Skadeklinikker og nærskadestuer

Transkript

1 Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet

2 Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger til fremtidens akutberedskab. Dansk Sygeplejeråd er enig med Sundhedsstyrelsen i, at der skal ske en specialisering af det akutte beredskab, fordi det sikrer borgerne og patienterne den størst mulige faglighed i sygepleje og behandling. Men det er også vigtigt, at specialiseringen og den forøgede faglige kvalitet går hånd i hånd med tryghed for borgerne. Hvis man helt fjerner skadestuerne i lokalområdet, risikerer man, at borgere, der i forvejen har langt til et sundhedstilbud, får endnu længere. Og dermed begrænser man den lige adgang til sundhedsydelser, som det danske sundhedsvæsen bygger på. Dansk Sygeplejeråd har derfor udarbejdet denne pjece, som opstiller alternative muligheder for, hvordan man i fremtidens specialiserede akutberedskab kan forbedre borgernes adgang lokalt med skadeklinikker og nærskadestuer. God læselyst! Grete Christensen formand

3 Det mener Dansk Sygeplejeråd Dansk Sygeplejeråd støtter, at der sker en specialisering og skabes større sammenhæng og samarbejde i akutberedskabet. Dermed vil patienterne og borgerne opleve en øget faglighed og et bedre sundhedstilbud. Men det er også Dansk Sygeplejeråds opfattelse, at målet om øget kvalitet i akutberedskabet skal ske uden forringelser af borgerens adgang til sundhedsvæsenet. Når der lukkes akutmodtagelser og skadestuer vil borgerne få længere til et akut sundhedstilbud. Samtidig kommer der et langt højere pres på kapaciteten i de tilbageværende akutmodtagelser og dermed risiko for længere ventetider for borgerne. Det vil risikere at gå ud over særlige grupper i samfundet fx enlige forældre med små børn eller socialt udsatte. Dansk Sygeplejeråd anbefaler derfor, at der i forbindelse med lukningen af akutmodtagelser og skadestuer etableres skadeklinikker eller fastholdes nærskadestuer med åben adgang for borgerne. Erfaringen fra de nuværende sygeplejerskebemandede skadeklinikker viser, at patienter og borgerne får et sundhedstilbud af høj faglig kvalitet. Samt at borgere og patienter er meget tilfredse med det sundhedstilbud, de får. Skadeklinikker skal ikke være et parallelt tilbud, men en del af det sammenhængende sundhedsvæsen. For at sikre kvaliteten, sammenhængen og samarbejdet i det akutte beredskab skal skadeklinikkerne organisatorisk og ledelsesmæssigt knyttes til sygehusenes akutmodtagelser og traumecentre. Dermed forankres både ansvaret for kvalitetsudviklingen i sygepleje og behandling og den løbende efter- og videreuddannelse i det offentlige regionale sundhedsvæsen. 3

4 Skadeklinikkerne i Sønderjylland aflaster centerskadestuen på Aabenraa Sygehus I Sønderjyllands Amt er skadestuerne på Sønderborg, Haderslev og Tønder Sygehus omdannet til skadeklinikker med specielt uddannede sygeplejersker. De tre nye skadeklinikker behandler nu selvstændigt halvdelen af de patienter, der ellers ville blive behandlet på de gamle skadestuer. En af grundene til, at skadeklinikkerne er så stor en succes, er bl.a. at skadeklinikkerne benytter sig af telemedicinsk overførsel af røntgenbilleder til centerskadestuen i Aabenraa, hvor de samarbejder med skadestuens læger. Lægerne i Aabenraa vurderer billederne og vejleder sygeplejerskerne ude i skadeklinkkerne om, hvordan de skal behandle skaderne. Skadeklinikker giver borgerne et sundhedstilbud af høj kvalitet Skadeklinikker ligesom nærskadestuer på de lokale sygehuse er et tilbud til borgere, der ikke har behov for at benytte den specialiserede indsats på store akutmodtagelser eller traumecentre. Erfaringsmæssigt kan skadeklinikkerne med fordel bemandes med sygeplejersker med særlige kompetencer og have åben adgang for småbørnsforældre og patienter med småskader, hvor sygeplejersken vurderer, undersøger, diagnosticerer og behandler fx: akutte sårskader faldulykker og sportsulykker (brud, forvridninger, forstuvninger, fibersprængninger) vind-, vejr- og omgivelsesrelaterede skader (forbrændinger, skoldninger, insektstik og -bid) svie, smerte/fremmedlegemer i øjet, fremmedlegemer i næse og ører kemiske/fysiske skader (fx ætsninger, svejseøjne). Derudover kan sygeplejersken behandle og yde sygepleje til patienter, der fx kommer med tilstoppet blærekateter og gipsgener. 4

