 44 6.4. Ledelsesansvaret eksempler på ændringer i ledelsens risiko.................. 45 Appendiks 1........................................................... 48 Oversigt over de væsentligste ændringer fordelt på emne......................... 48 Appendiks 2........................................................... 55 Oversigt over udvalgte tidsfrister i selskabsloven................................ 55 3

4

Forord Denne publikation har til formål at give et overordnet indtryk af den nye selskabslov, som blev vedtaget af folketinget umiddelbart før sommerferien 2009. Forarbejdet til selskabsloven er gjort i Udvalget til Modernisering af Selskabsretten, som er et udvalg, der blev nedsat af Økonomi- og erhvervsministeren i oktober 2006. Publikationen indeholder ikke en minutiøs gennemgang af alle ændringer i forhold til de hidtidige to love aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven. I stedet fokuserer vi på i oversigtsform at guide vores kunder og andre igennem de væsentligste ændringer, og samtidig tage stilling til udvalgte praktiske problemstillinger for selskabets ledelse. I appendiks 1 til publikationen har vi gengivet en oversigt over de mange ændringer. I appendiks 2 har vi samlet en oversigt over de mange frister, der er indeholdt i loven. Det er vores forventning, at den nye selskabslov generelt vil gøre det lettere at drive virksomhed i selskabsform i Danmark. På den anden side må det erkendes, at den nye lov på enkelte områder har reduceret de beskyttelsesforanstaltninger vedrørende kreditorbeskyttelsen, som hidtil har været gældende. Prisen for de forenklede regler er derfor, at ledelserne generelt skal være mere opmærksomme på den forøgede risiko som bestyrelses- og direktionsmedlem. Disse risici kan imidlertid reduceres ved internt at etablere kontroller af forskellig art. Dette har vi også beskrevet i publikationen. De nye regler giver nye muligheder for selskaberne og disses kapitalejere. Enhver beslutning vedrørende selskabet bør altid inddrage de skattemæssige og regnskabsmæssige forhold. Disse aspekter er kun berørt i begrænset omfang i publikationen. Publikationen er gennemlæst af kontorchef Lars Bunch, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. De holdninger og anbefalinger, som er udtrykt i publikationen, er dog udelukkende PricewaterhouseCoopers egne. Vi håber, at publikationen kan være en hjælp til at få et overblik over den nye selskabslov. København den 29. maj 2009 PricewaterhouseCoopers 5

6

1. Stiftelse og selskabskapital 1.1. Kort om de nuværende regler og ændringerne heri Det har ved udarbejdelsen af den nye selskabslovgivning været et ønske at forenkle reglerne for stiftelse af selskaber, blandt andet ved øget anvendelse af informationsteknologi og ved at harmonisere reglerne med EU s direktiver. I forhold til tidligere er der sket følgende væsentlige ændringer: Forenklet stiftelsesprocedure m.v. Lempelser vedrørende vurderingsberetninger Lempelser i tilfælde af efterfølgende erhvervelser fra kapitalejere og stiftere inden for 2 år efter stiftelsen Lempeligere kapitalkrav. 1.2. Oversigt over de væsentligste ændringer De nuværende regler og ændringerne heri er i hovedtræk følgende: Nuværende regler Nye regler Forenklet stiftelsesprocedure Mulighed for stiftelse med fremadrettet virkning og justering vedrørende stiftelser med tilbagevirkende kraft Ophævelse af kravet om hjemsted i selskabets vedtægter Væsentligt kortere anmeldelsesfrister Skabelon til standardvedtægter Den nuværende stiftelsesprocedure omfatter for aktieselskaber bl.a.: Krav om stiftende generalforsamling, hvor der træffes beslutning om vedtægternes indhold, selskabets stiftelse og valg af bestyrelse og revision. Krav om udarbejdelse af tegningslister, hvis ikke alle aktierne tegnes på den stiftende generalforsamling. Tegnings - lis terne skal i så fald fremlægges til eftersyn for aktietegnerne senest 8 dage før generalforsamlingen. I et aktieselskab er det ikke krævet, at alle aktierne tegnes af stifterne. Det er derimod et krav i anpartsselskaber. Stiftelsesproceduren forenkles, så kravet om konstituerende generalforsamling og udarbejdelse af tegningslister ophæves. Ophævelse af kravet om at alle anparter i et anpartsselskab skal tegnes af stifterne. Mulighed for at stiftelsen først skal have virkning på et senere tidspunkt end stiftelsesdokumentets underskrivelse ( stiftelse med fremadrettet virkning ). Dette gælder dog ikke ved apportindskud, da der i mellemtiden kan ske værdiændringer af de indskudte aktiver (her kan man alene stifte med 2 ugers fremadrettet virkning, dog ikke senere end registreringstidspunktet i styrelsen). fortsættes... 7

