N O T A T 14-05-2012 Overblik over regionernes arbejde med fælles akutmodtagelser 1. Indledning Regionerne indfører, på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til et styrket akutberedskab fra 2007, en ny akutstruktur med en række større fælles akutmodtagelser 1. I alle regioner tager strukturændringen afsæt i et omfattende plangrundlag, i form af målsætninger, principper og rammer for de fælles akutmodtagelser. Regionerne samler akutmodtagelserne på færre sygehuse, i form af egentlige akutafdelinger, for at sikre, at akut syge eller tilskadekomne patienter mødes med de nødvendige sundhedsfaglige kompetencer og specialiseret udstyr. Det ruster det akutte beredskab på sygehuset til tidligt og kompetent at yde en målrettet indsats og håndtere akutte patienter med flere sygdomme på samme tid. Sideløbende har regionerne udbygget den præhospitale indsats i form af blandt andet mobile sundhedsfagligt bemandede ordninger og telemedicinsk kobling mellem ambulancer og akutsygehuse. Det betyder blandt andet, at diagnostik og behandling i dag allerede påbegyndes på skadestedet og under transporten til sygehuset. Regionerne har ligeledes etableret skade- og akutklinikker, for de patienter, der ikke har behov for at blive tilset og behandlet på et akutsygehus. 1 Sundhedsstyrelsens definition af en fælles akutmodtagelser er en fælles fysisk lokalitet på et sygehus beliggende på én matrikel, hvortil akut syge eller tilskadekomne patienter kan visiteres eller indbringes, og hvor der er mulighed for diagnostik og behandling med akut lægelig bistand fra flere specialer, uanset om behandlingen kan ske i skadestue eller kræver indlæggelse (Sundhedsstyrelsen: Styrket Akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen, 2007). Fælles akutmodtagelse anvendes synonymt med akutafdeling og akutmodtagelse.
Der er tale om store ændringer af den samlede regionale akutstruktur. Sundhedsstyrelsen vurderer, at implementering af styrelsens anbefalinger vil foregå over en periode på 5-10 år afhængigt af den enkelte regions øvrige planlægning. Side 2 Etableringen af de fælles akutmodtagelser påvirker ikke blot modtagelsen af de akutte patienter, men får også konsekvenser for andre dele af sygehuset samt samarbejdet med almen praksis/lægevagten og kommunerne. Der vil være tale om en indkøringsfase med gradvise tilpasninger med det formål at opnå fuld effekt af de fælles akutmodtagelser i form af ensartethed og høj kvalitet og effektivitet i det akutte arbejde. Den konkrete udformning af de fælles akutmodtagelser varierer, da der er forskellige lokale vilkår og behov. Samtidig er der områder, hvor fælles løsninger vil være hensigtsmæssige. Variationen kan for eksempel være betinget af, hvilke funktioner sygehuset i øvrigt varetager og forskellighed i optageområdernes størrelse. Valget af løsninger kan også være betinget af de forskellige lokale rekrutteringsmuligheder. Endelig arbejder regionerne flere steder med midlertidige fysiske løsninger, indtil planlagte byggeprojekter er afsluttet. Der er i regi af Danske Regioner nedsat en temagruppe om fælles akutmodtagelser. I temagruppen udveksler regionerne erfaringer og drøfter fælles problemstillinger med det formål at styrke regionernes arbejde med de fælles akutmodtagelser. Temagruppen understøtter en koordineret udvikling af de fælles akutmodtagelser og et fælles fokus på kvalitet i det akutte patientforløb. 2. Placering af de fælles akutmodtagelser og fysiske rammer Der er eller bliver etableret fælles akutmodtagelser/akutafdelinger følgende steder: Region Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Placering af fælles akutmodtagelser Herlev, Hvidovre, Hillerød og Bispebjerg, Bornholm Køge, Holbæk, Slagelse og Nykøbing Falster Odense, Kolding, Aabenraa og Esbjerg Aarhus, Gødstrup, Horsens, Randers og Viborg Aalborg, Hjørring og Thisted
På en række akutsygehuse er der igangsat eller planlagt byggeprojekter. På nogle matrikler skal der om- og tilbygges, mens der andre steder skal nybygges. Derfor er der på nogle akutmodtagelser midlertidige organisatoriske løsninger, som vil blive justeret i takt med, at regionerne får frigivet økonomi til at realisere de planlagte byggeprojekter. Bilag A indeholder en oversigt over, hvor der allerede er sket til-, om- eller nybyggeri samt hvornår de endelige fysiske rammer forventes at være på plads. Side 3 3. Ledelse og organisation på de fælles akutmodtagelser Ledelses- og ansvarsforholdene på det akutte område tilrettelægges under hensyn til kvaliteten i opgavevaretagelsen, samarbejdet mellem akutmodtagelsen og de øvrige sygehusafdelinger samt god anvendelse af ressourcerne. Alle fælles akutmodtagelser er eller bliver på sigt selvstændige enheder med egen ledelse. Alle steder gælder det, at plejepersonale og sekretærer er ansat i akutmodtagelsen, mens lægerne er ansat i akutmodtagelsen eller på en anden sygehusafdeling. Der er forskellige modeller for, hvordan og i hvilken grad det øvrige personale bioanalytikere, portører og m.fl. er tilknyttet de fælles akutmodtagelser. I alle regioner er referenceforhold for den enkelte medarbejder klart beskrevet, hvad enten man er ansat i den fælles akutmodtagelse eller på en anden sygehusafdeling. På samme måde er der klare beskrivelser af, hvor behandlingsansvaret er placeret. Overordnet er der to modeller. Enten ligger behandlingsansvaret i den fælles akutmodtagelser eller i den afdeling, hvor den pågældende læge er ansat. Ledelse og organisation er et udviklingsfelt, hvor regionerne arbejder med modeller for, hvordan den fælles akutmodtagelse kan trække på faglige kompetencer fra det øvrige sygehus. Ledelse er ligeledes et fokusområde i regionernes uddannelsesinitiativer. 4. De akutte patientforløb Regionerne arbejder løbende med at optimere det samlede patientforløb i akutmodtagelsen fra patienten ankommer og til patienten bliver afsluttet enten ved overflytning til anden afdeling eller ved udskrivning.
