Varde Kirkeblad



Relaterede dokumenter
Varde Kirkeblad. Sensommer/høst. Menighedsrådsvalg Om arbejdet i Menighedsrådet Møder og meddelelser Gudstjenester

Varde Kirkeblad

Varde Kirkeblad

Varde Kirkeblad

Varde Kirkeblad

Varde Kirkeblad

Varde Kirkeblad

Varde Kirkeblad

Varde Kirkeblad

Varde Kirkeblad

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Varde Kirkeblad 2012

Varde Kirkeblad

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Varde Kirkeblad

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Varde Kirkeblad

Varde Kirkeblad

Varde Kirkeblad

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE

Nyhedsbrev. august september oktober

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Varde Kirkeblad

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

En buket tilbud til voksne fra Sct. Pauls Kirke

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Ølstykke Sogn. Ølstykke & Udlejre Kirker. Nyt fra. April Maj Juni Juli Aug. Sept.

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Malling Kirke og Sognegård

Varde Kirkeblad

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45)

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Kirkenyt maj og juni 2015

Herrestræde 26, 4200 Slagelse Forår 2017

2. søndag efter påske

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

FEBRUAR Mandag 18. kl Filmaften Paulus, Jesu apostel

Vejlby Sogns Kirkeblad

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

kirkebladet for hvidovre sogn

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

INTRODUKTION. Spisning inde i kirken Skærtorsdag Natgudstjeneste og gravøl Langfredag Solopgangsgudstjenester fra kl. 7.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

CRD: Carl Rosenberg-Desroses LS: Lise Steffensen BF: Birgitte Fabritius de Tengnagel

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Herrestræde 26, 4200 Slagelse Forår 2015

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

Torslunde Sogn & Kirke

Kirkenyt juli og august 2014

Marts i Tagensbo Kirke

S C T. M O R T E N S S O G N

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

2. påskedag 28. marts 2016

juli august september

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

Tro og ritualer i Folkekirken

Nr.5. Maj Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Søndag den 10.

Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Bestyrelsen: Programlægning: Hjemmeside og Layout: Skovstrupvej Tommerup

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Program for foråret 2016

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Kirkebladet INDHOLD. Sept. - Okt. - Nov årgang nr Sognekalenderen Nyttige adresser Gudstjenester

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

»Kom, vi går«haderup Bibelcamping juli - 3. august.

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

KIRKENYT PADESØ SOGN. Orgelindvielse den 20. september. 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

april maj juni Indhold:

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

April 2012 Besøg hjemmesiden

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

ASKOV SOGN kirkeblad

TORVETs deltagelse i Himmelske Dage i Herning Missionshus lørdag den 1. juni 2019

Transkript:

Varde Kirkeblad 3 2016 Pinse/højsommer Hvorfor være medlem af Folkekirken? Kan vi besidde Sandheden? Møder og meddelelser Gudstjenester Genindvielse af Varde kirke. Fotograf: Asger Helth.

