informationscenter for



Relaterede dokumenter
BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

God kemi er ikke altid nok

God kemi er ikke altid nok

TIL DEN DAGLIGE PLEJE AF DET VIGTIGSTE I DIT LIV

grunde til bedre kemi

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

Smøring med fugtighedscreme

Kontakteksem. Råd fra Astma-Allergi Forbundet

Trygge produktvalg. for dit barn og for miljøet

Trygge produktvalg. for dit barn og for miljøet. 2723_21x21cm Babybrochure_24s.indd 1 06/07/

Trygge produktvalg for dit barn og for miljøet

Derfor er det en god idé at begrænse din udsættelse for kemikalier og dermed give dig selv ekstra tryghed.

10GODE RÅD. 0% Parfume TIL EN SUND OG SOLSIKKER BABY. Parabener Farvestoffer

Gravid? Kend kemien - En kvantitativ undersøgelse blandt danske kvinder (efteråret 2014)

Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job

Guide FARLIGE. Undgå kemikalier i dit hjem. Se hvad du kan gøre Gode råd fra eksperten. Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.

GENVEJE TIL EN SUND OG VELPLEJET BABY UDEN UNØDIG KEMI FOR FREMTIDENS SKYLD INGEN PARFUME INGEN PARABENER INGEN FARVESTOFFER

EN HELT NATURLIG DEL AF DEN PERSONLIGE PLEJE

En T-shirts livscyklus

Sommer dufter af sol intet andet

Sommer, solskin og solsikker. hinanden i solen

KLARTILSTORKEN.DK 5 GODE RÅD TIL DIG, DER VIL VÆRE GRAVID MED GOD KEMI: FIND FLERE GODE RÅD, TEST DIG SELV, OG LÆS OM KEMI PÅ

REN INFORMATION KEND DIT MÆRKE

Blomsten og Svanen. Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet

varefakta Sikkerhed for dit barns skyld

Blomsten og Svanen. Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet

Spædbørn. Børn skal fyldes med kærlighed - ikke lægemidler. Men

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bromerede flammehæmmere og ftalater i elektronikprodukter

Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats

Rebecca Perssons Solcremeguide!

Bambo Nature - Den nye generation af miljøvenlige bleer

Aroma - en duft af velvære - til vands, til lands og i luften

Astma-Allergi Danmark

Til patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen

Nemme. at smøre ind. og fedter ikke

Rene ord om Rene hænder

Velkommen. Mødegang 5

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

guide HORMONFORSTYRRENDE STOFFER December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

VAREFAKTA. Sikkerhed for. dit barns skyld

Test af 12 vaskeprodukter

LOP-A Boligspray mod lopper

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Fakta om flaskeernæring

Brugsanvisning. Det du IKKE skal:

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

Pleje af. barnets hud

Har I styr på kemien?

Når vinteren banker på, skal håndcremen frem!

Ble eller potte. Pjece om barnets renlighed til forældre

Allergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum

Guide: Sådan passer du på din hud i kulden

Flaskeernæring til børn

VAREFAKTA. Sikkerhed for. dit barns skyld

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Afsmitning fra fødevarekontaktmaterialer lovgivning og fokusområder

De vigtigste regler om, hvordan arbejdsgiveren skal forebygge, at ansatte får hudlidelser af at arbejde med kemiske stoffer og materialer.

Velkommen til Nøddekrattets vuggestue

CERTIFIED PROFESSIONAL CARE

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Tjek Kemien Danmark går forrest og nu skal EU med. Claus Jørgensen, CEHOS informationsdag 31. oktober 2017

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Indlægsseddel: Information til brugeren

Sådan bliver du super skånemor

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

grøn salon Grønne Erhverv en guide til Frisører i en certificeret Grøn Salon - et netværk i Københavns Kommune

Hygiejne i daginstitutionerne

Indeklima i skoler fra udfordringer til løsninger 14. november 2017

SOLGUIDE 2015 FEBRUAR 2015

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Puri-Line. Din vej til svanemærket rengøring

DANSK VAREFAKTA NÆVN. Sikkerhed for. dit barns skyld

CHLEOPATRA GUIDE VED BRUG AF ÆTERISKE OLIER SIKKERHEDSOPLYSNINGER

FOR FREMTIDENS SKYLD

Problematisk kemi og småbørn Råd til forældre om kemiske stoffer i hjemmet

PRÆSENTATION AF VAREFAKTAS KRAV TIL ENGANGSBLEER

Patientinformation. Vejledning i badning af nyfødte. Revideret den Århus Universitetshospital Skejby. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y