Triage udføres for alle patienter, når de ankommer til den fælles akutmodtagelse. Regionerne har i fællesskab udarbejdet en landsdækkende triagemodel, der gælder for voksne og børn over 12 år samt en landsdækkende model for børn under 12 år. Implementeringen er i gang i alle regioner. Triagemodellerne skal anvendes ensartet på tværs af landet, så patienterne kan passere regionsgrænser uden at blive prioriteret forskelligt imellem regionerne. Side 4 Triage som prioriteringsredskab skal sikre, at patienterne bliver vurderet (og behandlet) i rækkefølge efter alvorligheden af den enkelte patients sygdomsbillede. Det valgte triageringsprincip inddeler patienterne i kategorier, der styrer, hvilke patienter der skal tilses først og fastlægger en løbende revurdering afhængig af hastegrad og alvorlighed. Ved triagering får alle patienter tildelt en farvekode alt efter tilstand. Farvekoden fremgår af patientens journal og på en elektronisk oversigtstavle i akutmodtagelsen, således at alle har et overblik over prioriteringsrækkefølgen. Regionerne arbejder hen imod en fælles model for behandling af patienter med mindre skader og lidelser. Dette arbejde forventes afsluttet i første halvår 2012. Regionerne arbejder med forskellige tiltag til organisering af de akutte patientforløb eksempelvis elektroniske akutjournaler, elektroniske oversigtstavler, flowmaster-funktioner og fast track-forløb. En elektronisk akutjournal understøtter en hurtig og ensartet håndtering af patienterne og sikrer, at overgangen fra akutmodtagelsen til anden afdeling på sygehuset bliver så smidig som mulig uden gene for patienten. Alle regioner havde ved udgangen af 2011 indført elektroniske oversigtstavler på alle større fælles akutmodtagelser, som giver et klinisk og logistisk overblik (læs yderligere under punkt 6). På nogle akutmodtagelser har man udpeget eller har overvejelser om at udpege en såkaldt flowmaster/koordinerende læge, hvis hovedopgave er at sikre, at patienterne bliver tilset og vurderet af den rette læge på det rette tidspunkt. Flowmasteren har ansvaret for, at der tages hånd om patienterne, og at arbejdet på akutmodtagelsen er effektivt, så ventetiden holdes nede. På andre akutmodtagelser er der ikke en decideret flowmaster, men andre fagpersoner som sikrer flow i afdelingen.
Alle regioner anvender it og anden teknologi på de fælles akutmodtagelser til at understøtte optimale patientforløb. Side 5 5. Uddannelse Alle regioner har i dag en række initiativer i forhold til efteruddannelse af sygeplejersker og læger målrettet det akutte område. Herudover arbejder regionerne på, at etablere fælles indhold i efteruddannelsestilbud på tværs af regionerne. Formålet med dette initiativ er at styrke de kliniske og faglige kompetencer, som skal indgå i løsningen af de akutte opgaver på sygehusene samt at skabe sammenhæng mellem de enkelte regioners uddannelsestilbud. Uddannelserne skal understøtte kvalitet, gode patientforløb, samarbejde og ledelse i de fælles akutmodtagelser. På sygeplejeområdet er det fælles uddannelsesindhold beskrevet, og de første uddannelsesforløb forventes gennemført i løbet af efteråret 2012. Arbejdet omkring lægernes efteruddannelse forventes afsluttet i 2012. 6. It/teknologi og den fælles akutmodtagelse Alle regioner havde ved udgangen af 2011 indført elektroniske oversigtstavler på alle større fælles akutmodtagelser. Dette er et resultat af det fællesregionale samarbejde i Regionernes Sundheds-it (RSI) 2. Akuttavlerne giver et klinisk og logistisk overblik over afdelingens opgaver og mulighed for at prioritere patienterne samt synliggør risikoprofiler på de enkelte patienter. Det er forventningen, at oversigttavlerne alt andet lige vil øge patientsikkerheden og frigøre en del af personalets tid til andet patientrelateret arbejde. Regionerne har ligeledes i regi af RSI forpligtet sig til at implementere en landsdækkende elektronisk præhospital patientjournal. I den præhospitale patientjournal skal det præhospitale personales ydelser i forbindelse med behandling af patienter dokumenteres. Journalen kommer til at indeholde vurdering af patientens tilstand, målinger og registrering af behandlinger udført af det præhospitale personale. Personalet på sygehusets skademodtagelse skal kunne følge med i ambulancekørslerne, og de får dermed et 2 Indførelse af elektroniske oversigtstavler er et af 24 RSI-pejlemærker. Læs mere på http://regioner.dk/sundhed/sundheds-it/rsi.aspx
overblik over hvilke patienter, der er på vej ind. Når patienten er identificeret i systemet har sygehuspersonalet adgang til patientens journal og kan dermed forberede sig på modtagelsen af patienten. Side 6 7. Snitflader til primærsektoren Regionerne samarbejder med kommuner og almen praksis for at håndtere snitflader på akutområdet. Sundhedsaftalerne er et naturligt sted at håndtere sektorovergange, men der er også etableret en række fora på tværs af region og kommuner angående samarbejde og snitflader. En række konkrete initiativer i form af eksempelvis følge-hjem-team og udskrivningskoordinatorer er ligeledes etableret.
