Det grafiske workflow begynder med den første side i et layoutprogram. Vi beskriver her dokumentets vej fra designer til distribution.

Transkript

1 Grafisk guide for tryksagsindkøbere Bliv en bedre indkøber af tryksager! Med tilladelse fra AGI/MediaMind bringes nedenstående en række informative artikler fra GrafGuide Artiklerne giver såvel begynderen som den mere erfarne en oversigt over centrale emner inden for det grafiske område. Med den viden bliver du mere bevidst om de mange muligheder og formentlig en mere kvalificeret indkøber af tryksager Fra layout til skrivebord/postkasse det grafiske workflow Premedia før tryksagen går i trykken Grafiske produkter Tryk, print eller kopiering - og hvad med papirvalg? Forædling - vælg den rette type Flere måder at løfte tryksagen på Trykkerens ordliste Bogbinderens ordliste Fra layout til postkasse Det grafiske workflow begynder med den første side i et layoutprogram. Vi beskriver her dokumentets vej fra designer til distribution. 1. Originalfremstilling En trykorginal kan bestå af tekster og billeder, der er monteret i et layout- eller sideombrydningsprogram som f.eks. Adobe Indesign eller QuarkXpress. Man kan også bruge en pdf-fil som grundlag for det, der skal trykkes såfremt den er arkiveret på den rigtige måde. Derimod kan man ikke bruge Microsoft Office-pakken eller andre tekstbehandlingsprogrammer som grundlag for en tryksag. Det skyldes, at disse programmer ikke er postscript-baseret, hvilket bevirker at dokumenter skabt i disse programmer ikke kan rippes korrekt. 2. Ripning Et trykbillede er opbygget af både tekst og billeder. Sidstnævnte er opbygget af punkter, de såkaldte rasterpunkter. Afhængig af punkternes størrelse og placering i et rasternet skabes illusionen om mørke og lyse områder. På normal betragtningsafstand opfatter man ikke disse rasterpunkter de ses dog tydeligt gennem en lup. Ripning af et dokument til tryk foregår i en rip (raster image processor), som står i trykkeriets prepressafdeling. Rippen er en computer eller et software program, der gør 3 ting: den fortolker informationen i et dokument ved hjælp at en postscript-fortolker, den omdanner billederne i en trykopgave til rasterpunkter og den sender udskriftsdata videre til f.eks. en pladesætter. Når et dokument skal rippes skal alt dets indhold være højopløst. 3. Prøvetryk Hvis dokumenter og indholdet i dem ikke er arkiveret eller monteret korrekt, vil det kunne ses i ripningen. Som tryksagskøber vil man ofte gerne have en sidste chance for at opdage eventuelle fejl i indholdet og kontrollere om farverne ser rigtige ud. Derfor fremstilles et prøvetryk. Det indebærer, at man udskriver dokumentet på en avanceret printer, som er sat op til at simulere det færdige resultat i trykmaskinen. Hvis du ønsker at lave ændringer efter prøvetrykket, må siderne med ændringer atter skulle rippes. 4. Film I lang tid skete overførslen af den endelige trykform til en trykplade via fotografisk film. Dette trin er for de fleste trykkeriers vedkommende nu forsvundet. Lidt ligesom udviklingen indenfor fotoapparater, hvor det digitale kamera nu har overflødiggjort filmen, kan man i dag udkøre direkte fra computer til trykplade. Nogle trykkerier har dog bibeholdt filmen. Filmen eksponeres, fremkaldes og trykbilledet kopieres over på trykpladen. 5. Plade Når materialet er rippet skal det overføres til trykformen. Der er i offset tale om en trykplade. I andre trykmetoder har man andre typer af trykforme, f.eks. klichéer i flexotryk. Har man et filmløst workflow skrives trykbilledet direkte ud på pladen i en ctp-maskine (computer-tilplade), hvor avanceret laserteknologi brænder trykbilledet fast på pladen. En almindelig trykproces kræver fire trykplader én for hver farve. 