Hvorfor være medlem af Folkekirken? Af Morten Thaysen Ind i mellem kører Ateistisk Selskab kampagner, der skal få folk til at melde sig ud af folkekirken. Det har selskabet f.eks. gjort igen i april måned. Argumentet har været det økonomiske og snusfornuftige: Hvorfor skal man betale til noget, man ikke bruger? Ved at melde sig ud, sparer man penge. Hvis man har lyst, kan man give dem til andre velgørende organisationer, eller også kan man beholde dem selv. Ateistisk selskab ligger hermed helt på linje med den gængse tankegang i tiden, der gør alting op i penge. Vi skal kun bruge vores penge på det, der kan betale sig. I tidens ånd vil jeg derfor komme med nogle bud på, hvorfor det alligevel kan betale sig at være medlem af folkekirken. Der kan selvfølgelig være mange andre grunde. Folkekirken er stedet, der forkynder til tro, håb og kærlighed Folkekirken er et sted, hvor der tales om, at livet er mere end, hvad videnskaben og fornuften kan forklare. Her tales om, at tro, håb og kærlighed er sider af livet, der åbner for nye muligheder. Troen er en tro på, at Guds kærlighed viser sig på korset Langfredag. Håbet er et håb om, at Guds kærlighed vil overvinde vreden, volden og døden på det kors og vise os en ny vej. Kærligheden er dermed Guds kraft, der skal gøre alting nyt imellem os. Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden, som Paulus siger. Dette skal siges ind i et liv, hvor håbet forsvinder. Det skal også siges ind i verden, der bliver mere og mere vred og uforsonlig. Krige føres. Vi sviner hinanden til på de sociale medier. Mistænksomheden og småligheden breder sig. Der skal være et sted, hvor det siges, at det kan være anderledes, og at der er håb om en ny verden. Folkekirken er et sådan sted. Folkekirken er stedet, der holder samfundet fast på, at ethvert menneske er ubetinget lige vigtigt I vores samfund tales der mere og mere om, hvad et menneske er værd. Hvad koster en arbejdsløs, en hjemløs eller en flygtning? Det værste, der kan ske, er, at du ender som en taber uden værdi for samfundet. Er du da værd at bruge skattekroner på? Folkekirken er et sted, hvor vi holdes fast på, at alle er ubetinget lige vigtige. Den arbejdsløse og direktøren er således begge en uundværlig del af den store sammenhæng og skal behandles som sådan. Forestil dig et samfund, hvor denne stemme ikke længere lyder. Folkekirken er for alle Folkekirken er et af de få steder, hvor alle på tværs af alle skel mødes og sidder på samme bænk. Alle er velkomne uanset kirkelige, politiske, sociale og etniske tilhørsforhold. Det gælder også dem, der søger og tvivler. Folkekirken er et sted for livets store øjeblikke Et menneske er aldrig ligegyldigt. Ved livets store øjeblikke skal det siges højt, at det afgørende ikke er, hvad et menneske er værd, men at det er elsket. Dette sker ved dåb, konfirmation, bryllupper og begravelser og for resten søndag efter søndag. Endelig er folkekirken også et 2 sted, hvor du altid kan gå hen og tale med en, uden at det registreres og journalføres. Alt kan siges i fortrolighed. Der er 100% tavshedspligt. Folkekirken er historiens røde tråd Folkekirken er stedet for den kristendom, der har sat sit præg på Danmark i over 1000 år. Kirkebygninger står rundt omkring i landskabet. En russisk forfatter sagde engang, at kirkerne minder os om, at vi ikke er dyr, men mennesker. Ikke alt i kirkens historie har været lige smukt, men det er det værd at minde hinanden om, at med kristendommen kom lægekunsten, socialvæsenet, videnskaben og kunsten. Kirkerne er således fulde af fortællinger om generationers sorg og glæde. Sådan skal det også gerne fortsætte med at være. Og så er der alt det andet Folkekirken er mange andre ting. Der er de velholdte kirkegårde og kirkebygninger. Der er det sociale arbejde, der hjælper dem, der er faldet igennem det offentlige sikkerhedsnet. Der er det blomstrende musikliv. Der er undervisning, foredrag, møder og samtaler om livets store spørgsmål. Forestil dig, at folkekirken ikke længere er der Folkekirken er ikke nogen selvfølge. Den er der kun, så længe der er nogen, der finder den vigtig. Den står midt i byen og vidner om, at livet er meget mere end, hvad der kan betale sig. Forestil dig, at den ikke længere er der.

