Produktionstilrettelægning

Produktionstilrettelægning Bilag til MPL uddannelsen modul 6 Thomas Bo Jensen tbj@mediehojskolen.dk www.postpress.dk Mediehøjskolen 2008 København

Side 2

Tilrettelæggerens opslagsbog 1. Introduktion 1.1 Indledning til fagområdet produktionstilrettelægning - side 5 1.2 Produkttyper - side 9 1.3 Tilrettelægning i 10 trin - side 11 2. Arbejdsområder & metoder 2.1 Identifikation - side 13 2.2 Falseprøver - side 14 2.3 Falsekatalog - side 19 2.4 Udskydning. Principper og overvejelser - side 25 2.5 Udskydning (eksempler) - side 34 2.6 Trykformatberegning - side 42 2.7 Papirbestilling - side 51 2.8 Papir (huskvaliteter) - side 56 2.9 DGH Paper Gloss 130 g/m2 - side 57 2.10 DGH Paper Gloss 200 g/m2 - side 58 2.11 Tilrettelægning af heatsettryksager - side 59 3. Appendiks 3.1 Formelsamling - side 78 3.2 T-metoden - side 81 * Papirkvaliteter (uddrag af varefortegnelsen fra Papyrus) side 83

Side 4

1.1 Indledning til fagområdet produktionstilrettelægning Hvad laver en tilrettelægger? Tilrettelæggeren er den der ved noget om, hvordan forskellige tryksager kan produceres på en optimal måde, i forhold til opgavens krav (kvalitet, økonomi, leveringstid m.v.). Tilrettelæggeren kan bl.a. være ansat som planlægger, kalkulator, rådgiver eller tryksagsindkøber, alt efter "hvor" i den grafiske produktionsproces han eller hun er ansat. Tilrettelæggerens arbejde kan omfatte hele den grafiske produktionsproces, der er vist nedenfor. Den grafiske produktionsproces Kunden og konsulenten laver en aftale Konsulenten taler med trykkeriets beregner/projektleder Kreativ produktion sættes igang og godkendes Prepress sættes igang og godkendes Opgaven udskydes / blåkopi laves og godkendes Trykplader belyses og fremkaldes Opgaven trykkes Opgaven færdiggøres Opgaven pakkes og leveres til kunden eller distribueres Den grafiske produktionsproces ved offsettryksager Planlæg "mod uret" - Producer "med uret" Produktionen af en tryksag baserer sig på planlægning af såvel tryksagens udformning som dens fremstilling. Planlægningen omfatter principielt følgende elementer: Grafisk design Produktionstilrettelægning Side 5

Kalkulation Det er ikke en proces, som nødvendigvis foregår i den nævnte rækkefølge, for i praksis er der tale om et samspil, hvor produktionstekniske og økonomiske forhold ofte inddrages og afklares, før tryksagens endelige udformning fastlægges. Grafisk design foretages normalt af en grafisk formgiver/designer og er tilrettelægningen af, hvordan tryksagen skal fremstå, når den er færdig. Resultatet af designfasen er beslutninger vedrørende tryksagens Format og omfang Layout og disponering Typografi Billeder og andre illustrationer Anvendelse af farver Papirkvalitet og gramvægt Færdiggørelse og indbinding Overfladebehandling Generelt kvalitetsniveau Produktionstilrettelægningen er planlægningen af, hvordan tryksagen skal produceres, og det sker på grundlag af oplægget fra den grafiske designer samt information om specielle kvalitetskrav, oplagsstørrelse, sprogversioner etc. Ofte vanskeliggøres produktionstilrettelægningen og den efterfølgende kalkulation imidlertid af, at der ikke foreligger tilstrækkelig viden om tryksagen, fordi designeren eller udgiveren af tryksagen ønsker at få fastlagt de økonomiske og produktionstekniske rammer forud for det grafiske design. Det er tilrettelæggerens opgave at sikre en optimal fremstilling af tryksagen på det produktionsudstyr, der er til rådighed, under hensyn til såvel den ønskede kvalitet som de økonomiske og produktionstekniske krav og begrænsninger. Heri indgår også en vurdering af, om virksomheden overhovedet har produktionsudstyr, der sætter den i stand til at fremstille den pågældende opgave i en kvalitet og til omkostninger, der er konkurrencedygtige. Hvis ikke, må det overvejes at få opgaven produceret hos en underleverandør eller henvise kunden til en anden leverandør. Modsat rettede produktionstekniske og økonomiske krav og ønsker indebærer ofte, at produktionstilrettelægningen bliver ganske kompliceret. Der stilles derfor krav om en god faglig indsigt til den person, der skal varetage denne opgave. Resultatet af produktionstilrettelægningen er en række indbyrdes afhængige valg vedrørende: Prepressproces Trykarkdisponering og papirformat Trykmaskine Færdiggørelsesmetode og udskydning Side 6

Kalkulationen består herefter i at vurdere tids- og materialeforbruget samt omfanget af underleverandørarbejde og på grundlag heraf at beregne omkostningerne ved fremstillingen af tryksagen. Det er beregnerens eller kalkulatorens opgave. Evt. skal der foretages et antal alternativberegninger for tryksagen i forskellige udformninger til brug for beslutninger vedr. fastlæggelsen af tryksagens endelige design. Informationerne fra kalkulationen giver mulighed for at detail- og finplanlægge produktionen og kapaciteten i de enkelte afdelinger/funktioner samt at tilrettelægge og indkøbe materialer og underleverancer. Det er resultatet af produktionstilrettelægningen er grundlag for kalkulationen. Ofte udføres produktionstilrettelægning og kalkulation i en integreret proces af en og samme person. Da en af tilrettelæggerens centrale opgaver er at overveje de aktuelle produktionsløsninger kan "metoden" på næste side ses som et bud på en generel tilrettelægningsmetode for medarbejdere uden rutine i tilrettelægning. >> Side 7

Sådan tilrettelægger man... 1. Læs opgavens data grundigt. Data fremgår af ordrekladden. "Tegn" evt. opgaven med angivelse af de vigtigste data. 2. Overvej opgaven i forhold til den aktuelle maskinpark og papirformater. Ved store oplag er papirfabrikation aktuelt hvis der er tid til det. 3. Skitser/overvej evt. flere løsninger: a f.eks. 3 x 16 sider = 48 sider. b eller 4 x 12 sider = 48 sider. 4. Overvej fordele og ulemper ved a og b. - Økonomi - Kvalitet - Leveringstid 5. Vær omhyggelig med alle beregninger! Gennemgå din løsning (for regnefejl). F.eks. fejl ved trykformatberegningen. 6. Kontroller at der er sammenhæng i din løsning. F.eks. korrekt antal plader/indretninger i forhold til antallet af trykstarter/oplag, der skal igennem. 7. Kontroller at alle interne "regler & normer" er overholdt. Det kan f.eks. være ikke at false med 4 brud ved 100 g/m2s papir og derover uden et ok fra bogbinderen. 8. Vælg den bedste løsning. Løsning a. 3 x 16 sider. Løsning b. 4 x 12 sider. Side 8

1.2 Produkttyper Tryksager vi skal tilrettelægge... Alle trykkerier har et speciale, en eller nogle få tryksagstyper de ofte producerer, fordi disse opgaver passer godt til trykkeriets maskinpark og trykkeriets viden/erfaring. På næste side er der vist nogle tryksagstyper. Tryksagerne kan ofte trykkes med mere end en trykmetode. Da alle trykmetoder har unikke fordele, der gør dem særligt velegnet til bestemte opgavetyper, må tilrettelæggeren have en bred viden om såvel produkter og trykmetoder. I det enkelte trykkeri vil nogle opgavetyper forekomme hver uge, mens andre opgaver måske kun forekommer få gange om året. De fleste af de tryksager der er vist trykkes i arkoffset. Viden en arkoffset er derfor central for en tilrettelægger. Da hver tryksagstype har særlige forhold tilrettelæggeren skal tænke på, er der behov for forskellige "ordrekladder". Du kan eksempler herpå på www.postpress.dk I den nederste gruppe "Andre tryksager" finder man f.eks. opgaver som tryk på t-shirts, bannere, plastbæreposer m.m. Disse tryksager fremstilles typisk i specialiserede virksomheder, så viden om tilrettelægning af de mange muligheder i denne kategori, vil man ofte kun besidde, hvis man arbejder i en virksomhed med disse specialer. Side 9

Tryksager / Trykmetode > Arkoffset Heatset Andre trykmetoder Omslagsbøger Indbundet bog Spiral bog Hæfte X X X X Klæbebundne kataloger X X Klæbebundne tidsskrifter og magasiner Folder Heatsettryksager X X X X Avis X Kartonnage produkter X X Bølgepap produkter X X Løsblad Visitkort og andre kort (af karton) Plakat X X X Forretningstryksager Andre tryksager f.eks. plastbæreposer etiketter t-shirt m.m. X X i skemaet angiver den trykmetode der ofte anvendes til fremstilling af produktet. *) De mange forskellige ordrekladder der er vist på www.postpress.dk hjælper med at få overblik over de mange produktmuligheder. I praksis, i det enkelte trykkeri, har man en standard ordrekladde til alle forespørgsler. Side 10

1.3 Tilrettelægning, trin for trin Inden omhyggelig tilrettelægning bliver rutine kan metoden nedenfor eventuelt være en hjælp som en generel fremgangsmåde. Bemærk, at tilrettelæggerens løsning er afhængig af den aktuelle virksomheds produktionsudstyr, en opgave kan altid løses (og produceres) på forskellige måder. Sådan tilrettelægger man... 1. Læs opgavens data grundigt. Lav evt. en lille skitse af opgaven med angivelse af de vigtigste data. Opgavens data kan f.eks. læses på en ordrekladde. 2. Få overblik over den aktuelle maskinpark og standard papirformater i den valgte kvalitet. Ved store oplag er papirfabrikation aktuelt, hvis der er tid til det. 3. Skitser løsning a f.eks. 3 falseark á 16 sider. 4. Skitser løsning b f.eks. 4 falseark á 12 sider. 5. Overvej fordele og ulemper ved a og b. - Økonomi - Kvalitet - Leveringstid Side 11

6. Gennemgå din løsning (for regnefejl). F.eks. fejl ved trykformatberegningen. 7. Kontroller at der er sammenhæng i din løsning. F.eks. korrekt antal trykplader / indretninger i forhold til antallet af trykstarter / oplag, der skal igennem. 8. Kontroller at alle interne "regler & normer" er overholdt. Det kan f.eks. være, ikke at false med 4 falsebrud ved 100 g/m2s papir og derover, uden et OK fra bogbinderen. 9. Vælg den bedste løsning. Side 12

