Stadt, Meer und mehr. Vandets betydning for København og Helsingør set med tyske øjne



Relaterede dokumenter
Egon Hotel Hamburg City

Velkommen til Copenhagen GO Hotel.

Velkommen til Copenhagen GO Hotel.

Postillion Hotel Dordrecht

Unik central beliggenhed

NYHOLM - KØBENHAVNS NYE ÅNDEHUL

Tæt på hotellet, kun få minutters gang, findes der en række gode restauranter og caféer, og i forlængelse af selve hotellet ligger Florentz Café og

Denne dagbog tilhører Max

Oplev Skagen sammen med

Natur, strande, slotte og fantastiske København

Hotellet ligger centralt i Frederiksværk og er et godt udgangspunkt for oplevelser i Nordsjælland

Inspiration Rejsemål: Hamburg Baseret på 120 deltagere

LOUISIANA LEJRSKOLE

Dragør Kommune inviterer på pensionistskovtur.

Velkommen til Søndre Havn

Fremtidens bæredygtige by - Nordhavn

H E L E E Nr. 5 juni ti 2015

Nyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011

Bruxelles og Belgien. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Madam Sprunck Miniferie på Nordsjælland nær kunst og kulturelle seværdigheder

Værftshallerne. i Helsingør

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

Hotel Stadt Hamburg ligger centralt i Friedrichstadt. Hotellet har en hyggelig terrasse, hvor I kan slappe af efter en lang dag.

Unik. central. beliggenhed

Velkommen til Søndre Havn

firsttimers travel guide NEW YORK

Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København

I BLOX har du nu mulighed for at bo i en af de 22 lejeboliger ved havnefronten midt i det historiske København.

I BLOX har du nu mulighed for at bo i en af de 22 lejeboliger ved havnefronten midt i det historiske København.

nyt fra pensionist idræt

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

LOUISIANA LEJRSKOLE

Hamborg-turen august 2016

Hotel Blankenese. Bo i rolige og grønne omgivelser kun 20 minutter fra storbyen Hamburg. Hotel Blankenese. Hotellet tilbyder

Hotel Blankenese. Bo i rolige og grønne omgivelser kun 20 minutter fra storbyen Hamburg. Hotel Blankenese. Hotellet tilbyder

Seehotel Brandenburg. Tag på miniferie i naturskønne omgivelser ved Brandenburg an der Havel. Seehotel Brandenburg. Hotellet

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

DIN NYE LEJEBOLIG TÆT PÅ VAND OG BY I NORDHAVN

Grand Hotel Bernardin

Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum. Pressemeddelelse, 2.juni 2009.

Invester i medarbejderglæde i et af Danmarks mest eksklusive ferieboligområder

oplev SOrgenfri VED mølleåen

Velkommen til Ballumhus!

EN UGE MED KUNST, KROP OG NATUR PÅ LOUISIANA OG I HELSINGØR

Hotel Restaurant Schützenhof auf Fehmarn Sol, strand, golf og natur på Tysklands vidunderlige solskinsø, Femern.

På opdagelse i Dansk Vestindien

Perfekt beliggenhed i Jylland tæt ved mange spændende seværdigheder. Zleep Hotel Kolding. Introduktion. Hotellet tilbyder

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni Prøvenummer

Spis en god middag i hotellets restaurant hvor I kan vælge mellem regionale og internationale retter.

En verden af i går. Det handler om kildearbejde og om at bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden. Undervisningsmateriale

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Quality Hotel Høje Taastrup Moderne hotel i rolig forstad til København. Tag på shoppingtur og spis godt.

Herskabelige rammer i Frederiksstaden

Jakriborg: Byens Netværk i Sverige Byens Netværk arrangement Tekst og foto: Teddy Olsen

BERLIN Mandag d torsdag d. 16 april. Afgang fra Tieren kl. 07:45. Husk at tage en STOR madpakke med. Gyldigt pas (SKAL være i håndbagagen)

Jacobsen hus i carlsberg byen

Bestil din næste ferie...

Smart Selection Hotel Istra

Hotel-Pension Bregenz

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Best Western Hotel Mannheim City Oplevelser i naturskønne omgivelser og blandt gamle middelalderlevn.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Best Western Nordic Hotel Lübecker Hof Nyd 4-stjernede omgivelser ved den populære hansestad Lübeck

Doubletree by Hilton Krakow Tag på wellnesshotel i den spændende storby Krakow.

Vänersborg og omegn har oplevelser for hele familien og for enhver smag. Hotel Hehrne Kök & Konferens. Hotellet tilbyder

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

Rapport om KFUs studietur 2011 til Valencia

FORESTIL DIG AT SØSÆTTE DIN VIRKSOMHED HER

Så starter turen. Vi var 78, det fylder pænt på gårdspladsen. Men det betød også at vi var nødt til at dele os i to hold.

KØBENHAVN. Designernes

Brugerbladet. Atkærcenteret. April - Maj. Brugerbladet. Sommer og vinter vi mødes på. Glædelig påske

Hamburg. Byens Netværk august 2017 Tekst og foto: Lisbet Fibiger

Nordisk Hovedstadsstævne i Reykjavik.

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar

Jernbanefritids Veteranklub på tur til Hotel Christiansminde i Svendborg 2019

Studietur til Hamborg/Hafencity 2008

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave

Spis en god middag i hotellets smukke restaurant. Der serveres både lokale og internationale retter.

Amsterdam september 2018

Juletur Berlin 29/11 til 2/

Velkommen til Comwell Kolding!

Aalborg Airport Hotel

Danmarks Museum For Lystsejlads

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Nutidsscenarie af Samsø Af Line, Carsten, Claus og Anne-Marie

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

Postillion Hotel Haren-Groningen

DIN ROLLE SOM VELKOMST VÆRT. Tips til det gode værtsskab

Pas cu pas,- et skridt ad gangen.