Nuværende regler Nye regler... fortsat Stiftelsen sker pr. datoen for stiftelsesdokumentets oprettelse eller et tidligere tidspunkt, hvis der i forbindelse med stiftelsen indskydes en aktivitet/virksomhed. Indskud af kapitalandele kan efter gældende praksis ikke sidestilles med indskud af virksomhed, uanset om de repræsenterer 100% af kapitalen i virksomheden. Aktieselskaber skal anmeldes til registrering senest 6 måneder efter datoen for stiftelsesdokumentets oprettelse. For anpartsselskaber er den tilsvarende frist 8 uger. Der findes ingen standardvedtægter, men der er i lovgivningen oplistet en række oplysningskrav til vedtægterne. Stiftelse af et selskab ved indskud af en bestemmende post af kapitalandele i et andet selskab kan ske med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid på lige fod med indskud af bestående aktivitet/virksomhed. Krav om oplysning om hjemsted og revisor i selskabets vedtægter ophæves. Øvrige oplysningskrav opretholdes. Anmeldelsesfristen ved stiftelse reduceres til 2 uger for både aktieselskaber og anpartsselskaber. Tidspunktet regnes fra underskrivelse af stiftelsesdokumenterne. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udarbejder et værktøj, hvor selskabets stiftere skal svare på nogle spørgsmål. Med udgangspunkt heri udarbejdes vedtægterne efter en forud fastlagt skabelon. Lempelser vedrørende vurderingsberetninger Vurderingsberetning skal udarbejdes ved indskud af andre værdier end kontanter. Selskabet kan undlade at udarbejde en vurderingsberetning, hvis der er tale om indskud af børsnoterede værdipapirer eller aktiver, der er individuelt præsenteret og indregnet til dagsværdi i en årsrapport for det forudgående regnskabsår. Børsnoterede værdipapirer skal optages til den gennemsnitskurs, hvortil de er blevet handlet på et eller flere regulerede markeder i de 4 uger, der går forud for stiftelsesdokumentets underskrivelse. 8