2.1 Identifikation Når en aftale om en grafisk produktion indgås er det vigtigt at kunden og leverandøren forstår hinanden helt, så man er helt enig om hvad der er aftalt, hvad kunden skal levere (og en dato herfor), samt aftale om hvor og hvornår oplaget skal leveres. I forbindelse med tilbudsgivning anvendes ofte en ordrekladde som sikrer at trykkeriet får noteret alle nødvendige informationer om ordren. Se et eksempel på en ordrekladde nedenfor. Linje Punkt Data 1 Sagens jobnavn / ordrenummer Kundedata / telefon / e-mail. 2 Tryksagstype (løsblad, folder, hæfte, bog eller?)... 3 Format, færdig renskåret (bredde x højde i mm) Evt. skitse med målangivelse....... 4 Omfang... 5 Papir 1 (type og gramvægt) (indhold)... 6 Papir 2 (type og gramvægt) (omslag)... 7 Færdiggørelse.... 8 Farvetrykning - cmyk - pms - dispersionslak... 9 Overfladebehandling (off-line) Fx. lakering, kachering, foliepræg (specificer foliefarve) 10 Efterbehandling i trykkeriet Fx. perforering, rillebukning...... 11 Oplag. 12 Originalmateriale type 1 - digital leverance. 13 Originalmateriale type 2 - reprofilm, antal filmsæt?. 14 Prøvetryk er vedlagt. 15 Leveringsdato 1 - ved papir på lager Leveringsdato 2 - ved papirfabrikation. 16 Leveringsadresse. 17 Pakning (papkasser, løst på palle, ). 18 Tryksagens maksimale færdige vægt i gram?. 19 Bemærkninger. Ordrekladden kan tilpasses specialprodukter. Se eksempler på www.postpress.dk Side 13

2.2 Falseprøver, hvad kan de bruges til? Det kan være en god ide at lave en falseprøve til den tryksag man skal lave. Falseprøven giver overblik og man bliver tvunget til at overveje om den løsning man forestiller sig nu også ser fornuftig ud. Hvis man ikke udenad ved hvordan 24 sider falses, og det gør de færreste, så må man slå det op i et falsekatalog. Lav den lille falseprøve, så den ligner den rigtige tryksag, dvs. en falseprøve i højformat, kvadratisk format eller tværformat. Håndfalsning eller maskinfalsning? Tv. en kombifalsemaskine med 4 falselommer og 2 falseknive. En dummy falses i hånden, men falsemåden vælges i et falsekatalog eller baseres på faglig erfaring eller rådgiving fra bogbinderen. Da det forudsættes at oplaget skal maskinfalses, må tilrettelæggeren have en vis viden om hvordan falsningen foregår i falsemaskinerne og hvad der kan lade sig gøre. Ovenfor er vist en kombifalsemaskine, men der findes også lommefalsemaskiner og falsemaskiner i forskellige størrelser. Læs mere her om hvordan falsningen foregår. Her et falserark falset med tre krydsbrud (til 16 sider). Side 14

Svanefals Et ark kan håndfalses på mange måder. Det er japanerne vældig gode til med deres origami traditioner. De fleste trykte oplag skal dog maskinfalses, så hvis man ikker er helt sikker på hvordan opgaven kan falses og udskydes, må man kontakte sin bogbinder inden trykpladerne fremstilles og oplaget trykkes. Sådan laver man så en falseprøve? Falseprøver kan laves af hvidt papir hvis man ved hvordan arket skal falses. På websiden www.postpress.dk kan du printe paginerede ark, der er lige til false. Ovenfor er vist et eksempel (16 sider). Arket skal bukkes på midten så side 5 kommer bag på side 6. Herefter skal arket bukkes tre gange (som de små tal i kanten viser). Når sidetallene kommer i rigtigt rækkefølge er arket falset korrekt. Side 15

Hvis tryksagens omfang er 48 sider, skal der bruges tre falseark til tryksagen, der et et hæfte i dette eksempel. Når du har tre falseark lavet af hvidt papir, kan falseprøven pagineres til sidst, fra side 1 til side 48. Papirets fiberretning Ved papirfremstilling lægger cellulosefibrene sig i overvejende grad i papirmaskinens længderetning. Ved falsning ønsker man som hovedregel at papirfibrene er parallel med tryksagens ryg. Det giver det bedste resultat, en hæfte eller en bog med et godt opluk og den bedste holdbarhed og finnish. Ved eksempel 1 er fiberretningen vinkelret på ryggen (forkert fiberetning). Som det ses, er det især ved klæbebundne tryksager en rigtig dårlig idé der ikke giver et godt resultat. Ved eksempel 2 er fiberretningen parallel med ryggen (rigtigt fiberretning). Når papiret ændrer format ved forskellige luftfugtheder bliver fibrene breddere eller smallere, men her er dette ikke et problem. Siderne kan "vokse" ud fra bogens- eller hæftets ryg og tryksagen får et godt opluk. Ved eksempel 1 er fiberretningen vinkelret på ryggen (forkert fiberetning). Som det ses, er det især ved klæbebundne tryksager en rigtig dårlig idé der ikke giver et godt resultat. Ved eksempel 2 er fiberretningen parallel med ryggen (rigtigt fiberretning). Når papiret ændrer format ved forskellige luftfugtheder bliver fibrene breddere eller smallere, men her er dette ikke et problem. Siderne kan "vokse" ud fra bogens- eller hæftets ryg og tryksagen får et godt opluk. Side 16

Indstik eller optagning? Skal din tryksag klammehæftes eller er det en bog der skal laves? Et hæfte samles ved indstik, et bog samles ved optagning. Det er vigtigt du vælger den rigtige måde så pagineringen igennem tryksagen bliver rigtigt. Hvis din bog skal indeholde ark med 8 eller 4 sider bør du undersøge, hvor i bogen disse 8 eller 4 sider bør ligge (i falsearkenes rækkefølge). Hvis f.eks. bogens indhold er på 104 sider og bogen skal garnheftes, vil de 8 sider ligge godt som det anden sidste ark i bogen. Bogens ark kommer så i denne rækkefølge; 16+16+16+16+16+8+16. Falsning af høj gramvægt Høj gramvægt og mange falsebrud er en dårlig kombination der kan give skævheder og rynker i den færdige tryksag. Papir som er over 90 g/m2 bør ikke almindeligvis falses med mere end 3 falsebrud til f.eks. 16 eller 12 sider. Falsning til 24 eller 32 sider, med 4 falsebrud, kan i nogle tilfælde gå, men det bør ikke planlægges uden en snak med bogbinderen. Ved smalle formater, under 15 cm i bredden, kan gramvægte over 115 g/m2 give et stift produkt, som måske ikke var ønsket. Derfor kan man overveje, at få bogbinderen til at lave en prøve med hvidt papir, så tryksagen egenskaber kan vurderes inden oplaget trykkes. Antallet af sider i et falseark må tilpasses efter papirets gramvægt. Ved et hæfte med f.eks. 32 sider kan der derfor være behov for at overveje flere løsninger. Papiret er 80 g/m2 1 falseark á 32 sider Side 17

Papiret er 130 g/m2 2 falseark á 16 sider Papiret er 170 g/m2 4 falseark á 8 sider En eller fire farver? En pagineret falseprøve giver dig overblik farvetrykning i tryksagen. Man kan se hvilke sider der er henholdsvis prima- og sekundasider. I forbindelse med ombrydningen og placering af farveillustrationer, bør man overveje om disse kan samles på nogle udvalgte falseark i tryksagen. På denne måde kan man lave en tryksag med farvebilleder og sider uden farvetryk (kun sort) til en fordelagtig pris. Ved hjælp af T-metoden kan man få overblik over, hvordan tryksagens sidetal fordeler sig på prima- og sekundasider af tryksagens falseark. 6 falseark, 2 med 4-farver tryk, 4 med 1-farve (sort) tryk. Side 18

2.3 Falsekatalog Falsekatalog På de følgende sider er der vist en række almindelige falsemåder. Alle falseark er tegnet så både prima- og sekundasiden er vist (sekundasiden er den side hvor pagina 2 er med på falsearksiden). Hvis man overfører sidetallene til et hvidt stykke papir kan man false arket "rigtigt" ved at prøve sig frem. Bemærk de små tal i arkkanten der angiver falserækkefølgen i falsemaskinen. 16 sider falses f.eks. med tre falsebrud og på den måde kan man lave et eller flere falseark til en dummy. Man får på den måde en model af den tryksag man planlægger at fremstille.. På illustrationen til højre er de grønne sider sekundasiden og de gule sider primasiden. Der er falseanlæg ved side 3 (og 4). Bemærk tallene i kanten, der angiver falserækkefølgen. Et 8 siders falseark. Sekundasiden øverst ved side 2. Primasiden nederst ved side 1. Advarsel - Bemærk at de viste falsemåder er et udvalg af mange muligheder. Ved konkret produktion forudsættes det at trykkeri og bogbinderi er enige om den anvendte udskydning og falsemåde. Falsekataloget omfatter de nedenstående falsemåder med angivelse af antal sider på det færdige falseark først og herefter betegnelsen 4 sider - et falsebrud 6 sider - viklefals 6 sider - zig-zag fals 8 sider - krydsbrud 8 sider - parallelfals 8 sider - zig-zag fals 8 sider - portfals 8 sider - krydsbrud (tværformat) 8 sider - parallelfals (kun til foldere) 12 sider - zig-zag fals og krydsbrud 12 sider - viklefals og krydsbrud 12 sider - zig-zag fals 18 sider - zig-zag fals og viklefals 24 sider - zig-zag fals og krydsbrud 24 sider - zig-zag fals og parallelfals 24 sider - krydsbrud 24 sider - zig-zag fals og parallelfals 24 sider - krydsbrud, parallelfals og krydsbrud (kvadratisk format) 32 sider - parallelfals 32 sider - krydsbrud, tysk metode 32 sider - krydsbrud, international metode 32 sider - krydsbrud og parallelfals (tværformat) 16 sider - krydsbrud, tysk metode 16 sider - krydsbrud og parallelfals 16 sider - parallelfals og krydsbrud (tværformat) 16 sider - parallelfals og krydsbrud (tværformat) 16 sider - krydsbrud (som 16a, men her anvendt til tværformat) 16 sider - krydsbrud og parallelfals 16 sider - krydsbrud, international metode Side 19

4 sider - et falsebrud 6 sider - viklefals 6 sider - zig-zag fals 8 sider - krydsbrud 8 sider - parallelfals 8 sider - zig-zag fals Side 20

8 sider - portfals 8 sider - krydsbrud (tværformat) 8 sider - parallelfals (kun til foldere) 12 sider - zig-zag fals og krydsbrud 12 sider - viklefals og krydsbrud 12 sider - zig-zag fals Side 21