Kirsten Rotbøll Lassen Det Danske institut i Athen Oktober Udenfor hjem

Campanile Hotel Venlo Hyggelig by og shopping paradis nær den tyske grænse

TILBUD FOR TO UGER I CAPE TOWN

5 dagstur med bus til Berlin

Bundesrepublik Deutschlands flag. Hansestadt Hamburgs flag. Schleswig-Holsteins flag.

En stor del af turen kommer til at foregå på Strøget den længste og mest befærdede gågade i det indre København.

= herskabelige. rammer i Frederiksstaden. Amaliegade København K

Vandhunde og vinterbadere i tidligere industrihavn

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

Transkript:

Stadt, Meer und mehr Vandets betydning for København og Helsingør set med tyske øjne Roskilde Universitet Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Turistføreruddannelsen, modul 2, forår 2014 Diplomprojekt Carina Gesche og Benny Mortensen Vejleder: Jane Widtfeldt Meged

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Målgruppe og overordnede rammer... 1 3. Kommunikationsstrategi... 2 4. Begrundelse for valg af emne... 3 5. Turprodukt bytur inkl. Nordhavnen, slentretur, besøg på M/S Museum for Søfart... 3 5.1. Bytur... 3 5.2. Nordhavnen ("sløjfen")... 4 5.3. Slentretur gennem Frederiksstaden... 6 5.4. Besøg på M/S Museum for Søfart... 8 6. Konklusion og perspektivering... 11 Kildehenvisninger... 12

1. Indledning "Langt ude i havet er vandet så blåt som bladene på den dejligste kornblomst og så klart som det reneste glas, men det er meget dybt, dybere end noget ankertov når; mange kirketårne måtte stilles oven på hinanden for at række fra bunden op over vandet. Dernede bor havfolkene." Således indleder H.C. Andersen sit verdensberømte eventyr om "Den Lille Havfrue". Og da statuen af samme navn med tiden er blevet symbolet for København som turistmål, og citatet optræder i indgangsområdet til vores besøgsmål, M/S Museet for Søfart, synes vi, at de poetiske ord på passende vis kan slå tonen an i dette projekt, hvor vi vil fokusere på vandets store betydning for danskerne før og nu og på flere planer. Danmark er et ørige og har en kystlinje på over 7.300 km (dvs. ca. 3 gange mere end i Tyskland), og dette har haft stor betydning for landet. Vores forfædre, vikingerne, kom for over 1000 år siden vidt omkring ved hjælp af deres sødygtige skibe, og de opbyggede et mægtigt Nordsøimperium. Da det imperium og det efterfølgende Østersøimperium smuldrede, gav Danmarks geografiske placering mellem Nordsøen og Østersøen anledning til, at konflikterne med vores naboer (inkl. Hansestæderne, der var både konkurrenter og handelspartnere) blev endnu større. Som værn opbyggede den daværende kong Hans derfor omkring år 1500 en stor militær flåde og etablerede et orlogsværft. Resultatet blev, at Danmark inden Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet havde opbygget en af Europas største flåder og havde opnået stor ekspertise inden for skibsbygning. Sideløbende med havets militærstrategiske betydning har også handelsflåden spillet og spiller den dag i dag især med A.P. Møller-Mærsk som verdens største containerrederi en meget central rolle for Danmark og for København. Selve navnet "København", dvs. "købmændenes havn", signalerer da også, at byen opstod via handel ad søvejen (i første omgang med sild). Handelsflåden fik efter 1500-tallet stor betydning, ikke mindst i den såkaldte florissante periode i slutningen af 1700-tallet, hvor den tjente formuer hjem til landet. Og endelig var det i de efterfølgende århundreder også handelsflåden, der gjorde eksporten af landbrugs- og industriprodukter mulig. I de sidste årtier af 1900-tallet flyttede flere og flere industriaktiviteter imidlertid ud af landet, og vandets betydning for transport af massegods var vigende, og bl.a. København stod tilbage med nogle nedslidte og livløse havneområder. I 1990'erne begyndte så forvandlingen fra industrihavn til moderne havn med boliger, kontorarbejdspladser, kulturtilbud og fritidsaktiviteter. Dette er en udvikling, der stadig pågår, ikke mindst i Nordhavnen, og byen og vandet knyttes i disse år på ny tættere sammen, hvilket for mange udenlandske gæster er en fascinerende attraktion i sig selv. Først fiskernes, siden flådematrosernes og så havnearbejdernes råben er nu afløst af badegæsternes hvin. Der er kommet liv i havnen igen men på en ny måde! 2. Målgruppe og overordnede rammer Gruppen kommer fra Tyskland og består af turister i alle aldersgrupper, dog ingen børn, og aldersgennemsnittet er forholdsvis højt. Gæsterne skal på krydstogt i Østersøen, og i forbindelse hermed har de booket en tur i København (i bus og til fods), hvor der er fokus på vand. Vi forestiller os, at gruppen er ankommet til København to dage inden deres krydstogtrejse og er indlogeret på hotel Scandic Copenhagen, Vester Søgade. De begynder med en 3 timers bustur med sløjfe i Nordhavn fra kl. 9-12, hvorefter de spiser frokost på egen hånd. Om eftermiddagen er 1