Nuværende regler Nye regler Lempelser i tilfælde af efterfølgende erhvervelser fra kapitalejere og stiftere inden for 2 år efter stiftelsen Selskabets erhvervelse af formueværdier fra en stifter eller fra en kapitalejer, der er selskabet bekendt, skal godkendes af generalforsamlingen, hvis: 1. erhvervelsen sker i tiden fra datoen for stiftelsesdokumentets oprettelse og indtil 24 måneder efter, at selskabet er registreret, og 2. vederlaget svarer til mindst en tiendedel af selskabskapitalen. Der skal alene udarbejdes vurderingsberetning, hvis erhvervelsen sker fra selskabets stiftere og dermed ikke længere, hvis erhvervelsen sker fra kapitalejerne. Reglerne gælder tillige også kun for aktieselskaber, således at de hidtidige regler er helt ophævet for anpartsselskaber. Til brug for generalforsamlingen skal der udarbejdes en vurderingsberetning af en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd. Lempeligere kapitalkrav og mulighed for at vente med indbetaling af dele af kapitalen Aktieselskaber skal have en selskabskapital på mindst 500.000 kr. Anpartsselskaber skal have en selskabskapital på mindst 125.000 kr. Der er krav om fuld indbetaling af kapitalen. Selskabets ledelse skal orientere generalforsamlingen, når halvdelen af selskabskapitalen er tabt. Aktieselskaber skal have en selskabskapital på mindst 500.000 kr. Anpartsselskaber skal have en selskabskapital på mindst 80.000 kr. Mulighed for alene at indbetale 25% af kapitalen, dog minimum 80.000 kr. En eventuel overkurs skal dog altid indbetales fuldt ud. Selskabets ledelse skal orientere generalforsamlingen, når halvdelen af selskabskapitalen er tabt, dog således at kapitaltabsreglerne altid sætter ind, når kapitalen reduceres til under 62.500 kr. 1.3. Udvalgte konsekvenser af de nye regler 1.3.1. Forenklet stiftelsesprocedure m.v. Der har hidtil været mulighed for at stifte selskaber med tilbagevirkende kraft, hvis der indskydes en virksomhed/aktivitet. Det har ikke været muligt at stifte med fremadrettet 9

virkning. Fremover bliver det muligt at stifte med tilbagevirkende kraft, også når der indskydes kapitalandele. Reglerne om at stifte med tilbagevirkende kraft har stor praktisk betydning, da det derved sikres, at starten på regnskabsåret i det nye selskab altid kan passe med en balancedag, og første regnskabsår kan derfor praktisk svare til starten af regnskabsåret i den personligt drevne virksomhed, der indskydes. Fremover bliver det også muligt at stifte med fremadrettet virkning. Det betyder, at kontantstiftelser kan ske med virkning fra en fremtidig dato. Det forudsætter dog, at der ikke drives aktivitet i selskabet før stiftelsens virkningstidspunkt. Det vil ikke være muligt at stifte med fremadrettet virkning, når der indskydes aktivitet, bortset fra en praktisk frist på 14 dage, dog ikke længere end til registreringen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. De 14 dage svarer til den maksimale anmeldelsesfrist til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved stiftelse af et selskab hvor der indskydes en virksomhed, har det hidtil været muligt at gøre det til bogførte værdier (opgjort efter årsregnskabslovens regler for den pågældende regnskabsklasse) eller til dagsværdi. Sidstnævnte mulighed for at benytte dagsværdi har den fordel, at egenkapitalens frie reserver typisk forøges. Ulempen er dog bl.a., at selskabet i fremtiden belastes af større afskrivninger på de indskudte aktiver. Disse regler ændres ikke. Det er fortsat ikke muligt at bruge en mellemform, hvor nogle af aktiverne opskrives, og andre forbliver til bogført værdi. 1.3.2. Lempelser vedrørende vurderingsberetninger Hidtil har der været krav om vurderingsberetning ved indskud i værdier i forbindelse med stiftelsen. Efter de nye regler er der ikke krav om vurderingsberetning, hvis indskuddet sker i børsnoterede aktier eller obligationer, eller hvis indskuddet sker i form af aktiver, som har været individuelt præsenteret og indregnet til dagsværdi i en årsrapport for det forudgående regnskabsår. Sidstnævnte model kan være relevant, hvis der f.eks. sker tilførsel af aktiver fra et selskab til dettes 100% ejede datterselskab. Indskydes således f.eks. ejendomme, som hidtil har været opgjort til dagsværdi i en årsrapport, kan ledelsen i det modtagende selskab undlade at få udarbejdet vurderingsberetning. Af lovteksten fremgår imidlertid, at undtagelsen vedrørende aktiver opgjort til dagsværdi alene kan benyttes, hvis aktiverne er individuelt målt og præsenteret i en årsrapport. Det betyder efter forarbejderne, at bestemmelsen kun kan benyttes, hvis det indskudte individuelt eller som gruppe står opført adskilt fra andre aktiver i balancen. Det indebærer, at bestemmelsen næppe vil få stor praktisk betydning. Benytter ledelsen undtagelsen fra at udarbejde vurderingsberetning under henvisning til, at aktivet har været individuelt optaget til dagsværdi, skal man være opmærksom på, at selv hvis indskuddet sker blot kort efter regnskabsaflæggelsen, kan værdien af aktivet være reduceret, så der derved ikke er dækning for kapitalen. Ledelsen løber i denne situation en risiko for, at indskuddet ikke optages med den rette værdi. For at undgå et efterfølgende ansvar er det således tilrådeligt fortsat at få udarbejdet en vurderingsberetning. 10 10