16 sider - krydsbrud, tysk metode 16 sider - krydsbrud og parallelfals 16 sider - parallelfals og krydsbrud (tværformat) 16 sider - parallelfals og krydsbrud (tværformat) 16 sider - krydsbrud (som 16a, men her anvendt til tværformat) 16 sider - krydsbrud og parallelfals Side 22

16 sider - krydsbrud, international metode 18 sider - zig-zag fals og viklefals 24 sider - zig-zag fals og krydsbrud 24 sider - zig-zag fals og parallelfals 24 sider - krydsbrud 24 sider - zig-zag fals og parallelfals Side 23

24 sider - krydsbrud, parallelfals og krydsbrud (kvadratisk format) 32 sider - parallelfals 32 sider - krydsbrud, tysk metode 32 sider - krydsbrud, international metode 32 sider - krydsbrud og parallelfals (tværformat) Side 24

2.4 Udskydning - Principper og overvejelser Udskydning er den proces hvor tryksagens sider fordeles over en eller flere trykforme. Flere forhold overvejes i den forbindelse, inden den optimale udskydning til en opgave er fastlagt. 1. Hvilke trykmaskiner er der til rådighed? (antal farveværker og max. format) 2. Hvordan udnytter vi bedst trykmaskinens maksimale papirformat? 3. Hvilken udskydning passer til tryksagens sidetal? 4. Hvilke og hvor mange falseark består tryksagen af? 5. Kan opgaven udskydes til dobbeltproduktion hos bogbinderen? 6. Hvordan er tryksagens farvetrykning fordelt? 7. Hvor stort er oplaget? 8. Hvilket trykformat giver det mindste spild, når vi skal indkøbe et standard papirformat? 9. Hvilken udskydning vil give mindst skærearbejde før falsningen? Når der er tale om en arkoffsettryksag, kan fremstillingen af en falseprøve være en god hjælp. Beregning af trykformatet, med henblik på valg af trykmaskine og bestilling af papir, er planlægningsopgaver der er ofte skal udføres, når udskydningen er fastlagt. I forbindelse med planlægning af udskydningen ved andre trykmetoder end arkoffset, må en række lignende spørgsmål overvejes, men naturligvis tilpasset den aktulle trykmetode. Side 25

Fælles for alle udskydninger til hæfter og bøger er, at de indeholder 1, 2, 3, 4 eller flere falseark. Det er almindeligvis en god ide at fylde trykmaskinen op, d.v.s. udnytte trykmaskinen maksimum papirformat bedst muligt. Trykmaskinens maksimale papirformat kan anvendes på mange måder. Trykanlægget er her markeret i arkets højre side samt i griberkanten der vender nedad på tegningen. I eksemplet til højre indeholder eet trykark eet falseark. Et 16 siders falseark. Udskydningen vælges også efter tryksagens format. Udskydningen ovenfor passer godt til 16 sider i højformat, men er tryksagen i kvadratisk format eller tværformat er en anden udskydning af foretrække som det ses nedenfor til højre. >>> >>> Se flere eksempler på udskydninger på www.postpress.dk Side 26

Udskydninger til hæfter og bøger Hvordan tryksagens samlede sidetal omfang skal sammensættes af falseark, må fastlægges inden trykkeriet kan planlægge udskydningen, d.v.s. hvordan de enkelte sider skal fordeles i en eller flere trykforme. Man kan sige at falsearkene er tryksagens byggeklodser. Tryksagens format har betydning for de falsemåder der er mulige. En tryksag i A5 format (14,8 x 21,0 cm) kan f.eks. falses til 16 eller 32 sider pr. falseark, medens en tryksag i A3 format (29,7 x 42,0 cm) må sammensættes af falseark med 4 eller 8 sider. Tryksager i kvadratisk format passer ofte godt til falseark med 12 sider, men i alle tilfælde vil det være en god ide at rådføre sig med trykkeriet, hvis man skal lave noget man ikke tidligere har prøve Prima, sekunda og vendeark Et trykark består af en forside og en bagside, også kaldet primasiden og sekundasiden. På et trykark med 16 sider, vil primasiden indeholde siderne 1-4-5-8-9-12-13 og 16. Sekundasiden indeholder siderne 2-3-6-7-10-11-14 og 15. For at få tryk på begge sider af arket, trykker man på en af de følgende fire måder, som hver har sin fagbetegnelse; prima/sekunda, skøn- og vidertryk, omslåning og stylpning. Prima/sekunda er den mest benyttede udskydning. Ved prima/sekunda trykning er de to arksider forskellige, dvs. man til en fire-farve trykopgave må man lave 2 x 4 stk trykplader. Ofte vil en trykopgave bestå af et antal trykark der trykkes som prima/sekunda, samt et enkelt trykark der trykkes som omslåning - f.eks. kan en 56 siders brochure bestå af 3 trykark med 16 sider trykt som prima/sekunda og et ark med 2 x 8 sider trykt som omslåning. Ved at trykke de 2 x 8 sider som omslåning kan disse sider trykkes på det samme arkformat og i den samme trykmaskine. Side 27

En 16 siders falseark, som eet trykark. Trykt som prima/sekunda. Der skal bruges 8 trykplader når opgaven er en 4-farve sag. Primasiden er vist her. Skøn- og vidertryk betyder at trykarket trykkes på begge sider i et (maskin) gennemløb. Dette er f.eks. velegnet til bogproduktion og til andre tryksager som skal trykkes i 1+1 farve. Det kan i så fald gøres i en 2-farve trykmaskine. Flerfarve opgaver kan også trykkes som skøn- og vidertryk, f.eks. 2+2 farver, 1+4 farver og 4+4 farver når blot trykmaskinen har det fornødne antal trykværker og vendecylindren på det fordrede sted. En 16 siders falseark, som eet trykark. Trykt som skøn- og vidertryk. Der skal bruges 8 trykplader når opgaven er en 4-farve sag, og så skal der benyttes en 8-farve trykmaskine. Primasiden er vist her. Side 28

Omslåning og stylpning er begge såkaldte vendeark. Ved denne udskydning trykker man med den samme trykform på begge sider af arket i to på hinanden følgende oplagstrykninger. Som det fremgår af illustrationen, består forskellen i den måde man vender oplaget på efter den første trykning. Ved omslåning bevarer trykarkene sin griberkant (fra det første gennemløb). Et 8 siders falseark kørt som omslåning, så der er 2 falseark i en trykform. Der skal bruges 4 trykplader når opgaven er en 4-farve sag. Man trykker det samme (motiv) på begge sider af trykarkene. De grønne sider (1,4,5,8) er falsearkets primasider. De røde sider (2,3,6,7) er falsearkets sekundasider. Ved stylpning tages trykarkene ved anden gennemløb fra den arkkant, som ved første gennemløb var bagkanten. Ved pasningsarbejde kræver stylpning af alle ark er nøjagtig lige store og det kan derfor være nødvendigt at renskære oplagspapiret inden trykningen. Fordelen ved omslåning og stylpning er at man sparer trykplader sammenlignet med prima/sekunda trykning, fordi alle tryksagens sider trykkes på en gang. Efter trykning skæres arkene over, så man skal kun købe papir til det halve oplag når man trykker opgaven som vendeark. Side 29

Et 8 siders falseark (portfals) kørt som et stylpeark, så der er 2 falseark i en trykform. Der skal bruges 4 trykplader når opgaven er en 4-farve sag. Man trykker det samme (motiv) på begge sider af trykarkene. De grønne sider (1,2,7,8) er falsearkets primasider. De røde sider (3,4,5,6) er falsearkets sekundasider. Rationel udskydning En rigtig tilrettelagt udskydning kan betyde meget for en tryksags økonomi. Hvis man samler tryksagens 4-farve illustrationer på primasiderne og alle enfarve siderne begrænses til placering på sekundasiderne, skal der kun fremstilles 5 trykplader til opgaven (4+1). Indeholder sekundasiden også 4-farve illustrationer, skal der fremstilles 8 trykplader (4+4). Denne forskel forøger både omkostningen for pladefremstillingen og trykningen. Man bør derfor allerede i tryksagens tilrettelægnings fase interessere sig for trykmaskineformater og opgavens udskydning. Meget kan lade sig gøre, men hvorfor betale en merpris for tryksagen, hvis det ikke er nødvendigt. Tryksagens format, bredde og højde, er som oftest fastlagt på baggrund af designmæssige overvejelse og tryksagens sidetal omfanget er på samme vis en konsekvens af den mængde tekst og illustrationer m.v. som bestilleren ønsker at tryksagen skal indeholde. Hvis man designer sin tryksag med en vis viden om falsning og udskydning, kan man med fordel udnytte nogle af de muligheder, som er nævnt i de følgende eksempler. Til tider kan selv små ændringer af tryksagens format, sidetal eller placering af farvebilleder give væsentlige besparelser. A4 højformat (21,0 x 29,7 cm) er et meget anvendt format. Når omfanget er 4, 6, 8, 12 eller 16 sider kan tryksagen laves af eet falseark. Når omfanget er større, må tryksagen samles af 2 eller flere falseark. Nogle eksempler: 24 sider (8+16) 32 sider (16+16) 40 sider (8+16+16) 48 sider (16+16+16) 56 sider (8+16+16+16) 64 sider (16+16+16+16) 72 sider (8+16+16+16+16) 80 sider (16+16+16+16+16) Lidt firkantet sagt kan man sige, at det er godt når sidetallet for en A4 tryksag er deleligt med 8. Man kan godt lave en 20 siders tryksag (4+16 sider) og en 28 sider (4+8+16 sider), men hvis en 28 siders tryksag kan ændres til en 24 siders tryksag eller en 32 siders tryksag, udnyttes trykmaskinerne og bogbinderens maskiner bedre og man får mere tryksag for pengene populært sagt. Side 30

Illustrationen ovenfor viser tre oplag til bogbinderen. Tryksagen er et 28 siders hæfte. Udskydning af omslag til hæfter og omslagsbøger Et omslag er som regel 4 sider. Der kan dog også være flapper på omslaget. Nedenfor ses nogle udskydninger af omslag med beskrivelse af særlige forhold man skal være opmærksom på i den forbindelse. Her 4 omslag i en trykform. Kørt som omslåning. Papiret er bestrøget og ens på begge sider. Her 2 omslag der vender samme vej. Arket køres som prima/sekunda. Denne løsning anvendes bl.a. hvis omslaget skal lakeres eller kacheres (en tynd folie klæbes på arket) og hvis papiret er ensidigt bestrøget. Her er to kartonomslag til en omslagsbog. De ligger hoved mod hoved med 14 mm mellemskæring. Kartonomslag er ofte trykt i 4+0 farver på ensidigt bestrøget karton og de skal ofte lakeres eller kacheres. Side 31