der en slentretur i Frederiksstaden på programmet. Efter slentreturen er der mulighed for at gå ud at få en øl eller spise i Nyhavn og indsnuse "vandatmosfæren" dér. Dagen efter skal gruppen have en rundvisning på 1 time på M/S Museum for Søfart i Helsingør, hvor Danmarks rolle som søfartsnation illustreres i en spændende og oplevelsesmættet ramme. Gruppen har efterfølgende 1 time til rådighed til et besøg i museets café eller en slentretur i Helsingør by eller en gåtur til Kronborg for bl.a. at se Øresund. Det overordnede mål er, at gæsterne får nogle varierede helstøbte oplevelser i en afslappet atmosfære samtidig med, at de hører om Danmark og København i almindelighed og vandets betydning for landet samt byen og dens indbyggere i særdeleshed. 3. Kommunikationsstrategi Vi vil appellere direkte til turisterne og veksle mellem logos, etos og patos, men dog undgå at virke alt for belærende og således være tilbageholdende med kongenavne, arkitektnavne og præcise årstal (f.eks. hellere "kongefamilien har haft bopæl på Amalienborg i ca. 220 år" end "kongefamilien har haft bopæl på Amalienborg siden 1794"). Vi vil specifikt benytte os af humor i det omfang det er passende og afstemt efter gruppens sammensætning. Endelig vil vi være opmærksomme på, at en tysk målgruppe medmindre det er meget unge mennesker kræver en væsentlig højere grad af høflighed, end man er vant til i Danmark. F.eks. vil vi konsekvent anvende tiltaleformen "Sie" og ikke "Du" over for vores målgruppe. Sidst, men ikke mindst, tager vi højde for det interkulturelle aspekt og drager paralleller mellem Danmark og Tyskland, når det er relevant, f.eks. at man i gamle dage sejlede hen til Børsen, lige som i Speicherstadt i Hamburg. Det hjælper gæsterne med at forstå og huske alle de nye informationer. Vores stemmeføring vil alene af udefrakommende årsager være varieret. På slentreturen kan der være støj fra veje og arbejdspladser, som vi skal overdøve. Til gengæld vil stemmeføringen være mere afdæmpet i baggården i Amaliegade, hvor stemningen er mere intim. Det samme gør sig gældende på museet, hvor der fra museets side bevidst er lydeffekter på visse stop, mens det på andre stop vil være oplagt at dæmpe stemmen ikke mindst foran afdelingen "I krigens skygge". Vi vil tage højde for fælles kulturelle fikseringspunkter (jf. Iben Jensen), især de følsomme punkter omkring Anden Verdenskrig. I den forbindelse vil vi pointere, at det efter sigende var en tysk herboende diplomat (G.F. Duckwitz), der aktivt medvirkede til, at de fleste danske jøder blev reddet i sikkerhed i Sverige. Og i en noget anden boldgade vil vi nævne, at det er udtryk for lav magtdistance (jf. Geert Hofstede), hvis/når der kommer et "cyklende jakkesæt" forbi. Her i Danmark cykler stort set alle selv kronprinsessen kan ses på sin ladcykel! Vi vil appellere til alle sanser: Der bliver naturligvis masser at se på, og høresansen bliver ikke kun påvirket af guidens stemme og storbyens lyde, men også af vandets skvulpen i havnen og havets brusen på museet. Lugtesansen bliver pirret af vandets nærvær, og følesansen kan f.eks. aktiveres på museet, hvor der er nogle imponerende og smukke "ankerkæder", som samtidig udgør zigzagbroens bærende konstruktion. Selv smagssansen kan komme i spil, når vi er ved vandposten på slentreturen, hvor deltagerne hurtigt kan tage en slurk frisk postevand, hvis de har lyst. 2

4. Begrundelse for valg af emne I dag ønsker "flere kunder at få en oplevelse mentalt, fysisk eller begge dele uanset om de shopper, tager medicin, går til en kulturbegivenhed eller skal betale skat". 1 Det gælder især for turister, når de tager på ferie. Godt nok er en rejse en oplevelse i sig selv, men der må også gerne ske noget, når man er kommet frem til sit rejsemål. Selvfølgelig findes der forskellige slags ferie, f.eks. strandferie, wellness-ferie, aktivferie osv., men i vores tilfælde går vi ud fra, at det handler om turister, der er interesseret i at lære noget nyt at kende. De vil gerne høre om byen, området, dagliglivet og kulturen i Danmark. Det er således ikke nok, at vi tilbyder en almindelig bytur med bus, hvor guiden fortæller om byens vigtigste seværdigheder; og desuden kan gæsterne også få sådan en tur med en "Hop on Hop off"-bus. Som uddannede guider er det vores ønske, at gæsterne får en helhedsoplevelse. Derfor har vi valgt et emne, der giver en god ramme for at sammenstykke en tur, hvor turisterne får faktuel viden (logos) og samtidig får ny indsigt i, hvordan vandet spiller en rolle, f.eks. med havnebadene/lynetten-rensningsanlægget eller drikkevand/vandposten ved Gefionspringvandet. Emnet vand kan også inddrages på mere utraditionelle måder. Hvis det skulle regne, kan man f.eks. nævne, at havet gør, at vi har et udpræget kystklima, og at mange også cykler, selv om det regner (i modsætning til Tyskland); eller at børnene godt kan lege udenfor, selv om det regner (igen i modsætning til Tyskland). Desuden vil vi komme ind på emnet vand, hvor det falder naturligt, og tiden tillader det: lystbåde, robåde (samt kano og kajak), vinterbadning, de populære havnebade, de mange broer/tunneller (inkl. Øresundsbroen og Femern Bælt-forbindelsen) osv. Da vandet har en kæmpestor betydning for hele Danmark og København (jf. punkt 1), ligegyldigt om man betragter det ud fra en historisk, nutidig eller fremtidig synsvinkel, findes der mange forskellige muligheder for at binde emnet vand sammen med andre elementer. Og da vores gæster er kommet hertil i forbindelse med en krydstogtrejse, har de allerede en vis interesse i vand i hvert fald som transportvej. 5. Turprodukt bytur inkl. Nordhavnen, slentretur, besøg på M/S Museum for Søfart 5.1. Bytur Den klassiske bytur er en rundtur på tre timer med udgangspunkt ved hotel Scandic Copenhagen, Vester Søgade, og med stop ved Amalienborg (30 min.) og Den Lille Havfrue (15 min.). Undervejs kommer vi forbi byens vigtigste seværdigheder, og vi vil guide på "normal vis", men har dog valgt nedenstående fokusområder, der enten har reference til vores tyske målgruppe eller til vandet og havet. Hvis der pludselig opstår en situation i gadebilledet, der gør, at vi må skifte fokus, kan vi dog blive nødt til at nedtone og i værste fald helt droppe nogle af de påtænkte fokusområder. Seværdighed Tycho Brahe Planetariet Havnebadet Christianshavn Børsen Christians Kirke Særlige fokusområder Restaurant "Cassiopeia" med skøn udsigt over Skt. Jørgens Sø Siden 2002 har vandet i havnen været rent nok til at bade i Kunstig ø + kanal med idylliske huse og bådudlejning Oprindelig sejlede man hen til Børsen med sine varer (lige som i Hamborg) Velvidende at det er en tidligere tysk kirke, dropper vi den sandsynligvis, da den kun ses flygtigt (på Christianshavn) og i det fjerne (ved havnefronten) 1 Jf. Horn, Peter, og Jensen, Jens Friis: Oplevelsesledelse i praksis, MOL Forlaget, 2008, s. 9 3