Kan vi besidde Sandheden? Af Mette Hvid-Olsen God litteratur Når jeg læser et god roman, kan jeg opleve, at den åbner for en ny erkendelse. Den kan få mig til at se på verden fra en ukendt vinkel, den kan give mig en forståelse af, hvorfor mennesker er, som de er, og den kan skildre naturen og dyrelivet, så jeg kan se det hele for mig og sukke af velvære over den skønhed, der males frem for mit indre blik. God litteratur er en gave, der kan åbne for en dybde i vores liv og give svar på store spørgsmål. Bibelen er også god litteratur. Den åbner netop for dybder i livet, lader os anskue tingene fra en vinkel, vi ikke kan sige os selv. Og så konfronteres vi, særligt i Det nye Testamente, med det store i det små; den himmelske Gud, der blev menneske i Jesus Kristus. Kætterdomme myldrer frem på rad De seneste år har man kunnet følge mange og lange diskussioner i pressen om kernepunkter i kristendommen. Det er føget gennem luften med kætterdomme. Man har ment, at Sandheden kunne sættes på kort formel, og alt, hvad der lå uden for, var vantro. Men tager vi spørgsmålet om opstandelsen, så er beretningerne meget forskelligartede. Somme tider skildres den opstandne Jesus meget luftigt, som en, der kan gå gennem døre, og som kan forsvinde for øjnene af disciplene, andre gange, som det sker med fortællingen om tvivleren Thomas, er han en mere fysisk udgave. Måske ligger der en afgørende pointe i, at det ikke er entydigt. Vores sprog står nemlig her over for noget, der er større, end det i virkeligheden kan rumme. Vi må nærme os troens kernepunkt, mysteriet, med flere fortællinger, fordi de er kapslet inde i sprog. Kan de døde ej opstå? Gør det så opstandelsen til løgn, at vi ikke uden videre bare entydigt kan kalde den fysisk? Nej, forkyndelsen af opstandelsen får vi altid formidlet sprogligt, der er ikke andre veje til den, og som sådan har vi den altid på fortolkningens vilkår. Men i fortolkningen kan vi netop høre Guds stemme tale til os. Opstandelsen fra de døde; Jesu opstandelse og vor opstandelse, er Sandheden, uanset hvordan den skildres i fortællingerne. Den er sandheden om Guds vilje. Biblen hæver sig over selv god litteratur ved at være Hellig skrift. Det vil sige, den kan vække tro. Man kan ikke læse den uberørt, den gør noget ved os. Men den benytter sig af den gode litteraturs virkemidler, så de kommer til at tjene troens formål. 3 Sandheden er tilsigelse Hvad Den hellige Skrift dog ikke er, er en manual, der giver konkrete klare svar på hvad, vi stiller op i givne situationer. Fordi skildringerne i Bibelen er så forskelligartede, er vi nødt til at lade os tilsige sandheden. Lade Gud åbne for en forståelse af det, vi hører i forkyndelsen. Når sandheden er Guds, kan vi aldrig besidde den eller benytte den som lov. Den kan kun tilsiges os, og det sker, når fortællingerne rører vore hjerter ved Guds ånds mellemkomst. Stof til kirkebladet Stof til næste kirkeblad (4. Sensommer-høst) skal være redaktionen i hænde senest fredag den 10. juni kl. 12.00. Bladet udkommer 5./6. juli 2016. 5. nummer af kirkebladet (5. Efterår- Allehelgen) udkommer 20./21. september 2016. Kirkebil Kirkebilen kan bestilles til gudstjeneste og til de arrangementer, præsterne, menig hedsrådet eller organisten står for. Prisen er 10 kr. tur/retur. Bilen bestilles hos kordegnen på tlf. 75 22 15 72. Bemærk kontorets åbningstider bagest i bladet.