Sådan skitseres udskydningen Til planlægningsformål kan en håndtegnet udskydning være god nok, hvis nedenstående "regler" følges. 1 Falseanlægget er markeret på alle falseark. Et trykark kan som bekendt indeholde flere falseark. 2 Pagina eller falsearknummer med reference til en håndfalset falseprøve er vist på skitsen. 3 Det anføres om arket skal trykkes som: prima/sekunda, omslåning, stylpning eller skøn- og vidertryk. 4 Trykmaskinens griberkant skal vende nedad på tegningen (som vist). 5 Trykanlægget kan evt. vises. Udskydninger til kartonnage Hvor man ved udskydning til hæfter og bøger bl.a. skal tage hensyn til falsemåden gælder det ved kartonnagefremstilling især hensynet til udstansningen og efterfølgende klæbeproces. Da karton pga den høje gramvægt har en relativ høj kvadratmeterpris vil man ved udskydningen forsøge at anbringe emnerne så kartonspildet minimeres evt. ved at flette emner ind i hinanden som vist på illustrationen nedenfor. Det skal også overvejes hvor mange emner der skal trykkes ad gangen i trykformen og hvor mange der skal udstanses ad gangen. Man kan godt trykke 12 emner ad gangen men kun udstanse 4 eller 6 ad gangen. På den måde bliver stanseformen ikke så kostbar at fremstille, men det afhænger naturligvis også af oplagets størrelse hvordan man disponerer. Som vist på illustrationen må alle emner ligge samme vej eller være vendt 180 grader, selvom det ved visse faconer kan give et større spild end hvis et antal emner i trykformen måtte drejes 90 grader. Årsagen er, at alle emner i oplaget skal have sammen fiberretning i forhold til æskens facon. Side 32

Elektronisk udskydning I forbindelse med CTP-systemer anvendes elektronisk udskydning. Jobbet fra QuarkXpress eller InDesign kan f.eks. lagres på en server som PostScript og opgavens data udskydes og rippes før digitale udskydningsproof (digital blåkopi), highend prøvetryk og trykplader fremstilles. Udskydninger og data for griberkant og mellemsnit m.v. ligger i udskydningssoftwarens bibliotek, men er baseret på de faktiske muligheder i trykkeriet og bogbinderiet. Side 33

2.5 Udskydningseksempler Når det er besluttet hvordan tryksagens omfang (f.eks. 64 sider) skal sammensættes af falseark (f.eks. 4 x 16 sider) kan udskydningen laves. Udskydningen er grundlag for trykpladefremstillingen. Nedenfor vises en række eksempler på hvorledes falseark kan anbringes (udskydes) på trykformatet. Betegnelsen under hvert eksempel angiver hvor mange sider der er i et falseark og hvor mange falseark der er indeholdt over et trykark. Eksemplerne er ordnet i følgende afsnit Trykark med 1 falseark over trykarket 4 sider, 6 sider, 8 sider, 12 sider, 16 sider, 16 sider dobbelproduktion, 24 sider, 32 sider. Trykark med 2 falseark over trykarket 4 sider, 6 sider, 8 sider, 12 sider, 16 sider. Trykark med 3 falseark over trykarket 6 sider, 8 sider. Trykark med 4 falseark over trykarket 4 sider, 8 sider, 10 sider. Øvrige trykark med specielle forhold 6 sider, 8 sider, Kartonnage, 28 sider, 8 sider dobbelproduktion, Omslag med UV lak, Kacheret omslag, Samproduktion, Løsblade, 6 siders folder, Bogomslag. Side 34

Trykark med 1 falseark over trykarket Eksempel a1 Eksempel a2 6 sider ( 3 fløje) - 1 over arket, prima / sekunda. 4 sider - 1 over arket, prima / sekunda. Eksempel a3 Eksempel a4 8 sider - 1 over arket, prima / sekunda. 12 sider - 1 over arket - prima / sekunda (kvadratisk format). Eksempel a5 Eksempel a6 12 sider - 1 over arket - prima / sekunda (højformat). 16 sider - 1 over arket - prima / sekunda. Side 35

Eksempel a7 Eksempel a8 16 sider - 1 over arket - prima / sekunda. 16 sider - dobbelproduktion fx. A5 tværformat - prima / sekunda. Opgaven falses med 3 krydsbrud og kører som dobbelproduktion i samlehæfteren. Eksempel a9 Eksempel a10 24 sider - 1 over arket - prima / sekunda. 32 sider - 1 over arket - prima / sekunda. Trykark med 2 falseark over trykarket Eksempel b1. Eksempel b2. 4 sider - 2 over arket, omslåning. 6 sider (3 fløje) - 2 over arket, stylpeark. Side 36

Eksempel b3. Eksempel b4. 8 sider - 2 over arket - prima / sekunda. Da arkstørrelse på det indkøbte papir til opgaven kan variere lidt, er dette den rigtige måde at anbringe falseanlægget i forhold til trykanlægget. 8 sider - 2 over arket - omslåning. Hvis man trykker to forskellige 8 siders ark og vender ark 1 med primasiderne op og ark 2 med sekundasider op, bliver denne udskydning til en prima/sekunda udskydning (se et eksempel nedenfor). Eksempel b5 Eksempel b6 8 sider - 2 over arket - prima / sekunda. 8 sider - 2 over arket, stylpeark. Eksempel b7 Eksempel b8 12 sider - 2 over arket, omslåning. Ved A5 tværformat passer denne udskydning til standardformatet 47 x 92 cm. 12 sider - 2 over arket, prima/sekunda. Side 37

Eksempel b9 16 sider - 2 over arket, prima/sekunda. Trykark med 3 falseark over trykarket Eksempel c1 Eksempel c2 8 sider - 3 over arket, prima/sekunda. 6 sider - 3 over arket, prima/sekunda. Trykark med 4 falseark over trykarket Eksempel d1 Eksempel d2 4 sider - 4 over arket, omslåning (2 op). 4 sider - 4 over arket, prima/sekunda. Side 38

Eksempel d3 Eksempel d4 8 sider - 4 over arket, prima/sekunda. 10 siders folder (5 fløje). 4 over arket, 2 op til omslåning. Kan eventuelt falses 2-op. Øvrige trykark med forskellige specielle forhold Eksempel x1 Eksempel x2 6 siders folder (3 fløje) - 8 over arket, 4 op til omslåning. 8 sider - 2 over arket, prima/sekunda. Her er tryksagens format 24 x 24 cm. Nogle gange kan man ikke undgå et stort papirspild. Forudsætningen har er at opgaven trykkes i en maskine med formatet 72 x 102 cm og at fabrikation af et optimalt papirformat ikke er aktuelt pga. oplagets størrelse. Eksempel x3 Eksempel x4 Kartonnage. Udskydning til opskæring i 3 ark før udstansning. Udskydning til kartonnage. Her med 9 emner der ligger helt tæt sammen. Stanseformen til dette ark må derfor også indeholde 9 emner. Side 39

Eksempel x5 Eksempel x6 28 sider - udskudt på et ark (32 sider). De 4 sider i overskud bliver spild. 8 sider - dobbelproduktion ved falsning og i samlehæfteren. 1 overarket, prima/sekunda. Eksempel x7 Eksempel x8 2 sider - 2 over arket, prima/sekunda. Hvis papiret er ensidig bestrøget eller hvis omslaget skal UV-lakeres vil man vælge denne løsning. 4 sider. 2 over arket, prima/sekunda. Dette omslag skal kacheres (med en tynd folie). Eksempel x9 Eksempel x10 4 siders folder. 4 over arket, prima/sekunda. Samproduktion af to foldere. For hvert ark trykkes 3 foldere om LÅN og 1 folder om SPAR. 8 forskellige løsblade. 8 over arket, prima/sekunda. Side 40

Eksempel x11 Eksempel x12 6 siders folder. 6 over arket, prima/sekunda. Bemærk at foldere ikke får ens fiberretning, der jo helst skal være parallel med ryggen. To ens bogomslag, hoved mod hoved. Arket kan lakeres eller kacheres. Ofte er der "god plads" på arket fordi bogformatet ikke passer så godt til standardformaterne og fordi oplaget ikke er så stort at papirfabrikation kan betale sig. Afstanden i mellem de to omslag bør være mindst 14 mm. Eksempel x13 Mislykket forsøg på samproduktion af 4 bogomslag. Selvom de kan være på arket kan de, som det ses, ikke skæres fra hinanden i programskæremaskinen. Hvis omslaget øverst til højre tages bort kan det lade sig gøre at skære omslagene ud. Side 41

2.6 Trykformatberegning I forbindelse med afgivelse af tilbud og papirindkøb før produktion, må det aktuelle og nødvendige trykformat / papirformat beregnes. Disse sider beskriver en metode og de overvejelser som tilrettelæggeren anvender ved denne opgavefunktion. Endvidere omtales de forskellige tillæg der lægges til nettoformatet inden det ideelle format (bruttoformatet) kan beregnes. En ny skitse kan være håndtegnet, som eksemplet nedenfor. Skitser kan også være standardiseret i det enkelte trykkeri, når der er tale om formater og omfang der ofte forekommer. F.eks. 16 sider i A4 højformat som vist nedenfor. Sådan skitseres trykformatet Opgaven nedenfor har formatet 210 x 297 mm. Først tegnes et opslag. På opslaget sættes tillæg til renskæring. Nu kan opslagets mål beregnes. På "det store ark" er der tegnet 4 opslag fordi det passer til et 16 siders falseark og fordi det passer til den trykmaskine der skal anvendes (med maks. format 72 x 102 cm). Tillæg til kontrolstrip, griberkant samt pas- og trækmærker sættes på arket. Nu kan bruttoformatet beregnes. Hvis det samlede papirindkøb vejer mindst 2000 kilo, og hvis der er tid til det, kan papiret bestilles som fabrikation i bruttoformatet. Alternativt anvendes et standardformat, f.eks. 64 x 90 cm til denne opgave. Side 42

Falsemåden og udskydningen skal være fastlagt inden skitsen laves Før skitsen kan laves skal falsemåden og udskydningen være fastlagt. Nedenfor til venstre ses to eksempler på udskydninger. Til højre ses et falseark. Et trykark med to falseark over trykarket (2 x 16 sider). Et trykark med to falseark over trykarket (2 x 12 sider). Side 43