1.3.3. Lempelser i tilfælde af efterfølgende erhvervelser fra kapitalejere og stiftere inden for 2 år efter stiftelsen Hidtil har der været krav om vurderingsberetning i tilfælde af væsentlige erhvervelser fra kapitalejere og stiftere inden for 2 år fra stiftelsestidspunktet. Bestemmelsen har bl.a. haft til formål at fange de situationer, hvor kravet om vurderingsberetning er søgt omgået ved at stifte i to trin en kontantstiftelse og efterfølgende erhvervelser fra tegneren af selskabskapital. Fremover gælder kravet ikke ved erhvervelser fra kapitalejere. En bevidst strukturering af en værdistiftelse som to særskilte transaktioner bliver dog ud fra et omgåelseshensyn fortsat fanget af de normale regler om vurderingsberetninger ved værdistiftelser. Der er ingen tvivl om, at ledelsen her risikerer at fravælge et redskab til at sikre, at værdierne ved overdragelsen er forsvarlige. Er kapitalejeren samtidig i ledelsen af selskabet, er der således tale om selvkontrahering, hvor risikoen for en forkert værdiansættelse til skade for selskabet og kreditorerne er til stede. Denne risiko kan begrænses ved at få udarbejdet en vurderingsberetning. 1.3.4. Lempeligere kapitalkrav Hidtil har den tegnede kapital skullet indbetales fuldt ud. Fremover kan man nøjes med at indbetale 25% dog minimum 80.000 kr. af selskabskapitalen. 80.000 kroners grænsen er alene relevant for anpartsselskaber. Efter de nye regler kan der tegnes en kapital på f.eks. 500.000 kr. kontant, hvor tegneren i første omgang kan nøjes med at indbetale 25%, svarende til 125.000 kr. Denne mulighed gælder alene for kontantstiftelser, hvorimod apportindskud i sagens natur altid skal indbetales 100%. Samtidig skal en overkurs altid indbetales 100%, selvom der er tale om et kontant kapitalindskud. Der skal under egenkapitalen opføres en reserve for ikke indbetalt selskabskapital, som omposteres fra de frie reserver (eksempelvis fra posten Overført overskud). Er der ikke i forvejen frie reserver nok til at dække denne ompostering, vil de frie reserver blive negative. Omposteringen får derfor som konsekvens, at der ikke kan udbetales udbytte, før de frie reserver er positive igen, enten ved oparbejdet overskud eller ved indbetaling af den udestående selskabskapital. Er der indbetalt overkurs, kan denne indbetaling også hjælpe til at dække de frie reserver. I takt med, at selskabet optjener overskud nedbringes en eventuel negativ fri reserve. Først når der er positive frie reserver, må der udbetales udbytte. Det er heller ikke muligt at modregne det optjente overskud i aktionærernes restindbetalingsforpligtelse vedrørende den ikke indbetalte selskabskapital. I forbindelse med en blandet stiftelse bestående af såvel apportindskud som kontantindskud, vil der efter de nye regler ikke være mulighed for at udskyde indbetalingen af 11