Guide. Guide: Sådan undgår du de farlige stoffer. Pas på hormonforstyrrende stoffer i dine produkter


Forurenet jord i haven

National workshop om hormonforstyrrende stoffer. Regulering. Muligheder for regulering og forebyggelse

Dagligdagen i Minihøj

Håndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem

RENE ORD OM RENE HÆNDER. En pjece til daginstitutioner og dagplejere

Kosttilskudsguide til ammende

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv

EXOMEGA. Forebyg hudallergi derhjemme på badeværelset. Dokumenteret pleje til tør, irriteret og atopisk hud

Ingen parfume, farvestoffer eller parabener! Pleje af hårbunden

Hudsygdomme og kosmetik

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p /6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem.

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September

Fotoillustration seng-bad-lift

blød plast / klar Xxxxxxxxxx Genanvendes i nye produkter Fx: Afdækningsplast Plastfolier fra paller Blød plastemballage Krympefolie Bobleplast

Jagten på Allergien Aktiviteter til fagsider

Indlægsseddel. Information til brugeren

Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen.

PRÆSENTATION AF VAREFAKTAS KRAV TIL BÆRESELER OG -SLYNGER TILLÆG TIL FORSKRIFT FOR BÆRESELER OG -SLYNGER VF 5218:1. Tillæg 5218:1/2009/01

Transkript:

REN INFORMATION OM Kemiske stoffer i produkter til gravide og små børn informationscenter for Miljø & Sundhed W W W. F O R B R U G E R K E M I. D K

INTRODUKTION En hjælp til gravide og nybagte forældre Har du bestemt dig til at få et barn, er du gravid, eller er du lige blevet mor eller far, er du måske begyndt at tænke mere over, at nogle produkter indeholder problematiske stoffer. Du har måske hørt, at fostre og børn er sårbare overfor visse kemiske forbindelser, og at det derfor er en god idé at beskytte dem. Denne pjece er en hjælp til dig, som gerne vil være mere forsigtig end lovgivningen. Du får f.eks. hjælp til at vælge produkter og madvarer til dig selv, dit barn og jeres hjem, som er uden stoffer, der kan være problematiske for miljø og sundhed. Pjecens indhold Viden om kemi...4 Amning...9 Personlig pleje til babyer... 10 Personlig pleje til kvinder... 13 Sutter og sutteflasker... 14 Mad... 15 Bleer... 16 Legetøj og udstyr... 17 Tøj... 18 Indeklima... 20 Sov godt... 22 September 2011 2 Forsidefoto istockphoto.com/laflor

Hvis du vil være forsigtig, kan du følge disse generelle råd: Køb produkter med miljømærkerne Svanen eller Blomsten (se hvordan mærkerne ser ud på side 12). Mindsk kontakten med produkter til personlig pleje. Læs indholdsdeklarationen, før du køber plejeprodukter. Find og læs indholdsdeklarationen for vaske- og rengøringsmidler på producentens hjemmeside, før du køber. Hvis du er bekymret for et kemisk stof i et produkt, kan du slå mange af dem op i kemiinfo.dk. Pak nye ting til hjemmet eller børneværelset ud af emballagen, og lad dem lufte ud en tid, inden de tages i brug. Om muligt kan du også vaske og/eller rengøre dem. Vask tøj, før du bruger det første gang. Hold igen med rovfisk, når du er gravid eller ammer, og køb økologiske fødevarer. Læs denne pjece. GENERELLE RÅD istockphoto.com/markgoddard 3