Seværdighed Særlige fokusområder Den Sorte Diamant Startskuddet til at binde byen sammen med vandet Christian 4.s Her blev brygget masser af øl, da drikkevandskvaliteten var meget ringe Bryghus Frederiksholms Husbåde og fyrskibe Kanal Gammel Strand Her gik kysten tidligere fiskemarked tidligere Holmens Kirke Tidligere ankersmedje, oprindelig flådens kirke Nyhavn Tidligere sømandskvarter gamle sejlbåde havnerundfarten Bådteatret Christian 10. Vi fremhæver, at han var populær under Anden Verdenskrig (og vi anvender ordet "Hitlerdeutschland" og ikke "Deutschland" om besættelsesmagten) Mærsk Mærsk-containere overalt i verden også på de tyske motorveje og i de tyske havne Frihedsmuseet Da museet er nedbrændt, nævnes det kun ultrakort og nedtones Kastellet Historien om den fremskridtsorienterede Struensee, som sad i fængsel her Statens Museum Også værker af Emil Nolde for Kunst Rundetårn og Fravælges (medmindre der er trafikprop), således at der er tid til at fortælle Universitetet om Skt. Petri Skt. Petri Tysk kirke (evangelisk-luthersk) og tysk-dansk privatskole/gymnasium Vor Frue Kirke + Arkitekt: Christian Frederik Hansen, bygningsinspektør i Altona (flere Domhuset bygningsværker af ham dér) Gammeltorv Caritas-springvandet var tidligere brønd til byens borgere Vandkunsten Tidligere blev der pumpet drikkevand til slottet herfra (kan kun nås ved langsom trafik) Hovedbanegården Stadig tog til Hamborg og Berlin i dag via færgeforbindelse over Rødby, men via Femern Bælt-forbindelsen i 2021 (ifølge seneste tidsplan) Nyboder Prøv at lægge mærke til, om der sidder nogle porcelænshunde i vinduerne (forklaring følger på Museum for Søfart) Reformert Kirke Gudstjenester på bl.a. tysk for den calvinistiske trosretning; kirken blev oprettet, da den daværende dronning var calvinist; i dag religionsfrihed (kan kun nås ved langsom trafik, da Rosenborg og Livgarden har højere prioritet) 5.2. Nordhavnen ("sløjfen") Det nyeste byudviklingsområde i København, Nordhavnen, har vand på tre sider og er derfor et oplagt valg i vores projekt. Sted Frihavnen (den gamle) Amerikakaj DFDS-terminal FN-Byen Emne Etableret som modtræk til bygningen af Kielerkanalen/Frihavnen i Hamburg Nedlagt for 25 år siden og omdannet til eksklusivt bolig- og erhvervsområde Boligmarkedet: mange ejerlejligheder (på Strandboulevarden uddybes dette) Prisniveau for ejerlejlighederne på Indiakaj (EUR 600-700.000 for 100 m 2 ) Kronprinsesse Mary havde råd til at bo her, da hun flyttede hertil Masterplan for byplanlægningen, bl.a.: 1) høj og lav bebyggelse 2) gammel (f.eks. station) og ny bebyggelse (f.eks. Fyrtårnet og Kobbertårnet) 3) adgang til vandet (jf. Planloven: "En lokalplan for et byomdannelsesområde med havnearealer skal indeholde bestemmelser, der sikrer offentlighedens adgang til vandet") Udvandring til USA (i alt ca. 300.000 mennesker, tidligere fra Larsens Plads) Færge til Oslo (mulighed for "sviptur": 17 timer + 7 timer i Oslo + retur) Ny (2013) stjerneformet bygning på kunstig ø (store sikkerhedsforanstaltninger) Huser kontorer for 8 forskellige FN-organisationer, især UNICEF 4