6. Tryk Der findes en rækkes forskellige trykmetoder, hvor hver metode passer til forskellige formål (pris, kvalitet, oplagsstørrelse mm). Som velkendte metoder kan nævnes dybtryk, flexotryk, serigrafi, digitaltryk og ikke mindst offsettryk, der er den mest udbredte trykmetode i dag. 7. Efterbehandling Efterbehandlingen af tryksager sker i trykkeriets bogbinderiafdeling eller hos en selvstændig bogbinder. Her skæres trykarket ned til det endelige format, samles til bind på forskellig vis, stanses, foliepræges med f.eks. guld eller sølvfolie, lamineres eller præges. 8. Distribution Selve distributionen er et led i den grafiske produktionsproces. Den styres af trykkeriet, bogbinderiet eller et separat distributionsselskab. Distributionsleddet kan indbefatte sortering, adressering, kuvertering, plastfoliering, optagning af bilag og pakning eller sampakning med andre tryksager. PREMEDIA

2 Premedia er en paraplybetegnelse for alt det der sker inden tryksagen går i trykken. Det kan være at klargøre billedfiler, montere tekst, billeder og illustrationen i layout programmer som Quark eller Indesign. Man skal bl.a. sikre sig, at alle elementer i filen er i tilstrækkelig høj opløsning og det skal ved hjælp af speciel software - undersøges om informationerne vil kunne læses og fortolkes korrekt af den maskine, der fremstiller trykplader. Premedia-processerne slutter, når enkeltsiderne er blevet udskudt og trykpladen er fremstillet. Prepress Prepress omfatter processen fra den digitale original modtages til et sæt af trykplader er udkørte, eller til når det første godkendte eksemplar kommer ud af en digital trykmaskine. I denne proces indscannes og farvesepareres billeder, så de kan benyttes i trykprocessen. Prøvetrykket skal simulere, hvordan resultatet bliver i trykket og du kan kræve, at oplaget med mindre farveafvigelser ser ud som prøvetrykket. Ofte findes der flere korrekturer, og det kan være klogt at underskrive det prøvetryk, som trykkeren skal rette sig efter. I dag udkøres de fleste trykplader direkte fra den digitale original. Der er dog stadig dem, der benytter film og derefter kopierer pladen på baggrund af disse. Kvalitetsmæssigt har det ikke den store betydning, hvis man ikke anvender en form for specialraster, der f.eks. skal fjerne moiré i gengivelse af f.eks. tekst i trykte billeder. Scanning Betegnelse for digitalisering af originalmateriale, som kun findes i analog form, f.eks. fotografier. I forbindelse med scanningen indstilles farverne til det farverum, som trykmaskinen kan gengive. Denne justering af farverne sker også med digitalt fotograferede billeder. Derfor bør justering af billederne ske af en person, som har kendskab til processen, inden de indgår i det digitale originalmateriale. Udkørsel Man producerer et eller flere digitale prøvetryk, før den endelige udkørsel på kliché (ved flexo- eller bogtryk) eller på trykplade (ved offsettryk). Digitalt prøvetryk: Når farveindstillingerne i prepressen er foretaget, laves en udskrift, som simulerer hvordan resultatet ser ud i trykmaskinen på det valgte papir. Ved meget kritiske trykninger kan man vælge at fremstille trykplader og køre prøvetryk direkte i offset trykmaskinen. Dette er dog op til ti gange dyrere end at få produceret et prøvetryk digitalt. Et korrekt indstillet digitalt prøvetryk vil være tilstrækkeligt for selv kritiske trykprodukter. Ved computer-til-plade (ctp) tager man de færdige sider, udskyder disse og eksponerer dem med en meget fin laserstråle på en lyseller varmefølsom trykplade. Denne sættes derefter ind i trykmaskinen. Det er en fordel hvis ctp og trykmaskinen er sammenkoblet, for så kan ctp styre indstillingen af trykmaskinen. Herved sparer du både tid og papirmakulatur. PRODUKTER Brochure Et ark er et papir med 2 sider. En folder har fire sider, mens en tryksag med fra 8 til 32 sider kaldes en brochure. Anvender du A4, gør trykformatet det mest økonomisk at producere 8,16 eller 32 sider. Direct mail En direct mail er en reklametryksag. Normalt trykkes disse på avistrykkerier i coldset på billigt papir. Visse tryksager, som kræver meget farve, trykkes i heatsetrotation på trykkerier, som er specialister på