Viden om kemi Nogle kemikalier påvirker kroppen og miljøet Der kan være stoffer, som påvirker miljø og sundhed, i de produkter, som du eller dit nyfødte barn omgiver jer med. Her får du nogle korte beskrivelser af, hvad der gemmer sig bag de faglige udtryk. Hormonforstyrrende stoffer Når det handler om graviditet og babyer, er der ikke mindst fokus på visse kemikaliers hormonforstyrrende egenskaber. Vores evne til at få sunde og raske børn, kan nemlig blive påvirket. Samtidig kan fostre og børn være særligt følsomme overfor stofferne. Og effekterne viser sig måske først, når barnet bliver ældre, f.eks. ved for tidlig pubertet hos piger eller ved en øget risiko for testikelkræft hos mænd. Mange processer i vores krop påvirkes af hormoner. De har for eksempel indflydelse på, hvordan fosteret udvikles inde i mors mave, hvornår man kommer i puberteten, og hvor let eller svært det er at få børn. Vores viden, om hvordan de hormonforstyrrende stoffer påvirker os i praksis, bliver hele tiden større, men området er stort og komplekst. CMR-stoffer Stoffer, som kan give kræft, påvirke vores arveanlæg eller skade forplantningsevnen, kaldes med en fællesbetegnelse for CMRstoffer. De kan have en effekt på mennesker, selvom det er længe siden, man er blevet udsat for dem. Det er ikke sikkert, at de giver en effekt, men risikoen bliver større, jo mere du bliver udsat for CMR-stoffer. C står for kræftfremkaldende. C-stoffer kan påvirke kroppens celler, så de begynder at dele sig uhæmmet. M står for mutagent. Celler muterer forandrer sig hele tiden, men de mutagene stoffer påvirker cellerne, så der sker et øget antal mutationer i arvemassen. Disse forandringer kan resultere i kræft. R står for reproduktionstoksisk. Nogle stoffer kan forringe vores evne til at få børn, eller gøre skade på det ufødte barn. 4

Allergifremkaldende stoffer Kløe, rødme, knopper og blærer på huden hos et barn skyldes måske kontaktallergi. Denne type allergi kan opstå, når et allergifremkaldende stof kommer i direkte kontakt med huden. Kontaktallergi kan bl.a. ses i forbindelse med brug af produkter til personlig pleje, vaske- og rengøringsmidler og fødevarer. Men stoffer som kan fremkalde allergi, kan f.eks. også findes i tøj, møbler, smykker og legetøj. Allergien skyldes ofte de stoffer, som giver en dejlig duft. For i princippet kan alle duftstoffer fremkalde allergi. Som regel er mængden af duftstoffer mindre i plejeprodukter, som f.eks. shampoo, til børn, end i tilsvarende produkter til voksne. Man kan også blive/være allergisk overfor f.eks. pollen, husdyr, metaller eller fødevarer. Viden om kemi Kombinationseffekten Vi bliver udsat for mange kemiske stoffer i løbet af en dag. Og selvom stofferne hver især er til stede i så lave koncentrationer, at de vil være uden effekt på sundhed eller miljø, kan de være problematiske alligevel. Undersøgelser i laboratoriet har nemlig vist, at flere stoffer på en gang, selvom de alle optræder i uproblematisk lave koncentrationer, samlet set kan have en effekt. Det kalder man kombinationseffekten eller, mere populært, cocktail-effekten. Ofte bliver effekten sat i forbindelse med stoffer, som er hormonforstyrrende. Men effekten kan også ses andre steder, f.eks. i forbindelse med visse allergifremkaldende stoffer. 5

Viden om kemi Derfor er det svært Ser man på et menneske, er det ikke let at vide, hvilke problematiske stoffer han/hun, samlet set, er blevet udsat for gennem livet og hvornår. Nogle af stofferne kan desuden ophobes i kroppen. Og kvinden kan give nogle af de ophobede stoffer videre til foster og baby, under graviditet og amning. Effekterne kan være svære at forudse. Forskerne tester nemlig ikke problematiske stoffer på mennesker, men på dyr. Og ikke alle stoffer undersøges for alle effekter. Desuden opstår effekterne måske først mange år efter, at man har været udsat for et skadeligt stof. Natur og miljø er også komplekse størrelser, og det kan være svært at afgøre, i hvor høj grad et bestemt stof påvirker et økosystem. Især hvis et stof kan sprede sig over hele kloden. Alt det betyder, at forskerne langt fra har et klart billede af, hvordan de kemiske stoffer påvirker miljø og sundhed. Og at politikerne ikke er enige om, hvilke stoffer som forbrugerprodukter må indeholde. istockphoto.com/alexsl 6

Viden om kemi istockphoto.com/careyhope Miljøbelastende stoffer I dagligdagen omgiver vi os med produkter, som indeholder miljøbelastende stoffer. Særligt når vi bruger produkter, som bliver eller kan blive skyllet ud via vasken eller andre afløb i huset, kan stofferne belaste miljøet. De kan f.eks. findes i solcreme, shampoo og vaske- og rengøringsmidler. Batterier og elektronisk legetøj er eksempler på andre produkter, som belaster miljøet med kemiske stoffer. Det er ikke kun de syntetisk fremstillede stoffer, der kan påvirke miljøet. Flere naturligt forekommende stoffer er også problematiske i miljøet. De kan f.eks. ophobes i planter og dyr, være giftige og/ eller være svært nedbrydelige. På kemiinfo.dk kan du læse mere om effekter på miljø og sundhed. 7