Tillæg De nedenstående tillæg kan benyttes ved trykformatberegningen. 01 Renskæring Tillæg til renskæring er normalt 5 mm, og minimum 3 mm. 02 Renskæring og kartonomslag til klæbebundne tryksager Tillæg til renskæring er her 7 mm i hoved og fod. På den måde vil indholdet der består af falseark være 4 mm mindre i højden og limafsmitning udvendig på omslaget (i klæbebinderen) modvirkes. 03 Griberkant Tillæg for griberkant (trykfri zone i forkanten) er 10 mm. På særlig store trykmaskiner, 89 x 126 cm og opefter regnes med 15 mm til griberkant. 04 Pas- og trækmærke Tillæg til pas- og trækmærke er normalt 10 mm, 5 mm kan gå an og dette tillæg kan evt. helt droppes af sparehensyn (hvis der kan opnås en væsentlig besparelse). 05 Kontrolstrip Tillæg til kontrolstrip i bagkanten er normalt 10 mm og minimum 8 mm. Ved 4- farve arbejde skal der altid være en kontrolstrip. Ved 1-, 2-, og 3-farve opgaver må behovet vurderes i hvert enkelt tilfælde. 06 Griberkant til samlehæfteren? På falsearkene til trykopgaver der skal færdiggøres i samlehæfteren, skal der normalt være 10 mm overfals. 8 mm overfals er minimum. Hvis falsearkene er "lukkede i hovedet", som f.eks. 16 sider falset med 3 krydsbrud, kan samlehæfteren åbne falsearkene med sugere i stedet for gribere, og så kan overfalsen spares væk, hvis man herved opnår en væsentlig papirbesparelse. 07 Skæremærker Der beregnes ikke særskilt plads til skæremærker. De kan placeres i venstre og højre side af arket og evt. på midten. 08 Fræset tryksag Hvis der er tale om en fræset bog, skal man tillægge 6 mm i bogens ryg, idet man bortfræser 3 mm. 09 Formering? Ved brochurer (hefter) med et stort sidetal f.eks. 96 sider, vil de inderste sider være smallere end de omkring liggende sider. Hvis man i forbindelse med arkmontagen vil tage højde for dette forhold, skal bogbinderen fremstille en renskåret dummy med den aktuelle papirkvalitet. Ved at adskille denne, kan man måle forskellen på heftets sider. 10 Hvis arket skal efterbehandles? Når trykark skal efterbehandles med stans, lakering eller kachering, må man tage højde for disse maskiners krav til griberkant. Størrelsen på mellemsnit der skæres bort i falsemaskinen eller i samlehæfteren kan variere. I det enkelte tilfælde må denne information oplyses af bogbinderen. 11 Stylpeark Ved trykopgaver hvor arket stylpes om og hvor trykket skal stå nøjagtigt bag på hinanden, er det afgørende at alle trykark har samme størrelse. Det er derfor nødvendigt at ren- og vinkelskære oplagspapiret inden trykning. Tillæg ca. 6 mm på hver led (arkbredde og højde) hertil. (Det er ikke nødvendigt ved skøn- og vidertryk!) 12 Tillæg ved trykt overtræk til en indbundet bog (helbind) Som det er vist på en målskitse sidst i dette dokument, fordrer det trykte overtræk en del tillæg til bogens renskårede format. Ved denne opgavetype er der grund til at kontakte bogbinderiet så tillæggene i det viste eksempel skal betragtes som vejledende. Med baggrund i bogens format (her 175 x 250 mm) og med en beregnet bogbloktrykkelse på 36 mm i dette eksempel, skal man huske følgende tillæg: a) Målene på bogens bind, med for- og bagside lavet af 2 mm maskinpap, beregnes ved at lægge 2 mm til bogens bredde og 4 mm til bogens højde. b) Bogens løsryg udregnes som bogblokkens tykkelse + 4 mm. c) Til bogens fals lægges 4 mm i hver side (ved siden af løsryggen). d) Til indslag beregnes 15 mm "hele vejen rundt". Se iøvrigt målskitse 5. Side 44

Eksempler på anvendelse af tillæg Eksempel 1 Ved skitsering af trykformatet tegner man først et antal opslag. Her 4 opslag = et 16 siders falseark. Den lodrette pil angiver den ønskede fiberretning, der er parallel med tryksagens ryg. Her bliver det bred bane. Eksempel 2 Nu er der tegnet tillæg til griberkant, kontrolstrip samt pas- og trækmærker. Hvis man ønsker at arket skal kunne "falses til kant" må man også lave et tillæg midt på arket. Eksempel 3 Arket har har et særligt stor tillæg på midten. Med dette tillæg kan arket falses med en griberkant. Det er de bagerste sider der er breddest. Griberkanten er aktuel ved samlehæftning. Side 45

Eksempel 4 Her ses hvordan trykmaskinens gribere holder fast i arket. Når opgaven har "tryk til kant" må man tillægge 10 eller 15 mm til griberkant. Eksempel 5 Hvis opgaven ikke har tryk til kant kan trykmaskinen kan trykmaskinen "gribe" i margen. Eksempel 6 På dette ark er der tillagt 6 mm i ryggen. Dette gøres når opgaven skal fræses og limes i en klæbebinder. Side 46

Eksempel 7 Her trykkes 8 løsblade med sort farve. Der er ingen kontrolstrip. Der er ingen griberkant da trykket ikke går til kant. Og der er intet mellemsnit, ligeledes fordi trykket ikke går til kant. Eksempel 8 Her trykkes 8 løsblade med 4-farve. Der er tillæg til kontrolstrip. Der er tillæg til griberkant da trykket går til kant og der mellemsnit, ligeledes fordi trykket går til kant. Side 47

Flere håndtegnede målskitser Målskitse 1 4 x 16 siders falseark til et hæfte eller en bog Målskitse 2 2 x 12 siders falseark til et hæfte eller en bog Side 48

Målskitse 3 1 x 16 siders falseark til et hæfte eller en bog Målskitse 4 Kartonomslag til en omslagsbog med en flap bagerst Side 49

Målskitse 5 Trykt overtræk til en indbundet bog (helbind) Side 50

2.7 Papirbestilling Grundlaget for en papirbestilling er en beregning af bruttoformatet samt en beregning der viser hvor mange ark der skal bruges til ordren. Oplysningerne i skemaet nedenfor er på forskellig måde aktuelle ved en papirbestilling. Oplysninger Eksempel på data Varenummer / Grossist fx. (124.567) Papirkvalitet (type eller produktnavn) Gramvægt Millevægt (vægten af 1000 ark) Beregnet bruttoformat (Tryksagens format er i eksemplet 210 x 297 mm.) Format der indkøbes (standardformat fra lager eller bruttoformat ved fabrikation) Baneretning, smal eller bred bane. Antal ark Indkøbets vægt i alt (kg) Leveringsdato MultiArt Gloss (Bestrøget, glittet) 130 g/m2 74,9 kg fx. 63,4 x 88 cm 90 x 64 cm (et standardformat) Bred bane 9000 ark 674 kg Dato (xx/xx) Varenummer & Grossist I papirgrossistens prisliste har alle papirkvaliteter/lagerformater et unikt varenummer. Benyttes dette nummer er flere af de nedenstående forhold specificeret. Længere nede på disse sider er der links til et antal papirgrossister/papirproducenter. Papirkvalitet Det papir en opgave trykkes på kan være valgt af kunden eller være en kvalitet trykkeriet har foreslået. Tilrettelæggeren kender papirgrossisternes sortiment og har en papirkollektion hvorfra papirprøver kan vises for kunden. Gramvægt Gramvægten, er et udtryk for vægten i gram af 1 m2 af den aktuelle papirtype. Side 51

Millevægt Millevægten udtrykker vægten i kilo for 1000 ark i det aktuelle format. Millevægten kan aflæses i prislisten eller beregnes udfra formatet og gramvægten. Beregnet bruttoformat Tilrettelæggeren beregner det nødvendige bruttoformat på baggrund af opgavens data samt tilrettelæggerens viden om falsemåder og udskydning m.v. Format der indkøbes De fleste ordrer trykkes på standardformater, der enten bestilles fra papirgrossistens lager eller ligger på lager i trykkeriet som en "huskvalitet". De mest solgte papirkvaliteter lagerfører papirgrossisten i mange forskellige formater og baneretninger. Detajleret information om grossistens sortiment findes i prislisten samt på grossistens hjemmeside. Følgende formater er eksempler på "almindelige standardformater". 45 x 64 cm 47 x 92 cm 65 x 92 cm 52 x 72 cm 63 x 88 cm 72 x 102 cm 64 x 66 cm 64 x 90 cm 89 x 126 cm Papirfabrikation til den enkelte ordre Hvis der tale om "en større papirmængde"* og hvis papiret kan bestilles "i god tid"* kan papiret med fordel bestilles i fabrikation. Formatet der indkøbes er i dette tilfælde bruttoformatet. *) Som en tommelfingerregel skal mængden mindst være 2000 kilo og leveringstiden kan være op til 6 uger. Baneretning Papirets fiberretning skal som hovedregel være parallel med tryksagens ryg. Mange formater kan derfor bestilles enten som smal bane (64 x 90 cm) eller i bred bane (90 x 64 cm). Antal ark Makulatur / overskud Ved indretning af trykmaskinen og under trykningen og færdiggørelsen af oplaget vil en del af de indkøbte trykark gå til spilde. Dette spild kaldes makulatur. Inden papiret kan bestilles må det derfor Side 52

beregnes hvor meget papir skal der bruges til indstilling af trykmaskinen, hvor mange ark der går fra under trykning samt hvor mange ark bogbinderen bør have i overskud. Hver virksomhed bør i forkalkulationen og ved papirbestillingen have faste regler for hvor meget papir der skal være. I skemaet nedenfor ses et forslag til hvorledes dette spild kan udregnes. Spild i forbindelse med indretning til tryk 1. indretning af trykark 100 ark pr. plade Flg. indretning ved prima/sekunda tryk Flg. indretning ved omslåning/stylpning 50 ark pr. plade 25 ark pr. plade Spild under trykningen Antal tryk (netto trykark x trykgange) Spild / makulatur Op til 1.000 tryk. 4% 1.001 til 10.000 tryk. 3% 10.001 til 25.000 tryk. 2% 25.001 til 50.000 tryk. 1,5% Over 50.000 tryk. 1% Spild ved færdiggørelsen * Oplag under 10.000 eksemplarer 2% Oplag over 10.000 eksemplarer 1% *) Hertil må lægges mellem 200 og 400 trykark til indstilling af bogbinderens maskiner, afhængig af opgavens art. Et vejledende eksempel Ved en trykopgave med 12.000 trykark der skal to gange igennem trykmaskinen (med 4+4 farver) vil antallet af ark inklusiv overskud til makulatur blive 13.500 ark. Da virksomhedernes beregninger ikke foretages helt ens, skal dette eksempel betragtes som vejledende. Netto oplag 12.000 ark. 1. indretning af tryk 400 ark 4 x 100 ark Flg. indretning af tryk 200 ark 4 x 50 ark Spild under trykning 480 ark 2% af 24.000 tryk Spild ved færdiggørelse 120 ark 1 % af 12.000 ark Indstilling ved færdiggørelse 200 ark Skønnet 200 ark I alt 13.400 ark. Oprundet til hele pakker 13.500 ark Ved 250 ark pr pakke Indkøbets vægt i alt Når den ønskede mængde (antal ark) og millevægten (vægten af 1000 ark) kendes, kan indkøbets vægt i alt beregnes. I skemaet øverst på disse sider giver regnestykket: 9 (tusinde ark) x 74,9 kg = 674 kg. Side 53