området. Blankettrykkerier er oftest dygtige til at producere adresserede direct mails, hvor der også skal være unikke tekster til modtageren, f.eks. udfyldte svarkort eller gummierede og perforerede klistermærker. Emballage Emballage, der skal være i kontakt med fødevarer, skal trykkes med specielle farver og trykkeriet skal opfylde krav fra myndighedernes side. Det samme gælder for farmaceutisk emballage, hvor der er strenge regler for at opnå godkendelse til at kunne trykke denne type af emballage. Andre former for emballage trykkes i en lang række forskellige formater næsten altid med arkoffset på karton eller med flexo på plast. Etiketter Opdeles i vådlimsetiketter (gummierede) som fugtes på bagsiden af f.eks. læskedrikke og selvklæbende, som har en klæbende hinde på bagsiden. Det selvklæbende papir er væsentlig meget dyrere en vådlimspapir. Folierede etiketter kan forsynes med f.eks. guld eller sølvfolie. Kataloger Kataloger omfatter en stor gruppe af produkter, der varierer kraftigt i sideantal og oplagsstørrelse. Derfor kan et trykkeri, som har specialiseret sig i f.eks. trykning af kataloger, være mindre velegnet til trykning af andre opgaver. Et stort sideantal og oplag produceres bedst i offsetrotation. Er trykkvaliteten mindre kritisk, kan man også anvende en avisrotation med kvartfals (ned til ca. A4). Kuverter Ved bestilling af store oplag af kuverter kan disse fortrykkes inden papirbanen gøres til en kuvert. Dette betyder at man uden større merudgifter ved kampagneudsendelser og lignende kan få en kuvert, som matcher tryksagen. Vær opmærksom på, at kuverten er fremstillet af papir med forskellig gramvægt. Jo tykkere kuvert, jo mere kan den indeholde, men på den anden side vejer den mere, hvilket øger forsendelsesomkostningerne. En del virksomheder har en speciel stanseform til mapper. De kan som regel give en god pris på mapper med bukkestreger, smarte flapper og afrundede hjørner. Kontorartikler

3 Herunder hører blandt andet tryksager som formularer. Disse købes ofte fra specielle formulartrykkerier, som perforerer og nummererer i maskinen. Disse maskiner kan oftest også fremstille brevpapir i høj hastighed, når det gælder oplag over eksemplarer. Kontorartikler er samtidigt de forbrugsvarer alle virksomheder har behov for i det daglige. Det være sig alt fra de små gule lapper over kuglepenne til kopipapir osv. Skilte Da skilte anvendes i mange forskellige sammenhænge, er skilteområdet en samlebetegnelse for en række ganske forskellige produktionsteknikker. Området omfatter bl.a. baggrundsbelyste skilte, facadeskilte, skiltepyloner og byggepladsskilte. Storformat/outdoor Udkørsel med inkjet på store formater. Findes både som flatbed- eller rulleopbyggede printere. Førstnævnte bruges til udkørsel på stive materialer såsom karton og hård plast, mens rullefødede printere mest bruges til udkørsel af plakater og lignende. Bredden kan variere fra omkring 0,5 meter til 5 meters bredde. Sidstnævnte, der bruges til f.eks. tekstilbannere, anvendes ved stilladsannoncering. Man skelner imellem inden- og udendørs (outdoor) blæk. Førstnævnte har et større farverum og er bedre til f.eks. prøvetryk til offset, mens udendørsblæk tåler skiftende vejrlig og uv-stråling fra solen. Tidsskrifter I oplag op til omkring eksemplarer er almindelige arkoffset trykkerier konkurrencedygtige på området. Oplag herover produceres almindeligvis i heatsetroration. Det er billigst at klamhæfte det færdige tidsskrift, mens limbinding giver mulighed for rygtitel. For at opnå en god limbinding på tidsskriftet være på mindst 48 sider. Visitkort Trykkes på minimum 240 gram karton. Da trykarket er væsentlig større end visitkortet, kan man med fordel bestille mange kort samtidig eller bruge et trykkeri, der er specialiseret på visitkort og samler bestillinger fra mange kunder, før de trykker. Øvrige papirprodukter Her finder du produkter som aftørringsklude og vådservietter til brug i produktionen samt andre