Når du ammer Du kan være forsigtig i forhold til kemien, når du giver mælk til din baby. Ammeindlæg Siver mælken i utide, er ammeindlæg praktiske. De sidder lige der, hvor barnet skal sutte, så de skulle nødigt afgive problematiske stoffer. Hvis du vil være sikker på, at ammeindlæg er uden duftstoffer, lotion og optisk hvidt, kan du vælge nogle med svanemærket. Så er bomulden, der er brugt, desuden dyrket økologisk. Du kan også gå efter ammeindlæg, som er beregnet til at blive skyllet op og brugt igen og igen. AMNING Brystvortecreme Har du brug for creme til dine brystvorter, og vil du gerne være forsigtig med hensyn til både miljø og sundhed, kan du vælge et produkt med svanemærket. Men se efter ordene parfume, parfum eller aroma i deklarationen, hvis du vil være sikker på at undgå parfume. Duftstoffer er nemlig tilladte i svanemærket personlig pleje til voksne. Ammepuder Når barnet ammer, kan du støtte din arm på en ammepude. Både tekstil og fyld kan dog indeholde problematiske stoffer. De halogenerede flammehæmmere mistænkes for at kunne skade fostre, fremkalde kræft, forstyrre hormonbalancen, nedsætte fertiliteten eller belaste miljøet. Formaldehyd kan fremkalde kræft og allergi. Farvestoffer kan, for nogens vedkommende, give risiko for allergi, og organiske opløsningsmidler kan irritere luftvejene. Kan puden vaskes, kan du mindske risikoen ved at vaske den før brug. Du kan også gå efter en ammepude med stof, der er økologisk, og fyld, som er mærket med Tiltro til tekstiler (se side 18). Du kan læse mere på forbrugerkemi.dk. Tast f.eks. søgeordene flammehæmmer eller formaldehyd. 9

PERSONLIG PLEJE Når du plejer den lille Dit barn kommer i kontakt med kemiske stoffer, når du vasker og plejer det. Langt de fleste er harmløse, men nogle af dem kan måske belaste miljøet eller påvirke dit barns sundhed. Ofte er det nok at bruge vand, når du plejer din baby Indholdet kender du Alle produkter til personlig pleje skal have en liste med de stoffer, som produktet indeholder. Men det er de færreste forældre, der får særligt meget ud af at læse den. For deklarationen kan være lang og kompliceret, og hvordan er det lige, du skal huske det ene stof fra det andet? Du kan gøre valget lettere ved at vælge produkter med miljømærket Svanen. Svanemærket kan f.eks. findes på salve, creme, olie, sæbe, pudder, shampoo, badeolie og solcreme til babyer. Produkterne må ikke indeholde parfume, så længe de er til børns personlige pleje. Den lille sikres også mod mange andre stoffer, som kan belaste miljø og sundhed. Men hvis du vil være ekstra forsigtig med hensyn til allergi, kan produkter med både Svanen og den blå krans være et godt valg (se side 12). Har du kig på et produkt, som ikke er mærket med et mærke, som du stoler på, må du ty til indholdsdeklarationen, hvis du vil være forsigtig med det kemiske indhold. Klik ind på kemiinfo.dk, og find listen over kemiske stoffer, som Informationscenter for Miljø & Sundhed har vurderet som problematiske i plejeprodukter. 10

I badet Mængden af shampoo og sæbe kan begrænses tit er rent vand nok. Hvis du bruger sæbe, kan du skylle barnet i rent vand bagefter. Hårbalsam og to-i-en-produkter er unødvendige. På puslebordet Bagdelen på en baby kan blive rød af at være spæret inde i en tæt ble. Salver, som baby- og zinksalve, kan gøre noget ved det. På mange butikshylder kan du vælge salver med miljømærket Svanen. Men ofte kan du helt undgå at bruge salve. Skift ble tit, og sørg for, at barnets hud er tør, før du lægger en ny ble på. Lad evt. barnet være uden ble et stykke tid, så huden får luft og kan komme sig. Opvredne kogte, afkølede bomuldsklude på det irriterede område hjælper også. Ved eksem bør du opsøge lægen og følge dennes råd. Læs om valg af bleer på side 16. PERSONLIG PLEJE På tur Med svanemærkede vådservietter til babyer undgår du f.eks. parfume. Du kan også pakke fugtede vaskeklude eller engangsvaskeklude i plastposer. Så har du til både hoved og hale. Men sørg for at bruge en egnet plastpose. Affaldsposer og farvestrålende indkøbsposer er f.eks. ikke egnede, da ingen garanterer, at de ikke afgiver problematiske stoffer. I solen Svanemærket byder sig til på mange solcremer. Men kun hvis de er til børn, er mærket en garant for, at produktet er uden parfume. Med de nyeste kriterier, må der heller ikke være partikler på nanoform i svanemærket solcreme. Få råd, test og nyheder om solcreme ved at søge efter solcreme på forbrugerkemi.dk. 11