Sted Nordhavn Emne Kæmpestort byudviklingsprojekt (sammenligneligt med HafenCity Hamburg) På sigt (40-50 år): 40.000 arbejdspladser og bolig til 40.000 mennesker Fokuspunkter i masterplanen er bl.a.: 1) bæredygtighed 2) adgang til vand (inkl. badestrand og bådepladser) 3) højst 5 minutters gang til indkøb/metro/underholdning osv. 4) fortrinsret for fodgængere og cyklister 5) blanding af gamle (f.eks. siloer) og nye bygninger Sundkrogsgade Kontraster: Fra Utzon-tegnede kontorhuse til auktionshus og gruslagerplads Øen vokser stadig: Længere ude kommer krydstogtskibene til at afløse lystfiskerne, og endnu længere ude kommer den nye containerhavn til at ligge Copenhagen Malmö Port, CMP (krydstogtskibe/godstrafik), antal skibe/passag. Paustian, møbelhus + restaurant Østerbro Hans Egede Kirke Kulkraner + jernbanespor Svanemøllehavnen Svanemølleværket Strandboulevarden Benzintank på Strandboulevarden Rosenvænget, Fru Heibergs Villa Strandboulevarden Tidligere aktiv industrihavn nu minde om svundne tider Danmarks største lystbådehavn med 1.100 bådepladser Omtrent 43 km mod nord ligger Helsingør med bl.a. Museet for Søfart Kraftvarmeværk inspireret af amerikansk industriarkitektur Tidligere brugte værket masser af kul (jf. kulkranerne), nu primært naturgas Overgangen fra kul til naturgas er et skridt på vejen mod Københavns mål: Verdens første CO 2 -neutrale hovedstad i 2025 (især vindenergi skal bidrage) København er Europas Grønne Hovedstad i 2014 Danmark vil være uafhængig af fossile brændstoffer i 2050 Fredet bygning tegnet af Jørn Utzon (reference til Operaen i Sydney) Inspirationen kom fra en bøgeskov (de bærende støttepiller er "træstammer") Restaurant: Kontrastfyldt oplevelse med udsøgt mad og rå industrikultur udenfor Østerbro er en "fornem" bydel med forholdsvis store (og dyre) lejligheder Blev bebygget senere end de andre brokvarterer Først blev der bygget villaer, men senere også etageboliger Hans Egede var "Grønlands apostel" for ca. 300 år siden (søgte egentlig efter spor fra vikingerne, som havde været der tidligere) Grønland (ca. 55.000 indb.) er en del af rigsfællesskabet, men har selvstyre Grønland er ikke medlem af EU; har sit eget flag Tidligere gik kysten her, og køerne græssede på engene Vejen blev anlagt i forbindelse med anlæggelsen af Frihavnen og Nordbanen (promenaden ved Langeliniekaj ovenpå det lange pakhus blev bygget som kompensation for den tidligere sti langs vandet her) Oprindelig var der ridesti/gangsti i midten; senere var der sporvogne Benzinpriser og bilpriser i Danmark og Tyskland (højere registreringsafgifter her) Priser for parkering i København inkl. bødetakster Danmarks første villakvarter fra 1857 Fru Heibergs Villa: Der færdedes mange kunstnere hos denne skuespillerinde Bl.a. havde H.C. Andersen sin gang her (og han døde i øvrigt i nærheden) Den gang var der skøn udsigt til havet fra hendes villa Generel information om lejeboliger og ejerboliger Boligpriser i Danmark og Tyskland Kristianiagade Domus Medica Den Russiske Ambassade Adelspalæer omdannet til bl.a. ambassader (bl.a. Spanien, Egypten, Rusland) Sidste adelspalæ bygget i København (1906) med 97 værelser Tilhører nu Lægeforeningen: Fortæl om sygeforsikring i Danmark og Tyskland (kan kun nås, hvis bussen kører langsomt på grund af trafikproblemer) Ligger meget tæt på USA's ambassade Hvem mon havde de største kikkerter under Den Kolde Krig Den tyske ambassade ligger i nærheden (i Stockholmsgade) 5

5.3. Slentretur gennem Frederiksstaden På slentreturen har vi mulighed for at komme i tættere dialog med gruppen, og der er mulighed for at gå langs havnefronten og få indtryk af vandets betydning tidligere, i dag og i fremtiden (sidste stop er i nærheden af Kvæsthusprojektet, der forventes færdigt i 2015). Vi går ud fra, at der på busturen allerede er blevet nævnt en del ting: Den Lille Havfrue (hvor vi har haft stop, og den traditionelle historie ER fortalt), Kastellet, Gefionspringvandet (hvor vi har fortalt legenden), Mærsk, De Kongelige Pavilloner/Kongeskibet Dannebrog, Melodi Grand Prix, vindmøller, Amalienborg/Kongehuset (hvor vi har haft stop), Marmorkirken, men vi vil benytte slentreturen til ultrakort at repetere det tidligere sagte og tilføje nogle detaljer (markeret: "NY info"), der enten relaterer sig specifikt til vores tyske målgruppe, eller som vedrører emnet vand. Stop Sted Emner Tale Gang 1. Statuen "Efter Badet", ved Langelinie o Velkommen + introduktion til turen o Reference til citatet fra Den Lille Havfrue (hun er inden for vores synsfelt), jf. indledningen og citatet repeteres for øvrigt i Helsingør o Svømmere her på Havfruens fødselsdag o Ikke normalt tilladt her, men i havnebadene unikt i storby o Lynetten-rensningsanlæg (ikke ligefrem nogen traditionel seværdighed, men giver rent badevand, og Danmark er førende med hensyn til rensning af spildevand) o Reference til "Badeschiff" i Berlin 3 min. 5 min. 2. Mindesøjle for søhelten Ivar Huitfeldt o Hilse på Den Lille Havfrue, når vi går videre o Havets betydning fra vikingetiden til i dag (ultrakort) o Flådens store betydning fra ca. 1500 og indtil 1807 o Krige med Sverige (gik ofte bedre til vands end til lands) o Hvorfor mindesmærke over et nederlag? o Sakura Festival (hvis kirsebærtræerne blomstrer og/eller der er opstillet boder) o Prinsesse Marie (indsats for søfolk og deres enker), kort 3. Frederik 9. o Restaurant Toldboden (tidligere havnekontor og terminal for færgen til Polen) populært byrum med aftensol o Udsigt over tidligere industrihavn o Udsigt til Holmen (marinen før og nu) o Frederik 9. som admiral, "Sømandskongen", tatoveringer 4. Vandpost ved Gefionspringvandet 5. Nordre Toldbod o Københavns drikkevand: Klorfrit grundvand i hanerne siden 2009 (ej postevand på restauranter i Tyskland) o Reference til tidligere tiders ølforbrug (jf. Christian 4.s Bryghus på byrundturen) o Drikkevandsposten aktiveres (det tjekkes inden turen, at vandposten fungerer) o Gæsterne har mulighed for at få en slurk vand (efter grundige overvejelser tager vi af miljøhensyn og praktiske årsager IKKE drikkebægre med) o De Kongelige Pavilloner (evt. ultrakort repetition) o Kongeskibet Dannebrog (evt. ultrakort repetition) o Mindeanker for Dronningens 25. års regeringsjubilæum o Før: industri- og skibsaktivitet Nu: havnebusser o A.P. Møller-Mærsk containere, NY info: olieudvinding, reference til Mærsk-modelskibene på Museum for Søfart 4 min. 1½ min. 3 min. 1½ min. 2 min. 1½ min. + 2 min. til vand 3 min. 3½ min. 6

