Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen.

Transkript

1 Patientinformation Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen. Børneafdeling H6

2 Udviklingstilpasset omsorg (NIDCAP) Kære forældre Tillykke med den lille ny. Vi håber, at opholdet her på afdelingen bliver så positiv en oplevelse som muligt. Vi ønsker, at I fra første øjeblik skal føle, at barnet er jeres og at I kan være med i plejen og omsorgen omkring barnet fra starten. Det er hensigten med denne folder, at den skal hjælpe jer til bedre at kunne forstå det for tidligt fødte barns evne til at kommunikere; hvordan det udtrykker sig og viser sine behov. Alle nyfødte børn kommuniker med omverdenen via deres kropssprog. De trives, når de stimuleres via sanserne: øjenkontakt, ved at blive snakket til/pludret med, når de bliver holdt om og vugget. Alt dette har det for tidligt fødte barn også brug for, når det bliver modent nok til det, men i den første tid må stimulationen foregå med varsomhed. Den må gives gradvis og på passende tidspunkter, da barnet ellers kan blive træt og urolig. Men hvordan ved man, hvornår og hvordan man kan give barnet den pleje og stimulation, det har brug for og som gør det roligt og veltilpas? Jo, vi kan lære at læse barnets individuelle kropssprog; se hvad der stresser det og tilpasse omsorg og pleje derefter (NIDCAP). Vi ønsker at skabe et roligt og skånsomt miljø for det præmature og det syge nyfødte barn. Tænk logisk: at miljøet omkring barnet mest muligt skal ligne det, som barnet oplevede i sin mors mave. I livmoderen var barnet beskyttet mod lyd og lys og lå bl.a. i en trygt sammenkrøbet stilling. Du er som forældre den vigtigste person i det barns liv og du vil med tiden lære at se og høre dit barns signaler. 1

3 Hvad kan vi gøre for at hjælpe dit barn bedst muligt? Beskytte mod lys Vi bruger kuvøsetæppe eller sengehimmel i stof. Dette beskytter barnet mod at få direkte stærkt lys i øjnene. Vi giver barnet 'briller' på, når det ligger i lys. Vi bruger om muligt punktbelysning i stedet for at tænde lyset i loftet. Beskytte mod lyd Vi tilstræber, at der tales dæmpet på stuerne og er specielt opmærksomme på, at der er mest mulig ro omkring kuvøsen. Vi arbejder med rolige bevægelser. Vi sætter ikke ting hårdt ned ovenpå kuvøserne og vi åbner og lukker kuvøselugerne forsigtigt. Man undgår så vidt det er muligt at vække barnet, når det sover. De små præmature oplever kun korte perioder med dyb søvn. Hvis du bliver nød til at vække barnet, så start med at holde om barnet med dine hænder for varsomt at fortælle det, at noget skal ske. Giv barnet små 'hvilepauser' undervejs. Én stimulation eller et indtryk ad gangen er ofte det, et for tidligt født barn magter at forholde sig til i starten. Begynd enten med berøring, lyden af din stemme eller øjenkontakt. Ikke det hele på én gang. Bagefter kan du skifte barnet, give det mad osv. Afslut på samme måde, som du startede: ved at holde om barnet, til det falder til ro i kuvøsen eller sengen. 2

4 Når du har barnet ude, prøver vi at holde ekstra ro på stuen. Dette gælder helt frem til 34. uge og allermest de meget prømature børn. Hvornår barnet kan komme i en varmekasse er individuelt, men som hovedregel sker det, når barnet vejer mellem gram og har det godt. Beskytte mod lugt Lugtesansen bliver udviklet tidligt og derfor bør barnet beskyttes mod stærke og/eller ubehagelige lugte, som for eksempel parfume og andre hygiejneartikler. Det er vigtigt, at man vasker sine hænder grundigt, før man tager hænderne ind til barnet (af med ur og ringe). Sprit skal lufttørre før man nærmer sig barnet. Mor kan bære et ammeindlæg eller en stofble under blusen nogle timer, som kan lægges ved barnets ansigt, når du/i går. Hvordan kan I se, at barnet har brug for en pause og hjælp til at falde til ro? Hudfarven forandres. Barnet bliver bleg, blålig eller mørkerød. Åndedrættet bliver hurtigere eller mere uregelmæssigt. Barnet hikker, gylper eller kaster op mellem måltiderne. Barnet har ukoordinerede øjenbevægelser. Barnet ser bekymert eller urolig ud. Det laver grimasser eller rynker panden. Muskeltonus forandres og barnet bliver slapt, spænder alle muskler eller spreder fingre eller tæer. 3