PERSONLIG PLEJE Mærkerne viser vej Når du står i en forretning og skal købe plejeprodukter, kan det være svært at huske alle de indholdsstoffer, som kan være problematiske. Derfor er det ofte nemmest at se efter et mærke, som garanterer et mere miljø- og/eller sundhedsvenligt produkt. Mærkerne er dog forskellige, både i forhold til hvad de lover, og hvem det er, som garanterer, at kravene overholdes. Miljømærkerne spænder bredt Kriterierne for Danmarks to officielle miljømærker det nordiske Svanemærke og EU s Blomsten bliver lavet ud fra en tommelfingerregel om, at den mest miljøvenlige tredjedel af produkterne på markedet, inden for hver kategori, skal kunne klare kravene. Mærkerne er også en garant for, at produkterne opfylder krav til sundhed og kvalitet. F.eks. indeholder de svanemærkede produkter til personlig pleje ikke stoffer, der er klassificeret allergene, eller som anses, eller er mistænkt, for at være hormonforstyrrende. Svanemærket stiller generelt flere krav til sundhed, end Blomsten gør. Mindsk risikoen for allergi Astma-Allergi Danmarks blå krans betyder, at produktet ikke indeholder f.eks. parfume, farvestoffer og formaldehyd. Til gengæld må der godt være f.eks. methyl- og ethylparaben i, selvom disse stoffer er mistænkt for at være hormonforstyrrende. De fremkalder nemlig ikke allergi. På forbrugerkemi.dk kan du få mere at vide om mærker på forbrugerprodukter. Klik på Forstå mærkerne. Se også side 18 og 20 i denne pjece. 12

Når du plejer dig selv Fyldigt hår, en dejlig duft, flot kulør, blød hud og smuk makeup. Du kan købe masser af produkter til dig selv. Men de kan gemme på stoffer, som kan være problematiske for miljøet og for både din og dit barns sundhed. Svanen findes på nogle kategorier af produkter til personlig pleje, men langt fra dem alle. Vælger du at købe såkaldte naturlige eller økologiske produkter, kan du være opmærksom på, at de mærker, som produkterne pryder sig med, ikke nødvendigvis er officielt anerkendte. Og at et naturligt eller økologisk indhold ikke i sig selv er garanti for, at produktet er uden stoffer, som f.eks. kan fremkalde allergi. På forbrugerkemi.dk kan du finde test af, og råd og fakta om, en lang række produkter til personlig pleje. DIN PERSONLIGE PLEJE Pas på med spray Når du bruger spray, dannes små aerosoler, som kan trænge ned i lungerne og gøre skade. Ønsker du at være forsigtig, kan du undgå at bruge f.eks. spraydeodoranter eller hårlak på sprayform. Pumper danner også aerosoler, men de er større, og der er færre af dem, så lungerne er ikke ligeså udsatte. Undgå at farve hår Planlægger du at blive gravid, kan du vælge at lade den naturlige hårfarve vokse frem. For stoffer fra hårfarve kan trænge ind i moderens blodbaner og måske videre til fosteret. 13