Møder og meddelelser Offentlige menighedsrådsmøder De offentlige menighedsrådsmøder afholdes i konfirmandlokalerne på Vestervold 1: Tirsdag den 10. maj kl. 18.30. Tirsdag den 14. juni kl. 18.30. Prædikenværksted ved Morten Thaysen Kom en tur i prædikenværkstedet, og vær med til at tale en times tid om næste søndags tekster. Det eneste, der kræves, er nysgerrighed og lyst til at tale om tro, håb og kærlighed. Alle er velkomne! Datoer er 2. maj, 24. maj og 2. juni. Hver gang kl. 16.30 i konfirmandstuerne på Vestervold 1. Jeanne d Arc med orgelledsagelse Torsdag den 26. maj er der mulighed for at opleve Carl Th. Dreyers film, Jeanne d Arc, med improviseret orgelmusik til. Ved orglet er organist Jakob Lorentzen, Holmens kirke. Aftenen starter kl. 20.45 med en halv times oplæg om filmen ved Morten Thaysen, derefter er der en kaffepause, og kl. 21.30 vil filmen blive vist. Arrangementet er et samarbejde mellem Varde Museum og Skt. Jacobi Kirke Grundlovsdag den 5. juni. Da dagen er en søndag, begynder vi med festgudstjeneste i Sct. Jacobi kirke kl. 10.30 ved Morten Thaysen. Bagefter er der frokost på Vestervold. John Jensen fra Varde museum holder grundlovstalen. Endelig er der højskolesang og kaffe i præstegårdshaven. Kom og få en festlig dag. Middag på tværs Vi har Middag på Tværs, Fredag d. 20. maj 2016 Kl. 18. 00-21.00 på Vestervold 1. Læs mere på www.varde-kirke.dk under aktiviteter. Himmelske Dage Kunne du tænke dig at ligge i en himmelseng i det indre København, at komme til en gudstjeneste med nyskrevne tekster og nykomponeret musik, at tage dit barn eller barnebarn med til babysalmesang eller høre en nonne fortælle om klosterlivet eller noget helt femte, så kom til København i Kristi Himmelfartsferien fra den 5. til den 8. maj i år. København vil summe af liv, når den store kirkelige festival Himmelske Dage, løber af stablen. Himmelske Dage er en fast tilbagevendende dansk kirkebegivenhed, som af nogen sikkert vil være kendt som Danske Kirkedage. Det holdes hvert tredje år og hver gang i en ny by. Her i 2016 er festivalen henlagt til hovedstaden, og her har man valgt at give arrangementet navnet Himmelske Dage. Det er festivalens ambition at udforske og debattere, hvilken rolle tro, kirke, kristendom og religion spiller og vil spille i fremtidens samfunds- og kulturliv, såvel som for den enkelte borger. Festivalen er et overflødighedshorn af aktiviteter, der alle foregår i Indre By i København, som udgøres af den gamle middelalderby. Nytorv er centrum for de store fællesarrangementer og koncerter med både kendte og nye navne. Men der vil samtidig være masser af arrangementer at på opdagelse i rundt i byens kirker, forsamlingslokaler og kulturinstitutioner, ligesom organisationer, foreninger, kirker og mange andre vil byde på debat, samtalesaloner, events, workshops og musik i telte rundt omkring på byens pladser. Man kan kalde festivalen en slags kirkernes folkemøde. Der vil være oplevelser for alle sanser, for alle aldersgrupper og for alle nysgerrige sjæle. Fra tidlig morgen til sen aften. Du kan læse mere om Himmelske Dage 4 på www.facebook.dk/himmelskedage og på www.himmelskedage.dk, hvor det endelige program vil blive offentliggjort primo marts. Indre mission i varde Varde missionshus Alle møderne holdes i missionshuset, Nørrevold 15 hvor intet andet er nævnt. Se også vores hjemmeside: www.imvarde.dk APRIL Onsdag 27. april, kl. 19.30: Sangaften for IM Varde Vest- og Østkredse under ledelse af mandskoret Laudate med Claus Aaskov, Ølgod. MAJ Onsdag 4. maj, kl. 14.30: Eftermiddagsmøde med missionær Bjarne Hvidberg, Varde Onsdag 11. maj, kl. 19.30: Aftenmøde med forstander Ole Korsholm Nielsen, Frøstruphave Efterskole. Onsdag 25. maj, kl. 19.30: Aftenmøde med missionær Arne Nørgaard, Kolding. JUNI Onsdag 1. juni, kl. 19.00 i Café Elisa: Sjælesorg og medvandring med landsleder Steen Møller Laursen, Videbæk, Indre Missions familiearbejde. Onsdag 8. juni, kl. 19.30: Guds omsorg og troskab ved Poul Arne Nyborg, Branderup J., daglig leder af Kristeligt Arbejde Blandt Blinde. Søndag 12. juni: Sommerudflugt sammen med IM ere fra Skovlund. Program følger. Onsdag 22. juni, kl. 18.00: Sommerafslutning. Grillen er tændt tid til leg og sommerhygge.