BILAG A: De fysiske rammer Region Akutmodtagelser hvor der er sket til- eller ombygninger Hovedstaden Herlev: Der foretages midlertidige ombygninger og udvidelser, som afsluttes i 2012. Hillerød: Der foretages midlertidige ombygninger og udvidelser, som afsluttes i 2012. Sjælland Holbæk: Akutafdeling idriftsat 2. Syddanmark kvartal 2009. Færdigudbygget akutafdeling med 16 pladser til observation og kortvarig indlæggelse taget i brug primo 2012. Nykøbing F.: Akutafdeling idriftsat 2. kvartal 2009. Færdigudbygget akutafdeling med 32 pladser til observation og kortvarig indlæggelse taget i brug i 2. kvartal 2011. Slagelse: Akutafdeling idriftsat 3. kvartal 2009. Midlertidig akutafdeling med 28 pladser til observation og kortvarig indlæggelse taget i brug 4. kvartal 2010. Odense: Ny fælles akutmodtagelse er etableret på matriklen ved det gamle Odense Universitetshospital ved årsskiftet 2011/12 med ibrugtagning i januar 2012. Kolding: En midlertidig fælles akutmodtagelse blev indviet i Kolding i august 2011. Aabenraa: Der etableres en midlertidig fælles akutmodtagelse, som indvies i 1. kvartal 2012. Svendborg: En midlertidig fælles akutmodtagelse blev indviet i Svendborg i september 2011. Den midlertidige akutmodtagelse luk- Side 7 Akutmodtagelser der afventer de endelige fysiske rammer Herlev: Der bygges ny akutmodtagelse, som forventes i drift i 2017. Hvidovre: Der bygges ny akutmodtagelse, som forventes færdig i 2018. Hillerød: Der bygges et nyt hospital, som forventes færdigt i 2020. Bispebjerg: Der bygges nyt hospital, som forventes færdigt i 2020. Køge: Akutafdeling idriftsat 2. kvartal 2009. Udvidelse med 13 pladser til observation og kortvarig indlæggelse forventes at kunne blive taget i brug 4. kvartal 2012. Færdigudbygget akutafdeling i forbindelsen med realiseringen af Universitetssygehus Køge. Slagelse: Færdigudbygget akutafdeling med 50 pladser til observation og kortvarig indlæggelse forventes at kunne blive taget i brug i 4. kvartal 2013. Odense: Fælles akutmodtagelse etableret på matriklen ved det gamle Odense Universitetshospital erstattes i 2018-20 af fælles akutmodtagelse på Nyt Odense Universitetshospital. Kolding: I 2014 forventes de endelige fysiske rammer at være på plads. Aabenraa: De fysiske rammer er på plads i 1. kvartal 2014. Esbjerg: De fysiske rammer forventes på plads 4. kvartal 2014.
Midtjylland Nordjylland kes, når Nyt Odense Universitetshospital står klar. Side 8 Skejby: Akutblokken i DNV forventes ibrugtaget i 2016. Gødstrup: Nyt sygehus står efter planen færdigt i 2019/2020 og erstatter den akutte modtagelse i Herning og den akutte visiterede modtagelse i Holstebro. Horsens: Der etableres akutafdeling, som forventes ibrugtaget i 2014. Randers: Der etableres akutafdeling, som forventes ibrugtaget i 2014. Viborg: De fysiske rammer til en akutafdeling, der omfatter alle akutte patienter forventes klar 2015/2016. Aalborg: En midlertidig fælles akutmodtagelse er klar i april 2013, mens et nyt sygehus i Aalborg vil være klar i 2020. Hjørring: Nye bygninger vil være klar i februar 2013. Thisted: En midlertidig fælles akutmodtagelse vil være i drift pr. 1. januar 2012, mens nye bygninger er klar i februar 2013.