SUTTER OG SUTTEFLASKER Når den lille sutter To af spædbarnets bedste trøstere er sutten og sutteflasken. De to venner kan dog være lavet af materialer, som kan være problematiske for dit barns sundhed. Kemikalier i sutten Narresutter og sutter til sutteflasker er enten fremstillet af naturgummi (latex) eller silikone (syntetisk gummi). Om det ene materiale generelt er bedre end det andet, for miljø og sundhed, er svært at sige. Når spyt kommer i kontakt med gummi eller silikone, kan der blive dannet nitrosaminer eller nitroserbare stoffer. Mange af disse stoffer kan være kræftfremkaldende. Staten har derfor fastsat en grænseværdi, som producenterne af sutter er ansvarlige for at overholde. Sutter af naturgummi kan desuden afgive et stof, som mistænkes for at være allergi- og kræftfremkaldende. Dog har man aldrig registeret en allergisk reaktion i forbindelse med sutter. Kemiske stoffer på flaske Tidligere var de fleste sutteflasker af plast lavet af polycarbonat, som kan afgive små mængder af det problematiske stof bisphenol A. Men i 2010 blev det forbudt i sutteflasker solgt i Danmark. Forbuddet omfatter også tudkopper og andre ting til 0-3 årige, som er beregnet til at komme i munden eller til at være i kontakt med fødevarer. Kog sutten Sutter og sutteflasker kan, når de er nye, indeholde rester af kemikalier på overfladen. Kog derfor nye sutter og flasker i rent vand, før de tages i brug første gang. 14

Når I spiser Hvad enten menuen er til dig eller dit barn, kan du gøre meget for at undgå problematiske kemikalier i maden, hvis du vil være forsigtig. MAD Økologi er uden pesticider Fødevarestyrelsen kontrollerer jævnligt de økologiske produkter. I sjældne tilfælde finder de rester af pesticider, men så lidt, at det næppe er producentens skyld. De kan f.eks. komme via blæsten. Økologiske fødevarer tillader ikke lige så mange konserveringsstoffer som konventionelle produkter. Spis fisk Fisk og skaldyr kan indeholde tungmetaller og andre problematiske kemiske stoffer, men er alligevel sundt at spise, særligt hvis man varierer mellem forskellige slags. Gravide, ammende og børn bør dog holde igen med en række rovfisk. Følg Fødevarestyrelsens råd på altomkost.dk. Når maden gemmes Brug kun emballage til det, den er beregnet til. En isterningbakke egner sig f.eks. ikke til andet end at fryse vand til is. Glas afgiver generelt færre stoffer end plast. Vær dog opmærksom på, at låget på konservesglas kan indeholde bisphenol A og ftalater (se boks). Hvis du vil være forsigtig, kan du også skrive dig bag øret, at hård plast kan være mindre problematisk end blød plast. Du kan desuden undgå plast, der afgiver en kraftig lugt. Bisphenol A er mistænkt for at være hormonforstyrrende og for at kunne påvirke hjernens udvikling. Stoffet frigives f.eks. fra produkter af polycarbonat-plast. Mange ftalater er enten hormonforstyrrende eller mistænkt for at være det. Visse af dem kan også belaste vandmiljøet. De bruges til at blødgøre nogle typer plast. 15

BLEER istockphoto.com/sdominick Når bleen skiftes I de første år, skal der mange bleer til. Du har mulighed for at sikre dig, at bleen er uden problematiske stoffer. De to typer Nogle engangsbleer indeholder lotion og parfume. Lotion skal være deklareret på pakken. Derimod behøver parfume i princippet ikke at være deklareret, hvis bleerne indeholder duftstoffer. Parfume kan nemlig være tilsat for at få bleen, ikke barnet, til at dufte godt. Og så gælder der andre regler for deklaration. Stofbleen hører til blandt de alternative muligheder. Du kan købe økologiske stofbleer, men de belaster miljøet, når de vaskes. Til gengæld skal du ikke købe så mange. Du kan vaske ved 60 grader, og tørre bleerne på en tørresnor. Bakterier bliver nemlig stort set fjernet ligeså godt ved 60 grader, som ved 90 grader. Svanen på bleen Vil du være sikker på, at dit barns ble er uden parfume eller lotion, kan du vælge en med miljømærket Svanen. Så undgår du også, at den er bleget med optisk hvidt, som kan belaste miljøet og måske også sundheden. Samtidig har du garanti for, at den er blandt de mest miljøvenlige på markedet. 16