Stop Sted Emner Tale Gang 6. Skulpturen o Kontrast: Statuen "David" kontra skulpturen "Stenblomst" 3 min. 5 min. "Stenblomst" o Hvad er kunst? (Søren o Vestindisk Pakhus, inkl. Kgl. Afstøbningssamling o Trekantshandel + den florissante periode finansiering Georg af Frederiksstaden (som vi fortsætter til) Jensen) o Kort info om Heerups have (små skulpturer), som vi 7. Baggården til Amaliegade 23-25 med udsigt til døbefonten passerer; intet stop o Frederiksstaden (før: adelspalæer; nu: advokater/rederier) o Frederiksstadens største baggård/have o Den Kongelige Fødselsstiftelse (hjælp til ugifte mødre) o Under Struensee blev der installeret en babyluge (findes i Tyskland i dag og diskuteres jævnligt i Danmark) o I dag bor Ankestyrelsen her (tanken om at hjælpe lever videre) o Bemærk den blandede arkitektur (bl.a. bindingsværk) 8. Amalienborg o Tysk indflydelse: Ikke kun Struensee men også f.eks. A.G. Moltke var meget indflydelsesrig, jf. Moltkes Palæ o Amalienborg; NY info: Moderne kongefamilie (ved Nordre Toldbod så vi Dronningens far nærmest "stå på jorden"), og bl.a. har kronprinsessen svømmet Christiansborg Rundt, og kronprinsen har deltaget i Ironman og VM i dragesejlads (og er med i International Olympisk Komité) De mødtes under OL i Sydney 9. Amaliehaven o Springvand kontroversielt, men nu værdsat åndehul o Operaen (kultur ved vandet)/mærsk (kontroversiel gave) o Amalienborg-aksen før og nu 10. Ved Admiral Hotel o Admiral Hotel o Skuespilhuset (kultur ved vandet) bæredygtigt byggeri o Kvæsthusmolen (nyt byrum ved vandet) tidligere leje for færger til Oslo og Bornholm vand og by bindes endnu tættere sammen i fremtiden o Man kan gå videre på egen hånd og evt. gå til Nyhavn og få sig en øl (vi refererer til busturen, hvor vi har set Nyhavn, og vi forklarer nøje vejen) Tak for i dag! 3 min. 3½ min. 3 min. 3 min. 3 min. 3½ min. 3 min. 7

1 Antal stop 10 Længde 2,0 km Tale 30 min. Gang 30 min. Tid i alt (antal minutter) 60 min. 2 3 4 5 6 7 8 9 10 5.4. Besøg på M/S Museum for Søfart Der var i visse kredse stor skepsis, da den verdenskendte danske arkitekt Bjarke Ingels, BIG, præsenterede sit forslag til et nyt søfartsmuseum i Helsingør. Det var jo bare et hul i jorden. Kunne det overhovedet lade sig gøre rent teknisk, og ville det ikke bare ende med at blive en "grim ælling"? Og der var rent faktisk meget store byggetekniske udfordringer ved projektet og så havde man også lige "glemt" at tage højde for, at man skulle have et driftsbudget men det har de fleste vist glemt i dag, når man står ved det imponerende byggeri, der ifølge de flestes mening endte med at blive til en smuk svane. Ikke mindst vakte det stor opmærksomhed, da avisen New York Times i januar 2014 havde museet med på deres liste "52 Places to Go in 2014", og da internetportalen ArchDaily i samme måned kårede museet til "årets kulturbyggeri". 8