det kontante indskud. Det skyldes en bestemmelse i EU-direktiverne, som ikke kan fraviges. Stiftes der et selskab f.eks. ved et generationsskifte, hvor den ene part indskyder en virksomhed, og den anden part indskyder kontanter bør det derfor overvejes at opdele transaktionen i to dele en kontant stiftelse og herefter et værdiindskud eller omvendt. Derved kan kontantindskuddet etableres, så kun 25% af beløbet indbetales. Det er værd at huske, at hvis et selskab modtager kapitalindskud, hvor kun nogle af deltagerne indbetaler fuldt ud (bl.a. de deltagere, der indskyder apportindskud), bør der etableres en intern forrentning, så det sikres, at de kapitalejere, der har indbetalt fuldt ud, også modtager godtgørelse for det, f.eks. når de udbetaler udbytte. Sker det ikke, overføres der værdier fra nogle kapitalejere til andre. Der er ikke i selskabsloven krav om forrentning af tilgodehavende selskabskapital. Den efterfølgende indbetaling af den udestående selskabskapital kan kræves af bestyrelsen på dennes anfordring. Selve indbetalingen kan ske kontant eller som indskud af værdier under iagttagelse af de almindelige regler om vurderingsberetning og med ledelsens samtykke. Ikke indbetalte kapitalandele kan godt overdrages. Opfylder erhververen af kapitalandelene ikke sin indbetalingsforpligtelse over for selskabet, når den aktualiseres, hæfter overdrageren dog solidarisk med erhververen. Derfor bør det nøje overvejes, om denne mulighed skal benyttes. I stedet kan overdrageren indbetale det resterende beløb, så overdrageren undgår at blive berørt af et krav, hvis erhververen ikke har betalingsevne. Reglerne om ikke at indbetale kapitalen fuldt ud skal tilvælges med varsomhed. For det første skal tegnerne af kapitalandelene være opmærksomme på, at der hviler en yderligere indbetalingsforpligtelse på kapitalandelene, som af selskabets bestyrelse kan kræves indbetalt på anfordring. For det andet skal selskabets ledelse være opmærksom på sin forøgede risiko. Selskabets ledelse er ikke blot ansvarlig for driften af selskabet, men også ansvarlig for til enhver tid at vurdere, om et fremtidigt indbetalingskrav kan honoreres. Bliver ledelsen opmærksom på problemer med betalingsevnen, er ledelsen forpligtet til at nedskrive tilgodehavendet. Samtidig skal der gennemføres en kapitalforhøjelse, så kapitalen (også den ikke indbetalte kapital) igen er sikret. Det må forventes, at selskabets långivere, leverandører og andre kreditgivere vil tage modforholdsregler i selskaber, hvor kapitalen ikke er fuldt indbetalt. Det kan ske i form af krav om pant, eller garantier. Det kan også ske ved at forhøje renten eller ved at begrænse kapitalejernes mulighed for at trække kapital ud af selskabet. 12

Kapitalandele, der ikke er indbetalt, modtager normalt fuldt udbytte, ligesom der også er stemmeret knyttet til dem. Det er imidlertid ikke muligt for selskabet at erhverve kapitalandelene som egne aktier/anparter. Det forhold, at kapitalen ikke ifølge loven skal indbetales fuldt ud, betyder ikke, at ledelsen i alle tilfælde kan konkludere, at det ikke er nødvendigt at indskyde midlerne ved stiftelsen. Det skal således konkret vurderes, om den indbetalte kapital er tilstrækkelig til at sikre en forsvarlig drift af virksomheden. Muligheden for at indbetale senere må således ikke bruges som påskud til at underkapitalisere selskabet. Ved manglende indbetaling af selskabskapital kan selskabet vælge, om der i årsrapporten skal optages et tilgodehavende på det udestående beløb (bruttometoden), eller om det blot skal specificeres på egenkapitalen (nettometoden). Ved valg af metode skal ledelsen være opmærksom på, at selskabets nøgletal vedrørende soliditet, afkastgrader og balancesum kan være væsentlig forskellig afhængig af valget. Det kan have betydning for bestemmelser i låneaftaler m.m. Præsentation efter bruttometoden: Aktiver: Passiver: Anlægsaktiver 250 Ikke indbetalt selskabskapital 375 Øvrige omsætningsaktiver 175 Omsætningsaktiver i alt 550 Aktiekapital 500 Reserve for ikke indbetalt selskabskapital 375 Overført overskud - 375 Egenkapital i alt 500 Forpligtelser 300 Aktiver i alt 800 Passiver i alt 800 13