Leveringsdato Lagervarer leveres dagligt. Ved fabrikationsordrer er levering efter aftale ved tilbuddet, men leveringstider fra 2 og op til 6 uger forekommer. Papirbestillingen Når beregneren eller tilrettelæggeren har regnet ud hvor meget papir der skal bruges, skal det hurtigst muligt bestilles hos papirgrossisten. Bestillingen foregår pr. telefon, hvorfor det er meget vigtigt at overholde de regler der gælder for papirkommunikation. Især ved bestilling af papirformat er det vigtigt at vide, at det tal der nævnes først vil blive opfattes som en angivelse af papirets baneretning. Ex. "... Hejsa go'davs du dér du. Jeg vil gerne have ti mille (= 10.000 ark) 130 g MultiArt Gloss format 102 x 72..." Papiret vil blive leveret i BRED bane, fordi du nævnte den brede side først! Men i realiteten behøver du blot at nævne varenummer og antal ark, så bør du modtage det rigtige papir (hvis du har set rigtigt i prislisten). (OBS "en mille" = 1000 ark, mens "et ris" = en pakke). "Prislisten" Informationer om de standardformater og papirkvaliteter papirgrossisten har på lager kan findes i en trykt udgave af "prislisten" eller på papirgrossistens hjemmeside. I prislisten kan informationerne f.eks. være ordnet i kolonner, som vist nedenfor. <Papirkvalitetens navn og papirtype> g/m2 Format Varenr. Kg/1000 Antal/ pakke Antal/ palle u/100 kg v/100 kg v/300 kg v/500 kg 90.......... 100.......... 115.......... 130 64 x 90 Hvis man ønsker 10.000 ark med millevægten 74,9 kg skal listeprisen findes i kolonnen (v/500 kg) da papiret vejer: 10 mille x 74,9 kg = 749 kg Det betyder at man skal betale prisen 10 x 1544 = Kr. 15.440,- i dette eksempel. v/1000 kg xxx.xxx 74,9 250 9000 2316 1760 1544 1513 1482 150.......... 170.......... Side 54

Papirlinks Websites med informationer om dette emne. Papyrus www.papyrus.com Papir Dalum Papir www.dalumpapir.dk Papir Drewsen www.drewsen.com Papir UPM Kymmene A/S www.upm-kymmene.com Papir Arctic Paper www.trebruk.dk Papir Holmen Paper A/S www.holmenpaper.com Papir Schmedes Papir Aps www.schmedespapir.dk Papir Stora Enso Danmark A/S www.storaenso.com Papir SCA Forest Products www.publicationpapers.sca.com LWC og SC Papir Side 55

2.8 Papirbestilling/huskvaliteter En del trykkerier tilbyder deres kunder et mindre udvalg af papirkvaliteter til en fordelagtig pris. Ved store årlige indkøb opnår trykkeriet en god rabat, der gør disse papirkvaliteter til et attraktivt valg for trykkeriets kunder. På de følgende sider er to eksempler på standardformater der kan leveres med kort varsel. Prislisterne her er kun tiltænkt anvendelse ved øvelser i tilrettelægning. I praksis vil trykkeriet ikke ligge inde med så mange formater, men et trykkeri kunne godt have disse to papirkvaliteter på lager. DGH Paper Gloss 130 g/m2. DGH Paper Gloss 200 g/m2. Side 56

Prisliste 2003 DGH Paper Gloss Glittet, bestrøget g/m2 format format. pakke palle varenr kg/1000. u/300 v/300 v/500 v/1000 kg Fab.*.............. 130 36 52 løst 250 32000 127.515 24,3. 605 521 511 501 476. 45 62 løst 250 18000 127.529 36,3. 910 785 769 753 715. 45 64 pkt 500 18000 127.535 37,4. 931 803 787 771 732............... 45 64 løst 250 18000 127.537 37,4. 931 803 787 771 732. 46 64 pkt 500 18000 127.539 38,3. 954 822 806 789 750. 46 64 løst 250 18000 127.541 38,3. 954 822 806 789 750............... 64 46 løst 250 18000 127.542 38,3. 960 828 811 795 755. 52 72 pkt 500 15000 127.551 48,7. 1212 1045 1024 1003 953. 52 72 løst 250 15000 127.553 48,7. 1212 1045 1024 1003 953............... 64 66 løst 250 9500 127.559 54,9. 1367 1178 1155 1131 1074. 47 92 løst 250 14000 127.562 56,2. 1409 1215 1190 1166 1108. 63 88 løst 250 9500 127.571 72,1. 1795 1547 1516 1485 1411............... 88 63 løst 250 9500 127.572 72,1. 1795 1547 1516 1485 1411. 64 90 løst 250 9000 127.575 74,9. 1864 1607 1575 1543 1466. 90 64 løst 250 9000 127.576 74,9. 1864 1607 1575 1543 1466............... 65 92 løst 250 8500 127.579 77,7. 1934 1667 1634 1601 1521. 72 102 pkt 250 7500 127.587 95,5. 2378 2050 2009 1968 1870. 72 102 løst 250 7500 127.589 95,5. 2378 2050 2009 1968 1870............... 102 72 løst 250 7500 127.590 95,5. 2377 2049 2008 1967 1869....................... *) Prisen ved fabrikation er sat til 95% af prisen v/1000 kg. Side 57

Prisliste 2003 DGH Paper Gloss Glittet, bestrøget g/m2 format format. pakke palle varenr kg/1000. u/300 v/300 v/500 v/1000 kg Fab.*.............. 200 45 64 pkt 250 12000 127.835 57,6. 1473 1270 1244 1219 1158. 45 64 løst 250 12000 127.837 57,6. 1473 1270 1244 1219 1158............... 46 64 pkt 250 12000 127.839 58,9. 1506 1299 1273 1247 1184. 46 64 løst 250 12000 127.841 58,9. 1506 1299 1273 1247 1184............... 52 72 løst 250 10000 127.853 74,9. 1932 1666 1632 1599 1519............... 64 66 løst 250 6000 127.859 84,5. 2164 1866 1829 1791 1701. 64 90 løst 250 6000 127.875 115,2. 2951 2544 2493 2442 2319. 90 64 løst 250 6000 127.876 115,2. 2951 2544 2493 2442 2319............... 65 92 løst 250 5500 127.879 119,6. 3063 2641 2588 2535 2408............... 72 102 pkt 125 5000 127.887 146,9. 3757 3239 3174 3109 2953. 72 102 løst 250 5000 127.889 146,9 3757 3239 3174 3109 2953....................... *) Prisen ved fabrikation er sat til 95% af prisen v/1000 kg. Side 58

2.11 Tilrettelægning af heatsettryksager Tilrettelægning i heatsettrykkeriet Al tilrettelægning tager sit udgangspunkt i de "produktionstekniske forudsætninger". Når en opgave trykkes i arkoffset er det arkmaskinernes format, antal trykværker m.v. samt mulighederne i bogbinderiet, hvor de fleste arkoffsettryksager færdiggøres, der overvejes. Hvordan er det så med heatsettryksager? Hvordan er heatset forskellig fra arkoffset? Afsnit 1. Heatsetmaskinens opbygning fra rullestel til falsen Afsnit 2. Falsemåder til heatset Falseapparatet er en integreret del af heatsetmaskinen. Der findes forskellige typer, men som hovedregel falses banen ikke mere end 3 gange. Fra tabellen nedenfor kan du se nogle udskydninger, Side 59

der anvendes ved heatsettrykning. Når udskydningerne kombineres med forskellige banebredder opstår en række formatmuligheder.. 12 maskiner 23 Udskydningseksempler (se eksemplerne på www.postpress.dk) 8 sider smal (LG) 8 sider (A4h) 8 sider bred (SG) 8 sider (A4h) 16 sider (LG) 16 sider (A4h) 16 sider (LG) 16 sider (A4tværformat) 16 sider (LG) 8 sider (A3h) 16 sider (LG) 12 sider (Kvadratisk) 16 sider (LG) 24 sider (Kvadratisk) 16 sider (LG) 24 sider (Smal) 16 sider (LG) 32 sider (A5) 16 sider (LG) (2) sider (Plano) 24 sider (LG) 24 sider (A4h) 24 sider (LG) 20 sider (A4h) 32 sider (LG)a 32 sider (A4h) 32 sider (LG)b 32 sider (A4h) 32 sider (SG) 32 sider (A4h) 48 sider (LG) 48 sider (A4h) 48 sider (LG) 48 sider (A4tværformat) 48 sider (LG) 40 sider (A4h) 48 sider (LG) 24 sider (A3h) 48 sider (SG) 48 sider (A4h) 64 sider (LG) 64 sider (A4h) 64 sider 2 x 32 sider (SG) 96 sider 2 x 48 sider (A4h) LG = Long Grain SG = Short Grain LG giver fiberretning parallel med ryggen ved A4 produkter. SG giver større produktivitet pga. kortere cut-off Se f.eks. maskinerne 32 sider LG og 32 sider SG. Afsnit 3. Teknikker i falseapparatet og i prefolderen Banen må ofte lægges "i lag" inden banen falses. Det sker ved anvendelse af de teknikker der er nævnt nedenfor ved pre-folderen. Side 60

(pre-folder) Skærehjul til deling af banen. (pre-folder) Vendestrænger. Banen forskydes og lægges i lag. (pre-folder) Plovfals. Banen foldes parallelt med køreretningen. Falseskjoldet. Banen kan deles i to med et skærehjul umiddelbart inden. Cylinder fals. Falsearket udlægges efter en fals eller føres til en knivfals. Collect på cylinder. f.eks. 2 x 24 sider. Falsearket udlægges efter en fals eller føres til en knivfals. Knivfals. Side 61

Afsnit 4. Heatsetmaskiners maksimale trykformat Heatsetmaskiner er opkaldt efter antallet af A4 sider maskinen kan lave i et falselæg. Nedenfor ses nogle eksempler på maskinstørrelser. 8 sider 8 sider 16 sider 24 sider 32 sider 32 sider 32 sider Collect Side 62