papirprodukter, der ikke opfattes som kontorartikler. TRYK OG PRINT Som tryksagskøber er det langt fra sikkert, at du har et indgående kendskab til mulighederne og begrænsningerne ved de forskellige trykmetoder. Derfor finder du herunder en kort forklaring på, hvad de forskellige trykmetoder typisk anvendes til. Dermed har du bedre forudsætninger for at finde den rigtige samarbejdspartner. Samtidig kan du under afsnittet om papir blive klogere på, hvordan du vælger det rette papir til din tryksag. Avistryk Egner sig til tryk på avispapir i oplag fra nogle få tusinde eksemplarer (se rulleoffset). Arkoffset Den normale betegnelse for et trykkeri, der trykker i offset på afskårne ark er et arktrykkeri. Der skal fire kulører til at gengive et farverum, som det menneskelige øje kan opfatte. Et trykkeri med en 8-farve trykmaskine kan trykke i 4 farver på begge sider af arket i én arbejdsgang. Trykmaskinerne kan arbejde med forskellige papirformater, hvor 72X102 cm er det mest almindelige. De mindre trykmaskiner trykker i A4 format, men de største kan trykke plakater med et format på mere end 2 meter. Det lille trykkeri med en trykmaskine i A3-format er normalt mest konkurrencedygtig på f.eks. brevpapir, mens en f.eks. 16-sidet brochure i farver er mest fordelagtig at trykke i en 72X102 cm 8-farve maskine. Digitaltryk En digital trykmaskine er egentlig det samme som en laserprinter. Forskellen er, at der er tale om en større og betydeligt dyrere maskine, der giver en mere nøjagtig trykkvalitet og har en større kapacitet. Det digitale trykkeri trykker direkte fra originalen.. Derfor kan den enkelte side gøres unik (kaldes også for variabelt tryk) noget som flere og flere udnytter til at fremstille skræddersyede tryksager til mindre grupper af modtagere. Digitaltrykket er konkurrencedygtigt med offset oplag mellem eksemplarer, lidt afhængig af opgavernes art. Flexotryk Flexotryk, eller flexografi, kan groft sagt sammenlignes med et kæmpestort gummistempel. Metoden anvender en gummiplade kaldet en kliché i stedet for en trykplade. Her bortsættes de områder, der ikke skal trykkes. Klichéen viser et spejlvendt billede og berører papiret direkte. Trykmetoden anvendes ofte til emballager, der f.eks. skal stå i bruseren eller i køkkenet, hvor de bliver våde. Også fødevareemballage trykkes ofte i flexotryk. Papir Avispapir vejer omkring gram pr. kvadratmeter, mens finpapir typisk ligger mellem gram pr. kvadratmeter. Over 170 gram er det karton. Vil man regne ud, hvad et produkt vejer, er det godt at vide, at 16 ark (altså 32 sider) A4 er lig med én kvadratmeter. Grundpapiret kan være træfrit eller træholdigt. Det beskriver hvordan massen er kogt. Det træholdige papir bliver gult, mens det træfri ikke indeholder lignin og derfor forbliver hvidt over tid. Finpapiret opdeles i bestrøget og ubestrøget. Det bestrøgne papir har en belægning af kaolin og kridt på overfladen for at give en bedre trykkvalitet. Papiret kan presses forskelligt. Derigennem opnås større eller mindre bulk og forskellig glitning af papiret. Det mest almindelige er silk, hvor man har presset papiret en smule for at give en jævn overflade, men ikke så meget at det er blevet glittet. Grafisk broker

4 Den grafiske broker hjælper kunden med at finde det optimale trykkeri til forskellige opgaver. Nogle brokere arbejder for en specifik gruppe af trykkerier og får provision fra disse, mens andre er uafhængige. Disse finder den bedst egnede produktionsproces ud fra kundens behov og for kundens regning. Kopiering Når du har en fysisk kopi i hånden og ønsker at kopiere den i en eller flere eksemplarer, må du først digitalisere den. Det sker f.eks. i en dokumentscanner eller en multifunktionsmaskine. Er der tale om en digital fil, kan du blot printe den i det antal eksemplarer du ønsker. Rulleoffset Rulleoffset kan inddeles i avistrykkerier (coldset) og rulleoffsettrykkerier (heatset). I førstnævnte trykkes der på porøst papir, hvor farven