Præsentation efter nettometoden: Aktiver: Passiver: Anlægsaktiver 250 Omsætningsaktiver 175 Aktiekapital 500 Ikke indbetalt selskabskapital - 375 Reserve for ikke indbetalt selskabskapital 375 Overført overskud - 375 Egenkapital i alt 125 Forpligtelser 300 Aktiver i alt 425 Passiver i alt 425 Ovenstående præsentation af aktiekapitalen og egenkapitalen kan virke noget uoverskuelig. Imidlertid er det konsekvensen af, at der i henhold til årsregnskabsloven skal være en reserve for ikke indbetalt selskabskapital, ligesom de frie reserver (overført overskud) skal afspejle, at der ikke er reserver til udbytte, før den ikke indbetalte kapital er tjent hjem. Det er PricewaterhouseCoopers opfattelse, at tilsvarende valgmuligheder (brutto/netto) kan benyttes ved udarbejdelse af investors årsrapport, så ikke-indbetalt selskabskapital kan præsenteres enten som en gældspost eller som en tilsvarende lavere kapitalinteresse. Ved brug af sidstnævnte model, skal den resterende indbetalingsforpligtelse imidlertid oplyses i årsrapporten. Anvendes bruttometoden vedrørende præsentation af den ikke indbetalte kapital, skal det vurderes, om der er tale om et kort- eller langfristet tilgodehavende, og klassifikationen i årsrapporten skal ske i overensstemmelse hermed. Det nuværende krav om reaktion fra det øverste ledelsesorgan og indkaldelse til generalforsamling, hvis mere end halvdelen af selskabets kapital er tabt, er skærpet lidt vedrørende anpartsselskaber. Skærpelsen betyder, at selskabets ledelse skal reagere på et kapitaltab, når kapitalen kommer under 62.500 kr. Denne grænse har imidlertid kun betydning, hvis den registrerede selskabskapital er mellem 80.000 kr. og 125.000 kr. Det forhold, at den tegnede kapital ikke er fuldt indbetalt, gør imidlertid ingen forskel i forhold til kapitaltabsreglerne. Er der tegnet en kapital på 500.000 kr., sætter kravet om reaktion på kapitaltab ind, når selskabet har tabt 250.000 kr., uanset om der er optaget et tilgodehavende på selskabskapitalen eller ej. Har selskabet således valgt ikke at optage et tilgodehavende men blot spe- 14