Det er derfor et naturligt valg for os at vise rundt på Museum for Søfart, hvor man bevidst har ønsket at synliggøre søfartens store betydning før og nu i et "usynligt" byggeri! Stop Sted Emner Tale Gang 1. Udenfor o Velkommen til museet men hvor ER museet? 4 min. 3 min. o Det ligger hernede i en gammel tørdok! + 7 o "Usynligt" byggeri pga. Kronborg (UNESCO-"krav") min. o Helsingør har haft 2 glansperioder (via Øresundstolden, garderobe 1420'erne til 1857, og som værftsby, 1882-1983) og satser nu på at få en 3. glansperiode som kulturby o Det gamle skibsværft Kulturværftet o Den gamle tørdok Museum for Søfart o Interessant arkitektur (vi vender tilbage til emnet ved stop 11), reference til New York Times o Kulturhavn Kronborg: By og havn bindes sammen lige som i København o Billetter + garderobe (poletter kan lånes ved skranken) Toiletter (bagbord=rød=damer og styrbord=grøn=herrer) 2. Vores allesammens sømand 3. Porten til verden, ved galionsfigurerne (og med kig til fajancehundene) 4. Porten til verden, ved modellen af Frihavnen 5. Porten til verden, efter tatoveringsområdet o Citat af H.C. Andersen slår tonen an o H.C. Andersen sagde også "At rejse er at leve" o Og vi skal nu ud på en rejse på havet og en tidsrejse o Introduktion til udstillingen (ej kronologisk, men temainddelt, mere lyd/billede end tekst), varighed o Formidlingen er moderne, ligesom museet er moderne o Nogle områder er snævre, for at man skal få en fornemmelse af at være på et lille skib eller i en ubåd o Prøv at kigge på bøjen 10-15 sekunder o Galionsfigurer = de eneste kvinder, sømændene så i ugevis o Eksotiske souvenirs fra en svunden tid, f.eks. vimpler o "Tor zur Welt" (= "Porten til verden") er Hamborgs slogan (byen og afstanden er nævnt på gulvet) o Hamborg er bl.a. kendt for Reeperbahn o I København har sømændene bl.a. haft Nyhavn o Men hvad med kvinderne, der var derhjemme? o Fortæl anekdoten om Nyboders fajancehunde Reference til byturen i bus; kig nærmere på hundene o Model af Frihavnen, inkl. Nordhavnen, år 1928-29 o Kort opsummering af info om Frihavnen/Amerikakaj fra busturen tidligere industrihavn o Langeliniekaj: krydstogtgæster o Ja, det støjer her for at illustrere havnestemningen o De levende billeder bliver vist på "pakkasser" o Tatoveringsområde: et aktivt museum ("zum Mitmachen") o Reference til Nyhavn med verdens formentlig ældste stadig fungerende tatoveringsbutik o Man kunne kommunikere non-verbalt via tatoveringer (en sømand med en tatoveret svale havde ifølge traditionen tilbagelagt 5.000 sømil) o Reference til "Sømandskongen" (tatoveringer var kontroversielle dengang, men i dag er de "mainstream") 3 min. 3 min. 3 min. 2 min. 2 min. 1 min. 3 min. 2 min. 9

Stop Sted Emner Tale Gang o Auditoriesalen mellem stop 5 og 6 er et dejligt rum, og vi overvejede at lægge et stop her; men dels ville det ødelægge skibsstemningen, fordi man kommer ud i det skarpe lys, og dels får man lidt den samme oplevelse på gangbroen ved stop 11 (og desuden kan man risikere, at salen er lukket på grund af arrangement), så derfor fravælger vi et stop her 6. Om bord o Man får fornemmelsen af at være om bord på et skib o Mad/øl (reference til Bryghuset) vanskelige opbevaringsforhold o Linjedåb/Ækvatordåb (skuffe åbnes til sidst) 7. Alle tiders skibe, ved tværsnittet af tørdokmuren 8. I krigens skygge, ved indgangen 9. Teselskabet, ved det store billede med lyseffekter 10. Hele verden i din indkøbskurv, ved Mærsk-skibet 11. Midlertidig udstilling, ved første "ankerkæde" o Afdelingen "Navigation" viser tiden inden GPS og nogle gange gik det galt (jf. Titanic) bemærk, at udstillingsmontrerne er udformet som isbjerge o Udstillingsmontrerne i afdelingen "Alle tiders skibe" indeholder forneden forskellige produkter, f.eks. dæk o Tværsnit gennem tørdokkens væg nyt/gammelt o Udsigt til tørdokkens bund o Café (med fiskefrikadeller), evt. besøg EFTER rundvisningen o Inden vi forlader afdelingen "Alle tiders skibe": Hvorfor hænger malerierne mon, som de gør? o Første Verdenskrig (DK neutral) og Anden Verdenskrig (samarbejdspolitik); vi vil nedtone krigene o Selve afdelingen er udformet "som en eksplosion" og er støjende og trang og skræmmende o Vi vil fokusere på en positiv vinkel: redningen af de danske jøder angiveligt via et praj fra den tyske diplomat Duckwitz o Vi går stille og roligt igennem, og gæsterne kan kigge lydene taler for sig selv o Og så til en periode med langvarig fred (1720-1801) o Globalisering er ikke noget nyt fænomen! o Trekantshandel = finansiering af Frederiksstaden o Bemærk de forskellige produkter o Danmark afskaffer som første land i verden slavehandlen o Globaliseringen i dag o Containertrafik relateres til os som forbrugere o Mærsk (reference til bytur/slentretur) o Andre rederier o Danske rederiers indtjening svarer til ca. 10% af BNP o Selve byggeriet (kravene, udfordringerne og prisen) o Arkitektkonkurrencen o Støtte fra en række fonde o Mærk "ankerkæden" o Alle detaljer skal give associationer til hav og skibsfart: selv trappen op til udgangen og hylderne i butikken o Tak for nu (evt. besøg i caféen eller gåtur til Helsingør by eller til Kronborg med udsigt over Øresund) 3 min. 4 min. (inkl. skuffe) 3 min. 1 min. 3 min. 3 min. 4 min. 2 min. 4 min. 3 min. 4 min. 10

2 11 3 4 5 6 7 10 9 8 1 Vores stop er markeret med X Antal stop Tale Gang Tid i alt (antal minutter) 1 udendørs + 10 indendørs 36 min. 24 min. 60 min. (plus 7 min. til garderobe) 6. Konklusion og perspektivering Gæsterne får med denne pakke bestående af bytur med Nordhavn-sløjfen, slentretur og museumsbesøg et godt overblik over byen København samt et godt indtryk af dansk kultur, dagliglivet, Danmarks historie og derudover også et vist kendskab til Nordsjælland. Som nævnt under punkt 4 har vi valgt emnet "vand" for at skabe en fælles ramme for alle turens dele, men især fordi vandet altid har spillet en stor rolle i Danmark. For at udvide turen kunne man kombinere den med en typisk dansk madoplevelse, hvor gæsterne får mulighed for at prøve f.eks. sild eller smørrebrød med fisk og en dansk øl, eller man kunne kombinere turen med et badestop ved stranden f.eks. i Nivå eller et besøg i Rungsted Havn på vej tilbage til København. Og en kombination med en Nordsjællandstur er naturligvis oplagt. En anden mulighed kunne være at tage en bådtur på Lyngby Sø eller en aktiv oplevelse med vandsport såsom kano/kajak osv. Der findes mange muligheder for, at gæsterne også får en fysisk oplevelse, så vandet ikke kun er et "begreb". Men alene med den tur, der er beskrevet her i vores diplomprojekt, sikrer vi, at deltagerne får en indholdsmæssigt sammenhængende og oplevelsesrig tur, jf. OIM-modellen (oplevelse, indlevelse og medlevelse). 11