suges ind i papiret, mens der i heatset påføres større farvemængder på papiret, som efterfølgende tørres i en gasovn. Storformat/outdoor Udkørsel med inkjet på store formater foretages med flatbed- eller rulleopbyggede printere. Førstnævnte bruges til udkørsel på stive materialer såsom karton eller hård plast, mens rullefødede printere mest bruges til udkørsel af plakater og lignende. Bredden kan variere fra omkring 0,5 meter til 5 meters bredde. Sidstnævnte bruges f.eks. til tekstilbannere, anvendes ved stilladsannoncering. Man skelner imellem inden- og udendørs (outdoor) blæk. Førstnævnte har et større farverum og er bedre til f.eks. prøvetryk til offset, mens udendørsblæk tåler skiftende vejrlig og uv-stråling fra solen. Øvrige trykmetoder Herunder hører blandt andet serigrafitryk og tekstiltryk. Serigrafitryk anvendes til større oplag af plakater, skilte og lignende. Trykteknikken anvendes mindre og mindre i takt med at storformat bliver billigere og bedre. Flertallet af serigrafitrykkerier har både serigrafi- og storformattryk og vælger selv den trykteknik, som er bedst egnet til den aktuelle trykopgave. Tekstiltryk er en serigrafisk trykteknik til tryk på tekstil. Det tykke farvelag betyder, at tekstilerne kan bruges mange gange, uden trykket udviskes. Vælg den rette type forædling Med enkelte virkemidler kan du forøge værdien af din tryksag. Og derigennem forbedre chancen for, at budskabet når frem til modtageren. Det handler om forædling. Vi giver et overblik over mulighederne. Et trængt marked stiller krav til differentiering - denne sandhed gælder for de mange tryksager og emballager, som markedet oversvømmes af, og som alle kæmper om vores opmærksomhed. Psykologisk set er vi mere tilbøjelige til at reagere på forskelle end på ligheder. Den kendsgerning ligger i vid udstrækning til grund for forædling af trykte budskaber, hvor man med få virkemidler kan forvandle selv en ordinær tryksag eller emballage til lidt af en eye catcher. Øvelsen er så at finde den eller de effekter, der bedst understøtter budskabet visuelt uden at virke vulgært. For lidt har ingen virkning, og for meget har en uønsket virkning, idet den så har tendens til at stjæle hele opmærksomheden og ikke understøtter budskabet. BLANK KACHERING Visuelle egenskaber: Glansfuld overflade. Overfladeegenskaber: Giver dybde i billedet. Beskytter mod slid, snavs og fugt. Papiret bliver rivsikkert og tåler at blive bøjet. Velegnet til: Tryksager med lang holdbarhed, f.eks. bøger, brochurer, plakater, omslag og mapper. MAT KACHERING Visuelle egenskaber: Mat overflade uden forstyrrende lysreflekser. Overfladeegenskaber: Tryksagen får et blødt og sobert udseende. Velegnet til: Tryksager med krav om høj læsbarhed, f.eks. bog- og katalogomslag, sider i børnebøger. UV-LAKERING: Visuelle egenskaber: Næsten samme egenskaber som blank kachering. Overfladeegenskaber: Giver en robust overflade med god beskyttelse mod fugt og ridser Velegnet til: Bruges i f.eks. brochurer, lykønskningskort, emballage, hvor udseendet er vigtigere end holdbarheden. Forstærker dog ikke papiret på samme måde som ved kachering. Flere måder at løfte tryksagen på LAK Lak er den mest brugte effekt i tryk og emballageopgaver. Mat tryklak, som kan påføres inline i trykmaskinen, bruges primært for at beskytte trykkets overflade eller for at opbløde farverne i billedet og give et diffust højlys. Med blank lak bliver farverne i trykket mere levende og kontrastrige. Partiel lakering, hvor kun dele af motivet påføres lak, bruges til at fremhæve elementer i trykket. Ønsker man en overflade med god glans og høj kvalitet anvendes ofte en kombination af blank partiel uvlak oven på en mat, heldækkende tryklak. FOLIERING Folier findes i tusindvis af forskellige udformninger, f.eks. blanke og matte, med metalliske farver og holografiske motiver. Metalliske bruges i vid udstrækning på forsider i magasiner, bl.a. op til jul, hvor især guldfolier bliver flittigt brugt.