5 Eksempler på, hvad barnet gør for at takle situationen, når det føler sig overstimuleret Barnet bliver døsig og sover. Barnet undviger øjenkontakt ved at vende hovedet den anden vej eller mindske intensiteten i øjenkontakten. Barnet nyser eller gisper. Det forsøger at ændre sin kropsholdning (kan ikke lide at ligge på ryggen) ved at strække arme og ben i et forsøg på at komme over på siden og finde noget at støtte hænder og fødder imod. Det sutter på fingrene, hænderne eller læberne. Lejring og støtte Uanset liggestilling gælder det om at få barnet til at ligge i en stilling, hvor hænderne ligger op til munden, ben og arme er bøjede og samlet ind til kroppen. Barnet har brug for at have støtte rundt om sig, for eksempel i form af stofbleer rullet sammen og formet som en krans. Vi bruger sommetider en miniature sovepose eller pakker barnet let ind i en stofble, for at hjælpe det til at holde arme og ben samlede. På puslebordet gælder samme principper. Læg for eksempel en stofble løst over barnet under puslingen. Barnet kan ligge sådan, at det støtter sine ben mod din mave, mens du pusler det. De allermindste børn under 1000 gram, kan have brug for at ligge på maven for at ilte tilstrækkeligt. Her kan man ved hjælp af 'stofble-slanger' lejre dem i en rede, så de kan føle en afgrænsning rundt om dem. Lad benene nå kanten på badekarret, når barnet bader. Husk! Gå aldrig fra barnet, når det ligger på puslebordet. 4

6 Kængurumetoden Mulighed for nærkontakt med det for tidligt fødte barn At de for tidligt fødte børn ligger i kuvøse betyder ikke, at du som forældre ikke kan holde dit barn. Det sker ved at holde barnet "hud mod hud". Barnet ligger på brystet med en lille dyne over sig. Denne metode anvendes på de fleste neonatalafdelinger rundt om i verden og kaldes for "kængurumetoden" efter kænguruens måde at bære sit afkom på. Studier har vist, at metoden har mange fordele og er ufarlige for barnet, når den anvendes korrekt. Derfor kan barnet, selvom det har brug for ilt, CPAP eller respirator, tages ud af kuvøsen så snart personalet vurderer, at det er forsvarligt. Indtil det er muligt, kan du sidde på en stol tæt ved kuvøsen og holde hænderne stille om barnet. Hvornår? Hvordan? Hvor? Når du planlægger en kængurustund med barnet, skal du tænke på, at det ikke er tiden, der er stressende for barnet, men flytningen ud og ind af kuvøsen. Hvis barnet har det godt, anbefaler vi, at du ligger/sidder med barnet i mindst en time. En god bog, et spejl så du kan se barnet, kan anbefales. Når personalet hjælper dig med at løfte barnet ud, bør der være roligt på stuen, dæmpet belysning og en god stol at sidde/ligge i. Når de mindste børn tages ud, er det bedst at have en stol, der kan vippes bagover, så de halvvejs ligger ned. Dette da de mindste børn ikke har kræfter til at holde kroppen oprejst. Når barnet er ude hos dig, skal det have en ble og en hue på. Barnet har behov for huen, da hovedet er forholdsvis stort i forhold til kroppen og megen varme tabes via hovedet. 5

7 Barnet er ofte tilkoblet overvågningsudstyr. Detter er også på, når barnet er ude på brystet. Når barnet hviler "hud mod hud" ved dit nøgne bryst, varmer du barnet. Pulsen stimulerer barnets vejrtrækning og din stemme og velkendte hjerterytme skaber ro og tryghed. Du er som forældre, den som bedst forstår barnet og den, der bedst kan give nærhed, varme og tryghed. Studier har vist, at kængurumetoden resulterer i, at barnet tager bedre på i vægt og kan udskrives tidligere fra sygehuset. Det at barnet har ligget så meget ude hos forældrene, har vist sig at have en positiv effekt på amningen. Du producerer mælk, selvom du føder for tidligt. Nærheden imellem mor og barn ved brug af kængurumetoden gør, at hormoner der stimulerer mælkeproduktionen lettere aktiveres. Ved hjælp af denne nære kontakt lærer barnet tidligt at finde eller få hjælp til at finde brystvorten. Barnet begynder med at slikke, smage for siden hen at sutte på brystet. 6

8 Odense Universitetshospital Søndre Boulevard Odense C Tlf H6S32.ouh-post3@ouh.fyns-amt.dk ouh.dk regionsyddanmark.dk 6535 September 2007