5 Skadeklinik på det lokale sygehus På Skive Sygehus er den tidligere skadestue blevet afløst af en skadeklinik. På klinikken behandler sygeplejerskerne selvstændigt en række skader, og hvis de vurderer, at en patient har behov for at blive tilset af en læge, har klinikken en aftale med ortopædkirurgisk afdeling på Viborg Sygehus om telemedicinsk samarbejde. På den måde samarbejder sygeplejersker og læger trods afstanden på samme måde, som i enhver almindelig skadestue, hvor sygeplejerskerne i stort omfang behandler de samme skader, der her bliver klaret på den lokale skadeklinik. For at sikre den bedst mulige behandling for patienterne skal sygeplejerskerne på skadeklinikken kunne henvise til røntgenundersøgelser eller andre relevante sundhedstilbud. Samtidig bør der etableres telemedicinske løsninger, så røntgenbilleder kan blive vurderet af en speciallæge på et sygehus. Hvis der er tale om ukomplicerede brud, kan sygeplejersken foretage den nødvendige gipsbandagering. På tandområdet er der gode erfaringer med telemedicinske løsninger, fx på Bornholms Hospital, hvor sygeplejerskerne fotograferer tandskader, der bliver vurderet af en tandlæge i København. Sygeplejerskerne er videreuddannet til at foretage midlertidig tandbehandling, så patienten kan afvente efterfølgende behandling af tandlæge. Såfremt patienter henvender sig med akut sygdom, der ikke kan behandles på skadeklinikken, vil sygeplejersken på skadeklinikken undersøge og vurdere patientens tilstand med henblik på at henvise patienten til vagtlæge eller akutmodtagelse. Det er vigtigt, at skadeklinikkerne organisatorisk og ledelsesmæssigt er knyttet til en akutmodtagelse af hensyn til den faglige kvalitet, efteruddannelse og lægelig back-up. Der skal være et stærkt fagligt miljø for at kunne vedligeholde kvalifikationer og for at kunne følge med i den stadige udvikling på det akutmedicinske område. Derfor skal der være en tæt kobling til specialafdelinger på et sygehus med akutmodtagelse. 5

6 De tilbageværende akutmodtagelsers kapacitet Der er i dag omkring 40 akutmodtagelser/skadestuer (forstået som administrative enheder). I praksis er der lidt flere, da nogle sygehuse har skadestuer liggende på flere lokaliteter. Der er på landsplan ca somatiske skadestuebesøg om året. Det svarer til ca. 170 besøg pr indbyggere svarende til, at hver dansker tager på skadestuen en gang om året. Hvis antallet af akutmodtagelser bliver halveret, skal kapaciteten udvides betragteligt på de resterende, hvis de skal leve op til de krav, borgerne stiller. Det vil kræve omfattende ombygninger. Samtidig vil der særligt i de tyndt befolkede områder i regionerne være meget langt til akutmodtagelsen. eksempler på hvordan akuttilbuddet kan etableres i lokalområdet Skadeklinikker kan etableres på mange forskellige måder i lokalområdet, alt efter de lokale behov og ønsker. Nærskadestuer Som alternativ til at oprette nye skadeklinikker, kan skadestuen på det lokale sygehus omdannes til en nærskadestue, som har samme opgavefelt som en skadeklinik dvs. mindre skader, brud, mv. En nærskadestue etableret på sygehuset vil samtidig give mulighed for at trække på lægerne på afdelingerne, såfremt det er nødvendigt. En nærskadestue kan ligesom skadeklinikken bemandes primært med sygeplejersker. Skadeklinik og lægevagt ved siden af hinanden Erfaringer med placering af skadeklinik og lægevagt i tilknytning til hinanden viser, at der skabes et højt fagligt tilbud for patienterne, samt stor tilfredshed hos borgerne og patienterne. For at denne løsning kan fungere bedst muligt, skal der etableres samarbejdsaftaler om visitation, fysiske rammer, administrativ bistand og juridisk ansvar. 6

7 Skadeklinik i kommunen (sundhedscenter) I nogle kommuner vil en skadeklinik i tilknytning til et sundhedscenter kunne tilgodese de områder, hvor der er langt til akutmodtagelsen og dårlige transportmuligheder. Der kan overvejes forskellige løsninger: Region og kommune indgår i et samarbejde, hvor sygehusets akutmodtagelse driver en skadeklinik i kommunens sundhedscenter. Det indebærer, at akutmodtagelsens sygeplejersker skifter mellem at arbejde på sygehuset og ude i sundhedscenteret. Det vil sikre et godt sundhedstilbud for kommunens borgere, samtidig med at sygehusets akutmodtagelse aflastes. Skadeklinikken vil bidrage til at udvikle det faglige samarbejde og skabe videndeling mellem sygeplejerskerne på sygehuset og på skadeklinikken i sundhedscenteret. I andre kommuner kan det være en god løsning, hvis regionen lægger en skadeklinik i tilslutning til hjemmesygeplejen. Der kommer i dag mange plejehjemsbeboere og brugere af hjemmeplejen med fx tilstoppet kateter eller efter et fald. Der kan spares både transport og kapacitet på akutmodtagelserne, hvis der er en udkørende funktion med en sygeplejerske til disse tilfælde. En skadeklinik, der arbejder sammen med hjemmesygeplejerskerne, vil give patienterne et sundhedstilbud af høj kvalitet. Samtidig vil det aflaste akutmodtagelserne og give et løft til den kommunale hjemmesygepleje. Visitation Langt de fleste alvorlige henvendelser til de specialiserede akutmodtagelser og traumecentre sker ved telefonvisitation. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der skal være en forudgående telefonvisitation, før patienten og borgeren kan møde op på akutmodtagelser eller andet. Erfaringerne fra fx Århus viser, at visitationen foretaget af specielt uddannede sygeplejersker er en god løsning, der sikrer patienterne rettidig og relevant behandling. Her er det lykkedes at nedbringe antallet af henvendelser med mere end 20% (Rapport vedrørende erfaringer med indførelse af sygeplejevisitation og behandlersygepleje ved skadestuerne i Århus Amt. Marts 2005). Samtidig er det en løsning, der ligger i god forlængelse af LEON-princippet. Der vil derfor være god fornuft både sundhedsfagligt og økonomisk, at visitationen foretages af en specielt uddannet sygeplejerske. 7

8 DANSK SYGEPLEJERÅD Sankt Annæ Plads 30 Postbox København K Tlf Fax [email protected] Grafisk Enhed