cificeret kravet på egenkapitalen, sætter kravet om reaktion ind, når den samlede egenkapital udgør minus 125.000 kr. (indbetalt kapital på 125.000 kr. fratrukket 250.000 kr.) De nye kapitalkrav i forbindelse med efterfølgende kapitalforhøjelse Forhøjelse af selskabets kapital kan fremover også ske ved kontant indskud, indskud af værdier, konvertering af gæld og fondsaktier. Kapitalejerne har også fortsat ret til forholdsmæssig tegning af de nye kapitalandele, men generalforsamlingen kan med samme flertal, som kræves til vedtægtsændring, beslutte at fravige denne fortegningsret. Vedtægterne kan beslutte, at fortegningsretten ikke kan overdrages til tredjemand. De forskellige modeller kan benyttes i forbindelse med, at nye selskabsdeltagere træder ind (samtidig med at andre evt. træder ud), eller i forbindelse med en generel tilførsel af midler til selskabet. Processen med en kapitalforhøjelse er fortsat, at ledelsen skal stille forslag herom på generalforsamlingen, der herefter beslutter forhøjelsen. Skal beslutningen ske på en ekstraordinær generalforsamling, skal ledelsen herudover afgive en redegørelse om selskabets udvikling siden sidste regnskabsaflæggelse. Revisor skal tillige udtale sig om bestyrelsens redegørelse. Proceduren kan dog fraviges, hvis der er enighed blandt kapitalejerne således, at forslaget om kapitalforhøjelse ikke skal fremlægges for generalforsamlingen, lige som ledelsens redegørelse og revisors erklæring kan fravælges. I forlængelse af generalforsamlingens vedtagelse starter tegningen (denne kan dog også ske i generalforsamlingsprotokollatet). Reglerne om efterfølgende erhvervelser fra kapitalejere og stiftere i forbindelse med væsentlige erhvervelser inden for 2 år efter stiftelsen (jf. afsnit 1.3.3) gælder fortsat ikke for kapitalforhøjelser. En kontant kapitalforhøjelse, der efterfølgende helt eller delvist benyttes til at erhverve aktiver fra en kapitalejer, kræver derfor ikke nogen vurderingsberetning, medmindre opdelingen af transaktionen i de to dele en kontant forhøjelse og efterfølgende køb af aktiver hos kapitalejeren alene er sket for at undgå kravet om vurderingsberetning. Reglerne om optagelse af kapitalforhøjelsen i årsrapporten er uændret. Det betyder, at kapitalforhøjelser fortsat behandles således i årsrapporten: Er registrering af en kapitalforhøjelse sket i regnskabsåret, skal beløbet altid indregnes som en kapitalforhøjelse. Er en kapitalforhøjelse vedtaget inden balancetidspunktet, og er bindende tegning sket fuldt ud inden balancetidspunktet, og er der ikke tvivl om, at registrering af forhøjelsen vil ske (f.eks. pga. for sen anmeldelse eller uafhjælpelige tilblivelsesmangler), medtages forhøjelsesbeløbet på selskabskapitalen. Er der tvivl om registreringen, må beløbet ikke tages op under selskabskapitalen, men i stedet optages under gæld, evt. i en særskilt post, da indskuddet bortfalder ved registreringsnægtelse, og indbetalte beløb straks skal tilbagebetales. 15

Er tegning ikke sket bindende og fuldt ud inden balancetidspunktet, må tegningsbeløbet ikke optages under selskabskapitalen. Ved gældskonvertering er det afgørende, at gældskonverteringen er gennemført senest på balancedagen. Ved fondsemission træder beslutningen i stedet for tegningen som afgørende indikation. Det indebærer, at ledelsens forslag til fondsemission ikke kan optages som selskabskapital før det år, hvori fondsemissionen besluttes på en generalforsamling. Disse regler indebærer, at det fortsat vil være meget hensigtsmæssigt inden regnskabsårets udløb at tage stilling til og gennemføre en kapitalforhøjelse, såfremt selskabets kapitalberedskab tilsiger det. I modsat fald må kapitalforhøjelsen ikke indarbejdes i årsrapporten før året efter. Anmeldelse om beslutning om forhøjelse af kapitalen skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at fristen for kapitalandelenes indbetaling er udløbet. Anmeldelse om kapitalforhøjelse kan ikke registreres, før den selskabskapital, der skal indbetales, er indbetalt med tillæg af en eventuel overkurs. De nye kapitalandele giver ret til udbytte og andre rettigheder i selskabet fra tidspunktet for kapitalforhøjelsens registrering, medmindre andet er bestemt i forhøjelsesbeslutningen. Rettighederne indtræder dog senest 12 måneder efter registreringen. 16

