DIF s dopingnævn Den 10. marts 2014 Den 5. marts 2014 blev i sag nr. 5/2013 afsagt følgende Danmarks Idrætsforbunds dopingudvalg mod A KENDELSE: Dopingudvalget har indklaget A (indklagede) for overtrædelse af Nationale Antidopingregler (dopingregulativet) art. 2.1. om anvendelse af forbudte stoffer. Sagen er i Dopingnævnet behandlet på møde i nævnet d. 5. marts 2014. Sagen er behandlet af Nanna Blach (fungerende formand), Mikael Friis Rasmussen og Mogens Kreutzfeldt. Indklagede mødte og var repræsenteret af advokat Adam Ringsby-Brandt, og for Dopingudvalget mødte Jesper Frigast Larsen og udvalgsmedlem Susanne Ward. Indklagede er medlem af Kvik Tri under Dansk Triatlon Forbund og har haft pro-licens siden september 2012. Indklagede blev testet under dopingkontrol i forbindelse med konkurrencen Deloitte Øresund Triatlon 23. juni 2013. Analysen af A-dopingprøven påviste indtagelse af det forbudte stof testosteron eller dets forløbere, f.eks. DHEA (testosteron/dhea) med en ratio på 5,6. Indklagede anmodede d. 21. september 2013 om en analyse af B-prøven. Resultatet heraf forelå d. 23. oktober 2013 og bekræftede resultatet af A-prøven. Der blev i Dopingudvalgets regi afholdt møde med indklagede og andre deltagere d. 6. november 2013. Indklagede oplyste på mødet, hvilke kosttilskud og præparater han havde indtaget før den gennemførte dopingkontrol. Han forklarede herunder, at han op til konkurrencen d. 23. juni 2013 havde indtaget kosttilskuddet Mono Colostrum for at styrke sit immunforsvar, og at hans egne undersøgelser efterfølgende på internettet viste, at forekomsten af testosteron/dhea kan tilskrives dette produkt. Indklagede havde ikke givet oplysninger om dette kosttilskud i forbindelse med dopingkontrollen, hvilket ifølge indklagede skyldtes en forglemmelse. Indklagede korrigerede på mødet i øvrigt enkelte andre af de til dopingkontrollanten afgivne oplysninger. På mødet oplyste landstræneren i Dansk Triatlon Forbund, at anvendelsen af colostrum efter hans opfattelse er udbredt i triatlonsporten.
Indklagede har i skriftligt indlæg af 11. november 2013 til Dopingudvalget nærmere redegjort for sine sportslige resultater og prioriteringer som atlet. Han anfører, at han i alle henseender ønsker en fair sport, og at han aldrig har haft til hensigt at dope sig. Han oplyser desuden, med henvisning til en oversigt over sine sportslige resultater i årene 2010-2013, at han over tid ikke har forbedret sine sportslige præstationer på unaturlig måde. Han uddyber i redegørelsen desuden sin opfattelse af, at den konstaterede testosteron/dhea må tilskrives kosttilskuddet Mono Colostrum og fremlægger til dokumentation herfor i et bilag til redegørelsen en artikel fra internetsiden helsenyt.com. Sagen blev herefter indbragt for Dopingnævnet d. 22. november 2013. Dopingudvalget indstiller, at indklagede udelukkes i to år i medfør af dopingregulativets art. 10.2, jf. art 2.1. Dopingudvalget afviser, at regulativets art. 10.5.1 og 10.5.2 om reduktion af udelukkelsen kan finde anvendelse. Desuden indstiller dopingudvalget med henvisning til art. 9, at indklagede diskvalificeres i konkurrencen d. 23. juni 2013. Dopingudvalget anfører bl.a. følgende: Ifølge art. 2.1.1. er det idrætsudøverens eget ansvar at sikre, at intet forbudt stof kommer ind i hans eller hendes krop.... A har benægtet bevidst brug af doping og, jfr. pkt. 6, anført, at det eneste produkt, han har indtaget, som kan være årsagen til den positive prøve, er Muno Colostrum. Ifølge art. 10.5. kan dopingnævnet beslutte bortfald eller nedsættelse af udelukkelsesperiode som følge af ekstraordinære omstændigheder. Efter art 10.5.1 bortfalder den ellers gældende udelukkelsesperiode, såfremt dopingnævnet måtte finde, at udøveren er uden egen skyld eller uagtsomhed. Hvis udelukkelsen skal bortfalde i en sag som denne, hvor et forbudt stof eller dets markører er konstateret i en idrætsudøvers prøve og udgør en overtrædelse af artikel 2.1, er det en forudsætning, at idrætsudøveren også påviser, hvordan det forbudte stof kom ind i hans krop. Efter art. 10.5.2 kan den ellers gældende udelukkelsesperiode reduceres, hvis udøveren kan påvise, at han ikke har udvist nogen væsentlig skyld eller uagtsomhed, men den reducerede udelukkelsesperiode må ikke være mindre end halvdelen af den udelukkelsesperiode, der ellers ville være gældende. Også i denne situation gælder det, at når et forbudt stof er konstateret i en idrætsudøvers prøve og udgør en overtrædelse af artikel 2.1, skal udøveren også påvise, hvordan det forbudte stof kom ind i hans krop, hvis udelukkelsen skal reduceres. Dopingudvalget kan konstatere følgende: A er testet positiv for et anabolt steroid - testosteron eller dets forløber DHEA. Effekten heraf, som er kommet til udtryk i en T/E-ratio på 5,6, har ifølge ADD's ekspert Jakob Mørkeberg utvivlsomt være præstationsfremmende, jfr. bilag 8. A har ikke ved prøvetagningen på kontrolformularen anført præparater, der kan forklare den positive prøve, idet ingen af disse indeholder testosteron/dhea. A har efterfølgende, såvel mundtligt under samtalen den 6.11.2013, samt skriftligt i bilag 9 ændret forklaring vedr. de præparater, han har indtaget inden prøvetagningen.