Når du køber legetøj og udstyr til babyer Fra den dag et barn kommer til verden, er det omgivet af masser af ting og sager. Puslepude, barnevogn, vugge og rangle for blot at nævne nogle. I princippet kan de indeholde problematiske stoffer, som kan dampe af til luften. Og når din baby undersøger tingene, f.eks. ved at sutte på dem, kan han/hun indtage nogle af stofferne. Barnet bliver beskyttet Alt efter om udstyr og legetøj af plast kan kommes i munden eller ej, er der regler for ftalater. Med hensyn til udstyr gælder reglerne dog kun for produkter, som bruges til at gøre det lettere for børn at sove eller slappe af. Derimod er der ikke særlige regler for ftalater, når det kommer til andre produkter til børn f.eks. regntøj, gummistøvler, plast i flyverdragter og tryk på t-shirts. Produkter til babyer kan være behandlet med flammehæmmere. Det gælder f.eks. for madrasser og elektronik. De halogenerede flammehæmmere er generelt mistænkt for at være hormonforstyrrende. Alligevel er der ikke særlige regler for produkter til børn. Hvis du vil være forsigtig og undgå dem, er det bedste råd at spørge producenten eller at finde oplysninger om produktet på internettet. På en række områder bliver der stillet krav til kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Et eksempel er, at der er fastsat en grænseværdi for, hvor meget formaldehyd et produkt må afgive. Formaldehyd kan fremkalde kræft og allergi, men, ifølge myndighederne, er der ikke risiko, så længe grænseværdien overholdes. LEGETØJ OG UDSTYR Når du køber udstyr og legetøj, kan du: vælge hård frem for blød plast. Hård plast afgiver generelt færre stoffer end den bløde. lufte, vaske og/eller rengøre det, inden barnet får det. Derved forsvinder nogle af stofferne. undgå produkter som lugter kraftigt af kemikalier eller parfume. 17

TØJ Godt klædt på Hvis du vil være forsigtig, er der flere ting, du kan gøre for at undgå problematiske stoffer i tøj. Nyt tøj Tekstiler kan indeholde rester af kemikalier fra produktionen. Nogle af dem kan fremkalde allergi eller irritere huden. Andre kan give Klæd dig og barnet med et mærke Når du køber tøj, er der flere mærker, du kan gå efter, hvis du vil være forsigtig med de kemikalier, det kan afgives til f.eks. huden. GOTS-mærket stiller krav til, at tøjet skal være økologisk. Og kemikalierne, der bruges under fremstilling af tøjet, skal leve op til krav om både miljø og sundhed. Blomsten stiller krav til både miljø og sundhed, hvad angår de kemikalier, der bruges, når råstofferne bearbejdes på fabrikken. Men råvarerne behøver ikke at være økologiske. Svanen garanterer, at tøjet er produceret med økologiske råvarer, men ellers garanterer mærket stort set det samme som Blomsten. Tiltro til tekstiler-mærket er hverken et økologi- eller miljømærke. Det garanterer, at der kun er et minimum af en række stoffer i det nye tøj, som er problematisk for sundheden. Men det stiller ikke krav til hvordan, og med hvilke stoffer, tøjet er produceret. 18

problemer i vandmiljøet, og enkelte mistænkes for at være hormonforstyrrende, at skade evnen til at få børn, at skade barnet under graviditet eller at kunne fremkalde kræft. Mange af kemikalierne forsvinder ved vask, så du kan vælge at vaske nyt tøj mindst én gang, før det tages i brug. Dufter nyt tøj af parfume, kan det være tilsat for at skjule en lugt af kemikalier. Skal du ud at købe regntøj og overtøj til dig eller den lille, kan du forsøge at undgå PVC, fluorforbindelser (PFC er) og silikonestoffer. Endelig kan du holde dig fra plasttryk lavet af PVC. Du kan også lede efter tøj med et af de mærker, du kan se til venstre. TØJ Når du vasker tøj Vaskemidler kan belaste miljøet, og nyvasket tøj kan give allergi eller udslæt pga. vaskemidlet. Hvis du vil være forsigtig, kan du vælge et vaskemiddel, som både har et af miljømærkerne og allergimærket (se side 12). Nogle oplysninger skal fremgå af emballagen, men du skal ind på producentens hjemmeside, hvis du vil se hele indholdsdeklarationen. Slå evt. stofferne op på kemiinfo.dk. Når fodtøj og tøj vedligeholdes Hvis du er gravid og skal have pudset sko eller støvler, bør du overveje, at få en anden til at gøre det for dig. Udenfor er det bedste sted. De organiske opløsningsmidler i pudsemidlerne kan nemlig belaste sundheden. Samme råd gælder, hvis du vil imprægnere f.eks. tøj og fodtøj. De fleste imprægneringsmidler belaster miljø og sundhed. Nogle få steder er det dog muligt at købe imprægneringsmidler uden fluorforbindelser (PFC er) og silikonestoffer. Du kan finde en liste med gode valg af imprægneringsmidler på forbrugerkemi.dk. Skriv imprægnering og liste i søgefeltet. 19