2. Valg af ledelsesmodel i selskabet 2.1. Kort om de nuværende regler og ændringerne heri Efter de nuværende regler skal et aktieselskab have en direktion og en bestyrelse. Et anpartsselskab kan nøjes med ét af ledelsesorganerne. De nye regler indebærer, at der kan vælges en anden model, som ikke hidtil har været mulig. I stedet for at have en bestyrelse kan man vælge et tilsynsråd. Tilsynsrådets opgave er alene at føre tilsyn, dvs. at tilsynsrådet ikke indgår i ledelsen af selskabet på samme måde som en bestyrelse gør. Efter de nye regler er der derfor mulighed for følgende ledelsesmodeller: Anpartsselskaber Aktieselskaber Direktion og bestyrelse X X Direktion X Direktion og tilsynsråd X X Danske selskaber får derved mulighed for at etablere ledelsesmodeller, som ligner dem, der er tilladte i andre lande, herunder flere af de andre EU-lande. 2.2. Oversigt over de væsentligste ændringer De nuværende regler og ændringerne heri er i hovedtræk følgende: Nuværende regler Nye regler Udvidelse af bestyrelsesformandens opgaver og anpartsselskabers mulighed for kun at etablere sig med en bestyrelse I børsnoterede selskaber må formanden kun påtage sig enkeltstående opgaver pålagt af bestyrelsen. I anpartsselskaber er det muligt at etablere sig udelukkende med en bestyrelse. Bestyrelsesformanden i børsnoterede selskaber kan, hvor der er særligt behov for det, udføre opgaver, som den pågældende bliver anmodet om at udføre af og for bestyrelsen. Et anpartsselskab har ikke længere mulighed for at etablere sig udelukkende med en bestyrelse. I stedet kan det vælges udelukkende at etablere sig med en direktion. 17

Nuværende regler Nye regler Mulighed for etablering af tilsynsråd i stedet for en bestyrelse Det er ikke muligt at etablere sig med et tilsynsråd i stedet for en bestyrelse. Tilsynsrådet tillades som et alternativ til en bestyrelse. Tilsynsrådet har ingen ledelsesopgaver, men skal udelukkende føre tilsyn med den daglige ledelse. Da tilsynsrådet også skal sikre en forsvarlig organisering og et forsvarligt kapitalberedskab, kan det imidlertid virke som om der udføres andet end blot tilsyn. I praksis kan der opstå afgrænsningsproblemer til direktionens ansvar herfor. Den nye lov viderefører ikke særskilte bestemmelser om repræsentantskab, men et selskab kan i sine vedtægter beslutte at oprette et sådant ekstra selskabsorgan, uanset dets valg af ledelsesstruktur. Dog vil repræsentantskabet ikke kunne tillægges nogen af de lovbestemte beføjelser til bestyrelse, tilsynsråd og direktion. I lighed med, hvad der gælder for bestyrelsen, er der også krav om en forretningsorden i tilsynsrådet. I forhold til tidligere er der dog ingen udtrykkelige minimumskrav til indholdet i forretningsordenen. 2.3. Udvalgte konsekvenser af de nye regler Fælles for de mulige ledelsesstrukturer er, at selskabet altid ledes af en direktion. Har selskabet også en bestyrelse, varetager direktionen den daglige ledelse, hvorimod bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse. Et andet vigtigt fælles træk er, at kapitalejerne altid udgør de ultimative beslutningstagere, sådan at medlemmerne af selskabets øverste ledelsesorgan (bestyrelsen, tilsynsrådet eller i anpartsselskaber med kun et selskabsorgan, direktionen) helt eller i hvert fald for flertallets vedkommende vælges eller ansættes af kapitalejerne på generalforsamlingen. Opgaverne for de enkelte ledelsesorganer kan skitseres således: Direktion Varetager den daglige ledelse af selskabet Skal følge bestyrelsens retningslinjer og anvisninger. Hvis der ingen bestyrelse er i selskabet, varetager direktionen også den overordnede strategiske ledelse Sørger for, at bogføringen foregår efter lovgivningen, og formue- forvaltningen foregår på en betryggende måde Sikrer, at selskabets kapitalberedskab er forsvarligt. 18