5 Holografiske folier bruges i vid udstrækning i sikkerhedsøjemed, f.eks. for at kopisikre følsomme dokumenter, værdipapirer m.m. eller for at beskytte produktet mod forfalskning. En holografisk folie changerer i lyset og kan som sådan også bruges til at skabe opmærksomhed for en vare i f.eks. supermarkedet. Generelt kan man sige at foliering er pynt, som giver tryksagen en højere salgsværdi. RELIEF-TRYK Tryk med ophøjning, der ser ud som gammeldags ståltryk. Bruges oftest til visitkort og andre mindre tryksager. KACHERING Stilles der krav om en lang holdbarhed, afsluttes den færdige tryksag ofte med en kachering, hvor en folie under varmepåvirkning svejses sammen med trykket. Omslag kan også med fordel kacheres, hvorved man undgår, at omslaget knækker i ryggen. Udover den matte og blanke kachering, kan man vælge en folie, der illuderer f.eks. læder, lærred eller pels. LAMINERING Laminering er den ultimative beskyttelse af tryksagen og bruges, hvor kravene til holdbarhed er høje, f.eks. udendørsplakater eller brugsanvisninger til værkstedsbrug. Kan også bruges til kort og plakater. GUMMIERING Denne effekt, som også kaldes sliklim, anvendes f.eks. ved stemmesedler, direct mail og tryksager med en indbygget svarkuvert. Ved befugtning bliver gummeringsfeltet klæbende. PRÆGNING En visuel effekt, hvor et motiv eller en tekst præges ned i papiret. Bruges ofte sammen med finere tryksager som f.eks. visitkort, brevpapir, bogomslag og prestigetryksager. SKRABE, TERMO- OG DUFTFARVER Skrabefarver bruges, når man ønsker, at budskabet først kommer frem, når feltet gnides med en hård genstand eller en negl. Kendes fra skrabelodder. Bruges også som gimmick. Termofarver viser sig først på tryksagen, når man placerer en finger eller noget andet varmt på overfladen. Efter lidt tid vil farven blive usynlig igen. Duftfarver frembringer en bestemt duft, f.eks. af gran, når man med en finger gnider i feltet. Findes i mange forskellige farver, men da farven er temmelig dyr, bruges den kun i ganske små doser i en tryksag. Trykkerens ordliste Afsmitning Arkoffset Densitet Densitometer Europaskala Falsk opslag Farvestik Fortryk Når arkenes trykfarve smitter af på de andre ark. Offsetmetode, hvor man trykker på udskårne ark af papir, i modsætning til rulleoffset, hvor der trykkes på en lang papirbane. Et mål for farvens tæthed, hvor mørk eller kraftig farven er i trykket. Et elektronisk præcisionsinstrument til måling af farvekvaliteten, farvetætheden, punktbredning og fuldtone densitet. Måles på film og refleksoverflader. Standard til definition af farve egenskaber for trykfarverne i Europa. Et opslag i tryksagen bestående af to sider fra forskellige ark, f.eks. første side i et indlæg og anden side af et opslag. Et billede eller en farve, som har fået en fejlagtig tone, f.eks. et ansigt der er blevet alt for rødt i forhold til originalen. Tryksag med fortrykte objekter eller tekst, der herefter tiltrykkes med tekst eller billeder, f.eks. brevpapir. Fuldtoneområde Et trykt areal, som er dækket 100 % med trykfarve. Gummidug Icc-profil Indretning Lakering Laminering Makulator Mispasning Gummidugen overfører trykfarven fra trykpladen til papiret. Bruges i en offset trykmaskine. Heraf ordet offset. En standard for farveindstillinger i hele produktionskæden, inklusive scanner, skærm, printer, prøvetryk og tryk. Klargøring og indstilling af trykkemaskine før trykning påbegyndes. En teknik til at give tryksagen en blank overflade. Giver en bedre beskyttelse mod smuds og slidtage, og giver især en visuelt appellerende funktion. Lakken påføres enten via et almindeligt trykkeri eller et særligt lakværk i en offsetmaskine. Indsvejsning af et trykark mellem to transparente plastark. Det hvide papirspild, som skæres bort eller kasseres ved trykning og færdiggørelse. Når de forskellige farver ikke trykkes nøjagtigt i forhold til hinanden. Det giver ofte objektet en farvet eller hvid kant, foruden at objektet kommer til at se udtværet ud.