. 48 sider Collect 64 sider Collect Side 63

Magasindybtryk Til sammenligning med udskydningerne til heatset vist ovenfor, ses her et eksempel på en udskydning til magasindybtryk. De mørke sider viser 32 sider kørt med cylinderomkredsen 885 mm. Hvis der køres med fuld banebredde (der deles til 5 baner i falsen) er resultatet 60 sider med cylinderomkredsen 1320 mm. Banen deles til flere baner (3, 4 eller 5) i falseapparatet. Udskydningen er til ugebladsformatet 215 x 280 mm. Kombinationer (trykformlængde/banebredde) kan give følgende omfang Cylinderomkredsen 1320 mm "5 baner", 1450 mm 60 siders læg Cylinderomkredsen 1320 mm "4 baner", 1160 mm 48 siders læg Cylinderomkredsen 1320 mm "3 baner", 870 mm 36 siders læg Cylinderomkredsen 885 mm "5 baner", 1450 mm 40 siders læg Cylinderomkredsen 885 mm "4 baner", 1160 mm 32 siders læg Cylinderomkredsen 885 mm "3 baner", 870 mm 24 siders læg Fra 24 til 60 sider. Maskinproducenten KBA fremstiller dybtryksmaskiner med 4, 6 eller 8 sider rundt om cylinderen og med banebredder op til 3480 mm, der deles i 12 baner på de største maskiner. Der kan således være op til 96 sider på een formcylinder. I falseapparatet deles banen i to strømme, der hver fremstiller et 96 siders falselæg. Links til maskinproducenter Besøg maskinproducenternes hjemmesider og læs mere om heatsetmaskiner! Solna www.solnaoffset.com Roland www.manroland.com Komori www.komori.com KBA www.kba-print.de Side 64

Afsnit 5 Formateksempler i heatset. Da man kun kan variere rullebredden ved heatsettrykning (ikke afskæringslængden) er der en "håndfuld" tryksagsformatet man ofte ser. Nedenfor er vist nogle eksempler. Målene er vist i mm. A3 (297 x 420) A4 (210 x 297) A5 (148 x 210) A4 (297 x 210) cirka 230 x 190 "delta" cirka 300 x 300 A5 (210 x 148) cirka 100 x 300 210 x 100 A6 (105 x 148) cirka 150 x 300 cirka 220 x 285 sizenote: cm x 4 = pixel Side 65

Afsnit 6 Trykformatberegning i heatset Tilrettelæggeren skal være opmærksom på at afskæringslængden er fast, men at rullebredden varierer fra ordre til ordre. Rullebredden er aldrig smallere end halvdelen af max. trykformat. Når trykformatet/rullebredden skal beregnes... Målskitsen skal tage sit udgangspunkt i en udskydning tilrettelæggeren ved at heatsetmaskinens falseapparat kan udføre. Herefter kan det beregnes og vurderes hvordan kundens ønskede format passer til maskinens muligheder. Vurderingen kan give tre resultater. 1. Tryksagens format og omfang passer godt til den valgte udskydning. 2. Opgaven kan køres, men kombinationen udskydningen/tryksagens format, giver et stort papirspild. 3. Tryksagens format og den udskydning der overvejes kan ikke passe sammen. Typisk fordi højden (afskæringslængden) eller rullebredden bliver større end maskinen kan klare. I forhold til afskæringslængden skal man regne med, at der ikke kan trykkes på 10 mm*, der hvor pladen er indspændt i maskinen. Ved tilrettelægning må man altså regne med en trykfri zone på 2 x 5 mm på tværs af køreretningen. Hvis produktet både skal renskæres og der er tryk-til-kant, bliver det maksimale renskårede resultat (arkstørrelsen) 610 x 950 mm i en 16 siders maskine med afskæringslængden 630 mm og rullebredden 960 mm. *) Der tages forbehold for undtagelser, hvor 20 mm eller mere kan være den aktuelle trykfri zone. De 10 mm nævnes her som et fast mål, der kan anvendes ved øvelser i beregning af trykformatet. Renskæring Til renskæring regnes med 5 mm i top, bund og forkantsnit. Kontrolstrip Kontrolstrip lægges normal "midt på arket". Kontrolstrippen fylder ca. 6 til 8 mm og kan lægges i et 10 mm mellemsnit. Hvis tryksagens ryg ligger midt på arket må kontrolstrippen placeres i "bagkanten". Fræset tryksag Hvis tryksagen skal fræses i en klæbebinder tillægges 6 mm i tryksagens ryg. Overskydende papir Hvis der i afskæringslængden er papir "til overs" når alle nødvendige tillæg til renskæring m.v. er lagt på, fordeles dette papir så tryksagens centreres på formatet, f.eks. 63 cm. Ved "collect" i falsen, dvs. aktuelt ved 32 sider, 48 sider og 64 siders maskiner fordeles tillæg så første og andet collect-ark har samme størrelse (63 cm). Øvrige tillæg Øvrige tillæg til det renskårede format er ikke umiddelbart aktuelle. Rullebredden kan nu beregnes, så et tilbud kan udarbejdes og så papiret senere kan bestilles til ordren. Undtagelsesvis kan produkter køres uden kontrolstrip og uden renskæring (dvs. råt fra fals). Resultatet kan på denne måde f.eks. være en 8 siders tryksag i formatet 315 x 430 mm. I en 16 siders maskine med en 860 mm banebredde. Banen kan deles på midten med et rundt skærehjul, så de 8 sider består af to løse 4-siders ark. Side 66

Trykmaskine (A4 sider) Afskæringslængde (fast) Rullebredde (maks.) Max. trykformat (cirka) M2 P+S * 8 sider 630 mm 500 mm 614 x 480 mm 0,59 16 sider 630 mm 960 mm 620 x 950 mm 1,18 24 sider 630 mm ca. 1460 mm 620 x 1450 mm 1,80 32 sider 1260 mm ca. 980 mm 1250 x 965 mm 2,41 32 sider 890 mm ca. 1260 mm 880 x 1254 mm 2,21 48 sider 1260 mm ca. 1470 mm 1250 x 1460 mm 3,65 2 x 48 sider 1260 mm ca. 1470 mm 1250 x 1460 mm 7,30 64 sider 1240 mm ca. 1900 mm ca. 1230 x 1890 mm 4,71 *) Kolonnen til højre viser trykmaskinens kapacitet målt i M2 (prima+sekundaside). Side 67

Målskitse 1 Beskrivelse Udskydning: 16 sider Afskæringslængde: 630 mm Trykfri zone: 2 x 5 mm Trykbar zone: 620 mm x 860 mm Ved 5 mm renskæring giver udskydningen muligheder for et renskåret produkt med formatet 210 x 300 mm hvor der er tryk-til-kant. Kontrolstrip anbringes midt på arket (på tværs af banen). Når trykformatet er 210 mm i bredden vil rullebredden blive 860 mm incl. renskæring. Ved udarbejdelse af håndtegnede målskitser skrives alle mål på tegningen som dokumentation af banebredden og anvendelsen af afskæringslængden. Udskydningskode: b103. Banebredden er 860 mm. Målskitse 2 Beskrivelse Udskydning: 16 sider Afskæringslængde: 630 mm Trykfri zone: 2 x 5 mm Trykbar zone: 620 mm (højde) x 620 mm (bredde). Ved 5 mm renskæring giver udskydningen muligheder for et renskåret produkt med formatet 150 x 300 mm hvor der er tryk-til-kant. Kontrolstrip anbringes midt på arket (på tværs af banen). Når trykformatet er 150 mm i bredden vil rullebredden blive 620 mm incl. renskæring. Ved udarbejdelse af håndtegnede målskitser skrives alle mål på tegningen som dokumentation af banebredden og anvendelsen af afskæringslængden. Udskydningskode: b103. Banebredden er 620 mm. Side 68

Målskitse 3 Beskrivelse Udskydning: 8 sider Afskæringslængde: 630 mm Trykfri zone: 2 x 5 mm Trykbar zone: 620 mm x 860 mm Uden renskæring giver udskydningen muligheder for et produkt med formatet 315 x 430 mm. Der kan ikke være tryk-til-kant. Da produktet ikke renskæres, er der ikke plads til en kontrolstrip (uden at den kommer med i tryksagen). Hvis produktet renskæres 15 mm i forkantsnittet med en rotationsskæremaskine, vil dette give plads til en kontrolstrip (på arket), men også reducere produktbredden til 300 mm. Når trykformatet er 430 mm i højden vil rullebredden blive 860 mm uden renskæring i top og bund. Som vist på tegningen deles banen i falseapparatet, så produktet består af to løse 4 siders falseark samlet (ved indstik). Banebredden er 860 mm Udskydningskode: a103. Afsnit 7. Heatset på Internettet Hvilke trykkerier er på nettet og hvad fortæller de som sig selv? Og om de tekniske muligheder? Besøg trykkerierne nedenfor og se hvilken information de viser! Danske heatsettrykkerier GraphX Stibo Graphic Datagraf Kerteminde Tryk Franzen Offset Color Print Aller Tryk A/S Internetadresse www.graphx.dk www.stibographic.dk www.datagraf.dk www.kt.dk www.franzen.dk www.colorprint.dk www.allertryk.dk Side 69

Afsnit 8 Papirindkøb til heatset Hvordan beregner man papirmængden? Et eksempel Lad os sige der skal trykkes et katalog med 96 sider i A4 format. Til opgaven anvendes en 48 siders maskine med en afskæringslængde på 126 cm. Opgaven trykkes på LWC 80 g/m2. Oplaget er 250.000 eksemplarer. Opgaven trykkes som to deloplag á 48 sider. Rullebredden er beregnet til 129 cm. (6 x 21,5) Vægten i kilo af 1000 læg kan nu beregnes 1,29 meter x 1,26 meter x 80 gram x 1000 læg ------------------------------------------------------------- = 130,03 kilo 1000 gram Hvor mange læg skal der bruges til oplaget? Der går læg til nettooplaget, til indretning, til makulatur i trykkeri og bogbinderi. Hertil skal lægges et "hylsetillæg", der er det papir der sidder tilbage på den (næsten) opbrugte papirrulle. En opstilling kunne se sådan ud: 1. oplagskørsel Nettooplag 250.000 læg. Indretning 10.000 læg. Makulatur* 25.000 læg 2. oplagskørsel Nettooplag 250.000 læg. Indretning 10.000 læg. Makulatur* 25.000 læg I alt. 570.000 læg *) Makulatur er her sat til 10% af nettooplaget. Trykmakulatur 5%, bogbinderemakulatur 2% og 3% hylsetillæg. Bemærk at disse procenter kan variere ved forskellige opgaver og forskellige trykkerier. Når 1000 læg vejer 130 kilo skal der bestilles 74,1 tons papir til ordren. Hvis papiret koster 6000 kr. pr. 1000 kilo, bliver omkostningen til papirindkøb kr. 444.600,-. Side 70

