Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Transkript

1 Bruger Side Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8. Påskedag er dagen hvor vi kan slippe tøjlerne og springe ud i glæde over at det umulige er sket. Lade troen springe ud som blomsten, der ikke kan lade være at åbne sig i solens varme lys. Jesus er opstandelsen og livet, det er de ord vi valgte som overskrift over påsken i år. Den som aldrig har tvivlet på ordet om Jesu opstandelse, har måske slet ikke opfattet hvad der er sket. Jesu opstandelse har i de forgangne måneder været forside stof i danske medier. Det kom som en nyhed at en præst udtrykte tvivl om hvor bogstaveligt Jesu opstandelse skal opfattes. Jeg kan da bare ønske ham velkommen i klubben. Han brugte ord som, at Jesus opstår hver gang Jesu ord høres. Jesus er opstået i sit ord, blev det sagt. For mange var det som om han sagde noget nyt, men den som har læst Det Nye Testamente ved, at det med at tvivle på Jesu opstandelse, det var disciplene de første til. Man skal ikke have læst ret meget i de fire evangelier om Jesu opstandelse før man møder tvivlen. Tvivlen var den første reaktion på budskabet om Jesu opstandelse. Har man ikke kendt denne tvivl så har man slet ikke opdaget hvad der er sket. At tvivle på Jesu opstandelse er en 2000 år gammel historie. For hvordan skulle man kunne tro på det som ikke sker i menneskenes verden. Døde opstår jo ikke. Disciplenes tvivl og træghed er det stærkeste tegn på at her forkyndes det umulige. Og vores tvivl og træghed til at tro på opstandelsen er et tegn på at vi er ikke helt dumme og døde. At få vagt sin tvivl er Side 1 af 5

2 Bruger Side første skridt på vejen til at vågne op og tro. Evangeliernes beretninger om Jesu opstandelse og kvindernes og disciplenes reaktioner er så ligeud ærlige. Hvordan skulle de ellers have reageret? Markus fortæller om kvinderne, at de var rystede og ude af sig selv, og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange. Graven var tom, hvad skulle de tro? Det som ikke sker var sket, hvad er der sket? Der stod de. Lukas fortæller om kvinderne at de stod og ikke vidste, hvad de skulle tro. Og om Peter da han gik hjem fra den tomme grav, at han var forundret over, hvad der var sket. Det første Jesu opstandelse vækker, er tvivl, frisk og udfordret tvivl. Der nysgerrigt begynder at undres og spørge og se. Har man aldrig tvivlet på Jesu opstandelse, så har man ikke opdaget var der er på spil. Disciplene var ikke dumme og døde, men chokerede og lysvågne. Hvad sker der? tænkte de fyldt af spørgsmål. Et spørgsmål er at stille sig foran en dør man vil ind gennem, for at se den verden der åbner sig bag døren. Jesu måtte vise sig for disciplene flere gange, som evangeliet fortæller det, men tvivlen hang stædigt ved. De tvivlede helt frem til Jesu himmelfart hvor Jesus skiltes fra dem, og sendte dem ud i verden med budskabet. De så ham, men de tvivlede stadig. Måske var det netop fordi de tvivlede at Jesu sendte dem ud i verden med budskabet. De skulle se hvad budskabet og Guds Ånd ville gøre i verden. Med usikkerhed og tvivl i sinde, gik de, og i dag er vi blot få af de mange millioner kristne som verden over fejrer påske og som påskedag synger med glæde om Jesu opstandelse fra de døde. Der åbnede sig en verden i påskemorgens lys, hvor vi med tvivl og famlende tro kan synge med glæde over Jesu opstandelse fra Side 2 af 5

3 Bruger Side de døde. Spørgsmålene følger med, som udtryk for undrende tro, sådan som Grundtvig i påskesalmen samler dem i et enkelt vers. Påskeblomst! men er det sandt: Har vi noget at betyde? Er vor prædiken ej tant? Kan de døde graven bryde? Stod han op, som ordet går? Mon hans ord igen opstår? Springer klart af gule lagen livet frem med påskedagen? Hele 6 gange sætter Grundtvig spørgsmålstegn i dette vers. Er det tant og fjas, eller? Så stort er budskabet at det må Guds Ånd svare på for det enkelte menneske. Men den står der, påskeblomsten, udsprunget og duftende, og tiltrækker sig vores opmærksomhed. Og Grundtvig drak af dens bæger, han så, han undersøgte, han smagte på budskabet, og han blev beruset af dens drik. Som hver menneske kan beruses af dens drik. Så troen og glæden spirer i jordbundne mennesker. Den tvivlende Thomas var så ærlig og så menneskelig. Vi husker ham, hvordan han nægtede at tro på de andres ord, hvis han ikke selv så, og rørte ved den opstandne kunne han ikke tro. Thomas var meget konkret og jordbunden, et rigtigt menneske af kød og blod, han så og faldt på knæ. Bøjede sin krop for den opstandne. Det han så var, at Jesus var opstået, for mennesker af kød og blod, af tvivl og undren, af synd og skyld. Det er et budskab til mennesker af kød og blod. Det er evangeliet til rigtige mennesker, til jordens mennesker, til os som er skabt af jorden, lever på jorden og skal begraves i jorden. Side 3 af 5

4 Bruger Side Påskemorgen er budskabet til jordens mennesker. Kun Guds ånd kan tænde troens glød i jordens mennesker. Troen på Jesu opstandelse fra de døde, som planter håbets ord ind i jordbundne kroppe. Så de kan bøje sig og tro. Tro der kan leve side om side med tvivl og tusind spørgsmål, og være en blomst man kan glædes ved, uden at kunne forklare dens berusende duft. Troen der kan leve og glædes ved Ordet der genlyder gennem kirkens tro og liv. Håbets ord, det som lyder ved hver dåb og ved hver begravelse: Genfødt til et levende håb ved Jesu opstandelse fra de døde. Det håbets ord at vi kan leve vores liv i lys af påskemorgen, og vi kan går herfra, i døden, i lys af påskemorgen. Bag Ordet står den opstandne. Et ords troværdighed hænger sammen med hvem som har sagt det. Selvfølgelig er der mange visdoms ord som udtrykker vores fælles erfaringer og som hjælper os på livets vej, og som sætter ord på vore liv. Men de ord som vi knytter vore liv til, de håbets ord, som vi holder fast i, de ord afhænger af hvem som sagde dem. Håbets ord er løfter. Og løfter er tomme hvis der ikke er nogen til at opfylde løfterne. Hvis man ikke må tro at Gud står bag håbets ord. Hvis man ikke må tro at Jesus er opstanden fra de døde, så bliver ordene tomme. Det var dette spørgsmål Grundtvig kæmpede med, og det var dette spørgsmål Paulus skrev om til menigheden i Korinth. Hvis der ikke findes nogen opstandelse fra de døde, er Kristus heller ikke opstået; men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom. Så konkret skrev Paulus om det, så udfordrende og åbent. Alt stod og faldt med Jesu opstandelse fra de døde, sådan havde Side 4 af 5

5 Bruger Side Paulus det, og sådan skrev Grundtvig om det. Og Paulus fortsætter: Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker. Det er som om at Paulus sætter alt på et bræt og det er Jesu opstandelse fra de døde. Men det står og falder alt i kristendommen. Og med det står og falder håbet. Men så fortsætter han: Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen. Jesu opstandelse er troens centrum, med alle dens spørgsmål, med tvivl og undren, men også med en beruset glæde og triumf. At der er et håb. At vi er genfødt til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. Og det håb skal lyse over os fra dåb til grav. Side 5 af 5