Kildehenvisninger Bøger Albris, M.J.: Bag Facaden ansigter på Frederiksstaden, Golden Days & Informations Forlag, 2010 Carlberg, Nicolai, og Møller Christensen, Søren: Byliv og Havnefront, Museum Tusculanums Forlag, 2005 Christiansen, J.H.: Frederiksstaden 1749-1999, Selskabet for Arkitekturhistorie, 1999 Findereinsen, Jörg-Peter: Kleine Geschichte Kopenhagens, Verlag Friedrich Pustet, 2008 Horn, Peter, og Jensen, Jens Friis: Oplevelsesledelse i praksis, MOL Forlaget, 2008 Janssen, Jan, og Thorud, Erik: Deutsche Spuren in Kopenhagen, Tyskforlaget, 2000 Jenvold, Birgit (red.): Amalienborg og Frederiksstaden, De Danske Kongers Kronologiske Samling, 2012 Lind, Olaf, og Lund, Annemarie: Arkitektur Guide København, Arkitektens Forlag, 2005 Møller, L.F.: Guide til ny arkitektur i København, Dansk Arkitektur Center, 2013 Olesen, Peter: København ved havnen, Gyldendal, 1992 Olesen, Peter: Peter Olesens København, Gyldendal, 2012 Peter, Bruce: Museum in the Dock, Arvinius + Orfeus, 2014 Petersen, Claus Hagen: Politikens Bog om København, Politikens Håndbøger, 2004 Reichenau, Insa, og Seiden, Adeline: Architekturführer Kopenhagen, DOM publishers, 2013 Stensgaard, Pernille: København folk og kvarterer, Gyldendal, 2002 Stensgaard, Pernille: Københavnere, Gyldendal, 2013 Swendelow, Yannick: Kopenhagen, umweltfreundliche Metropole mit sehr hoher Lebensqualität, Fastbook Publishing, 2010 Tengberg, Karina, og Grooss, Minna: København grib byen, Nyt Nordisk forlag Arnold Busck, 2005 Wassard, Erik: Ture i København, Politikens Forlag A/S, 1994 Kataloger, aviser, m.v. Ankomsten er en del af oplevelsen, POLITIKEN, fredag 7. februar 2014 Bydesign i København, erfaringer fra Christiansbro, Havnestad og Amerika Plads, Københavns Kommune Optimalt samspil mellem kloaksystem og renseanlæg, IMORGEN, Rambøll, juni 2013 Københavnerglimt, DVD Københavns nye eventyrlige plads, Kvæsthusprojektet, Kvæsthuselskabet Københavns Havn, Guide, By & Havn Nordhavnen, fra ide til projekt, By & Havn Sankt Petri Kirke og kapeller, Slots- og Ejendomsstyrelsen, 1999 Turguide Frederiksstaden, Planstyrelsen, Miljøministeriet Websites 600 restaurant-gæster om dagen kan spise under vindmølle, POLITIKEN, http://politiken.dk/kultur/madogdrikke/article1093680.ece, besøgt 17. marts 2014 Building of the Year Awards 2014, ArchDaily, http://www.archdaily.com/building-of-the-year/us/2014, besøgt 17. marts 2014 Danmark dropper klor i drikkevand, DR, besøgt 17. marts 2014 Das Projekt HafenCity, HafenCity Hamburg, http://www.hafencity.com/de/ueberblick/das-projekt-hafencity.html, besøgt 17. marts 2014 Det må være Danmarks smukkeste hul i jorden, Berlingske, http://www.b.dk/kultur/det-maa-vaere-danmarks-smukkeste-hul-ijorden, besøgt 17. marts 2014 København-Hamborg en grøn forbindelse, Fehmarnbelt Days, besøgt 27. januar 2014 Københavns Havn Guide, BY & HAVN, http://issuu.com/byoghavn/docs/havneguide/34, besøgt 5. februar 2014 Mellem kultur og natur, Vores Kunst, Statens Kunstfond, http://vores.kunst.dk/view/objects/asitem/objects@11139/2, besøgt 17. marts 2014 New York Times: Et must at besøge Helsingør i 2014, Berlingske, http://www.b.dk/rejseliv/new-york-times-et-must-at-besoegehelsingoer-i-2014, besøgt 17. marts 2014 Nyt museum i økonomisk uvejr, Berlingske, http://www.b.dk/kultur/nyt-museum-i-oekonomisk-uvejr, besøgt 17. marts 2014 Steder vi kan lide: B&W Hallerne, Wonderful Copenhagen, http://www.visitcopenhagen.dk/da/kobenhavn/steder-vi-kan-lide-bwhallerne, besøgt 17. marts 2014 Tema: Urbane fællesskaber, Københavns Museum, http://www.copenhagen.dk/dk/det_sker/udstillinger/befolkningen_af_koebenhavn/urbane_faellesskaber, besøgt 17. marts 2014 Vidste du at, Det Maritime Danmark, http://www.detmaritimedanmark.dk/omos/vidsteduat...html, besøgt 21. marts 2014 12