Gudstjenester Søndag den 1. maj 5. s. e. påske (Joh 17,1-11) 09.00: Hvid-Olsen 10.30: Tulinius Indsamling: KFUMs Soldaterhjem i Varde Torsdag den 5. maj Kristi Himmelfartsdag (Luk 24, 46-53) 10.30: Thaysen Indsamling: Menighedspleje Søndag den 8. maj 6. s. e. påske (Joh 17, 20-26) 09.00: Tulinius 10.30: Vejlgaard Indsamling: KFUM s Soldatermission Søndag den 15. maj Pinsedag (Joh 14,15-21) 09.00: Thaysen 10.30: Hvid-Olsen Indsamling: Danmission Mandag den 16. maj 2. pinsedag (Joh 6, 44-51) 09.00: Vejlgaard 10.30: Tulinius Indsamling: Café Paraplyen Søndag den 22. maj Trinitatis søndag (Matt 28, 16-20) 09.00: Hvid-Olsen 10.30: Thaysen Indsamling: Aflastningstjenesten Søndag den 29. maj 1. s. e. trin. (Luk 12, 13-21) 09.00: Tulinius 10.30: Vejlgaard Indsamling: KFUMs Soldaterhjem i Varde Søndag den 5. juni 2 s. e. trin. (Luk 14, 25-35) 10.30: Thaysen Indsamling: Menighedspleje Kirkefrokost Søndag den 12. juni 3. s. e. trin. (Luk 15, 11-32) 09.00: Vejlgaard efterfølgende kirkekaffe i Kirkens Hus 10.30: Hvid-Olsen Indsamling: Café Paraplyen Søndag den 19. juni 4. s. e. trin. (Matt 5, 43-48) 09.00: Thaysen 10.30: Tulinius Indsamling: Aflastningstjenesten Søndag den 26. juni 5. s. e. trin. (Matt 16, 13-26) 09.00: Hvid-Olsen 10.30: Vejlgaard Indsamling: KFUMs Soldaterhjem i Varde Søndag den 3. juli 6. s. e. trin. (Matt 19, 16-26) 09.00: Vejlgaard 10.30: Hvid-Olsen Indsamling: Menighedspleje Søndag den 10. juli 7. s. e. trin. (Matt 10, 24-31) 10.30: Vejlgaard Indsamling: Café Paraplyen Søndag den 17. juli 8. s. e. trin. (Matt. 7, 22-29) 09.00: Vejlgaard 10.30, Østerlund Kirkesal: Hvid-Olsen Indsamling: Aflastningstjenesten Søndag den 24. juli 9. s. e. trin. (Luk 12, 32-48 alt Luk 18, 1-8) 09.00: Tulinius 10.30: Thaysen Indsamling: KFUMs Soldaterhjem i Varde Søndag den 31. juli 10. s. e. trin. (Matt 11,16-24) 09.00: Thaysen 10.30: Tulinius Indsamling: Menighedspleje 5