Der er heller ikke på A's nye liste over præparater indtaget før prøvetagningen anført præparater, der efter dopingudvalgets opfattelse kan forklare den positive prøve, idet ingen af disse indeholder testosteron/dhea. A har selv skriftligt og mundtligt anført, at det eneste produkt, han har indtaget, som kan være årsagen til den positive prøve, er Muno Colostrum. Dette produkt produceres og sælges lovligt i Danmark og indeholder ikke testosteron/dhea. Der har hverken i Danmark eller - dopingudvalget bekendt - i udlandet været dopingsager, hvor en positiv prøve med testosteron/dhea har kunnet forklares med anvendelse af Muno Colostrum. Til gengæld indeholder Muno Colostrum fra Natur Drogeriet i Hørning ifølge sin deklaration stoffet IgF-1, som er en insulin-lignende vækstfaktor, der er forbudt ifølge WADA's liste over forbudte stoffer (dopingklasse S2. Peptidhormoner, vækstfaktorer og lignende stoffer). Trods A's erkendte brug af dette stof har dopingudvalget dog indtil videre valgt ikke at inddrage dette forhold i den nærværende dopingsag. Vedr. Muno Colostrum anførte A i mail af 21.9.2013 (bilag 6): "Det eneste sted jeg har kunne finde frem til, at DHEA måske kan stamme fra, er produktet Muno Colostrum kapsler 500mg, som jeg har købt i en dansk helsekost butik (produktet sælges også i Matas ) for at styrke mit immunforsvar." Under samtalen den 6.11.2013 anfører A i modstrid med mail af 21.9.2013, at produktet er købt i Matas ved Nørreport, men A har ikke fremlagt kvittering eller kontoudtog for købet. A har således ikke dokumenteret, at køb og indtag af Muno Colostrum er sket før prøvetagningen. A har heller ikke dokumenteret eller blot på mindste måde sandsynliggjort nogen form for årsagssammenhæng mellem hans eventuelle anvendelse af Muno Colostrum (som ikke indeholder testosteron/dhea) og det faktum, at prøven er positiv med testosteron/dhea. Dopingudvalget kan således konkludere, at der foreligger en positiv prøve med testosteron/dhea, og at A ikke har løftet sin bevisbyrde med hensyn til at påvise årsagen hertil, hvorved art. 10.5 ikke kan finde anvendelse. Indklagede har i skriftligt indlæg af 15. december 2013 til Dopingnævnet imødegået Dopingudvalgets opfattelse. Indklagede gentager bl.a., at han ikke har leveret unaturlige præstationsforbedringer over tid og således formodningsvist ikke har foretaget nogen målrettet doping. Indklagede henviser desuden til, at forekomsten af testosteron/dhea kan henføres til anvendelsen af kosttilskuddet Mono Colostrum. Endelig forklarer indklagede nærmere om den manglende dokumentation for indkøbet af kosttilskuddet, og om hvorfor han ikke fik oplyst om produktet til dopingkontrollanten. På møde i Dopingnævnet d. 5. marts 2014, henviser Dopingudvalget indledende til den skriftlige indbringelse af sagen fra udvalgets side og fastholder sin indstilling om udelukkelse af indklagede i to år i medfør af regulativets art. 10.2. og art. 2.1.1. og om diskvalifikation i medfør af art. 9. Indklagede anerkender dopingtestens resultat og fundet af testosteron/dhea, men påstår principalt bortfald af sanktionen i medfør af regulativets art. 10.5.1 eller subsidiært reduktion af sanktionen i medfør af art. 10.5.2. På spørgsmål fra sin advokat forklarer indklagede bl.a., at den manglende oplysning til dopingkontrollanten om anvendelsen af Mono Colostrum skyldtes træthed efter konkurren-