6 Opstart Pasmærke Procesfarver Punktbredning Spektrofotometer Staffagefarve UV-lak 4-up, 8-up osv. Når trykkeren indstiller trykmaskinen og prøvekører den, indtil han finder den indstilling, som godkendes til det egentlige opslagstryk. Et kontrolmærke, som følger originalen fra film til plade og tryk. Med det kan man kontrollere at farverne trykkes nøjagtigt i forhold til hinanden, og at der ikke opstår mispasning. Sædvanligvis cmyk, dvs. cyan, magenta, gul og sort. Et mål for ændringerne i rasterpunkternes størrelse fra film til færdigt tryk. Angives i procent. Et måleinstrument, som bruges til måling af farvens spektrale sammensætning. Blandingsfarve, som bruges til pynt (staffage) på en ikke 4-farve tryksag. Modstandsdygtig, kraftig højglanslak. Beskrivelse af udskydningen, hvor man f.eks. får fire eller otte sider på samme ark. Bogbinderens ordliste Arkfølge Placering af arkdelene i en tryksag efter hinanden ved indbinding Bibliofiludgave En særlig smuk og velgennemarbejdet bog med finere papir, tryk og omslag end en normal udgave. Bind Bukning Kassette Falsning Garnhæftning Indstik Kachering Gammelt udtryk for bogbind. Når man laver en falsemarkering der, hvor papiret eller kartonen skal falses, for at falsen bliver pænere og nemmere at lave. Specialfremstillet æske til bøger. Foldning af papiret. Der findes et utal af falsemåder. Arkene i en bog eller et magasin sys sammen med tråd. Herefter limes arkene ind i omslaget. Når man placerer arkdelene i en tryksag ind i hinanden ved indbinding. Sammenlimning af to forskellige materialer til et stykke. Klammehæftning/ trådhæftning En tyndere brochure hæftes sædvanligvis sammen vha. hæfteklammer af metal. Enten hæfter man oppe i hjørnet eller langs ryggen, som man gør det med en almindelig kontorhæftemaskine. Et andet alternativ er at hæfte direkte i rygfolden, også kaldet sadelhæftning. Laminering Lak Limbinding Læg Perforering Prægning Registerstans Relief Rilning Ryghæftning Sidehæftning Spiralbinding En folie lægges på f.eks. et bogomslag, hvilket gør det ekstra slidstærkt. Kan være mat eller blank. Man skelner mellem mat og blank lak. Specielt uv-lak gør overfladen særlig blank, men også denne lak findes i en mat version. Arket limes direkte ind i omslaget. Et vist antal inden i hinanden lagte trykark. En række små huller, der gør det lettere at rive en del af papiret over. Anvendes ved svarkuponer og lignende. Når bogstaver eller et billede presses ned i kraftigt papir eller karton, så mønsteret fremtræder som en fordybning. Når mønsteret ikke fyldes med farve, kaldes det blindprægning. Udstansning af registerhjørne. Modsat prægning - mønstret hæver sig op fra papiret. En form for bukning. En teknik, hvor bogblokkens sider hæftes sammen med hæftetråd. Bruges kun med falsede læg. En teknik, hvor bogblokkens sider hæftes sammen med hæftetråd. Minder om ryghæftning. Indbinding med en spiral af metaltråd, som på en kollegieblok eller nogle brugermanualer.

7 Wire-O En form for spiralbinding, hvor en færdig spiral klemmes.