Genindvielsen af Sct. Jacobi kirke Af Menighedsrådsformand Karen Vendler Da de hellige kar, det vil sige alterbægeret til vin, og disken til oblater, under kirkens renovering har været opbevaret uden for kirken, var det en genindvielse af kirken, som fandt sted søndag, den 20. marts 2016. Kirkerummet tog sig smukt ud med det nye gule teglgulv, de mørke bænkerækker og de nye og gamle lysekroner. Prædikestolen og altertavlen fremstod nyrensede sammen med det øvrige historiske inventar i kirken. Ved ceremonien under højmessen medvirkede bl.a. biskop Elof Westerga- ard, kirkens fire præster, afløserpræst Steen Ebbe Nielsen og Viceborgmester Peter Foldager, samt medlemmer af menighedsrådet. Sammen med kirkens organister var der trompetspil af trompetist Niels Tilma. Alle stole og bænkerækker var optaget af de ca. 350 fremmødte. En stor del af dem fulgte med på Hotel Arnbjerg til receptionen bagefter, hvor der var sang og taler, og efterfølgende en frokostbuffet. Dagen sluttede med en koncert i kirken med Den Jyske Sinfonietta og Aarhus Barokkor. Kirkens genindvielse var afslutningen på arbejdet med den omfattende indvendige renovering af kirkerummet. Det fremstår nu med en langt bedre bygningsmæssig sundhedstilstand. Samtidig er der, bl.a. med farver og lys, skabt et æstetisk indbydende og funktionelt kirkerum, hvor det historiske inventar fremstår fra sin bedste side. Menighedsrådet glæder sig sammen med kirkens præster og personale over resultatet, og de mange positive tilkendegivelser fra menigheden er blevet modtaget med glæde. 6

Kirkelige aktiviteter og adresser Grundtvigsk Foredragsforening/ Kirkeligt Samfund Formand: Morten Thaysen Vestervold 1, 6800 Varde tlf. 75 22 02 34. Indre Mission Missionshuset Nørrevold 15 Formand: Vagn Dahl Nielsen Karinevej 38, 6800 Varde tlf. 75 22 11 91. kfum og kfuk Formand: Jakob Bredtoft, Bæktoften 3 Sig, 6800 Varde, tlf.75264345 mobil 20670762. Sct. Nicolai-tjenesten Har man noget, man slås med, kan Sct. Nicolai-tjenesten måske være til hjælp. Tjenesten har tlf. 70 12 01 10 og er åben i aften- og nattetimerne fra kl. 7 aften til 7 morgen. Paraplyen KFUM's Sociale Arbejde Nørregade 5, Varde, tlf. 75 22 57 45. Åben mandag-fredag 9.00-16. 00. Lørdag 9-13. Paraplyen er en alkoholfri café, hvor alle er velkomne. Butikken: Igenbrug og Koppen, Vestergade 16. Åben mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag kl. 10-17 + 1. lørd. i måneden kl. 10-13. Aflastningstjenesten Aflastning af pårørende til alvorligt syge/ demente eller døende i eget hjem. Henv. Ragnhild Kallestrup Tlf. 23 65 68 33. Tilbud til voksne, der har mistet Samtale og deltagelse i sorggruppe. Henv. Ragnhild Kallestrup Tlf. 23 65 68 33. Menighedsrådets udvalgsformænd: Økonomiudvalg: Peter Christensen, Carl Nielsensvej 15, tlf. 75 21 16 19. Aktivitetsudvalg: Henrik Bruun Kornerup, Storegade 52, tlf. 75 22 39 56. Kirkegårdsudvalg: Torben Nielsen, Kærvej 6, tlf. 75 22 55 74. Koncerter Onsdag d. 18. maj kl. 19.30 Koncert med Sct. Jacobi kirkes kor og børnekor. På programmet er bl.a. musik af Gabriel Fauré, Hanne Kuhlmann og Willy Egmose. Torsdag d. 26. maj kl. 21.30 Carl Th. Dreyers film "Jeanne d'arc" med improviseret orgelmusik. "Jeanne d Arc" vises på storskærm i kirken og ledsages af musik af Jakob Lorentzen, der er organist ved Holmens kirke. Kl. 20.45 er der en introduktion til filmen ved Morten Thaysen. Onsdag d. 22. juni kl. 19.30 Koncert med Treenighedens Drengekor, Esbjerg. Ved koncerten synger koret musik af bl.a. Vivaldi, Niels W. Gade og John Rutter. Dirigent er Lone Gislinge, ved orglet sidder Lasse Toft Eriksen. fdf Flemming S. Jepsen Gyvellunden 20, 6800 Varde tlf. 75 22 08 67. Korshærens Genbrug Ndr. Boulevard 86B, 6800 Varde, tlf. 75 21 26 14. Bygningsudvalg: Gitte Andresen, Toftegårdsvej 25, tlf. 30 45 25 40. Legatudvalg: Sognepræst Morten Thaysen Vestervold 1, tlf. 75 22 02 34 Informationsudvalget: Lis Staunstrup, Storegade 20, tlf. 26 19 23 07. 7