Afsnit 9. Hvad skal vi vide om papirkvaliteter til heatset? En række forkortelser af papirtypen er almindelige. Nedenfor er vist nogle eksempler. Søg selv mere specifik information ved papirproducenterne, f.eks. ved at bruge papirtypen som søgeord. Bemærk at papirets fiberretning altid er parallel med køreretningen. Forkortelse Navn Eksempler på gramvægt i kategorien UTRLWC Ultra Light Weight Coated op til 51 gram SC Super Calandreret 52 til 60 gram MFC Machine Finished Coated (mat) 54 til 80 gram LWC Light Weight Coated 51 til 100 gram MWC Middel Weight Coated 70 til 150 gram WFC Wood Free Coated 90 til 190 gram HWC Heavy Weight Coated 115 til ca. 200 gram For links til en række papirproducenter henvises der til de tekniske links. Side 71

Afsnit 10 Heatsettryksager færdiggøres enten in-line eller i et bogbinderi. Alle opgaver kan dog ikke færdiggøres in-line. I bogbinderiet benyttes samlehæftere eller klæbebindere ofte til opgaverne. Landkort, som typen vist nedenfor, kan trykkes heatset. Udlægges på paller med en arkskærer og falses i et bogbinderi. Med en arkskærer kan heatsetmaskinens oplag færdiggøres i bogbinderens falsemaskine. Se evt. nedenstående eksempler på www.postpress.dk 16 siders falseark højformat web16a (falseprøve der kan håndfalses) 16 siders falseark tværformat web16b (falseprøve der kan håndfalses) Side 72

Skitse af den bagerste del af en heatsetmaskine. Som det fremgår af teksterne er forskelligt udstyr til in-line færdiggørelse vist på tegningen. Side 73

Afsnit 11 Heatsetudskydninger med en kommentar til falsemåden m.m. Foruden de viste eksempler skal man være opmærksom på muligheden for 2- op produktion, f.eks. ved A5 tværformat og A5 højformat. Skitse a. Beskrivelse Udskydning: 16 sider (tværformat). Afskæringslængde: 630 mm Mulig produkthøjde: 210 til 241 mm. Falsemåde: Banen deles. Over vendestænger lægges banedel a over banedel b inden falseskjoldet (1). Ved falsecylinderen (2) laves det andet falsebrud. Udskydningskode: a107. Papirets fiberetning er vinkelret på tryksagens ryg. Skitse b. Beskrivelse Udskydning: 24 sider. Afskæringslængde: 630 mm Mulig produktbredde: 120 til 160 mm. Falsemåde: Banen deles. Over vendestænger lægges banedel a over banedel b inden falseskjoldet (1). Ved falsecylinderen (2) laves det andet falsebrud. Ved knivfals (3) laves det sidste falsebrud. Udskydningskode: b105. Side 74

Skitse c. Beskrivelse Udskydning: 36 sider. Afskæringslængde: 630 mm Mulig produktbredde: 120 til 160 mm. Falsemåde: Banen deles. Over vendestænger lægges banedel a over banedel b inden falseskjoldet (1). Ved falsecylinderen laves to parallelfalsninger "viklefals" (2 og 3). Ved knivfalsning laves det sidste falsebrud (4). Udskydningskode: f105. Skitse d. Beskrivelse Udskydning: 20 sider. Afskæringslængde: 630 mm Mulig produktbredde: 120 til 193 mm. Falsemåde: Banen deles. Over vendestænger lægges banedel a under banedel b inden falseskjoldet (1). Ved falsecylinderen (2) laves det andet falsebrud. Ved knivfals (3) laves det sidste falsebrud. Udskydningskode: b104. Skitse e. Beskrivelse Udskydning: 28 sider. Afskæringslængde: 630 mm Mulig produktbredde: 120 til 137 mm. Falsemåde: Banen deles. Over vendestænger lægges banedel a over banedel b inden falseskjoldet (1). Ved falsecylinderen (2) laves det andet falsebrud. Ved knivfals (3) laves det sidste falsebrud. Udskydningskode: b106. Side 75

Afsnit 12. Beregning af tryktiden i heatset Trykmaskinens hastighed kan være op til 60.000 læg pr. time. Gramvægten og falsemåden, samt omfanget af in-line færdiggørelse har indflydelse på den hastighed der kan opnås. Første indretning, hvor falsen og eventuel anden in-line færdiggørelse skal indstilles, kan tage op til 60 minutter. Anden indretning (af 8 trykplader) vil være noget hurtigere. Ved øvelser i tidsberegning kan trykhastigheden 40.000 tryk/time anvendes, samt 45 minuttter pr. indretning i gennemsnit. * Et eksempel (fra afsnit 8) Lad os sige der skal trykkes et katalog med 96 sider i A4 format. Til opgaven anvendes en 48 siders maskine med en afskæringslængde på 126 cm. Opgaven trykkes på LWC 80 g/m2. Oplaget er 250.000 eksemplarer. Opgaven trykkes som to deloplag á 48 sider. Tidberegningen: Indretninger: 2 x 45 min = 1,5 timer. Oplagskørsel: (2 oplag x 250.000 læg x 1,07*) / 40.000 = 13,4 timer. Ved en timesats på kr. 10000 bliver egenprisen for trykning; 15 timer x 10000 = 150.000 kr. *) Der tillægges 7 procent papirspild til nettooplaget, til spild ved trykning og færdiggørelse. Hylsetillægget på 3 procent trykkes ikke og indgår derfor ikke i tidsberegningen. Side 76

Afsnit 13 Udkast til Tilrettelæggerens tjekliste ved heatsettryksager Kunden forudsættes at levere færdige pdf-filer samt prøvetryk. Opgavens data foreligger (f.eks. på en ordrekladde). Udskydning vælges, målskitser udarbejdes. Papirindkøb, rullebredde, mængde. Prepress, udskydningsproof fremstilles, trykplader (ctp). Trykning, timeforbrug, indretning og oplagskørsel. Færdiggørelse, in-line eller off-line (samlehæfter eller klæbebinder), timeforbrug. Fragt til adresse i Danmark (fx. 200 eller 300 kr pr ton ved store oplag). Samlet egenpris og tilbud kan udarbejdes. Side 77

3.1 Appendiks - Formler Oversigt Find tryksagens vægt i gram. Find papirets gramvægt på baggrund af tryksagens vægt i gram samt tryksagens format og omfang. Beregning af et papirformats millevægt, dvs. vægten i kilo af 1000 ark. Beregning af reproduktionsprocenten. 1.Tryksagens vægt i gram (hæfter) excl. farve og hæfteklammer. Formel bredde i m x højde i m x omfang x gramvægt --------------------------------------------------------- = vægt i gram. 2 sider Et regneeksempel Et A4 hæfte med 64 sider. Papiret er 130 g/m2. 0,210 m x 0,297 m x 64 sider x 130 gram ---------------------------------------------------- = 259,5 gram 2 sider 2. Find papirets gramvægt på baggrund af tryksagens vægt i gram samt tryksagens format og omfang. Et regneeksempel Et A4 hæfte med 64 sider. Hæftet vejer 260 gram. Hæftets areal beregnes. Formel bredde i m x højde i m x omfang ---------------------------------------------------- = areal i m2 2 sider Beregning 0,210 m x 0,297 m x 64 sider ---------------------------------------------------- = 1,996 m2 2 sider Side 78

Hæftets vægt i gram divideres med arealet. 260 gram / 1,996 m2 = 130,3 g/m2. Papirets gramvægt er 130 g/m2. 3. Beregning af et papirformats millevægt, dvs. vægten i kilo af 1000 ark. Et regneeksempel Hvad er millevægten ved formatet 63 x 88 cm og gramvægten 115 g/m2? Formel arkbredde i m x arkhøjde i m x gramvægten x 1000 ark ------------------------------------------------------------------ = millevægt i kilo 1000 gram Beregning 0,88 m x 0,63 m x 115 g/m2 x 1000 ark ---------------------------------------------------- = 63,8 kg 1000 gram Millevægten er 63,8 kg. 4. Beregning af reproduktionsprocenten Sat op til 150% Originalen er 100% Sat ned til 50% 225 x 225 pixel 150 x 150 pixel 75 x 75 pixel Formel færdigt billedmål x 100 % ---------------------------------------------------- = reproduktionsprocenten originalt billedmål (kan være et udsnit) Side 79

Et regneeksempel 280 mm x 100 % ---------------------------------------------------- = 200 procent 140 mm Reproduktionsprocenten bliver her 200 procent. Side 80

3.2 Appendiks - T-metoden Med T-metoden kan man få overblik over hvilke pagina der hører til tryksagens forskellige falseark, samt om et bestemt sidetal (pagina) er placeret på primasiden eller sekundasiden af falsearket. Når tryksagens laves med 8, 16 eller 32 siders falseark, der er falset med krydsbrud, er rækkefølge af prima og sekundasider som vist i eksemplerne nedenfor (P SS PP SS PP.. ). Når arkene samles ved indstik (til et hæfte) laver man een lang tabel. 1 P 64 2 S 63 3 S 62 4 P 61 5 P 60 6 S 59 7 S 58 8 P 57 9 P 56 10 S 55 11 S 54 12 P 53 13 P 52 14 S 51 15 S 50 16 P 49 17 P 48 18 S 47 19 S 46 20 P 45 21 P 44 22 S 43 23 S 42 24 P 41 25 P 40 26 S 39 27 S 38 28 P 37 29 P 36 30 S 35 31 S 34 32 P 33 Side 81

Er der tale om en bog hvor falsearkene optages (lægges over på hinanden) må man lave en tabel for hvert falseark. Falseark 1. Fra side 1 til 16. Falseark 2. Fra side 17 til 32. Falseark 3. Fra side 33 til 48. Falseark 4. Fra side 49 til 64. 1 P 16 2 S 15 3 S 14 4 P 13 5 P 12 6 S 11 7 S 10 8 P 9 17 P 32 18 S 31 19 S 30 20 P 29 21 P 28 22 S 27 23 S 26 24 P 25 33 P 48 34 S 47 35 S 46 36 P 45 37 P 44 38 S 43 39 S 42 40 P 41 49 P 64 50 S 63 51 S 62 52 P 61 53 P 60 54 S 59 55 S 58 56 P 57 Side 82

Side 83

Side 84

Side 85

Side 86

Side 87

Side 88

Side 89

Side 90

Side 91

Side 92

Side 93