cen, og at de skiftende forklaringer om købet af kosttilskuddet skyldtes personlig bekymring og forvirring som følge af den rejste dopingsag. Han oplyser desuden, at han gik ud fra, at produkter, der er almindeligt tilgængelig i detailhandlen i Danmark, er lovlige i forhold til dopinglisten. Han oplyser endelig, at han på internettet foretog en undersøgelse af kosttilskuddet, som ikke påviste nogen risiko ved indtagelsen, men at han efterfølgende ved en grundigere undersøgelse har konstateret, at produktet kan være årsag til den konstaterede testosteron/dhea. Indklagedes advokat anfører, at intet antyder, at indklagede skulle have dopet sig. Indklagede har kun forbedret sine resultater i begrænset omfang, og forbedringen er primært sket i svømmedisciplinen, hvilket kan tilskrives den intensiverede træning. Advokaten anfører desuden, at det konstaterede testosteronniveau ikke var ekstraordinært højt. Indklagedes advokat anfører i relation til anvendelsen af regulativets art. 10.5.1 og 10.5.2, at indklagede ikke har udvist uagtsomhed eller i hvert fald kun en mindre grad af uagtsomhed ved anvendelsen af kosttilskuddet. Indklagede foretog netop en undersøgelse af produktet, før han tog det i brug. Det kan i den forbindelse ikke kræves af en atlet, at denne foretager en specifik undersøgelse i forhold til alle forbudte stoffer på dopinglisten, men alene en undersøgelse af produktet som sådant. Indklagedes forklaring om den gennemførte undersøgelse må lægges til grund efter advokatens vurdering. Dopingudvalget fastholder, at indklagede ikke har påvist, hvorledes det forbudte stof er kommet ind i atletens krop. Indklagedes henvisning til artiklen fra helsenyt.com har spekulativ karakter og udgør ikke en plausibel og tilstrækkelig dokumentation efter art. 10.5. Dopingudvalget er i almindelighed indstillet på at tage art. 10.5 i anvendelse og har gjort det tidligere, når betingelserne herfor er opfyldt, men det er efter udvalgets opfattelse ikke tilfældet i den foreliggende sag. Dopingudvalget henviser endelig til, at der aldrig tidligere er truffet afgørelse, hverken i Danmark eller internationalt, hvor forekomsten af testosteron/dhea er blevet henført til anvendelse af kosttilskuddet Mono Colostrum, og at WADA i øvrigt advarer mod anvendelse af produktet. Dopingnævnet udtaler: Det er ubestridt, at indklagede har overtrådt dopingregulativets art. 2.1, idet dopingtesten påviste forekomst af testosteron eller dets forløbere, f.eks. DHEA. Efter regulativets art. 2.1.1 er det som udgangspunkt atletens eget ansvar at sikre, at et forbudt stof ikke kommer ind i dennes krop, herunder gennem indtagelse af kosttilskudsprodukter. I henhold til art. 10.2 er sanktionen for overtrædelse af art. 2.1 som udgangspunkt udelukkelse i to år og i henhold til art. 9 diskvalifikation fra konkurrence. Ifølge art. 10.5.1 og 10.5.2 kan der ske bortfald eller nedsættelse af udelukkelsesperioden, såfremt atleten kan påvise, hvordan det forbudte stof kom ind i dennes krop, og såfremt atleten yderligere kan bevise, at denne i den forbindelse ikke har udvist egen skyld henholdsvis er uden væsentlig skyld. Ifølge art. 3.1 er beviskravet, at atleten med rimelig sand-
synlighed har godtgjort de pågældende forhold. Nævnet finder ikke, at indklagede har løftet bevisbyrden for, hvorledes det forbudte stof er kommet ind i hans krop. Nævnet tiltræder herefter Dopingudvalgets indstilling, hvorefter indklagede i medfør af art. 10.2 udelukkes i to år fra al trænings- og konkurrencevirksomhed under Danmarks Idrætsforbund og andre organisationer, jf. art. 10.10.1. Udelukkelsen regnes fra suspensionstidspunktet d. 17. september 2013. Nævnet tiltræder ligeledes, at indklagede diskvalificeres i konkurrencen d. 23. juni 2013 med de deraf følgende konsekvenser for medalje, points og præmier. Dopingnævnet bestemmer: A udelukkes i to år, regnet fra den 17. september 2013, fra al trænings- og konkurrencevirksomhed under Danmarks Idrætsforbund og andre organisationer. A diskvalificeres desuden i konkurrencen d. 23. juni 2013. På nævnets vegne Nanna Blach Fungerende Formand