Kirkens adresser Sognepræst (kbf) Morten Thaysen Vestervold 1, Varde E-mail: mth@km.dk Træffes på telefon 75 22 02 34 og mobil 41 62 62 46, undt. mandag. Sognepræst Poul Christian Tulinius Ndr. Boulevard 15, Varde E-mail: pct@km.dk Træffes på telefon 75 22 04 16 bedst kl. 11-12, undt. mandag. Sognepræst Mette Hvid-Olsen Kontor: Jægumsvej 45, Varde E-mail: mhol@km.dk Træffes på telefon 21 36 05 08 undt. fredag. Sognepræst Henrik Vejlgaard Kristensen Jægumsvej 47, Varde E-mail: hvk@km.dk Træffes på telefon 75 22 15 56 og mobil 40 76 27 05, undt. fredag. Kordegnekontoret: Kordegn Hanne Koch Kordegnemedhjælper Inger Toftdahl Sørensen Kordegnemedhjælper Karen Bach Kirkens hus, Kirkepladsen 4, Varde Tlf. 75 22 15 72 E-mail: kordegn@varde-kirke.dk Mandag-fredag kl. 9.00-12.00 Torsdag tillige kl. 15.00-17.00. Menighedsrådets kontor: Kirkens hus, Kirkepladsen 4, Varde Tlf. 75 22 26 32. E-mail: menighedsraad@varde-kirke.dk Kirketjenere: Dorthe Nielsen Tlf. 23 69 02 70 E-mail: kirketjener@varde-kirke.dk Træffes ikke onsdag. Finn Heide Nielsen Tlf. 24 83 72 46 E-mail: kirketjener2@varde-kirke.dk Træffes ikke mandag. Kirkens organister: Organist Christian Blom Hansen Tlf. 24 25 00 54 E-mail: organist@varde-kirke.dk Organistassistent Johan Møller Tlf. 61 24 08 74 E-mail: orgelmoeller@jubii.dk Kirkegårdskontoret: Kirkegårdsleder Birgit Møller Bach Kontorassistent Bettina Kristensen Lundvej 12, Varde Tlf. 75 22 08 44 E-mail: info@vakg.dk Mandag fredag 9-13 Torsdag 9-17 Lørdag lukket. Menighedsrådets formand Karen Vendler Gellerupvej 59, Varde tlf. 28 56 00 48 Kirkeværge Anne Margrethe Momme Nielsen Kærhøgevej 47, Varde tlf. 75 22 03 13 Redaktører af kirkebladet Sognepræst Mette Hvid-Olsen (ansvh.) Jacob Iversen Palludansvej 11, Varde Tlf. 42 49 44 17 Sognets hjemmeside www.varde-kirke.dk PE offset a/s 76 95 17 17