INDEKLIMA Der er kemi i luften Skal du købe inventar til hjemmet, er der fire mærker, du kan gå efter. Alle fire sikrer, at der er stillet krav med hensyn til påvirkning af indeklimaet. Byggevarer til hjemmet kan være forsynet med indeklimamærket. Mærket sikrer, at de stoffer som afgasses til indeklimaet, ligger inden for fastsatte grænseværdier. Elektronik kan afgive kemiske forbindelser. Det kan derfor være en god idé at se sig for, når man køber elektronik. TSO-mærket, som stiller krav til visse problematiske kemiske forbindelser, findes på f.eks. computere og mobiltelefoner. Især Svanen, men også Blomsten, er på mærkerne, når det drejer sig om at sikre et godt indeklima. Miljømærkerne findes nemlig på mange gør det selv-produkter og elektronisk udstyr. istockphoto.com/shumelki 20

Når I er derhjemme Hjemmet skifter på mange måder udseende, når der skal gøres plads til en ny beboer. Hvis du vil være forsigtig med hensyn til kemiske stoffer, er der meget, du kan gøre. Det nye børneværelse Et nyt børneværelse skal måske sættes i stand. Da kan det være en god idé, at du får en anden til at male, fuge og lime så længe du er gravid eller ammer. Og sørg selvfølgelig for, at heller ikke det lille barn er i rummet, før det hele er helt tørt. I kan vælge miljømærket maling, fugemasse og lim. INDEKLIMA Luft ud og gør rent i hjemmet Hjemmet indeholder et hav af ting, som en baby kommer i kontakt med. Blød plast, f.eks. i ledninger, kan gemme på problematiske stoffer. Det samme kan en tus måske. Vil du være forsigtig, kan du om muligt undgå, at babyen kommer i kontakt med ting, som ikke er beregnet til små børn og babyer. Nogle af tingene i hjemmet kan afdampe forskellige kemiske forbindelser. Flammehæmmere kan frigives til indeklimaet fra f.eks. elektronisk udstyr. Og formaldehyd kan afdampe fra f.eks. møbler. Nogle af de problematiske kemikalier kan sætte sig i støvet, så det kan være en god idé at holde hjemmet rent. Desuden vil det hjælpe at lufte mere ud, hvis du ikke i forvejen gør det et par gange eller tre om dagen. 21

SOV GODT 22 istockphoto.com/h-gall

Når babyen sover Også når babyen skal puttes, kan du tage hensyn til miljø og sundhed. Madrasser Flammehæmmere i en madras skal forhindre, at brand udvikler sig, hvis uheldet er ude. Men med tiden frigives stofferne langsomt fra madrassen til luften, hvilket kan være problematisk. Mange af de flammehæmmende stoffer er nemlig mistænkt for bl.a. at være hormonforstyrrende. Køber du en madras, som er mærket med Svanen eller Blomsten, er der stillet en række krav til de flammehæmmere, som må anvendes. Men reglerne er uklare, når det handler om flammehæmmere, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Nogle madrasser, f.eks. til liften eller barnevognen, er små nok til, at du kan vaske dem før brug. SOV GODT Sengetøj Svanen og Blomsten findes på sengetøj til børn. Du kan også vælge noget, som er økologisk. Desuden er der mulighed for at købe sengetøj, som er mærket med Tiltro til tekstiler. Læs om mærker til tekstiler på side 18. Husk, at det kan være en god idé, at vaske nye tekstiler inden brug. 23

Som gravid eller nybagt mor eller far er du måske bekymret for det kemiske indhold i de produkter, som omgiver dig og dit barn. I denne pjece får du gode råd om, hvordan du kan begrænse mødet med stoffer, som kan være problematiske for miljø og sundhed. Informationscenter for Miljø & Sundhed leverer neutral, opdateret, nuanceret, grundig og letforståelig information om kemiske stoffer i hverdagens produkter. Centeret er finansieret af offentlige midler. Du kan ringe til os alle hverdage 9 12 og 13 15. Besøg også vores hjemmeside: forbrugerkemi.dk 24 informationscenter for Miljø & Sundhed W W W. F O R B R U G E R K E M I. D K Vodroffsvej 61, 1. tv. 1900 Frederiksberg C Tlf. 33 13 66 88 info@forbrugerkemi.dk